Som baby for livet (B,F,M)

Skrevet af: Babybom
Udgivet den: 19.05.2003 21:49

En oversættelse af historien ”The training of Erik”
Oversættelse Baby Bom

Kapitel 1.
Fru Larsens plan:

Erik Larsen var 14 år gammel, det var tankevækkende at han synes hans mor var det største problem for ham. Fru Larsen havde netop, haft den anden samtale, med skoleinspektøren, om Erik juniors affærer. Erik havde været involveret, i noget alvorligt hærværk, der var blevet lavet på skolen og det var ikke første gang, det var sket og denne gang, ville blive sidste advarsel. Hvis det skete igen risikerede Erik, at blive bortvist fra skolen.

”Måske”, tænkte hans mor. ”Hvis Eriks far havde levet endnu, Og hvis jeg havde mulighed for at få mere tid sammen med Erik, kunne det have været lykkeligt nu”. Fru Larsen arbejdede på fuld tid, for at kunne forsørge sig selv og hendes søn. Hun havde gået på sygeplejeskolen, inden hun blev gift. Nu arbejdede hun som sygeplejerske, på det lokale sygehus, men selvom hun var nærværende og energisk, arbejdede hun mange timer i døgnet og Erik var overladt til at passe på sig selv.

”Hvis han nu var et lille barn” tænkte fru Larsen , ”så kunne jeg altid få ham passet i hospitalets dagplejecenter, hvor der ville blive set efter ham, når jeg har travlt, men hvad kan jeg gøre, for at få kontrol over en teenager?”, tænkte fru Larsen og pludselig begyndte en ide, at blusse op i hendes hoved.

Hun kunne huske, at hun engang havde læst en artikel om en mor, der havde omdannet sin 14 årige søn, som var sengevæder til en komplet teenagerbaby komplet, med ble, sutteflaske og babytøj.
”Ok. Erik var ikke sengevæder, men måske det alligevel kunne lade sig gøre” tænkte hun.

Den næste dag på hospitalet, begyndte hun at snakke med nogle kolleger, om sin plan, selvom hun godt vidste, at den var langt ude. ”Det er jo en mageløs ide ” sagde fru Danvers, som var en ældre sygeplejerske på etagen. ”Jeg vil hjælpe dig og give dig de medikamenter og den lægeviden du har brug for”. Hun fortsatte. ”Hvis du vil udfører din plan, er jeg sikker på at doktor Harris, vil gøre alt for at støtte den”.

Dr. Emely Harris var en ung læge. Hun var meget venlig overfor sygeplejerskerne. ”Jeg kan ikke vente med at se din nye baby”, grinede en sygeplejerske der hed fru Carter.

Den aften da fru Larsen begyndte at udfører sin plan, skete det umiddelbart før Eriks sengetid.
Hun kaldte på sin søn og sagde. ”Der står mælk og kage til dig på køkkenbordet, når du er færdig går du op og i seng”. Erik bemærkede, at der var mere chokolade og sirup i hans mælk denne aften. En opmærksom hed fra hospitalet.

Fru Larsen havde kommet et vanddrivende og muskel afslappende medicin og et sovemiddel i og Erik faldt i en meget dyb søvn. Både det vanddrivende og det muskel afslappende medikament virkede snart efter hensigten og han lå i en kæmpe sø af urin. Sovemidlet sørgede for, at han sov fast og derved var ganske uvidende, om dette. Vækkeurets enerverende ringning vækkede Erik, som trillede over på den anden side og slukkede det.

