Tak for den venlige modtagelse, nu hvor jeg læser historien igennem et par timer senere kan jeg ikke undgå at blive irriteret over diverse stavefejl, jeg må lige finde ud af hvordan jeg kan redigere den.
Hvis nogen skulle undre sig over hvad jeg har oplevet i virkeligheden der har præget denne historie, så kommer der lige en lille historie her der er et uddrag fra mit liv…
Figuren Elizabeth i min historie er baseret fuldstændig på min gamle klassekammerat, Elizabeth. Brunt hår, køn og meget intelligent - men med et “Prinsesse-problem” af kaliber. Jeg kunne egentlig ikke lide hende.
På vores studietur til København i 2.G med min Historie/Engelsk lærere og hele klassen opdagede jeg noget interessant vedrørende Elizabeth, til min viden er jeg stadig den dag i dag den eneste der ved det.
Vi var ude og inspicere kirker (Spændende), men Elizabeth havde undskyldt sig med at hun havde det dårligt og var taget hjem til hotellet. Jeg vrikkede om ved et uheld og kunne knapt nok støtte på min fod. Jeg fik at vide at jeg skulle gå hjem og lade foden hvile i håb om at den kunne være klar dagen efter.
Efter en kort bustur hjem til hotellet stod jeg udenfor drengeværelset uden en nøgle, jeg havde fuldstændig glemt at værelserne blev låst mens vi var væk, jeg prøvede receptionen for at høre om de havde en ekstra nøgle, men lige præcis mit værelse havde kun én nøgle på det tidspunkt. (De tidligere beboere havde smidt den anden væk).
Så huskede jeg at Elizabeth var taget hjem på grund af sygdom, så jeg tænkte at jeg ville holde hende med selvskab og få mig et sted at sidde ned og slappe af med min fod.
Nu hvor jeg tænker over det var jeg meget ubehøvlet, jeg braste bare ind på pigeværelset og råbte efter Elizabeth. Hun kunne have ligget og sovet. Det syn der mødte mig på det hotelværelse (Dørnummer 65) er noget jeg aldrig vil glemme.
Fordi der sad Elizabeth, på toilettet (Hun havde ikke lukket døren derud) og læste et dameblad, med en ble på. Hun fortalte mig senere at grunden til at hun havde siddet på toilettet var fordi det gjorde det nemmere for hende.
Jeg kan ikke lade være med at grine nu hvor jeg tænker på det, hun blev ligbleg da hun så mig og smækkede toiletdøren i.
Jeg vil spare jer detaljerne, det korte af det lange er at jeg fandt ud af at “Lizzie” som vi kalder hende havde haft nogen inkontinensproblemer i syne yngre år og selvom hun var ovre dem, så havde hun udviklet et forkærlighed for bleer. Det var blevet hendes fetisch.
Hun havde lavet en liste over steder hvor hun skulle prøve at bruge bleer uden at blive opdaget og denne studietur havde været en af dem.
Jeg forsikrede hende at hendes hemmelighed ville være sikker med mig og forklarede hende mit forhold til bleer osv.
Vi endte i et forhold et par uger efter denne oplevelse (Vi har afbrudt det for længe siden, men vi er stadig nære venner).
Lad os bare sig at Elizabeth og jeg har haft nogle interessante aftener. Ikke så meget sex, det kan jeg desværre ikke blære mig med, ingen af os var klar til det skridt - men jeg har dog skiftet hendes beskidte bleer et par gange, ligesom i historien.
And speaking of which, her får i lige en forsmag på “Dag 2”.
Dag 2 - En lille forsmag
Klokken nærmede sig tolv. Jeg havde siddet og spillet noget computer med Mikkel og Cecilie, Elizabeth var flygtet til et hjørne med en bog og sin walkman. Hun ville aldrig indrømme det, men jeg tror hun var glad for ikke at skulle have den lyserøde heldragt på længere. Selvom en t-shirt med selebukser ikke just var den hotteste mode, var det stadig mindre spædbarns-agtigt. Det hjalp nok også at hun havde fået en ren ble på, fordi hun smilte og vinkede faktisk, da hun opdagede at jeg kiggede på hende.
Jeg vinkede tilbage.
Pludselig lød alarmen vi nu var blevet bekendt med, klokken var tolv og det var tid til bleskift og frokost. Jeg rejste mig fra min stol og gik over mod Elizabeth, jeg rakte hånden ud og signalerede at hun skulle rejse sig. Hun fjernede sine høretelefoner, greb min hånd og jeg trak hende op.
“Har du lavet?” Spurgte jeg roligt.
Et glint af is spejlede sig et øjeblik i Elizabeth’s øjne, inden smilet vendte tilbage.
“Nej, jeg er tør.” Svarede hun.
“Jeg beklager at måtte spørge sådan Elizabeth,” Sagde jeg ærligt. “Men det er da bedre, end at jeg mærker efter, ikke sandt?”
Hun svarede ikke.
Vi kom ned til vores værelse hvor Martin, min samfundsfags lærer, stod klar til at låse op for os. Jeg fortalte ham, at Elizabeth ikke behøvede et skift, hvorefter vi satte os ned ved det store bord midt i lokalet. Lærerne var ved at dække op til frokosten.
Christina og Mie sad som sædvanlig til højre for mig. Endnu engang måtte jeg udholde stanken af Christina’s fyldte ble, deres lille flugtforsøg tidligere var ikke blevet glemt og straffen havde så været, at Christina ikke måtte blive skiftet, inden klokken tre om eftermiddagen.
Jeg var begyndt at vænne mig til lugten, når man havde syv “babyer” omkring sig næsten fireogtyve timer om dagen, var det nærmest umuligt at undgå det, men det var stadig slemt nok.
Lidt efter lidt, kom resten af vores klassekammerater hen til bordet med rene bleer. Jeg undrede mig lidt over mine klassekammerater. Da vi havde fået lov til at udvælge tøj til vores “baby” havde jeg forventet at de alle ville gøre dem en tjeneste og vælge Onesien fra, men langt de fleste lod faktisk deres kammerater blive i den stramme dragt. Kun Elizabeth og Mikkel havde fået noget seletøj på.
Frokosten blev spist stille og roligt, det var bare rugbrødsmadder med det sædvanlige pålæg. Vi var alle blevet lidt mere tilpassede til situationen, så folk lo og snakkede faktisk sammen.
Da vi var færdige med frokosten og der var taget af bordet, rejste Peter sig for enden og tyssede på os.
“Nå venner, nu er det tid til at fremstille dagens krav.”
Vi blev alle stille.
“I dag skal vi lave et lille spil. Vi har her syv sutteflasker.”
Lisbeth kørte syv store sutteflasker ind på et rullebord.
“Inden klokken slår tre,” Fortsatte Peter. “Skal alle dem der bliver passet, have drukket mindst én hel flaske”.
Så begyndte han at smile.
“Men nu kommer den sjove del, alle på nær én af disse flasker - er fyldt med afføringsmiddel.”
Elizabeth sank en klump