Tak for beretningen 3årigvoksen, det får mig til at tænke på en gang at mine forældre og jeg var i skoven en kold novemberdag for at samle gran til en adventskrans.Jeg skal så lave pølser, så er mor der igen, det kan jeg ikke for hun har ikke taget bleer med,altså mor jeg er 5 år og skal ikke bruge ble. Far (guttermand) holder med mig, knægten kan sagtens skide her. Jeg får selerne til overallsen ud over skulderen, så ned med dem, så alm bukser og endelig underbukserne; så kan jeg få lavet; men jeg har ikke tænkt på at selerne fra overallsen ligger på jorden under mig, så jeg laver på dem, av, hvor mor bliver sur, din svinunge,far får også skældud for ikke at have grebet ind, men han siger bare stille og roligt, at han kikker ikke når nogen er på WC, han hjælper med at få gjort selerne så nogenlunde rene med vådt græs og det bliver jeg også tørret med.
Tak 3årigvoksen for at få de gamle minder frem igen.
Ja, det er jo en blanding af minder og genoplevelser og helt nutidige oplevelser.
Jeg kom til at tænke på madrasserne!
Den nat da jeg vågner, jeg vender mig et par gange, ligger nu på siden. Det samler sig i mellemgulvet, jeg skal jo tisse. Men jeg kan sove fra det. Det blæser uden for. Der er koldt i mit værelse. Men det er mest mørket. Jeg kunne jo tænde lys, men så vågner mor og far inde ved siden af – og spør ud i natten, hvad jeg skal. Jeg vil ikke vække dem. Nattens mørke rum står lige over min seng. Min kind ligger i pudens hulning… Jeg skal tisse, presset er så tydeligt, men jeg kan holde mig, sove fra det. Jeg orker ikke at besejre mørket. Jeg svæver et sted i mørket, fri for tyngdekraft, glider ned modsøvnen, så dejlig fri, befriet, jeg kan jo bare tisse, og jeg tisser, lader den varme strøm spule ud af natbuksernes tissehul, vågner helt ved lyden af tis, der plasker ned i madrassen, men jeg bliver ved, standser ikke strømmen, bliver liggende, tisser færdig, ligger stille i den nye dejlige varme, beholder dynen tæt over kroppen, ved fra alle de andre nætter, at bare jeg beholder dynen på, så bliver det ikke koldt, Er færdig nu, varmen har bredt sig ind under min krop, jeg er våd langt op på maven og langt ned i natbuksernes før så løse stof, der nu klæber til min hud.
Ligger stille, ingen må høre en lyd, ingen må vågne, ingen må vide, at jeg ikke sov, men bare gjorde det.
Da jeg senere, som voksen fandt min gamle madras, den havde blåt stibet stof, var den fyldt af cirkler og rande fra mange nætters våde oplevelser. Senere var det de små pletter jeg var stolt af på madrassen – efter elskovs – pletterne. Jo, madrasserne kan rumme mange gode minder.
Sjovt nok, så - efter at ha skrevet det ovenfor - gik jeg jo i seng. Jeg har altid stor natble på og plastbukser over, og jeg sov tungt ind. Men vågnede plaskvåd og gennemblødt i både body, lagen og dyne. Jeg må ha ligget uheldigt - bleen havde lækket eftertrykkeligt. Det sker oftest, hvis jeg ligger på maven og tisser meget. Og jeg havde drukket både the og hyldebærsaft, lige før jeg gik iseng. Men jeg har jo gennem de sidste 20 “genoptrænet” min evne til at tisse, mens jeg sover. Almindeligvis plejer min tykke stofble og gode bukser fra Suprima ikke at lække, men nu lå jeg her - lige så våd som jeg havde beskrevet i indlægget lige ovenfor her. Og hvad ingen andre kan forstå - end os blefolk her - så er det ren nydelse. At ha tisset uden kontrol som et lille barn - jeg lå og nød fornemmelsen her kl. 5 onsdag morgen - lå stille for ikke at lukke luft ind under dynen og blive kold. Jeg trak benene op og lå i fosterstilling - og den stilling frigør jo maven, så et øjeblik efter begyndte noget varmt at skubbe sig ud i min ble, først pressede det ballerne tilsiden, så gled det videre og bredte sig lidt, inden det standsede i en varm, tyk klump. Jeg lå lige så stille med intens nydelse af den nye varme bagest i bleen - genoplevelsen af mange barndomsnætter - og jeg gled ind i søvnen den sidste time, inden jeg skulle op og så hurtigt fik sengetøj, tisselagen, boby ind i vaskemaskinen, skyllede bleerne op og lagde i blespand til senere kogevask. Alt det tar kun 5 minutter - så et dejligt brusebad - og her står jeg voksne menneske klar til voksenliv, udforringer, tralvhed osv.
