At være pige eller blepige

[MJ01]

Sidste historie i trilogien om Klara og Lea:

1. Pakken til blepigen
2. Klara – Den sande blepige
3. At være pige eller blepige (denne)

Afsnit 1

Klara banker på døren. Hun er faktisk lidt nervøs. Selvom hun kommer her tit, er denne dag alligevel anderledes. Hun ved hun altid bliver modtaget med varme, smil og nærværende omsorg. Men i dag er hun kommet for at lægge kortene på bordet – Ja, nærmest bekende.

Døren åbnes - Maria tager imod med det sædvanlige smil ”Hej Klara, dejligt at se dig igen, kom indenfor”. Klara tager de første skridt op ad dørtrappen. Hendes egen pusletaske rammer dørkarmen, da hun går ind ad døren, og følger med Maria ind på gangen. Klara kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det må have været for Lea, at modtage pakken, ved selv samme dør. Lea havde sikkert fået et kæmpe chok over pakkens indhold. Klara tænker så længe over dette, at da hun igen bliver bevidst om hvor hun står, er de allerede inde på Leas værelse.

Lea sover formiddagslur, og Maria går over for at se til hende. Klara stiller sin taske forsigtigt på gulvet. Maria går tilbage mod Klara og hvisker ”Hun sover stadig, jeg sætter lige en kop te over, så kan vi sidde herinde, mens hun vågner”. Maria forlader lokalet, og som så mange gange før, sætter Klara sig ned på gulvet. Da hun sætter sig ned, mærker hun den våde pull-up imellem benene og tænker ”Satans - så nåede jeg det ikke igen”.

Hun ryster på hovedet og tankerne forsætter ”Bedre held næste gang”, og derved giver sig selv en mental krammer. Tankerne vandrer videre omkring de sidste 3 hektiske år. Dorte fik ret. Efter et halvt år mere på specialskolen med potte-, følelse- og bevidsthedstræning, skiftede Klara til en almindelig folkeskole. Både Pædagoger og kommunen mente, at Klara igen var mentalt klar, til den udfordrende folkeskole. Hendes forældre mente, at deres lille pige blev for hurtigt voksen. De ville dog ikke hæmme hendes udvikling, så de fulgte pædagogernes og kommunens anbefalinger.

Der blev fundet en passende folkeskole, og tilbuddet blev understøttet med en mentorordning. Hendes mentor Tobias hjalp Klara med lektier, temperaments bevidsthed og selvindsigt omkring personlig hygiejne. Herunder hvornår hun skulle skifte pull-up’en. Selvom det hjalp hende enormt meget, havde et år i specialskole alligevel sat hende tilbage. Hun følte, at hun mentalt var sat to klassetrin ned, og blev placeret i 9 klasse, uden den fornødne modenhed og faglige kompetencer. Hun holdt sig primært for sig selv, og prøvede at navigere i denne uoverskuelige hverdag, som 9. klasse var for hende.
Hun gik til eksamen og havde fået elendige karakterer. Trods hjælp, støtte og motivation fra lærer, mentor og forældre, var det på ingen måde nok til at leve op til kravene. Hun havde mistet for meget, men hun kæmpede sig stadig tilbage.

Sammen med UU vejleder og med støtte fra hendes mentor, havde hun valgt at starte på FGUs Omsorg og sundhed. Det var vildt at stifte bekendtskab med egenomsorg, stresshåndtering, kreative aktiviteter, omsorgsroller, generel sundhed, kommunikation og personlig udvikling - herunder observation og refleksion.

Efter hun var startet på FGU, var hun begyndt at observere sin hverdag meget mere. Hun reflekterede nu over, om hun var på rette vej. Hun havde kæmpet med sin selvkritik, vundet, og ladet hendes refleksion overtage pladsen. Nu var det ikke længere de ydre forventninger om at en stor pige ikke går med ble som fyldte. Men hendes indre refleksioner om hvilken rolle bleerne spillede i hendes liv, og hvilken rolle de skulle spille i fremtiden?

På FGU havde hun fået endnu en god ramme at udvikle sig under, og finde sig selv. Dog – griner hun lidt for sig selv – var omsorg og sundhed ikke det helt rigtige for hende. For når de havde aktiviteter med børnehaverne eller vuggestuerne, blev hun ofte drillet med den gamle leg ”Hvem er hvem”. Om hun var en af tumlingerne eller en af de voksne? Hun vidste selv, at hun var ”voksen”, men det var aldrig sjovt at blive drillet. Det gjorde faktisk ondt. Dertil kom, at når de andre puslede om de små børn, blev hun stadig lidt jaloux, selvom hun ikke ville indrømme det. Den nærhed, nænsomhed og omsorg pædagogerne og hendes klassekammerater udviste for de små børn, fik hende igen til at længes.

En gang, hvor de var på udflugt til et bosted, var hun endda blevet forvekslet med en autist på bostedet. En pædagog havde ført hende ud mod puslerummet og fundet en ny pull-up. Klara havde faktisk den dag blot reageret og fulgt med. Det var først da hun stod helt nøgen fra bæltet og ned, imens pædagogen var i gang med at vaske hendes numse og hendes intime område, at hun var blevet rød i hovedet, over den situation hun var endt i - at hun var ”faldet i”. - ”Men en gang imellem fejler man, og det er okay, så længe man ikke opgiver” tænker hun for sig selv.

Hun skiftede spor, væk fra omsorg og sundhed. Hun lod sin kreativitet vinde og valgte ”Musisk og kunstnerisk” linje. Her udfoldede hun sine talenter, for at tegne og male. Hun fik skabt flotte kunstværker, og hun var stolt af sine værker. Hun elskede at sidde midt i processen, og ikke ane hvor værket førte hende hen. Hun blev helt opslugt af at male i nuet. Hun følte og fornemmede hvert penselstrøg mere end, at hun blot påførte penselstrøg på maleriet. Når hun malede, var hun så opslugt i processen, at hun glemte kontakten til hendes blære. Så ofte når hun startede med at male - var pull-up´en tør. Når hun igen blev bevidst om verdenen omkring hende, var pull-up´en godt våd. Hun nød virkelig det faktum, at hun stadig kunne slippe bevidstheden, og hengive sig fuldt ud til sit maleri. Lige her var hendes bleer værdifulde.

Hun sang også en gang i mellem. Hun lod bare stemmen få frit løb. Ikke at hun sang godt, eller på nogen måde ville gøre en karriere ud af det. Men det var befriende at give slip og igen bare synge uden nogle forpligtigelser. Hun nyder virkelig sin tid på FGU. Hun ved også at næste trin skal være mere uddannelse, måske HF i første omgang, for at komme videre. For hun ved ikke hvad hun skal videre til – hendes liv er stadig ungt og åbent.

Mange så faktisk stadig ned på hende. Mange så faktisk generelt ned på folk fra FGU. Men hun tog det ikke så personligt. Hun vidste hvor langt hun var nået, og hvor meget hun havde opnået. Hun var faktisk ret stolt over at gå på FGU. FGU havde været hendes støtte og ramme, tilbage til et mere ungt liv.

Hun skulle vænne sig til: selv at klare bleskiftene, selv at klare følelsesudbrudende som ramte hendes krop, selv at regulerer følelserne, og drage egen omsorg. Derfor var omsorg og sundhed, et godt sted at starte. For hun var vist ikke helt udviklet, da hun startede på FGU – bebrejder hun sig selv for – Hun havde fået hjælp både af lærerne og hendes klassekammerater, til at blive mere bevidst om, når bleen lugtede eller hang, der var tydelige tegn på, at det var tid til, hun skiftede bleen.

Hun er stadig i tvivl om de andre elever ligefrem øvede sig på hende. Når de fortalte hende, at bleen skulle skiftes. Især Iben, fra hendes klasse, havde henvendt sig til hende, som kun pædagogerne i specialklassen gjorde. I starten havde Iben hvisket hende i øret ”Kom skat - du skal skiftes”, mens hun tog fat i Klaras hånd og førte hende mod handicaptoilet. Til sidst var Iben blevet mere som Bente fra specialskolen. Iben havde et par gange taget fat i Klaras arm og fået hende op at stå, så Iben kunne sætte sin hånd på Klaras blebag, og mærke om bleen skulle skiftes.

Ofte var Iben udmærket klar over, at Klaras ble skulle skiftes. Det var nærmest som om, at Iben øvede sig i at håndtere små børn. Især med kommentarerne henvendt til Klara ”Klaras ble er våd, skal Klara skiftes?” eller ”Klara lugter, har Klara lavet i bleen?”.
Hånden kom altid ud af det blå, og når der ikke var noget i bleen, fik Klara et ”Klara er en stor pige”, eller Iben som blot hviskede til sig selv ”Jeg tjekker igen om lidt, for hun plejer at være våd ved denne tid”. De første par gange havde Klara bare fulgt pænt med, ligesom i specialklassen. Men hun var blevet bevist om, hvad der var ved at ske igen. At hun igen var ved at overgive hendes kontrol til andre, og igen var ved at slippe hendes eget ansvar.

