Og så en helt aktuel beretning som skabt til emnet her:
Jeg fulgte i eftermiddag en gruppe børn, der gyngede lige uden for min have i det store træ, hvor jeg har hængte et reb op. Den snakkede og legede og skiftede til at gynge. En af drengene spurgte en lille pige, der var med:
Hvorfor har du strømpebukser på?
Jeg er Pippi, svarede hun og var stolt af de farvede striber på sine bukser.
Jeg arbejdede og lugede i min have og kunne høre dem snakke videre. De hjalp af og til den lille pige, som nok har været 3 - 4 år, op på tovet, så hun kunne gynge.
Nu har vi været her en halv time, sagde en af de store efter et stykke tid.
Men lidt efter spurgte den samme dreng:
Hvorfor står du sådan? Du siger så mærkeligt!
En anden af de store sagde pludselig:
Ad. Se, hun står og laver i bukserne!
Drengene grinede:
Se, den bule, der er kommet ud i strømpebukserne bag på hendes numse.
Den lille pige råbte:
Jeg er ligeglad. Jeg bestemmer selv!
Men en anden af de store piger, sagde:
Kom her. Nu går vi.
Nej, jeg vil ej, sagde den lille. Jeg vil gyng-gang. Jeg ku høre, de løftede hende op på rebet igen. Og lidt efter, da hun kom ned igen, grinede en af drengene:
Se, nu er bulen væk!
Nu, skal vi gå, sagde den store pige igen.
Jeg kunne ikke dy mig for at kigge ud gennem hækken, da de gik. Den lille pige gik godt lidt stavrende med den store i hånden, men snakkede ivrigt med hende.
Jeg overværer lige en situation, som jeg synes er meget sød.
Jeg stiger på en bus ved en endestation. En mor og hendes dreng på en 7-9 år stiger også på.Drengen siger med høj og klar stemme at han skal sådan tisse, moren siger at der stadig er 5 minutter til bussen skal køre så han kan nemt nå over til nogle buske og tisse. Drengen skynder sig, trækker bukserne ned og sætter sig ned på hug. Moren styrter over til ham og spørger om han også skal lave, nej, siger drengen, jeg skal kun tisse. Hvorfor sidder du så ned. Jo mor, det er ikke kun pigerne der har lov til at sidde ned og tisse, det har drengene også.
Så drenge, så ved i det.
Da jeg kom hjem fra møde i går aftes og parkerede bilen, kunne jeg pludselig mærke et stort pres og jeg havde svært ved at holde mig. Jeg havde ikke ble på og tænkte på at skynde mig ind og få bleen på. Men presset steg inden jeg nåede at tænke ret meget mere. Og hvorfor ikke? Fuldstændig som jeg husker igen og igen fra drengeårene, hvorfor ikke bare gøre det! Og da tanken var tænkt, kunne jeg ikke stå i mod, jeg pressede, skrævede og lavede med eksplosion en stor varm tyk masse ud i bukserne - og så var det ovre.
Befriet, lettet og tryg stod jeg her - midt på gårdspladsen. Nå, ja, sker er sket. Jeg skulle tisse og gav mig til at tisse alt det jeg kunne, varmen bredte sig og kærtegnede indersiden af begge mine ben - åh, hvor var det skønt. Min hund kom glad løbende og jeg besluttede at gå en tur med den. Jeg genkendte den anderledes løse måde fylden i bukserne arbejde på - anderledes end den daglige oplevelse med ble på. Det begyndte at glide ned i buksebenene og samtidig begyndte de våde bukser at klø i huden og blive kolde og ubehagelige. Men sådan var det jo. Jeg betaler gerne fornøjelsen før med lidt ubehag. Og senere er det godt at gå i bad og få en tyk ren ble på og gå i seng. Jeg er så hel inden i efter at ha givet mig selv lov.
Ja, så kan man roligt sige at det var uden ble i bukserne,så tænker man sig tilbage til drengeårene da man også gjorde det.
Hvad med hunden, kunne den ikke lugte noget?
Ja,ja, det er en klog hund du der har. Spørgsmålet er bare om hunden og jeg kan bruge det til noget,buskene eller bukserne,det må være op til en selv at afgøre.