Da bemærkede, han at hans seng var våd, han satte sig op i sengen og tændte lyset. ”Jeg forstår ikke hvorfor jeg har tisset i sengen. Det har jeg ikke gjort siden jeg sov i min barneseng. Hvad mon mor vil sige til det?” Erik fik ikke lov til at spekulere ret længe over det sidste spørgsmål, fordi fru Larsen netop kom ind i værelset. Hvor hun med det samme bemærkede lugten og en stor våd plet på lagnet og i en ydmygende tone sagde ” Jeg troede ikke at du og dine venner ville være som små børn, nu ser jeg, at du i nat er kommet til at ligne en baby”. Erik undskyldte og sagde ”Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor jeg er kommet til at tisse i sengen. Måske er jeg syg eller sådan noget?” ”Ja måske” svarede min mor

”Jeg vil tage dig med på hospitalet så Dr. Harris kan se på dig. Nu kan du gå i bad og vaske dig selv, så skal jeg sørge for, at få lagt rent på din seng.”

Den dag på hospitalet ventede både Dr. Harris og de andre sygeplejersker at få af vide hvordan første del af fru Larsens plan var gået? ”Planen går, som den skal, sagde fru Larsen. ”Jeg vil give ham nogle få nætter mere, så vil jeg tage ham med på hospitalet og lade dr. Harris undersøge ham, så vi derefter kan starte på anden del af planen. I mellemtiden vil hans venner fra skolen, som sædvanlig sikkert drille ham, men han vil selvfølgelig ikke fortælle sine venner hvad der skete i nat.

Den aften drak Erik igen sin chokolademælk lige inden sengetid intetanende om hvad den også indeholdt. Han gik i seng og faldt igen i en meget dyb søvn. Næste morgen vågnede han igen og blev meget overasket over, at mærke at sengen igen var våd nøjagtig som dagen før. ”Jeg vil få lavet en aftale med dr. Harris så du kan blive undersøgt”, sagde Eriks mor.” I mellemtiden vil jeg lægge et gummilagen på din seng så madrassen og sengen ikke bliver ødelagt”. Erik følte sig skamfuld ved at skulle have et baby gummilagen på sin seng, men han mente alligevel at det var en fornuftig ide.

Kapitel 2
Erik besøger Dr. Harris:

Fru Larsen fik arrangeret en aftale med dr. Harris, om at se på Erik den næste dag. Da fru Larsen kom hjem om aftenen fortalte hun Erik om aftalen. Dr. Harris havde undersøgt Erik for mange år siden, men da Erik blev større havde han følt sig generet af at en kvinde undersøgte ham. ”Kan det ikke blive en mandlig læge der undersøger mig”? spurgte han. Hans mor sagde ”Nej der findes ingen mandlig læge og doktor Harris er din læge og selvom det er en kvinde er jeg sikker på, at hun er den bedste til at hjælpe dig med dit problem. Drik nu din mælk og gå i seng. Du skal med mig på hospitalet i morgen tidlig ”.

Og Erik drak igen sin mælkecocktail iblandet vanddrivende, muskelafslappende medikamenter og sovemiddel. Han gik op på sit værelse og fandt hans seng og så at den var blevet udstyret med et gummilagen og et stiklagen med en god sugeevne. Sådan som hans mor havde fortalt ham at hun ville gøre. Da han lagde sig ned i sengen kunne han tydeligt mærke det glatte gummilagen, som hans mor havde lagt på sengen og han fik en følelse af sikkerhed ved at ligge på det.

Der gik dog ikke særligt længe, før Erik følte sig træt. Sovemidlet var begyndt at virke. Da han vågnede næste morgen lå han igen i en stor sø af urin. Han stod op og blev vasket, hvorefter han sammen med sin mor tog til hospitalet, hvor dr. Harris skulle undersøge ham. Dr. Harris vidste bestemt hvad der var galt med Erik, så hun undersøgte ham for diverse urinvejssygdomme og problemer. Da undersøgelserne var færdige kaldte hun Erik og hans mor ind på sit kontor.
”Jeg kan ikke finde noget galt med drengen” sagde hun. ”Måske er lukkemusklen til blæren lidt slap. Jeg vil ordinere noget medicin, der kan afhjælpe eller opklarer dette problem. Hvis ikke det hjælper, skal årsagen til problemet måske findes på det psykologiske plan, men på den slags sengevædning hjælper denne her medicin ikke.