Hun havde høfligt bedt Iben om, kun at gøre hende opmærksom på, at hun skulle skiftes. Resten skulle Klara nok selv klare. Klara var virkelig vokset med opgaven, hun var begyndt at tage ansvar for sig selv, og begyndt at blive opmærksom på, når det var tid til et bleskift.
Hun blev også mere klar over hvornår det skete. Hvornår hun tissede eller lavede i bleen. Det var først startet med, at hun blev opmærksom på, at hun sad og pressede. Hun havde stoppet med at presse og ladet pøllen glide ud af sig selv. De næste par måneder gik med, at blive mere og mere bevist om at hun pressede og at hun til sidst selv kunne styre hvornår hun pressede. Herefter begyndte hun at holde lidt igen med lukkemusklen. Det var ikke nemt, for hendes lukkemuskel var helt slap og ude af træning. De første par gange var det bare 5-10 sekunder hun kunne udskyde, før lorten landede i bleen. Men jo længere tid der gik, jo mere kunne hun udskyde trangen.

Det var en hel befrielse den dag, hun faktisk for første gang i 3 år nåede ud til toilet og lavede stort på toilettet. Samtidigt kunne hun høre en rislen fra hendes underliv, og var klar over at tisseriet skulle samme vej.

Hun var nu begyndt på, at blive bevidst om, at hun tissede og en gang imellem kunne hun holde sig i 30 sekunder. Endnu ikke nok til, at hun kunne nå på toilettet, men det skulle nok komme. Hun roser og anerkender sig selv for det fremskridt hun har nået, i stedet for at sammenligne sig selv med andre og nedgøre sig selv over ikke at være nået længere.

”Sidder du igen i dine egene tanker” lyden kommer et sted ovenfra, og får Klara ud af tankestrømmen. Hun kigger lige ind i Marias skridt. Blinker to gange og kigger op på Maria som holder en kop Te. Klara sukker ”Ja”, og Maria forsætter ”Værsgo” og rækker Klara teen.

Lea sover stadig mens Maria sætter sig ved siden af Klara. ”Hvordan går det med dig, Klara?” spørger Maria mens hun nipper til hendes te. Klara begynder at fortælle og Maria lytter interesseret med. Sådan foregår samtalen i lang tid. Langt inde i samtalen går det op for Klara, at snakken med Maria er som at snakke til en ligeværdig veninde. Det rør hende utroligt meget.

Klara har aldrig følt sig ligeværdig med voksne. Hun har altid været et barn eller en umoden teenager. Hun har altid vidst at en voksen kunne bestemme over hende. At den voksne havde autoriteten over hende, fordi hun var uselvstændig og ikke fuldt ud kunne tage vare for sine basale behov: Få noget at spise, noget at drikke, sove så hun var veludhvilet, tage sig af sin personlige efterladenskaber (enten på toilettet eller i bleen).

Nu føler Klara for første gang, at hun har så meget ansvar over for sig selv. Hun sikrer hun får noget at spise og drikke, hun klarer sine egne toiletbesøg og bleskift, og hun sørger for at hun kommer i seng så hun er frisk og veludhvilet om morgenen. Det er ikke længere en voksen som giver hende små valg inden for en stram ramme. Det er nu Klara som selv sætter rammen for hendes eget liv. Klara oplever også at Maria godt ved dette, og derfor sidder Maria blot og lytter til Klara. Maria lytter til Klaras valg og spørger åbent indtil hvorfor Klara har valgt som hun har.

[babykoen]

Virkelig fedt at se en fortsættelse! Klaras pottetræning bliver spænende at følge

[Wayne]

Er helt været gået glip af den her, please forsæt som altid

[Needamommy333]

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af denne dejlige historie

[MJ01]

Afsnit 2

Lea vågner så småt, og ligger og pludrer med, mens Maria fortæller om Leas ”udvikling”. ”Ja Klara, efter du forlod specialklassen, havde Lea ikke rigtig nogle at snakke med. Så hende sprogforståelse tog et par skridt tilbage. Ofte bruger hun kun meget få ord, og hun er også begyndt kun at forstå simple sætninger og ord.” Maria tager en pause, forsætter så ”Hun har jo været meget igennem her på det seneste. Jeg har mærket en indre uro fra hende. Pædagogerne siger vi er heldige, hvis hun en dag igen når børnehaveklasses niveau. ” imens lytter Lea for første gang med.

Hun plejer ellers ikke at lytte til de voksnes samtaler, men der er et eller andet interessant ved denne. Hun forstår kun ganske få ord. Men hører hendes navn blive nævnt flere gange, og det registrerer hun, mens hun ligger i tremmesengen og pludre med. Hun prøver at bruge de samme ord som hendes mor, men det lykkes på ingen måde.

Hun er i et stadie hvor hun bare reagere på hendes oplevelser. Hun er på ingen måde bevidste om det der sker. Hun er som sædvanlig heller ikke bevist om, at hendes tamme endnu engang tømmes. Hun forbinder simpelthen ikke længere lugte, lyder og følelsen af bleen. Hendes hjerne sammensætter dem ikke. De er tre individuelle dele. Hun oplevere hver for sig, og som på ingen måde har noget med hinanden at gøre.

I Leas baghoved rammer et par enkelte flashbacks, mens samtalen forgår. Hun ved ikke hvorfor, og hvor de kommer fra. Hun ser dem bare. Hun ser tilbage på den sidste tid i specialskolen, hvor Klara ikke længere var der. Hun ser hvordan hun selv forsøgte at blive voksen, for det mente hun, at hun sagtens kunne blive. Hun ser hvordan hun flere gange sad og fortalte pædagogerne hvor stor en teenager hun var, mens hendes tamme forrådte hende, og leverede en ordentlig klump i bleen uden hun opdagede det.

Hun ser hvordan hun mente hun var klog nok, men når de i timerne skulle til at regne eller øve tabeller, stod hendes hjerne af. Når det blev for svært, gav hun op. Hun sagde til sig selv, at det nok kom en dag. Men det kom aldrig tilbage. Hun ser hvordan hun flere gange fortalte hvor moden hun var, men når en duplo klods ikke ville sidde ordentlig, kastede hun med den og begyndte at græde utrøsteligt.

Hun ser hvordan hun ingen ro i sig selv kunne finde. Kun via tryghedsobjekter som sutter, bamser, og tremmesengens indkapslende fornemmelse, fandt hun tryghed. Hun ser hvordan det blev svære og svære for hende at tage valg. Selv når hun stod over for simple valg. Om hun skulle have den hvid hagesmæk på eller den lyslilla hagesmæk på. Det blev et for svært valg for hende. Da hun ikke traf noget valg, blev hun påført en af dem, meget mod hendes vilje og med grød og utrøst til følge.

Det sidste flashback der rammer hendes nethinde er fra i går. Hun ser hvordan hun sidder i højstolen. Hun fornemmer maden løbende ned af kinderne. Hun ser en ske komme mod hendes mund, men en høj lyd, fra en af de andre børn, fanger hendes opmærksomhed. Hun stiger intenst på drengen, og da hun flytter sit fokus, mærker hun at hendes mund er lukket og besværger sig, hun mærker også noget tykt inde i munden. Hun bliver helt træt af det tykke hun har i munden, så hun åbner munden og lader alt flyde ud.

Hun hører en stemme ”EEEEEJJJ, LUK MUNDEN!!!”, hun lukker instinktivt munden. I samme sekundet mærker hun noget varmt sprede sig mellemen sine ben, Hendes hjerne råber ”tisser”, hun reagerer og råber ”DIIDAAAAA” med mad ned af hagesmækken til følge. Igen bliver der råbt ”LUK MUNDEN”. Lea lukker munden, og bliver helt ked af det, fordi hendes omgivelser er sure. Hendes øjne begynder at løbe i vand, og hun ser lige ind i den nærmeste pædagog, som får øje på hendes vand løbende øjne. Pædagogen nusser hende på hånden og siger blidt ”Det var bedre”. Sætningen regulerer Leas følelser til Lea er glad igen. Flashbacket slutter.

Hun ser hvordan hun stille og roligt missede flere og flere spørgsmål fra pædagogerne. Hvordan hendes verden blev mere og mere simpel. Hvordan hendes verden blev mere og mere indskrænket.

Hver gang Lea er blevet mødt af træning, har hun forsøgt at undvige. Om det var naturlig træning og vedligeholdelse af sproget, eller træning af blærer og lukkemuskel. Hver gang har hun undladt at træne funktionen, tabt funktionen og taget et skridt tilbage. Tilbage til hendes infantile stadie. Lea er på ingen måder klarover at det er det som er sket. Hun så blot flash backene. Hvor vi når vi andre kigger tilbage på livet, ser vi fra vuggestue, til børnehave, til skole.

Ser Lea sit liv op igennem årene med mentalt nedgang. Fra pakken, til uheld i bilen, til våde pull-up i drømmeland, til fast natble, til fast madning, til sut og sutteflasker, til institution,til manglende bevidsthed om blæren, til manglende sprogforståelse, til kun reagerer på impulser, til hun nu ligger her i tremmesengen.

Lea har næsten intet selvstændigt ´jeg´ tilbage. Hun er tilbage på et stadie hvor hendes ´jeg´ nærmest er smelter sammen med hendes mor. Hun er blevet opslugt af Marias ’jeg’, som da hun blev født, og hendes ’jeg’ blot var en afspejling af Marias ’jeg’. Lea er glad når Marias ansigt viser hende glæde og trist når Marias ansigt viser hendes tristhed.

