Pigen med de gule gummistøvler (M,F)

Pigen med de gule gummistøvler

Det var en varm dag midt i juni og solen bragede ned fra en skyfri himmel. Vejrudsigten havde de sidste mange uger budt på temperaturer op mod 30 grader og stort set vindstille. Så store væskeindtag var ikke ualmindeligt i denne her hedebølge. Klokken nærmerede sig 13:00 og Kelly, som min labrador hed, skulle luftes. Hun elskede at løbe rundt og lege udenfor selvom solen prøvede at svitse alt levende der bevægede sig. Det var nok bedst at befinde sig ved en strand, hvor der måske var en kølig landbrise eller på en bar, hvor de kolde øl let kunne langes hen over disken.

Kelly fik sin snor på og jeg tænkte at vi hellere måtte finde et sted med bare en lille smule skygge. Jeg åbnede bildøren og Kelly sprang ind i bilen. Vi måtte hellere komme lidt væk fra den sædvanlige hundelufterute, så jeg startede bilen og kørte op til Svends Mose, som lå bare 25 minutters kørsel væk i bil. Jeg parkerede bilen ved indgangen til området og lukkede Kelly ud af bilen. Hun blev ellevild og hoppede rundt omkring mig. Vi begyndte at gå over mod skoven og kunne godt mærke at de fem glas vand var på vej ned og skulle ud gennem systemet, men jeg ignorerede det.

Svends Mose var et kæmpe område med store høje træer, vandrestier som flettede sig ind mellem hinanden og med strategisk placeret bænke og shelters. Man kunne sagtens blive væk i skoven. Inde midt i skoven lå mosen. For 20 – 30 år siden var området berygtet for at folk blev voldtaget i skoven og efterfølgende smidt i mosen. I dag var det mest børnefamilier og hundeejere som besøgte mosen. Man kunne også se at der var et kæmpe fugle- og dyreliv nu, når solen ikke forsøgte at antænde alle de levende organismer med sine stråler.

Kelly løb ud og ind mellem træerne og havde det fantastisk. Jeg gik et godt stykke inde i skoven, og kunne se den sti som var anlagt rundt om søen. På stien gik der en pige iført gule gummistøvler. Det var lidt mærkeligt, da det nu var bagende sol og 30 grader. Jeg fulgte hende lidt, men der var ikke rigtig noget andet at bide mærke i ud over de gule gummistøvler. Efter et stykke tid besluttede jeg mig for at forlade skovbunden og gå ud på stien. Pigen med de gule gummistøvler gik der endnu.

Da jeg kom ud på stien var det ikke langt imellem pigen og jeg. Kelly løb stadig rundt inde mellem træerne og snusede i skovbunden. Efter et par minutter standser pigen op og kigger sig omkring. Da hun ikke ser at der er nogen i nærheden løfter hun sin højre ben og bukker benet så gummistøvlen kommer om til numsen. På vej om til numsen løber der noget væske ud af hendes gummistøvle og ned på jorden. Samme bevægelse laver hun med venstre ben. Igen kommer der noget væske ud på jorden.

Hun kigger sig igen om og får øje på mig der er på vej hen til hende. Idet hun får øje på mig vender hun sig om og løber ind i skoven, så hurtigt man nu kan i gule gummistøvler. Kelly løber stadig rundt inde i skoven og ser pigen komme løbende. Hun tænker straks at hun skal have en ny legekammerat og løber efter hende. Pigen begynder at skrige da Kelly kommer løbende. Jeg råber til Kelly at hun skal lægge sig. Kelly lystre med det samme. Pigen løber videre ind i skoven. Jeg går hen mod Kelly, imens jeg følger pigen inde i skoven. Jeg undre mig over hvorfor denne flugt, men det måtte jo være hendes problem.

Da jeg kommer hen til Kelly bukker jeg mig ned og roser hende. I det samme hører jeg et bump og pigen er forsvundet. Jeg kigger mig omkring. Der er helt mennesketomt. Jeg rejser mig op og kigger mig igen omkring. Ingen pige. Ingen gule gummistøvler. Kelly ligger og kigger i retningen af hvor pigen løb inden hun forsvandt. Jeg tager Kelly i snor og giver hende besked om at hun kan rejse sig. Hun er meget ivrig om at løbe i samme retning som pigen. Jeg beslutter mig for at lige at undersøge om pigen var årsagen til bumpet og går i samme retning som Kelly gerne vil.