Hvis medicinen ikke har stoppet de natlige ufrivillige vandladninger efter en uges tid vil jeg sørge for at vores psykolog Dr. Thompkins undersøger ham. Måske vil det være en ide at drengen har et par inkontinensbukser på om natten, det er ikke rart for ham at vågne op i en kold pøl af urin hver eneste morgen”.

Dr. Harris skrev en recept på medicin og inkontinens bukser (Hvad Erik ikke helt vidste hvad var, men det vidste hans mor). Hun sendte derefter Erik og hans mor ned til hospitalets apotek. Medicinen var beskrevet som en kur imod sengevædning, men Dr. Harris vidste godt at medicinen ville virke modsat, fordi den helt præcist ville få hans blære til at blive endnu mere slap. Erik ville begynde at få uheld i dagtimerne også.

Fru Larsen behøvede ikke længere at blande sin søns aften mælk med diverse medikamenter , som det var sket de seneste aftner, da Erik ville være villig til at tage sin medicin i god tro.

Det doktoren og farmaceuten på apoteket kaldte for inkontinens bukser viste sig at være en ganske almindelig alt i et ble som bortset fra størrelsen næsten lignede de bleer der bruges af babyer - Erik fik ikke noget valg. Bleerne var i plasticpose, på posen var der en påtegning der viste noget om sugeevne og vandindhold. Det ville være en god ide at give Erik et par plasticbukser på uden på bleen, blot for at være mere sikker på ikke at lække.

Erik blev ganske rød i hovedet da han spurgte: ”Er det din mening at give mig ble og plasticbukser på igen lige som et lille barn?” Erik kunne ikke begribe hvad den logiske ide med at have et gummilagen på sin seng og så være sikker på at vågne op og ligge i sin egen urin. Den aften ved Eriks sengetid ventede hans mor på ham, med bleerne i hans værelse. Erik prøvede at forklarer hans mor , at han da godt selv kunne tage en ble på, men fru Larsen sagde at hun ville være sikker på at bleen sad rigtigt på ham så den ikke lækkede så sengen alligevel blev våd.

”Jeg gir dig ble på fordi du er en baby” sagde hun og kyssede Erik. Han blev genert og endnu mere genert da hun lagde ham ned på gummilagnet i hans seng hvorefter hun hurtigt klædte ham af. Hun placerede en ble under hans numse, dryssede babypudder på hans bleområde. ”Vi vil jo ikke have at du får en rød hale” sagde hun og bøjede bleen op i mellem hans ben og fæstnede den stramt foran med tapen, hun sikrede sig at bleen sluttede tæt om drengens ben og mave og gav ham et par plasticbukser på. Så sagde hun godnat og drøm godt . Måske vil medicinen hjælpe på dit problem. Så slukkede hun lyset, gik ud af værelset og lukkede døren.

Erik lå nu med ble og plasticbukser, på et gummilagen i sin seng, han følte sig som en baby. Han var genert, men indrømmede for sig selv, at han nød den kærlige omsorg han fik da hans mor gav ham ble på, en opmærksomhed hun ellers ikke havde givet ham i mange år. Det var sikkert at hun ville tage sig af ham, men det var også helt sikkert, at hun konstant ville hyle op, om den ene og den anden tvivlsomme begivenhed og om de problemer hans venner havde givet ham og at dette var årsagen til, at han her til sidst begyndte at tisse i sengen. Faktisk havde han ikke været ret meget sammen med sine venner siden dette problem var opstået. Erik faldt i søvn.

Fru Larsens plan så ud til, at blive en succes hele vejen igennem, fordi hun fortsat fulgte linien i hendes plan, hun udlevede sine drømme, om virkelig, at gøre hendes søn til en baby igen.
Erik var efter planen blevet mere forberedt, på sine natlige våde seng og fru Larsen fulgte nøje med i, hvordan virkningen af den nye medicin fik effekt, samtidig gjorde medicinen også, at Eriks sind blev roligere, snart ville næste fase i planen begynde.