Lea har nået et stadie hvor hun ikke længere forsøger at afkode andre menneskers ansigtsudtryk, ikke længere prøver at forstå andre mennesker. Det er simpelthen det letteste blot at være en afspejling af andre mennesker. Kun reagere på deres ansigtsudtryk uden at tage stilling til noget

Lea vender tilbage til virkeligheden og rejser sig automatisk op i tremmesengen. Hun sidder på sine knæ og holder fast i oversiden af tremmerne. Hendes verden går lige nu ikke længere end til den tremme hun holder fast i. Hun ser på sin mor, og smiler. Hendes mor smiler tilbage og en ekstrem varme spreder sig i hele Leas krop. Hele hendes hjerne lyser op i ren lykke. Hun griner helt automatisk og pludrer højlydt.

Hendes mor kommer hen til hende, holder Leas kind, sætter hendes ansigt ind til Lea, og Leas hjerne eksploderer nærmest i ren lykkes rus. Hun hører hendes mors stemme, men kan på ingen måde afkode sætningen. Hun mærker hånden på hendes blebag men kan ikke afkode hvorfor. Hun mærker kun kærtegnet fra hendes mor - det kender hun og elsker.

Maria fører stille Lea over til puslebordet, mens hun forsætter snakken med Klara. Lea bliver pusle og får en ny ble og bliver sat ned på gulvet ved siden af en masse legetøj.

Mara kigger på Klara og rækker hånden ud. ”Skal du også skiftes?” Klara rødmer, hun har godt bemærket at hendes pull-up er våd, og det har Maria vist også. Klara føler dog, at hun står midt i endnu et dilemma. Hun er stadig i gang med at skulle klare bleskiftet selv. Klara siger ”Jeg regner med at klarere det selv”. Maria smiler ” helt forståelig”. Maria venter lige et par sekunder, klapper så puslepuden ”Kom nu, blot denne ene gang” Klara mærker at det ikke kun er hende, som kan lide når Maria skifter hende, men at Maria også syntes det er dejligt. Klara tænker tilbage på Marias nænsomhed, ømhed og omsorg. ”Det vil bare være dejligt at blive skiftet af Maria igen” tænker Klara. Hun kigger Maria ind i øjne, og smiler ” Okay”.

Hun lægger sig op på puslebordet, Maria forsætter ”Jeg ved du sagtens kan selv, men jeg syntes nu det er lidt hyggeligt” samtidig tager hun bukserne af Klara. ”Det er rart også at kunne yde en smule omsorg for dig, det er sjældent jeg efterhånden får lov til det” Fortæller Marias blide stemme, mens hun river siderne af pull-uppen og finder vaskekludene frem. Klara fortæller for første gang ”Jeg er glad for, at kunne hengive mig til dig. Ikke fordi jeg ikke kan klare det selv. Måske netop fordi jeg kan klare det selv” Hun pauser mens Maria rammer hendes mest intime område og det giver et gisp i hende. Så slapper hun af og gentager ” fordi jeg kan klare det selv, nyder jeg det ekstra meget når du gør det” Maria følger op ”Jeg tror du har fat i noget, fordi du netop kan selv, er det ekstra specielt, når du overgiver dig til mig, og lader mig skifte dig. Når du lukker mig ind i din Little verden, og jeg får lov til at opleve, at du er sårbar og emotionel umiddelbar. Det er så fortrolig og intimt, for jeg kender din hverdag og det ’voksne jeg’ du er ved at blive, som ligger langt fra dette. Derfor er jeg ekstra taknemmelig over, at du tør være fortrolig over for mig, og lade mig se din Little side.” Klara er helt rørt. Maria rammer med hendes ord helt inde i Klaras hjerte. Klara er så rørt at hun kun kan fremstamme et stille ”Tak”

Maria trækker hurtigt Klara op og sidde på puslepuden og omfavner Klara, hun visker til Klara ”selv tak”. Krammet forsætter i et par sekunder, så slår Maria over i et lidt mere hverdagsagtig tone, og forsætter ”skal du bare havde endnu en pull-up på” og derefter hvisker til Klara ”eller en af Leas bleer?” . Klara rødmer og bliver pirreret af tilbuddet, men besinder sig ”ja, denne gang skal jeg” . Inden Maria slipper Klara og finder pul-uppen frem, når Klara lige at viske til Maria ”måske næste gang”. Sætningen afslører Klaras indre barnlighed. Hendes lyst til bare at hengive sig helt til Maria, og igen at være umiddelbar i hendes følelser og Marias nærvær.

Maria har fundet en ny pull-up frem fra Klaras taske. Hun studser over den, og syntes hun har set den før. Hun tager den op foran Klara og vifter den foran Klaras nøgne krop. ”Klara, er det her ikke falicity pull-uppen?” spørger Maria undrende. Klara siger blot ”Jo - de er også kendt under brandet InControl” I Klaras sind ved hun at især brandet ”Incontrol” betyder meget for hende. Fordi i dag er det hende som har kontrollen over hendes eget liv.

Maria forsætter ”du har altid haft en svaghed for den ble” og blinker til Klara. Klara rødmer og lader rødmen overtage hendes krop mens hun kort svarer ”Ja”. Maria løfter nænsomt Klaras ene ben og fører bleen igen. Hvor efter det anden ben bliver løftet, og bleen bliver ført op langs benene, forbi knæet, og op til hoften. Klara lufter numsen fra puslepuden, og Maria fører bleen op til navlen. ”Sådan min skat, så har du fået en ren ble” Nynner Mara mens hun finder bukserne frem, og de får samme tur.

Klara ligger blot og nyder Marias omsorg. Hun tager det hele ind og mærker at hun blive lidt fro af hele nydelsen. Hun forsætter nydelsen og tager den ind i fuldedrag. Maria smiler lidt til hende og blinker et par gange, hun ser hvor meget Klara bare er umiddelbar og nyder oplevelsen.

Da Maria er færdig, kommer Klara selv op og sidde på puslepuden, giver Maria en kram, og visker ”Tak”. Hvorefter hun hopper ned igen, og spørger om der er mere te? Maria går i køkkenet efter noget mere te.

Klara sidder og kigger på Lea. Lea ligger og mærker nogle klodser. Lea er et år ældre end Klara, men som de sidder der, er der milevidt af forskel på deres to verdner. Klara ved at Leas simple verden kunne havde været hendes. Hun kunne havde ligget ved siden af og mærkede på nogle andre klodser, uden at mærke hendes krop, men bare reagere på de lyde, stimuli og sanseindtryk hun blev udsat for.

Klara ser lige ind i Lea. Den sidste del af Leas ”top elev” er væk. Fordi hun ikke udviklede den. Der er kun livsnyderen tilbage uden ambitioner. Klara tænker på, at hun selv omfavnede begge hendes sider – ”top elev” og ”livsnyder” - og udviklede sig. Hvor på Lea lod den ene side forsvinde, for at den anden kunne blive konstant. Inderst inde ved Klara godt, at Lea aldrig blive stor igen. Som Klara ser ind i øjne på Lea, fornemmer hun, at Lea også godt ved dette.

Klara fornemmere, at Lea dybt inde i sig selv godt ved, at hendes verden kun bliver mindre og mindre. At Leas verden aldrig komme til, at kunne rumme mere end, hvad der kan være inden for disse fire vægge. Lea kommer aldrig til at kysse en sød fyr, få kørekort, flytte i egen lejlighed, eller på anden måde klarer sig selv.

Hun var for magelig da udfordringer stod på. Hun tog ikke kampen op og forbedre sig. Hun troede hun altid kunne nå at udvikle sig. Kort sagt hun tog ikke tyren ved hornene, så inde i sig selv, så sin frygt i øjne, og gik igennem frygten – for bag ens frygt, ligger det man længes allermest efter. Det ved Klara om nogle.

Klara ser på Lea. Hun ser på Leas tøj – T-shirt og ble. Hun ser på Leas tydelige tunge ble, hvor den gule streg er blevet afløst af en blå. Hun ser på Leas sut som hænger omkring t-shirt i en sutte snor. Hun ser på Leas sokker, med små søde dyr på. Hun ser på den store klapvogn over i hjørnet. Klara indser at Lea ikke kun udelukkende er iført kun ble og t-shirt når hun er hjemme, men også når hun er ude. Hun viste det egentlig godt, men det er først nu hun rigtig indser, at det at være lille er Leas identitet og liv - og intet andet.

Klara indser også, det er fedt at være lille, men hun ville aldrig opgive alle hendes andre dele af hendes liv og identitet for kun at være lille. Klara rør den klods Lea har i hånden, Lea kigger op på Klara med et stort forundre blink. Klara fastholder blikket til Lea og smiler til hende. Klodsen forsvinder ud af Leas fokus, nu er der kun Klaras søde smil som omfavner hende fuldt og helt.

Inderst inde ved Klara at Lea er symbolet på hendes Little side og Maria på hendes voksne side. At være her i dag, og møde begge sider - side om side. Se den harmoni der er mellem den voksne side og barnlige side. Hvor den voksen side beskytter, og klarer behovene, og den lille side er spontan, livsglad og ligetil. Det er en synergien i kombinationen af begge verdner. Som når Klara hengiver sig til hende malerier og lader bleen klarer resten. Fordi hun har truffet et voksent valg om at bruge bleen til netop dette og bagefter skifte sig selv. Hun giver sig selv rammen til at være spontan, umiddelbar og ligetil.

[Wayne]

Igen og igen, overrasker du mig med dine historier og afsnit.
Please forsæt, det er en fornøjelse

[Needamommy333]

Jeg har lige læst den og hungrer efter mere af den dejlige historie

[MJ01]

Afsnit 3

”Nååårh, hvor I hygger” Marias kærlige stemme trænger ind i Klaras øregang og bevidsthed. Klara giver et lettelsens suk fra sig. Klara rejser sig, og går hen mod sofaen, hvor hendes tekop stadig står. Lea vender tilbage til klodserne, og lader berøringen af klodserne opsluge hendes verden.