Der går ikke mange minutter, så finder vi pigen liggende på jorden med ansigtet nede i nogle nedfaldene blade. Hun ligger helt stille. Jeg skynder mig hen til hende og får vendt hende om. Hun trækker stadig vejret. Hun må være faldet over nogle rødder der stikker op af skovbunden. Jeg får ringet 112 og giver dem geokoordinaterne, så de kan finde os i skoven. De siger at det vil tage noget tid at kommer dertil, så der er ikke andet for end at vente.

Ventetiden føles uendelig. Jeg kigger ned af hende. Hun har nogle relative stamme bukser på, og en grøn t-shirt der er løbet lidt op. Nu lægger jeg mærke til at hun har noget plastik siddende inden under sine bukser som stikker lidt op over buksekantet. Jeg undrer mig lidt over hvad det kan være og kigger nærmere efter. Nu ser jeg til min forbavselse at hun har nogle plastikbukser på under bukserne. Hvorfor har hun plastikbukser på?

Efter et par minutter kommer pigen til sig selv og åbner øjnene. Hun ser sig forvirret omkring, men finder hurtigt ud af at jeg sidder hos hende. Hun retter sig op og misser med øjnene. Hun er lidt fortumlet og har det tydeligvis ikke godt. Minutterne går og hun får sagt hvad hun hedder og sådan lidt løst og fast. Hun retter sig op igen og denne gang kommer der en lyd fra hendes plastikbukser. Hun bliver lidt stiv i kroppen og trækker ned i blusen, så den delvis dækker plastikbukserne.

Hun ved godt jeg har set plastikbukserne. Jeg kan se hun tænker så det knager, om hvordan hun kommer ud af situationen. Jeg beroliger hende med at det ikke gør mig noget at hun har plastikbukserne, men spørger til hvorfor hun har dem på, nu når det er så varmt i dag. Hendes krop kan da ikke trække vejret i denne varme med plastikbukser på. Hun kigger på mig og siger at hun er nødt til at få dem af inden ambulancefolkene kommer. Hun vil ikke have dem på inde på hospitalet.

Da hun undgik mit spørgsmål stiller jeg det igen. Hun sukker frem for sig og fortæller at hun går med plastikbukser, så hun kan gå og tisse uden andre som kan opdage det. Hun tænder faktisk på at gå med plastikbukser og tisse i dem. Det er ikke noget problem når det er regnvejr, da man så ikke kan se om hun har våde bukser pga. regnen eller om hun har tisset i dem. Desværre kan hun ikke gøre det når solen skinner som det gør lige i øjeblikket og derfor har hun plastikbukserne på indenunder. Så løber tisset bare ned i gummistøvlerne.

Først tænker jeg at hun var skrub skør, men hun forklarer mig at så længe hun ikke viste det til andre var der jo ikke noget galt i det. Men jeg havde jo opdaget det, hvilket heller ikke var tilsigtet fra hendes side af.
Hun spurgte igen om hun ikke kunne få bukserne af, så plastikbukserne kunne komme af, inden ambulancen hentede hende. I det samme kunne et køretøj høres komme kørende gennem skoven. Det var ambulancen, så plastikbukserne nåede aldrig af. To ambulancefolk steg ud og kom over til os.

Efter lidt snak frem og tilbage hentede en af ambulancefolkene en båre og løftede hende over på båren. Det løb atter lidt ud af hendes gule gummistøvler og ned på jorden. Lidt efter løftede de båren og gik hen til ambulancen med hende. Kort tid efter kørte de væk med hende gennem skoven. Lægerne på sygehuset ville nok spørge lidt indtil hvorfor hun dog havde plastikbukser inde under hendes bukser i 30 graders varme.

I mellemtiden var Kelly atter gået på opdagelse i skoven. Hun skulle jo luftes færdig.

5 Synes om

En gammel historie, ja, men absolut fed! En fortsættelse ville være dejligt!