Kapitel 3.
Våde bukser i skolen:

Erik blev mere og mere bekymret, det var nu fem dage siden han begyndte på den nye medicin der skulle have afhjulpet hans problem, men medicinen havde virket lige modsat, for hans natlige vandladninger var nu mere koncentrerede. Nu vågnede han hver morgen med en varm og våd ble, han spekulerede fortsat på hvad der mon var galt med ham. 14 årige drenges forundring over, at få ble og plasticbukser på og blive lagt i seng af deres mødre. Og hvis nu en ven ville sove hos ham? Ingen af vennerne kendte til hans problem, selv om de alle senere ville bemærke, at Erik var mere tilbageholden. Hvis Eriks problem udviklede sig yderligere og tog til, var det uundgåeligt, at alle ville opdage det, så ville det helt sikkert nedbryde Eriks sociale stand. Erik frygtede for, at der kunne opstå pinlige hændelser, han havde ikke den ringeste ide om hvordan han kunne forhindre det.

Det skete, tidligere en ventet og i en retning som Erik ikke havde regnet med. Han havde pludselig en indre trang til at tisse og nåede ikke at række hånden op for undskyldende at bede om lov til at gå på toilettet.

Erik havde ingen kontrol over sin blæremuskel og kunne ikke standse det. Han mærkede hvordan den varme urin flød ud i hans skridt og gennemblødte hans bukser fra for til bagside. Erik prøvede forgæves at skjule sin ulykke, men det sivede fortsat imellem ham selv og hans sidekammerat Tony, som bemærkede det og sagde. ”Hej venner, Erik tisser i sine bukser”.

Læreren stoppede sin lektion og spurgte: ”Hvad sker der nede bagved” Tony gentog: ”Erik Larsen har gjort sine bukser våde”. Nu så både læreren og resten af klassen hvad der var sket. Læreren bad Erik om at gå udenfor og fulgte selv efter. ”Hvad skete der?” spurgte læreren. ”Jeg ved det ikke” svarede Erik ”Jeg fandt mig selv sidde og tisse, men jeg kunne ikke stoppe det. Jeg forstår det ikke selv, jeg har aldrig gjort det før”. ”Måske skulle du besøge skole sygeplejersken” sagde læreren, og sende Erik ned til skolens sygestue.

Erik fortalte skolesygeplejersken om sit problem. Han fortalte, at han pludselig var begyndt, at tisse i sengen om natten. Skolesygeplejersken vidste, at hans mor arbejdede på hospitalet, så hun kontaktede Eriks mor og bad hende komme ned på skolen for at, tage Erik med på hospitalet. ”Det ser ud til, at Eriks problem har udviklet sig hurtigere end vi havde troet” sagde fru Larsen, så jeg håber at doktoren kan finde svaret. Selvfølge vidste sygeplejersken ikke hvad det var for et svar. Fru Larsen håbede på at få, kun at Erik havde udviklet sig endnu mere, til at blive baby

Kapitel 4.
Sengevæder patient:

Erik ankom til hospitalet, med hans mor, de skyndte sig ind på doktor Harris kontor. ”Tilsyneladende så har du et større problem end vi troede” sagde doktor Harris. ”Medicinen ser ikke ud til, at have nogen effekt, for nu tisser du i bukserne, om dagen også. Vi vil indlægge dig her og lave en fuldstændig test på dig Jeg vil også have dig til den psykologiske doktor Thompkins, måske kan han finde ud af hvad der er galt med dig”.

Erik gysede over, at skulle indlægges her, men han ville gyse endnu mere ved, at skulle være inkontinent for bestandig. Så han valgte at følge proceduren ved en indlæggelse. Han fandt sig selv liggende i en hospitalsseng, som var udstyret med et gummilagen og fik ble på af sygeplejerske Carter, en af hans mors arbejdskollegaer. Hun kiggede på Erik, som lå udstrakt der på lagnet.