Tre måneder efter jeg definitivt har lagt bleen og lært at holde mig, indtil jeg kan komme på potten, skal jeg med mor til byen. Det er midt i januar og blæsten står som strid kuling hen langs gaden. Vi skal gå et stykke vej til stationen, og mor har givet mig vindtæt skidragt på. Inden vi kommer helt hen til stationen, spør hun om jeg skal tisse. Jeg nikker og i læ af et hus får jeg lov at tisse i et hjørne. Det letter noget, men jeg kan alt for godt mærke, at der er noget andet, ligesom en lille knold, der trykker nederst inden for i enden. Jeg har de sidste måneder virkelig lært at holde mig, og jeg kan jo ikke komme å WC her. Vi går videre og kommer hen på perronen. Nu skal toget komme, men over højtaleren får vi at vide toget er forsinket. Jeg siger til mor, jeg skal lave. Hun ser bekymret på mig og siger jeg skal holde mig til vi er i toget, der er toilet. Jeg klemmer numsen rigtig fast sammen og bliver stående. Der går lang tid. Knolden bliver mere og mere tydelig et sted nederst, lige over hullet. Jeg får næsten krampe i numsehullet af at holde det lukket sammen. Jeg spør igen mor. Hun siger, at jeg virkelig må ta mig sammen, for hvis vi går ind på stationens toilet, så kommer toget, og det venter ikke! Jeg kæmper. Det skifter lidt, af og til er presset helt ekstremt voldsomt, andre gange svækkes det. Bølger ruller gennem mig. Jeg snører numsehullet sammen, så jeg får tårer i øjnene. Lige da kræfterne et øjeblik tar af, spørger jeg mor, men kan ikke lade være med at græde: - Hvornår kommer toget? Mor siger oplivet: - Se, derhenne, der kommer toget, hun peger og det sorte lokomotiv kommer rullende med vognene bagefter
Men det er for sent. Jeg er nødt til at gi op, jeg må af med det voldsomme smertefyldte tryk inde i maven. Jeg spænder alle mine mavemuskler, gør mellemgulvet hårdt og gir mig til at presse. Jeg må ha det ud. Og langsomt begynder en stor ting at skubbe sig ud. Den er hård og fast, og jeg kan mærke, at den skubber sig ud mellem mine baller og begynder at flytte mine underbukser og strømpebukser, som om en pind, der skubber stoffet væk fra numsen. Toget nærmer sig buldrende, så mor hører ikke at jeg står og stønner og presser for at skubbe det store ud af min krop. Så mærker jeg den aflange ting inde i bukserne bukke sammen, folde sig sammen og lægge sig i mine underbukser Så kommer det sidste, jeg skubber ud og lægger sig oven på.
Åh, hvor var det dejligt at få det ud. Nu er toget standset. Mor tar mig i hånden, og vi går op i vognen. Den store ting mellem mine baller kilder, hvor den røre min hud, men den tynger mere og mere bukserne ned og ligger og svinger for hvert skridt jeg tar. Vi finder en plads og jeg sætter mig på sædet. Mor spør om jeg stadig skal på toilettet. Jeg skynder mig at ryste på hovedet. - Jeg skal ikke alligevel. Hun nikker og siger, at jeg skal sige til, så skal hun gå med ud. Men jeg sidder helt stille. Selvfølgelig har den store klump formet sig op mellem mine ben. Jeg kan ikke lugte noget, så det er nok derfor mor heller ikke opdager det. Toget kører hurtigere og hurtigere.
Mor opdagede det lige før toget kom til København. - Sig mig, har du gjort i bukserne. Hvordan vil du ha, jeg skal klare det? Jeg kan ikke nå det her i toget. Øv, jeg troede, jeg kunne stole på dig. Og nu skulle vi ellers ha en godt tur sammen og så gør du bare i bukserne. Hun rykker mig hårdt i armen og vi går ud af toget. Nu et det ikke spor rart i numsen, det klør og svir efter jeg har siddet i det i en halvtime. Sådan var det ikke når jeg gjorde i bleen.
Mor brokkede sig inde på dame-toilettet, hvor hun tog bukserne af mig og vaskede mig i det kolde vand fra håndvasken. Måske havde hun alligevel regnet med, at noget kunne ske, for hun havde taget et par rene bukser med og underbukser, så jeg fik det på, og hun pakkede de beskidte bukser i en bæretaske efter at skrabet så meget ud af underbukserne hun kunne ned i toilettet.
Men så sket det, der for alvor gør, at jeg kan huske historien. Inde i et stormagasin købte mor to bleer og et par gule gummibukser, jeg husker endnu den lille aflange pakke gummibukserne lå i, der var at billede af en sort skottehund uden på, som holdt fast i en drengs gummibuksebag. Buksebagen var trukket ud af hunden for at vise, hvor elastiske bukserne var. Nå, bagefter gik vi ind i et baby puslerum, og mor sagde jeg skulle ha bleen på, så det ikke gik galt igen. Jeg protesterede først lidt, men jeg mente det ikke, for ih, hvor jeg længtes efter at ha ble på igen og ikke skulle være så bange og passe så meget på. Jeg klatrede op på puslebordet og løftede mine ben og spredte dem ud til siderne, så mor så nemt som muligt kunne få bleen viklet om min ende. Hun fandt en stor sikkerhedsnål i sin taske og trak så de nye latexbukser uden på bleen. Bagefter underbukser og mine lange bukser. De var dog næsten ikke til at få på, fordi de jo ikke var i en størrelse så der skulle kunne være ble i dem. Men det gik alligevel og gjorde blot min tætte fornemmelse i bleen endnu bedre.