Maria har også sat sig, og afventer Klara. Hun har mærket at Klara er kommet for at lette sit hjerte. Så nu giver hun blot Klara tid, rum og plads til at gøre dette. Klara begynder med at fortælle om, hvor voksen hun er blevet, hvor meget kontrol over hendes lukkemuskel hun har, og hvor stort et ansvar hun tager for sig selv og sin egen omsorg.

Så stopper Klara et par sekunder, det er som om hun skifter til et mere sørgmodigt toneleje og ansigtsudtryk. Herefter starter hun igen. Klara fortæller om, hvordan tiden i specialskolen også var et frirum, til at håndtere stressen og de negative følelser, som folkeskolen havde pådraget hende. Hvordan hun en gang imellem savnende den verden. Savnende den fordi man kunne være umiddelbar, og være sikker på, at blive trøstet af ens omsorgspersoner, når sværere følelser opstod og skulle håndteres.

Klara går i stå igen. Hun prøver at formulerer hendes sværeste sætning, mens hun nipper til teen, men den kan ikke rigtig folde sig ud. ”Maria… Jeg… øhmm…” hun går død igen. Hun ved ikke helt hvordan hun skal få det sagt…. ”Maria…. Jeg…. Kan…. Stadig….” tårerne trænger sig på… frygten inde i hende, over at ville sige netop dette, er enorm. Maria lægger en hånd på Klaras skulder ”Det er okay min skat, bare tag dig god tid” Klara tager en dyb indånding og synker en klump i halsen ”Jeg kan stadig godt lide at være din lille pige, ligesom Lea er det” Hun bliver helt stille og stiger ud i luften. En smerte inde i Klara formes, vokser, bliver stører… og Klara udbryder ”IKKE HELE TIDEN…. SooM LeA…. bare en gang i-mellem…. Sommmm… en slags dagplejebarn”. Klaras ord og smerte var så hurtige ud af kroppen, at hun næsten ikke selv hørte hendes ord.

Nu sidder hun blot og afventer Maria, og tør næsten ikke kigge hende i øjne. Maria prøver ellers at få kontakt til hende. Klara stive blik er rettet mod gulvet, hun hører kun Marias blide stemme ”Det er okay min skat, jeg kan også godt lide, at du en gang i mellem, er mit lille dagplejebarn” Klaras hjerte brister af glæde, hun omfavner Maria og knuger sig tæt ind til hende.

Hun har stadig et behov for nærvær og tryghed, som hendes voksne ’jeg’, endnu ikke kan give sig selv. Hun er endnu ikke parat til at anerkende, at det forholder sig sådan. Indtil videre er det kun i hendes Little Space, hvor hun autentisk kan opfangede og fylde disse behov - fuldt og helt.

Klara slipper Maria…. Hun kigger ned i gulvet og forsætter ”jeg føler mig så forkert, hvis bare jeg kunne rive mit Little sind ud af mig, og mit voksne ’jeg’ kunne havde mere plads til at vokse, gro og passe ind i denne verden”. Klara er hellere ikke klar til at anerkende sit Little sind.

Maria løfter Klaras hage op mod hendes hoved, og så kigger hun direkte ind i øjne på Klara ”Du må godt”. Klara smager på ordne med et forundret blik ”Du… må…godt?”. ”Ja, Klara – DU må godt være lille!” forsætter Maria med hendes blik stift rettet mod Klara. ”Det gør dig ikke mindre voksen, at du også er lille” fortælle Maria. Klaras stemme er nervøs, da hun fremstammer ”Men…. DET FØLER JEG”. Maria griber den med ordnerne ”Du yder egen omsorg. Du følger dine behov og lyst i trygge rammer med personer du er trygge ved” Maria strækker sin arm ud, og peger med hele håndfladen ud mod rummet, da hun udtaler ordnerne.

Maria forsætter ”Du passer dine pligter og din skole, du har mål for fremtiden, og du går efter dem. Derudover har du en lyst til, at være lille engang i mellem. du udfolder din lyst i disse trygge rammer med personer du ved er med på du er lille, og som er okay med det. Det er voksen og ansvarligt. – Jeg syntes faktisk det er ganske hyggeligt, når du er lille og hengiver dig til min omsorg. Det nyder jeg, og syntes er sjovt. ”

Maria stiller et spørgsmål til Klara ”som du er i dag, vil du så nogensinde åbne denne side af dig selv for fremmede mennesker?” Klara studser over spørgsmålet, og Maria uddyber ”Forstil dig at du står nede i supermarked. Du har samme tøj på som Lea, og din ble lugter lidt” Maria vifter med hånden, for at indirekte indikerer at Klara på dette tidspunkt ville havde lavet i bleen. ”hvad vil du gøre?”.

Klaras svar kommer hurtigt ”Jeg ville aldrig gå i supermarkedet kun iført ble og t-shirt, det er simpelthen for privat og intimt til jeg vil vise mig offentligt…. Ville du gå ind i ind i et supermarked kun iført trusser og T-shirt?” Klare kigger mærkeligt på Maria over spørgsmålet. Maria vifter afværgende ”på ingen måde” og griner lidt over hendes spørgsmål.

Maria forsætter ”Jeg tager ellers tit Lea med ind i supermarkedet, hvor hun kun er iført ble og T-shirt som nu. Lea er ikke mentalt gammelt nok til at forstå, hvad privatliv og intimitet er, ligesom du forstår”. Maria ændrer spørgsmålet lidt ”Hvis nu du gik ind i supermarkedet med bukser, T-shirt og din pull-up inden under. Inde i supermarkedet får du et stort uheld.” Klara rødmer over at hører ordne ”Et stort uheld”, hun har prøvet det før. ”Hvad vil du gøre?” afslutter Maria.

Klara tænker lidt og kommer så med svaret ” jeg tror jeg ville søge mod toilettet og skifte pull-uppen”. ”Ja” kvittere Maria ”og hvad vil du skifte dig med?”. Klara kigger undrende ”Med de ting jeg har i min skiftetaske. Altså en ny pull-up, vådservietter og den slags”. ”Selvfølgelig” kvitter Maria endnu engang ”Og hvorfor vil du gøre det?”.

Klara ser lidt mærkelig på Maria, da hun svarer ”For ikke at genere folk omkring mig med lugten”. Maria nikker, Klara har lige svaret, så hun kan server sit budskab for Klara ”Du vil altså tage hensyn til andre mennesker, mens du dækker dine egne behov. Det er meget voksent at gøre”. ”ER DET??” udbryder Klara.

”Ja Klara, du tager ansvar for dine handlinger og behov, og samtidig tænker du på dine medmennesker. Så du ikke yder unødige gene på dem, fordi du har et behov, du er i gang med at dække”

Maria lægger sin hånd på Klaras tydelige klaprende ben ”Tis bare…. Du behøver ikke at holde dig. Det er nødvendigvis ikke voksent”. ”IKKKE???” Udbryder Klara og en dråbe forlader hendes krop. Maria uddyber ”Nej, det voksne er, at sørge for, at man har en ble på, så man tisser når behovet opstår, og derefter skifter sig selv. Eller havde trusser på, og søge efter et toilet med de lange køer, inden behovet opstår” Maria griner lidt for sig selv. Hun kender alt for godt at skulle stå i lang kø til dametoilet. Klaras øjne løber i vand, og små dråber fugter pull-uppens sugende overflade. hun hører næsten ikke Maria mere. For hun kan faktisk ikke holde sig mere, men hun nægter at give slip. ”Det er jo helt forkert”.

Marias ord trænger igennem til Klara, da ordne ”Du er i trygge rammer her hos mig, giv slip” rammer Klaras nethinde, giver Klaras blærer slip. Ordet ”Give slip” er det magiske ord for Klara. Hun slapper helt af, mens strømmen løber ud i pull-uppen og den sugende overflade gør sit bedste for at følge med.

Det er så roligt at hører Marias stemme give hende lov til at tisse. Hun har automatisk givet slip og tænker ikke mere over handlingen eller lydende fra tissestrålen. Klara fokuserer fuldt og helt på trygheden og nærværet Maria giver hende. Hendes hjerne klipper nærmest den varme og våde fornemmelse fra pull-uppen helt ud af hendes bevidsthed.

Marias talestrøm stopper. Ordene ”giv slip” var også nok til at fører Klara tilbage til hendes Little stadie. Maria tager Klaras højre hånd, og vender den rundt, så Klaras håndflade vender nedad. Herefter lader Maria et armbånd stryge hen over håndryggen på Klaras hånd. Maria sætter armbåndet rundt om håndleddet på Klara, og lukker armbåndet med en lille sort rund knap til at låse med.

Armbåndet ligner et plastikarmbånd man bruger til børn, hvor man indskriver forældrenes telefon nummer. Marias stemme lyder igen ”Dette er et særligt armbånd” Hun kigger ind i Klaras øjne, for at se om hun har Klaras opmærksomhed og forsætter ”Når du har armbåndet på er du ligge så lille som Lea ,og jeg behandler dig på linje med Lea. Når du har det af, er du voksen igen, og jeg behandler dig som en ligeværdig voksen.”