Hun bemærkede farven på hans kønshår i skridtet og sagde. ”Hvis du fortsætter med, at tisse i bukserne, vil det være bedst hvis vi glat barberer skridtet og anus på dig så vil vi nemmere kunne vaske dig og holde dig ren, det er ganske utroligt at du skulle have sådan en måtte af hår der nede”.

Erik protesterede heftigt og sagde ”Jeg er stolt over, snart at være en mand”. Sygeplejerske Carter trak på skulderen og begyndte at sprøjte barberskum ud over hans skridt. Lyn snart trillede Erik rundt i sengen i et sidste forsøg på at undslippe, men sygeplejersken reagerede lige så hurtigt og fik ham tvunget om på ryggen igen og spændte hans arme og ankler fast til sengen.

Så sagde hun: ”Hvis du ikke ligger stille får du en lussing eller det der er værre”. Så gik hun i gang med glatbarberingen af hans skridt, så det blev så bart, som en nyfødt babys hud. Derefter blev han smurt ind i et tykt lag babylotion.

Så lagde hun en ble ind under hans numse og dryssede baby pudder på hans bleområde, hvorefter hun trak bleen op i mellem hans ben og gjorde bleen forsvarlig fast, hun løsnede Eriks ankler og gav ham et på store brune gummibukser på før hun til slut også gjorde hans arme fri af fikseringen.

Så fik han nogle piller som doktor Harris havde ordineret. Sygeplejerske Carter sagde: ”Doktor Harris vil gerne prøve nogle stærkere piller på dig, de vil måske hjælpe på dit problem”. Erik tog medicinen. Den var meget stærkere. Nogle få dage med den og Erik ville ikke have nogen form for kontrol over sig selv. Sygeplejerske Carter sagde ”Vi vil begynde på undersøgelserne af dig i morgen, nu må du have en god nat og sove godt”. Hun slog sengehestene for i begge sider på Eriks seng, slukkede lyset og lukkede døren.

Erik følte sig mere babyagtig en han kunne huske. Han tænkte på dengang havde han ligget i sin babyseng, med numsen pakket ind i en stofble. Han nåede at tisse i bleen, før han faldt i søvn. Erik vågnede i sin hospitalsseng, og opdagede at han var meget våd og hans blære tømtes igen og fyldte bleen.

Han var parat til at stå ud af sengen, fordi bleen nu var så våd at urinen flød ud igennem hans gummibukser og ned på gummilagnet under ham. Sygeplejerske Danvers en anden kollega og ven af hans mor kom og skiftede, vaskede, pudrede og gav ham en anden ble og et par rene gummibukser på. ”Her har du din morgenmad. Tag din medicin” sagde sygeplejersken ”Det skulle være en stærkere dosis, som måske kan hjælpe dig. Medicinen ville efter få dage gøre Erik fuldstændig urenlig.

Eriks første undersøgelse. Foregik hos den psykologiske doktor Thompkins. Han var en dygtig hypnotisør og han havde før haft gode resultater, med sin hypnose, som havde kureret, f.eks. rygere og andre patienter med kroniske lidelser af den ene og den anden art, men han havde nu aldrig prøvet at kurerer en sengevæder teenager, med sin hypnose.

Først tog han en lang samtale med Erik for at finde årsagen til han sengevædninger. Derefter fortalte han Erik: ” Jeg vil prøve, at få dig i en hypnotisk trance, og så give dig en post hypnose.
Jeg har to formål med dette. For det første vil din sengevædning måske forekomme under hypnosen, eller forsvinde.

For det andet, vil jeg prøve at finde din personlige stil/karakter, som måske også kan medvirke til at finde en løsning på dit problem. Læg dig nu ned på briksen og slap helt af”. Doktor Thompkins håbede meget på, at det ville lykkes, men han vidste godt, at ikke alle mennesker var lige disponerede for, at modtage hypnose. Han kunne således heller ikke vide hvordan virkningen ville være på Erik.