Det blev en dejlig bytur. Med det samme jeg fik bleen på ”slog” jeg over i en tilstand, som dengang tidligere, når jeg altid brugt ble. Jeg slap tisset, i samme øjeblik det var der. Bleen blev bare lidt mere fugtig i løbet af dagen. Jeg troede ikke, at jeg kunne lave igen - mens så…. Vi havde fået både is og spist på et cafeteria, så jeg fik meget tynd mave, inden vi kom helt hjem. Nu kunne jeg bare slippe det ud, da jeg mærkede det. Det var ikke så meget, men nok til at den anderledes lidt skarpe varme afføring hurtigt masede sig op mellem mine ben og tydeligt bevægede sig i bleen, mens vi gik det sidste stykke hjem til vores hus.
Den nat gav mor mig også ble på, for hun troede jeg var lidt syg i maven. Dog, den næste tid fik jeg ikke mere ble på. Men jeg hentede tit en ble i skabet hvor mor gemte dem og tog dem på. Og da min lillebror blev lidt større, nød jeg - der nu var seks, syv år - at lægge mærke til når han gik med sine bukser fyldt ud af bleen. så ham standse, trykke og lave. Da han som treårig blev renlig, var jeg så hooked på bleer at mit liv som DL var bestemt. Nu er jeg 65 og bruger altid ble.
tak for en medrivende beretning fra din barndom, vi er næsten jævnaldrende, jeg er 68.
Jeg husker også en situation fra min barndom, vi var ude at cykle en lang tur, far, mor og mig da jeg fornemmer at jeg skal lave lort, jeg prøver at holde mig, for jeg gider ikke min mors " du får lige en ble på".Jeg er 10 år gammel og behøver ikke at lave i en ble. Nu skal vi op ad en bakke, jeg bliver siddende i sadlen for ikke at risikere noget, det betyder at jeg ikke kan cykle så stærkt, far spørger mig hvad der er galt, jo, fremstammer jeg, jeg skal lave lort meget.Vi kommer forbi en kornmark, far ber mig om at smutte derind og få det gjort.Mens jeg går ind i kornmarken hiver jeg bukserne ned og når lige at gå lidt ned i knæene, da tarmen tømmer sig i en kaskade, py ha, det var tæt på, jeg sætter mig ned i hug og får mere ud stille og roligt.Kornet er så højt at far og mor ikke kan se mig, da jeg råber efter toiletpapir, min far finder mig nu hurtigt ved at følge sporet jeg har lavet i kornet. Far spørger om jeg er sikker på om jeg er færdig,nej, jeg tror der er mere, så bliv bare siddende, bare ta’ det roligt,jeg kommer af med yderligere en stor portion, nu er jeg færdig, jeg får mig tørret, så ud til mor, som er der med det samme, jeg kunne bare have fået en ble på, far siger promte, drenge på 10 år skider ikke i en ble.
Jeg synes det er spændende at høre dine oplevelser, Lastfan. Intenst og levende husket. Det er jo interessant, at oplevelser vi begyndte med i barndom og ungdom blir ved med at leve - så levende - osse efter mange, mange år. Jeg troede og frygtede en gang, at de oplevelser ville aftage i styrke og fornøjelse med alderen, men nej.For mig er det lige dejligt hver morgen, at gi mig over, presse, mærke begivenheden nede mellem hud og ble på rumpen - og så lade som ingen ting, lade som om jeg er drengen igen. Ren fryd!
Når jeg skriver mine erindringsglimt/fantasiglimt - så passer de til den gang, men lige så meget til nu. Jeg tisser og gør som sagt i mine bukser og bleer ganske som jeg gjorde i fortællingerne fra barndommen. Håber osse du, Lastfan, udlever din glæde - iscenesættelse 100 % i dag. Og håber iøvrigt, at alle vi ble folk udlever vores fantasier helt og fuldt - jeg oplever livet blir rigere af det - og vi skader jo ikke en sjæl, ved at vi bruger bleer, bukser, skovkanter og tar den daglige nydelse det gir. Bare vi ikke pådutter nogen ufrivilligt det, der for dem er vildt mærkeligt. Men der er det jo dejligt med siden her, hvor vi kan dele oplevelser og fryden ved vores leg/virkelighed.
Åh ja, det har jeg også prøvet mange gange når vi skulle køre fra Svendborg til Frederikshavn, jeg fik også tynd mave, der var ikke toiletter undervejs, så det var bare ud af bilen ned med bukserne og ned på hug, uanset vejret, mange gange direkte i vejsiden.