Maria holder en kort pause, og forsætter ”Det helt særlige er, at både du og jeg kan bestemme hvornår du er lille. Jeg kan vælge at tage armbåndet af dig i situationer hvor der er brug for du er voksen, og du kan vælge at tage armbåndet af, hvis du har et større behov for at være voksen end mit dagplejebarn.”

Maria afslutter ”Det er armbåndet som afgøre om du er barn eller voksen, og lige nu har du det på, derfor er du min lille pige…… skal vi lige tjekke dig en gang” Klara ser Marias mund bevæge sig, og hun nikker automatisk. Klara er helt tilbage til hendes Little Space som hun var på specialskolen. Med et knips er hendes voksne ’jeg´ forsvundet og har efterladt hendes ’Little’ sind. Maria tager hånden ned til Klaras bleområde, for at mærke uden på bukserne. Hun vil lige give bleen et lille tryk, for at se hvor fyldt den er. Maria lægger hele håndflade på Klaras bukser ved den nedre region. Hun behøver ikke at trykke. Der er begyndt at komme en våd plet på buksen.

Maria syntes endda at kunne mærke, at pletten bliver en lille smule mere våd, mens hun holder hånden på Klaras ble. Klara stiger blot ud i luften. hun har ikke opdaget at en ekstra sjat har forladt hendes krop, og at bleen ikke kan holde mere tis inde. Så hendes bukser har måtte tage imod.

[Wayne]

Please forsæt

[ocrammai]

en af de bedste historier jeg nogensinde har hørt håber der kommer mere

[MJ01]

AFSNIT 4

”Op at stå skat, vi skal vist lige havde bukserne af dig, og skiftet dig engang, før du tisser videre” Klara er gået så meget i ´Little’ mode, at hun blot reagere på Marias ordre. Hun rejser sig, og afventer Maria begynder at knappe hendes bukser op

”Min lille tissetrold – din pull-up holder vist ikke til mere” griner Maria, da hun trækker bukserne ned om anklerne på Klara. Hun forsætter ”Vi må vist hellere få dig tilbage i en ordentlig ble” Klara hører ikke Marias ord, hun er travlt optaget af at løfte det ene ben og så det andet, for at Maria kan tage bukserne af hende.

Maria viser kort den våde buks til Klara med et bredt smil ”Det var da vist godt jeg fik bukserne af dig i tide, ellers havde jeg vist også haft en våd sofa” Klaras hoved bliver helt rødt. Det virker forkert for hende, at havde tissede så meget i pull-up’en, at hendes bukser er blevet våde. Maria river i siderne i pull-up’en, og opdager Klaras forlegenhed. Maria møder Klaras forlegenhed med hendes rolige sind. ”Ikke være forlegen, skat - hos mig, er det ikke dig, der skal vide hvornår du skal skiftes, det er mig” Maria peger på sig selv og stiger direkte ind i Klaras øjne, for at være sikker på Klara forstår hvad hun siger.

Da hun ser at Klara nikker indforstået, falder hendes næste ordre ”op med armene”. Maria tager samtidig sine arme ind under armene på Klara, og hjælper hende med at fører armene op over hovedet. Herefter tager hun fat i kanten af Klaras trøje, og fører den op over hoved på Klara. Klara når nærmest ikke at opdage, at hendes trøje bliver taget af hende. Hun opdager kun et kort sekund af mørke, og Marias bløde stemme ”DEEEEEER VAAAAAR DUUUU!!!”. Klara smiler, over hele ansigtet, ved at hører Marias pædagogiske stemme.

Klara tænker ikke over, at hun står helt nøgen inden på Leas værelse. Det føles helt naturligt i Marias nærvær. Maria går hen til puslebordet, vender sig halt om mod Klara, så hendes krop står i forlængelse af puslepude. Hun strækker sin hånd ud mod Klara ”Kom her – nu skal du havde en ren numse og en ny ble”.

Klara går automatisk hen til Maria og puslepuden. Da hun kommer tæt på Maria, lægger Maria hånden på Klaras ryg og følger hende op på puslepuden. Klara lægger sig ned og kigger op på uroen. Hun tager den ene hånd op til giraffen som hun kan se. Maria ser at Klara er gået dybt ind i Little Space. Hun finder en sut frem. Langsomt fører hun sutten hen over Klaras brystkasse uden at sutten rør brystkassen. Hun lader suttens spids ramme Klaras hage. Ved suttens berøring, åbner Klara munden uden at tage blikket eller hånden væk fra giraffen.

Sutten rammer hendes mund, og i det samme lukker hendes mund, og hendes tunge klemmer om sutten. Klara lukker øjnene, og lader sit fokus være 100% på tungen og sutten. Hun hører ikke Marias blide ”godt min skat” eller fornemmer Marias hånd på hendes kind. Dog lægger hun instinktivt hovedet til den anden side og slapper fuldstændig af.

Maria finder vådservietterne frem, og vasker Klaras underliv godt og grundigt. Derefter løfter hun Klaras numse og den får samme tur. Herefter finder hun en tør vaskeklud frem og tørrer både det intime område og numsen. En lille sjat tis lander på puslepuden, som vaskekluden hurtigt tager. Klara er slået helt ud og ligger i et stadie mellem vågen og drømmeland.

Maria finder en ble frem fra pakken ’Little Kings’ med en løve og et 8 tal på blekanten. Hun lægger bleen ind under numsen på Klara. Herefter sænker hun benene og taper bleen godt til. Maria finder så en hvid body frem med en masse vuggestue motiver i lyserød, og en lyserød kant ved arme og hoved. Der går knapper fra top til bund på bodyen. Maria starter med at knapper alle knapper i bodyen op, med undtagelse af de tre knapper i bunden imellem hulerne til benene.

Så trækker hun bodyen sammen, så hun holder bodyen mellem hendes hænder. Bodyen er helt ”flad” og danner et tegnet ∞-tegn. Hun holder sine hænder i hver side af bodyen. Fører så stille bodyen op igennem Klaras ben. Herefter løfter hun Klaras ben og fører bodyen op til bleen. Herefter sænker hun benene igen.

Så fører hun bagsiden af bodyen så langt ind under numsen og ryggen på Klara som hun overhoved kan uden at forstyrrer Klara. Derefter tager hun fat i begge Klaras hænder og fører dem op mod hende. Klara er stadig halvt sovende, men fornemmer et pres for hun kommer op og sidde. Hun lader sig fører op, og rammer blødt ind i skuldren på Maria. Marias ene arm ”låser” hende fast mellem Marias skulder og arme. Klara lader sit hoved hvile på Marias skulder og fører hendes arme rundt om Maria, for at holde om hende i et løst greb. Så slumrer Klara hen igen, i nydelsen af sutten mellem hendes tænder.

Maria tager fat i bagside af bodyen og fører den op langs ryggen på Klara. Helt op til nakken. Herefter tager hun forsigtig fat om Klaras ene hånd. Klara klunker og vrider sig lidt. Hun er ikke rigtig komfortabel med at Maria vil fører hendes hånd. Klaras syntes at hendes hånd, er placeret helt perfekt rundt om Maria.

Maria ager Klara på ryggen og begynder at nynne en smule. Klara giver sig hen til sangen og lader Maria fører hendes hånd. Hånden føres igennem ærmeret på bodyen, herefter tilbage på ryggen af Maria. Derefter er det den anden hånd som for samme tur. Til sidst knapper Maria alle knapperne på fronten af Klaras body. Fra blekanten og helt op til Klaras hage.

Maria kysser så Klara blidt på panden, og stiller sig helt tæt på Klara, hvis fødder dingler ud over puslepuden og ned langs puslebordet. Maria bøjer lidt i hendes ben, så hendes hofter kommer på højde med Klaras knæ. Herefter lægger hun begge hendes hænder ind under Klaras tykke blenumse. Dernæst løfter hun en smule op i Klaras numse. Det får Klara til automatisk at klemme sidde fødder omkring hofterne på Maria, og lægger sine hænder omkring halsen på Maria.

Da Klara hænger godt rundt om Maria som en koala. Tager Maria hendes ene hånd og lægger den på ryggen af Klara. Hun visker til Klara ”Skal vi så få puttet dig! så kommer du op, og er klar til at lege, og klar til aftensmad”. Klara er allerede blundet hen i armene på Maria.

Maria går hen til tremmesengen og sætter Klara på kanten. Lægger så begge hænder ind under skuldrene på Klara, hvorefter hun fører hende ned mod puden, hvor hele Marias krop og ansigt følger Klara, så langt hun kan. Klaras ben svinger automatisk ind over den bløde seng. Herefter lægger Maria Leas tyngdedyne med betræk med enhjørninger hen over Klara op til brystpartiet. Hun tager Klaras hænder og lægger ud over dynen. Herefter stopper hun dynen godt ind under Klaras krop, hele vejen ned til benene. En blebule er tydelig synlig, da dynene former sig omkring Klaras krop.

Til sidst lægger Maria et tryghedstæppe, med et motiv af et stort slot, op til Klaras højre hånd som ligger lige ved siden af hendes hoved. Klaras griber det ubevidst og hendes ansigtsudtryk afslører et endnu mere trygt og fredfyldt ansigt.