Han begyndte på sin standardprocedure og det lykkedes ham, at få Erik lagt i en meget dyb trance.
”Nu slapper du helt af. Du kan mærke din blære, men du vil ignorerer det og slapper helt af i dine muskler. Du føler dig som en lille baby, fordi du mærker det varme og våde der flyder ud i din ble.
Du vil gøre det igen. Du vil begynde at lave suttebevægelser med din mund, måske vil du sutte på din tommelfinger eller en sut, en sutteklud eller en sutteflaske. Og For altid vil du føle noget i bleen.
Slap af og fornem at du igen er et to år gammelt lille barn, som bliver passet her i verden”.

Doktor Thompkins fornemmede at det ikke havde nogen effekt, men han håbede på endnu en gang at lave sensationen. Så han begyndte at tale om hans mad og hans baby tilværelse. Herefter begyndte han at vække Erik af sin trance. Erik ville ingenting kunne huske af det der var blevet fortalt ham. Erik ville blot føle sig afslappet , men veloplagt og opsat på at løse sit problem. Erik vågnede og spurgte Doktor Thompkins ” Hvad er der sket? Jeg husker ingenting.” Doktoren svarede at han ikke denne gang havde bemærket noget af interesse, selv om han havde implanteret post hypnose. ”Hvis dette her hjælper på dit problem i nat vil vi forsøge igen i morgen. Måske det til den tid vil give et andet resultat. Du er en dejlig patient, god til at modtage hypnose, så jeg håber det næste gang vil hjælpe”. Erik blev selvfølgelig ked af det på grund af det dårlige resultat, som nu helt bestem ville give ham en komplet babytilværelse.

Kapitel 5
Et kald fra naturen.

Resten af den formiddag undersøgte forskellige læger Eriks urinvejsystem grundigt. Undersøgelserne viste at Eriks evne til at kontrollere sin blærefunktion var defekt og lukkemusklen var svag. Dette var virkelig at resultat der vendte sig i mod Eriks forventninger.

Sygeplejerske Danvers førte Erik tilbage til sin stue, hvor hans mor ventede på ham, for at se hvad der var sket med ham. ”Jeg håber den psykologiske undersøgelse har hjulpet dig” sagde fru Larsen.
”Ellers har jeg måske fået et lille barn for altid? Så har jeg fået et lille barn igen”. Erik grinede, han blev selv meget overrasket og forbløffet over sin egen reaktion, men vidste ikke, at det var eftervirkningerne fra doktor Thompkins hypnose.

Erik fik sin frokost hvori der var blandet en ekstra dosis Metamucil. Kort tid efter følte Erik at hans tarme var parat til at udgyde en stor mængde afføring. Så det måtte ikke vare forlænge, ellers ville det komme i bleen. Efter frokost blev Erik bedt om at tage en middagslur i sin seng.

Erik sov snart, og da han var faldet i søvn kom sygeplejerske Danvers og satte et top gitter på sengen, derefter blev sengen med den sovende dreng flyttet ind på en observationsstue. Her kunne sygeplejerskerne hele tiden holde øje med Erik fra vagtstuen to døre længere henne af gangen.

Erik vågnede og opdagede, at han var blevet flyttet. Han undrede sig også over at ligge i sin seng med et topgitter på, som om han var i et bur. Og så skulle han altså bare sådan lave stort. Så han råbte på en sygeplejerske for at blive sluppet fri så han kunne komme ud på et toilet. Han kaldte og kaldte, men der skete intet.

Alle sygeplejerskerne inklusiv hans egen mor sad henne i vagtstuen, hvor fra de hele tiden kunne følge med i alt hvad der skete på en tv skærm og en højtaler på væggen. Nede på observationsstuen, hvor Erik lå. Sygeplejerskernene sad og ventede på at Erik ville tage sit næste skridt ind i baby tilværelsen.