Ja, bukser eller buske, alle vores specielle interesser - de er jo helt personlige. Men, der vi er fælles, det er jo i at vi har glæde ved noget specielt. Og der forstår vi hinanden - selvom hver vores fetich-verden kan ha ret forskellige udtryk.
Ja,så har vi igen et eksempel, som ligner det jeg selv oplevede som barn, jeg var ude i en park for at nyde solen, jeg havde et tæppe samt en køletaske med kolde øl. Ikke så langt fra mig lå en familie med far, mor og to børn,jeg tlbød familien en kold øl og vi kom i snak da den ene af deres børn en pige på 3 år kom hen til far og meddelte at hun skulle lave pølser, mor hørte det og ville finde en ble hun skulle lave i, men far sagde nej og fandt en avis som han bredte ud på jorden, pigen,som havde debut med selv at sidde i hug, lavede pølserne på avisen, far tørrede hende, det hele blev pakket sammen og kom i en affaldspose.
Det var altså ikke bare min mor der ville bruge ble i den situtiation.
Ja, solskinsvejr gir indsigt i mange ting og udsigt til ligeså mange. Det er jo herligt, at kunne at se nye generationer gøre det samme vi selv nød/nyder.
Ligesom drengen kan jeg også ofte lide at sidde ned og tisse. Som fx nu hvor jeg sad på sengen og tissede i bleen. Jeg kan også lide at ligge eller stå når jeg laver. Både drenge og piger må gøre det hvor og når de vil.
Jeg ville da gerne have mødt dig på din gåtur med tis og lort i bukserne. Det er sødt og dejligt.
Når man står lige bag ved og han kun har shorts på, så er det ikke til at undgå, at lægge mærke til det. Hans shorts er sorte, tætsiddende. Pludselig løber der gule strømme ned ad benene på ham. Det ses næsten ikke på hans shorts, men så ser jeg noget, man ellers vist aldrig har held til at se. En bule begynder at vokse frem lige midt på bukse-enden lige mellem hans baller. Nu kan jeg tilmed høre, at han presser. Det knitrer eller knaser inde i bukserne. Jeg stirrer som hypnotiseret på bulen, den vokser mere og mere og efterhånden når en anseelig størrelse. Han prutter to gange, og så er han færdig. Han retter sig op fra en lidt foroverbøjet stilling, men bulen hvælver sig tyk lige midt på det sorte glatte stof. han går selvtilfreds videre på legepladsen. Jeg undrer mig over, hvorfor han ikke har ble på eller hvorfor ingen af de voksne reagerer på hvad han gjorde. Nu sætter han sig op på en gynge, ganske ligeglad med hvad det må forårsage i hans bukser.
Går morgentur langs stranden ved Blokhus. Sommerhuset hjemme er fyldt med gæster, så der har ikke været fred til mine sædvanlige morgenrutiner, men går nu her i tætsiddende sorte badeshorts. Fordi jeg går, begynder min mave gang at rumle og jeg skal lave. Jeg ser mig til begge sider langs kysten, her er stille, så jeg beslutter mig til uden de store overvejelser bare at gøre det. Ud i bukserne skyder sig lynhurtig en stor fast bæ, og en mere, da jeg presser anden gang. Den tykke klump ligger klemt op mellem ballerne af de elastiske shorts. Og så tisser jeg, gir mig lov til virkelig at tisse igennem. Det strømmer hurtigt ned på indersiden af begge mine ben. Dejligt – og nu er jeg færdig. Går videre med den tykke klump i bukserne bag på. Jeg sitrer af fryd over helt at ha givet slip og bare gjort det – som jeg så tit gjorde som barn. Nu skal jeg selvfølgelig ha løst det næste problem, så da der lidt efter ingen kondiløbere er, går jeg hurtigt ud i vandet. De store bølger tar et øjeblik vejret fra mig, men jeg sætter mig ned, krænger bukserne af under vandet og vasker mig grundigt, jeg skyller og vrider osse bukserne mange gang og det smidige kunststof slipper al bæen ud i havvandets store intethed. Lidt efter går jeg hen ad stranden med badebukserne på igen og ligner en ”normal” morgenbader. Men hvor er det dejligt at kunne løse problemerne så let og lige til!