Maria kysser igen Klara på panden*. ”Sov godt min skat”.* Hun slår tremmen op, så Klara ligger beskyttet, samler lidt skifteredskaber sammen til Lea - bleer, vådservietter og skraldeposer - og går ud af rummet. Hun kommer kort tilbage og henter Lea som stadig sidder og leger med klodser. ”Kom skat” Lea kigger på sin mor ”vi går ind i stuen og leger”. ”leger” trænger ind i Leas hoved, og hendes mors udstrakte arm, fortæller hende, at hun skal følge med. Hun rejser sig op og vralter ind i stuen med sin mor. Hele vejen ind er det tydeligt på Leas blebag, at skifteredskaberne var et forudsigeligt træk fra Marias side.

Klara opdager ikke at Lea og Maria ”lister” ud af værelset. Hun opdagede knap nok skifte situationen, eller tremmesengen. Hun mærker kun den bløde madras, sutten og noget blødt i hendes hånd. Alle tre genstande begynder at flyde sammen og hendes verden bliver sløret. Hun er fløjet af sted til drømmeland.

[Liv_Bodart]

Glæder mig til mere

[MJ01]

Afsnit 5

Klara vågner ved en stor og umiddelbart smerte i højre skulder, og noget som nærmest hænger fast i hendes skulder. Hun rives ud af drømmeland og direkte tilbage. Hun mærker smerten så kraftigt, at hun flytter sig frem, og begynder at skrige.

I det samme forsvinder det smertefulde greb om hendes skuldre. Men det gør hendes skrig også, da hun slår hoved direkte ind i tremmerne på sengen. Hele hendes krop forstummer et kort øjeblik, og forvirring fylder hende fuldstændig.

En smerte og sammentrækning i maven starter, og bliver kraftigere. Denne sammenkrampning i maven bliver til en kogene fornemmelse, som er alt omslugende, og vil ud af kroppen. Hun mærker hvordan denne fornemmelse, koger i maven, og sprudler sin vej gennem hendes spise rør og op gennem halsen, helt op til hendes hoved.

I et udbrud af tårer og grød brister hun. Hun sender alt smerten ud af kroppen i anfaldet af grød. I det fjerne hører hun en velkendt stemme ”HVAD SKER DER??”. Det er Maria som kommer løbende, for at tjekke til de to små piger, hun har lagt til at sove i tremmesengen.

Efter Klara var gået ud som et lys, havde hun leget lidt med Lea og skiftet hende, men hun fornemmede at Lea også var blevet træt og at hun søgte Klara. Så hun lagde Lea op til Klara, og så hvor glad Lea var ved at genforenes med hendes bedste veninde.

Men nu lyder det ikke til at Klara er vågnet med samme glæde. Maria er nået hen til tremmesengen, og ser Lea ligge og kigge forundret på Klara, som stor tuder. Hun ser også et velplaceret tandsætsmærke på Klaras body. ”EJ LEA HAR DU BIDT KLARA”. Lea kigger forundret på sin mor, som straks slår tremmen ned.

”LEA, man må ikke bide!” ordne er stramme og direkte. En mørk fornemmelse breder sig i Lea, men hun ved ikke hvorfor, men hun mærker denne mørke følelse og hun reagerer med grød. Maria tager fat i Lea. ”Det kan du godt sparer dig” Ordne er lige så stramme og direkte som før. Lea trygger sig ind til sin mor for at søge trøst. Men hendes mor har ikke fokus på hende lige nu. Hun har fokus på, at få Lea væk fra Klara og herefter trøstet Klara.

Lea bliver sat over i hjørnet, forundret, trist og ked af det. Maria er gået over til Klara for at trøste hende. Lea gærder, og kalder efter sin mor. Hun vil havde sin mor. Hun vil havde Marias varme og nærvær. Hun græder i vilden sky, og begynder at kaste med legetøj i nærheden, for at få hendes mors opmærksomhed, og for at vise sin utilfredshed og sin frustration over, at blive efterladt, uden nogen grund.

Marias sind er splittet, hun kan ikke være hos begge piger på en gang. Hun har egentlig besluttet sig for, at trøste Klara først, for det er jo hende som er kommet til skade. Men hun ved at Lea er så lille nu af sind, at hun ikke forstår årsagssammenhæng, og konsekvensen af hendes handlinger. Så hun ved ikke hvorfor hun er blevet hævet ud af sengen, og nu må undvære sin mor. Begge piger har lige meget brug for nærvær og trøst for at komme over situationen.

I det Maria skal til at tage fat i Klara for at holde om hende og trøste hende. Rammer et stykke legetøj hendes baglår, og hun ved udmærket hvem som kastede det. Hun vender sig mod Lea ”LEA – DET STOPPER NU!”.

Lea forstummer helt, og kigger på sin mor. Inde i Lea er der kun smerte. Et mørke af smerte. Hun mærker sin mors vrede og den gør ondt. Mere ondt end hun på dette tidspunkt kan håndtere. Hun bryder i ulykkelig gråd. Maria sætter sig på hug ned til Lea, og holder om hende. For at hjælpe hendes datter med at håndtere hendes følelser.

Lea mærker hendes mors varme og stopper med at græde. ”Det gik da hurtigt over” hører hun hendes mors stemme. Hun kæder ikke ordne sammen. Men da hendes mor rækker hendes yndlingslegetøj til hende, Er fokusset nu kun rette mod legetøjet og den glæde dette giver. Maria vender sig endnu engang om mod den grødkvalte Klara.

Hun går hen til tremmesengen. Et par minutters kaos er ved at være overståede. Hun sætter sig på sengen, og drejer overkroppen ind mod Klara. Maria rækker hendes hænder ud mod et kæmpe kram til Klara. Da Klara mærker Marias hænder omringer hendes krop, søger hun instinktivt imod Marias åbne arme og tryghed.

Klara lægger hoved på Marias skuldre og stortuder. Hun mærker Marias blide bevægelser på hendes ryg, og et velment ”ja… det gør ondt at blive bidt i skulderen”. Sætningen hjælper Klara med at sætte turbo på gråden. Som hun omstyrtes af, og endnu mere gråd vælter ud af hende. Maria lader blot Klara græde ud ved hendes skuldre og trøster hende.

Efter et par sekunder ebber Klaras grød ud. Maria trækker Klara lidt ud og kigger hende i øjne ” Er du okay igen min skat?” Klaras mundvige vender en smule ned af, og øjenkrogen er endnu ikke helt tør. Hun siger ikke noget, men kigger blot udtryksløst og mut på Maria. ”Skal du ligge lidt i sengen og sunde dig?” lyder Marias rolige ord. Klara nikker og finder tryghedstæppet. Maria finder Klaras sut i sengen, og placerer den i Klaras mund med ordene ”Godt… så læk dig ned igen skat”.

Klara lægger sig i sengen, og Maria flytter dynen, så Klara kan lægger sig ind under. Klara lægger sig med lidt spredte ben med en tyk og tung ble. Armene er oppe ved hoved, hvor tryghedstæppet ligger henover øjnene, så der er helt mørkt. Maria trækker dynen lidt til side, og knapper Klaras body op. Maria ser en tydelig blå streg, og lægger hånden på bleen, for at mærke om Klara skal skiftes nu.

Klara mærker Marias hånd på bleen ”Du har vist tisset, da du blev bange, en ordentlig tår” griner Maria. Hun taler til Klara som til et lille barn og forsætter i et let tonefald ”Vi skal vist skifte dig, når du vågner”. Maria afslutter med et ”Sov godt min lille tissetrold” der er et lille lykkegrin i Marias stemme. Klara reagerer ikke. hun er møg såret over bidet, og har mest af alt lyst til at være muggen.

Maria knapper bodyen, og flytter dynen helt. Klara mærker et par seler blive spændt om livet på hende og op på skuldrende. Det er Leas seler til om natte, så hun ikke klatre ud af tremmesengen. Klara mærker den tunge tyngdedyne lande oven på hendes krop, som et stor opfangede kram. Hun mærker et kys på hendes kind og et ”godnat”. Det sidste hun hører er et klik, da tremmen igen bliver løftet.

Lige der ligger Klara og mærker smerte fortage sig. Hun mærker også at hendes verden igen forsvinder, og kræfterne i hendes krop igen slipper op. Hun overgiver sig til drømmeland.

Maria sætter sig hen til Lea, med en sur mine ”Du må ikke bide”. Lea er for længst kommet videre, og kigger op på sin mor med et stort spørgsmålstegn. ”Lea – Du må ikke bide Klara, det gør Klara ked af det”. Lea forstår knapnok hvad hendes mors siger. Men hun mærker at det ikke er godt. Hun begynder at græde og slå ud med armene. ”Ja skat, det er ikke sjovt” siger Maria, da hun omfavner Lea, og lader Lea trykke sig ind til hende. Grøden fra Lea aftager hurtigt. Hun nyder blot hendes mors omfavnelse. Hendes mor nyder hendes datters hengivenhed til hende. Så her bliver det siddende i et godt stykke tid, indtil Lea begynder at syntes det er for kedeligt, og trækker sig fra sin mor. Lea søger mod noget af det spændende legetøj som ligger på gulvet.

Da Lea vender rumpen i vejret foran Maria. Giver det hende muligheden for, at tjekke Leas ble. Hun rækker hånden ud mod Leas blebag med håndfladen oppe af, og fører den roligt mellem bene på Lea og lægger håndfladen op mod bleen. Hun mærker først en tydelig tung ble omkring skridtet. Herefter fører hun hånden videre op mod bagdelen. Her mærker hun, hvad hun allerede har lugtet, en pølle har undsluppet Leas tarme og ligger nu lunt i bleen.