De fulgte med i Eriks kamp for at holde sin afføring, og nu også en fyldt blære tilbage. Han forsøgte at rejse sig op i sengen, mens det blev bare, mere og mere ubehageligt for ham Til sidst kunne han ikke holde på noget som helst, så han lagde sig skamfuldt tilbage på ryggen i sengen og lavede sit uheld helt færdig. Afføringen bevirkede at bleen bag på blev større og større, og han troede ikke at det kunne blive der inde i bleen.

Et øjeblik efter kom sygeplejerske Danvers ind på stuen, hun snusede ind ”Nu har du udviklet dig fra at være en sengevæder til at gøre det hele i bukserne. Jeg vil give dig en sutteflaske” Alle sygeplejerskerne fulgte med i denne begivenhed

Erik var nu helt klar over hvad det hele gik ud på så hvad han før havde tænkt ville uundgåeligt komme til at passe. Hele den næste uge blev Erik til vænnet, sin nye teenager baby tilværelse. Han blev passet og plejet af alle sygeplejerskerne på afdelingen. Han brugte udelukkende ble nu og tissede helt op til ti gange og lavede stort mindst en til to gange i døgnet.

Han fik babymad og alt hvad han drak af både mælk og juice fik han i en sutteflaske. Han havde altid noget i munden, enten en sut, en sutteflaske eller hans tommelfinger. Han var stadigvæk en dreng på 14, men følte sig som et lille barn på 2 år. Det overraskende var, at han følte sig tilrette, med sin nye baby tilværelse, han så ingen grund til at komme tilbage til en normal teenager tilværelse igen. Dette var effekten af Doktor Thompkins hypnose. Og resultatet blev, at Erik nu var klar over, at han var så hjælpeløs, og for altid krævede pasning og pleje.

Han havde ikke længere brug for sin specielle medicin. Han var fuldstændig inkontinent og havde dagligt afføring i bleen, og det ville tage måneder med toilet træning hvis han igen skulle få chance for at blive renlig igen, men selvfølgelig, det var der ingen nu der var interesseret i.

Doktor Harris udskrev Erik, som fuldstændig kureret, men kureret for hvad? Fra at være en urolig teenager.

Fru Larsen var lykkelig for sin teenager baby og for aldrig mere, at skulle møde op på skolen om aftenen for at modtage beklagelser og diskuterer problemer der vedrørte hendes søn. Doktor Harris sørgede for at underrette skolen, om at Eriks lidelse var kronisk og at hans tilstand nu var sådan, at han ikke længere ville være i stand til, at modtage undervisning og derfor måtte forlade skolen.

Fru Larsen bragte Erik hjem, her så han at alt var forandret i hans værelse. Værelset var omdannet til et børneværelse, indrettet med et babyudstyr i voksen størrelse. Der var en tremmeseng, et puslebord, en kravlegård og en høj stol, det hele passede til hans størrelse.

I klædeskabet lå der forskelligt babytøj i Eriks størrelse, som hans mor havde købt i gennem et katalog, en af de andre sygeplejersker havde fundet til hende.

Når Fru Larsen tog på sit arbejde på hospitalet, bragte hun Erik over i hospitalets dagpleje center, hvor man så tog sig af den 14 årige teenager baby.

Alle hans venner og hele personalet fra hospitalet kom periodisk på besøg. Doktor Thompkins var helt sikker på , at det var post hypnosen der havde virket, så Erik i resten af sit liv ville være nødsaget til at bruge ble og babytøj på. Lykkelige fru Larsen var glad for at hendes søn nu igen var blevet til en baby.

Hverdagen i hjemmet var naturligvis blevet noget forandret, men hun nød virkelig, at nusse og lege med ham og at bade, skifte, made og putte sin lille dreng. Desuden var hun glad for, at have plads til ham i hospitalets dagpleje center.

Slut.

Et gensyn

den er rigtig god men der kunne godt, komme mere som en babysidder pige som måske også drømmer om bleer, og hvad så, der ville ske kan man aldrig vide