Senere på dagen var jeg med børnebørn ( 5 år alderen) på stranden. De legede ved at løbe ud, når bølgerne trak sig sammen og flygte for dem, når de gled tilbage op over sandet. Selvfølgelig blev vi våde på vores bukser. Jeg havde lange mørke lærredsbukser på, der blev dyngvåde op til over knæene. Da vi noget senere gik hjem op over klitterne, skulle jeg tisse noget så frygteligt. Der var mange mennesker, så jeg kunne ikke lige gøre det i klitten. Pludselig kom jeg i tanker om de i forvejen våde bukser. Hvorfor ikke? Jo, jeg tissede bare løs, som jeg stod og gik. Den fyldige varme bredte sig hurtigt foran i bukserne, hvor der endnu ikke var vådt og snart løb stride strømme ned i buksebenene lange indersiden af begge ben.
Jeg havde dog ikke tænkt på hvor synligt “tissevådt” den øverste del af mine bukser nu så ud - ganske som min børnebørn tit ser ud - så jeg holdt min trøje ned foran på kroppen for ikke at få drengene til at stille vanskelige spørgsmål. Men nøj, hvor jeg hele dagen nød at ha oplevet endnu engang det bare at tisse i bukserne, som jeg gjorde så mange gange på vej hjem fra skole eller i haven eller på værelset, når jeg legede. Jeg skal tisse - og så tisser jeg !
Jeg har en episode som jeg selv er deltager i.
Jeg er på vej hjem og kører på motorvejen, da jeg kan mærke at jeg skal på toilet for at lave stort, jeg kører fra ved næste rasteplads og konstaterer at toiletterne er meget uhumske.Jeg kommer i tanke om at jeg har en tom plastikpose i bilen, hurtigt får jeg rullet siderne ned på posen så den har facon som en potte, finder et egnet sted hvor jeg kan sætte mig på hug over posen og få lavet, det snavsede papir kommer også i posen, posen rulles op igen og der bliver bundet en knude og posen i affaldsstativet.
Sådan kan det gøres i en nødtvunget situation.
Hørte historie i radioen forleden om emnet.
En pige kom cyklende på cykelstien ved siden af en mor med sin tre-fire årige datter bag på cyklen en kølig vinterdag. De kørte samme tempo. Datteren havde åbenbart fået en juicebrik da de startede og sad og nu drak den. Den var hurtig tømt. Lidt efter spurgte hun med sin lyse stemme: Moar, har jeg egentlig ble på? Moren skyndte sig at svare: Nej min ven, ikke i dag. Men det var for sent Juicen var så at sige løbet hurtigt igennem, og den lyse vinterdragt havde allerede en stor mørk plamage mellem hendes ben.
Moren sukkede, men kom dog hurtigt til at le, da hun så pigen ved siden af havde fulgt samtalen.
Først en opfordring! Når man kører på motorvejen bør man altid have trafikradion tændt, så man kan høre om uheld længere fremme. Det havde jeg og mange andre ikke, det betød at vi kom til at holde i kø temmelig længe. I trafikradion, som vi alle nu lyttede til fik vi at vide at der ville gå mindst 1 time endnu.Jeg skulle snart på toilet, så jeg steg ud for at se om der var noget buskads i nærheden, jo ca 100 meter fremme.Der var flere der havde fået den samme ide,men her i nødens stund var der ingen genertheder, mænd og kvinder stod eller sad sammen og gjorde det de skulle have gjort.
Det var da helt befriende, jeg har ikke været på WC sammen med andre siden jeg var dreng.
Så husk at tænde for trafikradion.