Maria fører hånden op til blekanten, og trækker lidt i blekanten med de blide ord ”op og sidde skat, vi skal lige tjekke bleen”. Maria sidder på knæ og trækker sig hen mod hendes datter, så hun kan se ned i bleen, og se hvor stor en omgang hun snart skal skifte. ”lege du bare videre, så skifter vi dig lige om lidt, så passer det med at Klara vågner”

Ordne lader hun falde, mens hun tager sin hånd rundt om maven på Lea og fanger et stykke legetøj, som så fanger Leas opmærksomhed. Lea griber ud efter legetøjet, hendes fokus er nu tilbage på legetøjet, og de mange sjove farver det giver. Hun er helt opslugt i farvegalleriet, selvom der kun er 5 simple farver der florerer mellem hinanden.

Maria rejser sig, og går ud i køkkenet efter en kop te mere. Hun sætter sig ind på værelse, og tager et sip af teen mens hun nyder udsynet til de to dejlige piger, hun har så mange gode stunder med.

[Liv_Bodart]

Glæder mig til mere

[Needamommy333]

Det er en så dejlig historie og jeg håber at der kommer mere af den

[MJ01]

Afsnit 6

Klaras krop rykker lidt på sig, hun er endnu ikke helt klar til at komme ud af drømmeland. Maria er i gang med at skifte Lea, hun hører lyde af bevægelse over fra Klara. Hun hører også små pruttelyde som har lydt et par gange de sidste par minutter. ”der er sikkert lidt på vej ud” tænker Maria for sig selv, ”Endnu en fyldt ble som Lea”. Klara mærker at hun rykker på sit hoved lidt fra side til side. Hendes ben bevæger sig også, og hun begynder automatisk at presse en smule i hendes underliv.

Hun er døsig, og ved at vågne op, da hun klemme klumpen ud af endetarmen og ud i bleen. Hun flytter automatisk på sin underkrop, så hun har de bedste betingelser for at levere en stor klump til en ellers fyldt ble. I hendes døs fornemmer hun lugten og råber ” Maaaarrriiaaaaa……” Hun hører Maria svarer ”Ja, skat”. Klara holder hendes vejr, og presser en gang. I presset mumler hun ”SKIIIIftes”. Da klumpen lander i bleen på hendes lange pres, trækker hun været dybt og hører Marias svar ”Skal du skiftes skat?”.

Klara er stadig halv døsig og træt, så hun finder en masse kræfter frem, og med kroppen begravet dybt i tyngdedynen. Kaster hun sit hoved til siden og råber ”JAAAA” imens hun starter endnu et pres.

”Klara – jeg kommer lige om lidt – Lea skal skiftes færdig først” Svaret fra Maria Klara. Så da hun igen kan slappe af i underlivet, trækker hun vejret dybt, råber ”NNNUUUUUU” og kaster armene døsigt ud i luften. Et lidt skarpt tonefald rammer denne gang Klara ”Nu Lea. Om lidt Klara”.

Klara bliver mere utilfreds med svarer, hun råber kraftigt tilbage ”NEEEEEJJJ” mens endnu et pres starter ved hendes mave. Så nej’et kvæles lidt i presset. Maria er endnu skarpere og kort med et simpelt ”Klara venter”. Hun venter så 10 sekunder, og forsætter ”prøv at presse alt ud min skat. Så når du er færdig med at lave bummelum, er jeg klar til at skifte dig” ordne falder mens Maria tørre Leas numse ren.

Klara hører lige akkurat Marias ord i hendes fokuseret pres, for at tomme hendes tarme. Hendes hoved er nu fuldt optaget af at presse alt ud af kroppen. I hendes pres, mærker hun også en velkendt våd fornemmelse, som forlader kroppen til en i forvejen meget våd ble. Men hun lader ikke sin opmærksomhed fanges af tissets fornemmelse, hun er fuldt optaget af at få presset sig igennem smerten.

Da hun har presset sig igennem det værste, hører hun tremmesengens velkendte klik, og tremmen går ned. Hun kigger op på Marias velkendte blide øjne ”skal Klara skiftes?” sætningen lander da Marias hånd også lander på Klaras ble og Maria forsætter med et smile ansigt ”DET tror jeg Klara skal - du har brugt din ble godt”. Klara kan ikke lade være med at smile over hele hoved, fordi Maria smiler. Især ikke da Maria lader den sidste bemærkning falde ”lige som jeg havde forventet”.

Maria klikker selerne op og Klara kaster sig nærmest i armene på Maria, da Maria rækker ud efter hende for, at få hende op og sidde på sengekanten. Marias smiler til Klara ”Kan Klara finde sutten?” spørger hun lettere barnligt til Klara og gentager ”hvor er sutten?” Klara vender sig rundt og finder sutten liggende lige ved siden af hovedpuden. Hun samler den op og viser den til Maria som kvitter med et storsmilende ”DER VAR SUTTEN…. Klara dygtig”.

Maria forsætter ”Kan Klara putte sutten i munden?” Klara nikker og putter sutten i munden. ”Dygtig Klara” smiler Maria igen til hende. Klara er både lidt skamfuld og lidt pirret over, at få ros for noget så småt som at putte sutten i munden. Maria forsætter ”Kan Klara selv hoppe ned fra sengen”. Klara nikker igen, og hopper ned fra sengen. Hun tager Maria i hånden og går over mod puslepuden. Hverken Maria eller Klara har opdaget den lille våde plet der er kommet på vådliggerlagenet i Leas tremmeseng, eller de små fugtige dråber som stadig er klisteret fast til Klaras inderlår. Klara kan ikke selv mærke dem, da bleen er så fyldt og tung, at hun går med lidt spredte ben, og i en vraltende tilstand. Hun har lige nået at snuppe tæppet, da hun gled udover sengen og lande med fødderne på gulvet.

Nu går hun vraltende over mod puslebordet, og kigger mod et højskab uden låger hvor bleerne er placeret. Maria fanger Klaras opmærksomhed ”Kan Klara selv vælge bleen?” Klara nikker, og da de kommer over til puslebordet rækker hun ud efter en lyserød felicity ble. Hun hører Marias stemme i baggrunden ”Den er til store børn, Klara ikke stor” Maria giver Klaras blebag et lille klem, og mumler til sig selv ”Vi skal finde en som kan holde til lidt mere”. Klara bliver rød i hoved. Hun kan næsten ikke tænke på andet en hendes fyldte ble.

Hun afbrydes af Marias stemme ”Den her?” Maria holder en tydelig fyldig tapeble frem. ”Se… små prinsesser, enhjørninger, og lyserød”. Maria venter lidt og lader Klara nærstudere den, mens hun folder den ud. ”Klaras ble?” spørger Maria forsigtig. Klara nikker.

”hop op” lyder Marias stemme. Klara er faktisk selv ved at hoppe op på puslepuden. ”Det bliver rart at få den af” tænker hun, mens Maria går i gang med at rive tapen op. Den samme skønne arbejdsgang går i gang. Maria får både rengjort for og bag på Klara. Kilde hende lidt, lagt den nye ble ind under Klaras numse, påført zinksalve, pudder og lukkede bleen igen.

Klara er snart oppe og sidde igen på puslepuden. Hun har mest ligget og leget med uroen som Maria havde tændt. Den hænger og snurrer fra loftet. Den spiller en lille simpel vuggevise. Marias kigger nu ind i øjne på Klara ” Klara får et stor valg” Klara kigge interesseret ind i øjne på Maria, da Maria forsætter ”kjole eller sparkedragt?” Klaras valg er klart ”Kjole – Klara stor” Lyder det fra hende. Maria kvittere med et smilende ”Ja, Klara stor” mens hun ud af øjenkrogen kigger ned på Lea som ligger i sin yndlingssparkedragt, og leger med nogle klodser.

Klara tager hænderne op over hoved, og snart lander en stram lyserød body ned over Klaras arme, hals og overkrop. Klara kigger ned af sig selv og spræller med benene og krydser armene ”KJOLDE, KJOLDE, KJOLDE” Råber hun. ”Rolig, ROOOLIG, ROOOOOLIG” lyder det fra Maria i samme høje tonefald. Klara stopper med at sprælle med benene, men forsætter hendes krydsede arme.

Maria tager fat i en slags smækbukser. Blot med den forskel, at i stedet for to lange bukseben, går kjolen ud et langt lyserødt flere-lags skørt, hvor det yderste lag er meget tyndt og ligner næsten fladt tylvt. Selve fortoppen af kjolen er en hvid firkant med en lille lomme og en masse sprællende figurer og stritter i alverdens farver. Bagtil er der to seler som går ned, og holder fast i skørtet. ”Her er kjolen” smiler Maria til Klara.

Klara næsten hylder ”Kjolde nu, KJOLDE NU; KJOLLLLEDE; NUUUUU”. Maria kigger på den halv nedtrukket body, men orker ikke at tage kampen med Klara ”Okay Klara… Kjole nu”. Så rækker Klara endnu engang hænderne i vejret og afventer at ”Kjolen” falder ned over hendes hænder og derefter ned over hoved, ført af Marias kyndige hænder.