Både trafikradioen og trafikken viste med al tydelighed d. 1. september om eftermiddagen - at alt var gået i stå på motorvejen. Jeg skulle over Storebæltsbroen, men der var cykelløb! så jeg kom til at holde i kø i tre timer. Jeg sprang osse over autoværnet sammen med mange andre og ind for at tisse i buskene. Jeg havde som altid ble på og trækker den ned foran, når jeg skal tisse som andre voksne. Jeg var bange for bleen ikke kunne holde helt til København, hvis jeg bare tissede løs i den. Køen rykkede lidt frem - og lige før Nyborg skulle jeg det store. Jeg overvejede kort om grøften kunne klare det, men alle argumenter talte for at bruge min ble. Og når tanken er tænkt, kan jeg ikke holde mig - fuldstændig som jeg, siden jeg var en lille dreng, ikke har kunne modstå fristelsen til bare at gøre det, når nu bleen lå trygt, tæt og sikkert op i mit skridt. Jeg gav efter og langsomt, ubønhørligt, gled noget varmt, tykt og stort frem dernede. Som jeg sad i sædet, kunne jeg mærke til mindste detalje, hvor det arbejdede sig frem mellem benene og op foran i skridtet. Gad vist om nogen i de andre biler ved siden af kunne se på mit overgivne ansigt, hvad jeg sad og lavede? Bagefter tissede jeg en lang strøm og var nu helt tømt og befriet. Og nød den vished, at der intet var at gøre. Jeg havde gjort i bukserne, havde ingen mulighed for at blive skiftet før jeg nåede frem, denne prisgivelse, den mindede mig frydefuldt om dengang for længe siden hvor jeg osse bare stod med fyldt ble midt i toget eller butikken - og sådan var det. (Heldigvis har jg en stærk hud, jeg bruger osse salve, der beskytter, så jeg blev ikke rød selv efter den mange timer i bilen. Men ble og blebukser skulle vaskes!)
Ja, 3årigvoksen, du var forudseende og havde ble på og kunne derfor gøre det hele her og nu.Jeg måtte i buskene og indtage skovskidderstillingen, men som jeg skrev før, i nødens stund var der ingen, der var generte.
Men jeg tager nu ble på næste gang jeg skal køre langt på motorvejen.
Fandt lige dette tanke notat fra da jeg var 5:
Uheld i strømpebukser
Vi går tur i skoven. De voksne går sammen og snakker. Jeg har fået lov at gå med vores store hund i snor, og den lunter godmodigt af sted, så jeg lige kan nå at følge med. Men da jeg skal tisse prøver jeg at stoppe hunden og stå stille, så er det lettere at tisse. Hunden stopper også venligt og jeg tisser af alle kræfter og nyder som sædvanlig at mærke varmen fordele sig ned mellem benene i mine strømpebukser og der suges endda lidt op bag på ballerne i underbuksestoffet. Så er jeg færdig og begynder at løbe. Hunden tilpasser farten efter mig. Jeg har luft i maven og prutter i samme rytme som jeg løber. Det kilder. Så vil der noget mere luft ud, men da det kommer, kan jeg mærke, at det bestemt ikke kun er luft, men en lang række knubbede kugler, der kommer ud af numsen sammen med en tyk, blød sammenhængende masse. Det var ikke så godt, at jeg gjorde i bukserne nu. Jeg standser og stopper hunden, men maven vil af med mere af samme slags. Hunden står stille, og jeg arbejder med mavens muskler. Jeg lukker munden og spænder alle mavemusklerne og presser. Jeg må synke lidt sammen og bukke mig frem, men så kommer det også. Nu er det mere fast og sammenhængende end det første der kom ud. Jeg laver en stor tung blød pølse, den tynger mine underbukser ned. Jeg vil ikke ha de opdager det, så jeg begynder hurtigt igen at gå. Hvis de opdager det, vil de måske begynde at snakke og synes vi skal vende om, så jeg kan få rene bukser på. Men jeg vil ikke hjem nu. Jeg går udmærket med den store varme grød midt mellem benene. Men nu begynder det bløde at glide ud af underbukserne og synke ned i strømpebukserne. Der er så stramme at det bliver hængende i min hud Jeg må gå forsigtigt med benene, spreder dem for hvert skridt. Men det glider mere og mere ned og det klør kraftigt i huden nu. Det bliver også koldt hvor det våde dækker huden. Jeg skal tisse igen og det hjælper, da det varme væske løber ned over alt den bløde grød. Men så opdager de, at jeg går så mærkeligt. Hun trækker ud i mine regnbukser og kan med det samme lugte, at jeg ha lavet.
Din stor gris! Hvorfor går du og laver i bukserne. Nu bliver vi nødt til at gå hjem