Da kjolen er kommet ned over Klara og det hele nu er kommet ned over overkroppen, tager Maria Klaras hånd med ordene ”Kan Klara hoppe ned fra puslepuden” Klara nikker ihærdig og hopper ned. Derefter begynder Maria at rette på Klaras tøj. Klara har sværte ved at stå stille over bare begejstring, for at mærke stoffet på kjolen, og det, at hun drejer, gør at kjolen svæver en lille smule op. Det kilder helt i Klaras mave. Hun føler sig totalt som et lille barn igen. Følelsen bliver forstærket af, at Maria beder hende stå stille, da hun forsøger at lukke bodyen. Klara kan næsten ikke stå stille og tripper helt over følelsen det giver at stå iført en tyk ble, bodyen som strammer, selerne der holder toppen fast til hendes overkrop og nederdelen som kan svæve når man snurrer rundt.

Maria bliver færdig med de sidste rettelser på kjolen. ”Så kan Klara snurrer”. Ordne er knap nok sagt af Maria, før Klara tager en ordentlig snurretur som kilder i hele maven. Hun ser slet ikke hvor hun snurrer, og er lige ved at falde over Lea, som stadig ligger og leger med klodserne. Maria når lige at gribe fat i selen, og trække Klara tættere på sig. Hun holder fast i selen og formaner Klara ”Ikke så vildt - passe på Lea - Lea leger”. Maria peger på Lea, og Klaras står stille og følger Marias pegefinger.

Klara nikker, Maria slipper og Klara drejer igen rundt. Denne gang med et øje på Lea. ”Lille Lea” Tænke hun hver gang hun får øje på hende, et par enkelte gange får hun sagt det højt, uden at tænke over det. Hun glemmer helt at holde øje med Maria. Maria har sat sig i sofaen, og nyder endnu engang blot de to piger.

[MJ01]

Afsnit 7

Klara drejer og drejer blot. Indtil hun hører Marias ord ”Kom her og sætte dig, min skat” hun løber straks over til Maria ”hvad mund er nu skal ske af spændende ting” løber Klaras tanker afsted med. Hun sætter sig i sofaen som et lyn. Det giver et ordentlig bump, og Maria må holde på sin kop, for at den ikke vælter. ”Det var du da godt nok hurtig til” lyder det grinede fra Maria.

Klara nikker og afventer spændt det næste som skal ske. ”Kom frem med dine hænder” lyder Marias næste kommando. Klara adlyder blot. Maria begynder at spænde armbåndet op, og lader det glide ned i hendes hånd. Klara bliver klarover hvad der sker, og at hun nu er på vej tilbage til sit voksne sind. Hun griber om Maria i et kæmpe kram, udbryder ”TAAAAAAAAAAK!!!” og holder sig tæt ind til Maria ”Tak for at jeg måtte vende tilbage”. ”til hver en tid min skat” returnere Maria. Sådanne sidder de et par minutter.

Så slipper Klara igen Maria, og Maria rejser sig stille og roligt op. ”Bliv du bare siddende, jeg kommer lige om lidt med lidt mere te til os begge”. Maria går ud af rummet. Hun ved, at ved at hente te, lader hun Klara komme tilbage til sit voksne jeg, som Klara også har.

Hun vender tilbage, og stiller koppen foran Klara, som stadig sidder iført ble, body og smækbukskjole. Maria spørger roligt ”Var det hyggeligt i dag?”. Klara udbryder ”JA! Det var maga sjovt!! At kunne være lille sammen med Lea igen var bare skønt… trods hun bed mig i skulderen” Klara griner lidt, og mærker en lille smule smerte i skulderen. Maria spørger lidt dybere ”og du var okay med, at det var mig som styrede din dag?”. Klara tænker lidt ”Ja, det var jeg”. Maria vil egentlig følge op med endnu et spørgsmål, men Klara snupper hurtigt ordet, hun kan næsten ikke vente med at spørge Maria ”Er det ikke mærkeligt at snakke nærmest voksen til mig, når jeg sidder i det her tøj, og du lige for et øjeblik siden skiftede mig, og jeg opførte mig som en to-årig?”

Maria kigger dybt på Klara, og kommer med et klar svar ”Nej”. Hun mærker at Klara har langt flere spørgsmål, og er ivrig efter at stille dem, men denne gang er det Maria som tager ordet. ”Klara, jeg er kun glad for, at du åbner denne side af dig selv overfor mig” Maria tager en lille pause, og tager koppen op til hagen ”Ja, jeg er faktisk ærefuld over den sårbarhed og hengivenhed du viser over for mig i dit ’little space’”. Maria tager et sip af sin tea, og Klara venter spændt på næste sætning.

”Det er så en intim og værdifuld side af dig selv, du åbner op over for mig. Det er en side du skal passe rigtig godt på, og kun åbne for folk som respekter den, og værner om den. Fordi den rummer så meget kærlighed, sårbarhed, ægthed og hengivelse” Klaras tårer begynder at trille ned ad kinderne, hun er aldrig blevet set eller hørt på den måde. At hendes ’little space’ faktisk har en værdi, som hun skal passe på, respekter og kun vise til dem hun finder værdi.

Maria afslutter ”Det er vist mig som efterhånden skal takke dig. Du giver mig så meget livskvalitet, når jeg ser ind i dine øjne, og ser umiddelbarheden, glæden over de små ting, eller nydelsen ved en simpel ting som en sut. Du kan hengive dig fuldt ud til bevægelsen af sutten, og nydelsen du finder i dette. Du minder mig om, at jeg ikke behøver at have guld og grønne skove, for at være lykkelig. Hvis blot jeg er i nuet og værdsætter de små ting fuldt ud, så er der mere lykke i det, end selv de største gaver jeg kan modtage…. Totalt mindfulness” Maria griner så lidt ”Og når jeg ser dit lettelsesblik, når de første våde dråber rammer bleen. Overvejer jeg næsten selv, om jeg en dag skal prøve at have ble på” Klara spærrer øjne op ”HVORFOR?!?”.

”Den lettelse, fredfyldthed og velbehag som står skrevet i panden på dig, er så dybt følt, at jeg godt kunne overveje om jeg ville føle det samme, hvis jeg gav slip på indholdet af min blærer, og bare lod det strømme ud. For helt ærligt, den stramme følelse omkring blæren kan godt være lidt ubehagelig, og med køen til toiletterne, kan man godt vendte længe inden man kan få slappet af i musklen, og slappet af i blæren igen. Jeg har da også, mere end en gang stået i en lang kø, og overvejet om jeg nu kunne nå derud, eller om det ramte gulvet inden” griner Maria lidt for sig selv

”Det kender jeg alt for godt” siger Klara og kigger ned i bordet. Maria skubber lidt til hende med hendes underarm ”Så er Lea og dig trodsalt heldige, at I bare kan give slip med det samme uden først at skulle lede efter det nærmeste toilet” Klara kigger op på Marias smil, og så siger hun ord hun aldrig havde troede hun skulle sige om sig selv ”Ja, vi er heldige når vi kan give slip og fokuser på det vi laver lige nu, og klarer skiftet senere, når vi er færdig med det vi laver”. Det er som om noget i hendes tanker pludselig har vent sig om, måske skal hun ikke se hendes bleer som en hæmsko og en sårbarhed, hun blot skal skjule. Måske skal hun se det som hendes egen lille skjulte fordel, især når hun ser de andre kvinder stå i lange kører, hører hvordan man ikke kan komme på toilet til koncerter eller ser en klassekammerat pludselig må forlade alt det sjove for at løbe mod et toilet.

Der er dog et spørgsmål som hendes tanker stadig vender tilbage til ”Hvordan kan du sidde her og snakke så voksen til mig, og behandle mig som en voksen når jeg er iført det her?” Klara kaster armene ned af sig selv. Maria fortæller*” fordi du har mange facetter, og dit ´little space´ er kun en af dem. For mig har du bare lidt farverigt tøj på lige nu. Jeg tænker ikke over at du er iført ble, når jeg snakker med dig. For lige nu snakker jeg med den voksne side af dig, og som du sidder der, lyttende og forstående, er du voksen for mig, og det er hvad jeg ser - Intet andet. Når du får armbåndet på, er du et lille barn for mig - og intet andet”*. Maria tager en kort pause og forsætter.

”Når du er voksen, så er bleen dit ansvar og ikke mit. Så jeg kan være ligeglad med om du har ble på eller ej, men jeg er ikke ligeglad med at du tisser i min sofa” griner hun og forsætter. ”Om du vil undgå at tisse i min sofa ved at holde dig, eller tisse i en ble, er dit valg. Huske at det er voksen, at tager sig af sine behov uden at være til unødig ulempe for andre” Maria lader lige de sidste par sætninger sænke ind, før hun sætter trumf på med sin sidste sætning ”Derfor om du har ble på eller ej, gør ingen forskel for mig, kun for dig” Derefter sidder de et par minutter, indtil at Maria byder tavsheden.

”Vil du havde armbåndet på igen, og lege videre…. eller?” Vifter Marias med armbåndet. Klara griber ud efter det med et klart ”JA! Det kan du lige tro”. Grebet fører til endnu et kæmpe kram i Marias retning. Endnu en gang krammer hun Maria for fuldsmadder, og giver et endnu større velment ”TAAAAAAAAAK”. Maria kvitterer med et ”SELVTAK SKAT” og et ”Husk, du bestemmer selv hvornår du vil vende tilbage til den voksne verden, bare bede om at få armbåndet af, eller selv tage det af, så er du tilbage igen.” Klara nikker ”Det ved jeg, og jeg er glad for, at det er sådan. Så jeg får det bedste af begge verdener når jeg vil og kan”. Maria afslutter ”Super, jeg har allerede gjort aftensmaden klar, og to højstole” blinker hun til Klara mens hun påfører Klara armbåndet.

SLUT