Ja så kommer der et kapitel mere. Det har været længe ventet - primært fordi jeg har gang i en million projekter ad gangen - det er nu engang sådan jeg er som person.
Kapitel 3 - Morgensamlingen
Da vi havde sat os ned i foredragssalen - jeg på en bænk bag ved Adam fordi vi havde meldt os ind næsten samtidigt - tog Henrik ordet.
“Velkommen til Tølløse Slotsefterskole. Vi er endnu en gang glade for at åbne op for et nyt år her på skolen. Før vi kan komme videre deler vi lige nogle skemaer ud.”
Larmen brød ud, men midt i alt larmen var det især lugten fra Adam’s beskidte ble, som der blev talt om. Jeg kunne se han var meget rød i hovedet da folk talte om det, og spurgte om han havde pruttet. Det blev så slemt at jeg diskret gik op til en af lærerne og spurgte om jeg kunne gå ned og skifte ham, så de andre ikke talte om det.
“Jo smut I bare. Når I kommer tilbage, skal vi nok forklare for de andre, det om Adam, og jeg skal nok lige sætte jer ind i det I går glip af,” sagde læreren, som hed Karen.
Derefter gik jeg hen til Adam, og hviskede i hans øre om vi lige skulle gå ned på værelset. En af de andre hørte det, og begyndte at sige ting, som “crimerider” (et moderne udtryk for man gør noget forkert), o.lign.
“Vi har fået tilladelse af Karen pga. nogle specielle omstændigheder,” sagde jeg bare, og så gik Adam og jeg. Henne ved døren blev vi lige kort stoppet af Finn. Vi sagde blot vi havde en aftale med Karen. “Okay,” sagde han, og lukkede os ud.
Nede på værelset lukkede jeg og låste døren. Så bad jeg ham tage hans shorts og sko af, og lægge sig på sengen.
"Adam, jeg ved det er meget personligt, at have mig til at vide alt det om dine bleer og skifte dem for dig, og selvfølgelig også se dig nøgen når jeg skifter dig. Jeg kan se på dig at du er meget genert overfor mig, og det er jo helt naturligt - vi kender jo knap nok hinanden, og så står jeg der og skifter en ble på dig - 17 år gammel.
Jeg skulle også lige selv vænne mig til tanken om igen at skulle skifte en ble, men denne gang, var det på en på min egen alder. Jeg håber bare ikke at det at jeg har fået den tjans får dig til at være sur på mig, eller ked af det."
Denne lille tale holdt jeg mens jeg åbnede tapen i siderne på bleen, og tog bleen væk fra maven.
"Jeg ønsker bare at vi kan være venner såvel som værelseskammerater på lige fod med de andre - at det her ikke skal komme imellem os.
Jeg ved du er pinligt berørt…" sagde jeg mens jeg havde taget bleen ud under ham, og nu stod og tørrede ham i numsen. Han overraskede mig ved at sige:
"Ja det er helt klart lidt pinligt at det er dig, der skal skifte mig og sådan, men det er på en eller anden måde også dejligt. Jeg kunne se på dig, at du vidste at jeg allerede havde lavet, da vi satte os ned for at spise morgenmad - jeg gætter på mit ansigt afslørrede mig selvom jeg er blevet ret god til at skjule det igennem årene.
Jeg føler på en måde dette bringer os tættere sammen."
Imens jeg lige tørrede det sidste væk fra ham sagde jeg:
"Godt. For det første vil alle få at vide at du går med ble pga. din inkontinens når vi kommer tilbage, og at jeg slipper for et rengøringsområde til gengæld for at skifte dig. De vil også få besked på ikke at mobbe dig med det.
Og så bare lige så du ved det," sagde jeg mens jeg lagde en ren ble ind under numsen på ham, “så kunne man ret tydeligt se bleen som den trykkede ud på shortsne, og stak en smule op over kanten.”
“Tak,” sagde Adam.
Så smurte jeg noget pudder på, og førte bleen op mellem benene og op over maven, og lukkede den med tapen i siderne.
Da Adam havde rejst sig gav jeg ham et lille klap på numsen, og sagde “Er vi klar til at gå tilbage til de andre med frisk ble på?”
“Ja,” svarede Adam, da han havde fået nogle shorts på, som skjulte bleen bedre.
I foredragssalen
Oppe i foredragssalen stod lærerne og snakkede. Da vi var kommet ind og havde sat os begyndte de lidt efter at tale om Adam’s handicap.
“Adam gider du lige komme herop?” spurgte Finn.
Da Adam var deroppe begyndte Karen at snakke. "Adam er på mange måder som alle jer andre. Men som så mange andre, er der enkelte ting der skiller sig ud. Nogle er døve, nogle har svært ved at se, nogle har læsevanskeligheder, og nogle har skæv ryg.
Fælles for alle de typer handicap jeg nævnte lige før, er at de er generelt accepterede, og folk accepterer det som regel rimelig hurtigt.
Adam har også et handicap - han har inkontinens - dvs. han kan ikke selv holde sig. Da han var 3 år gammel faldt han ned fra et af de lavere steder på Møns Klint, og ud over et brækket ben, og en arm der var revet af led, var der ikke sket skade på ham.
Det troede de i hvert fald, indtil de fik taget nogle ordentlige røngentbilleder og kunne konstatere at han i faldet, fik tilført en permanent skade, som betyder at han faktisk aldrig nogensinde har brugt et toilet."
“Det er vigtigt at I accepterer, at det er det, der er sket, og at han og Kristoffer nogle gange går ned på værelset, og låser døren selvom der egentlig er timer. Kristoffer skifter nemlig Adam’s bleer, og slipper dermed for en rengøringstjans,” fortsatte Finn.
“Derudover, vil vi ikke på nogen måde acceptere, at folk mobber hinanden. Godmodigt drilleri - det vil sige hvor det er ment for sjov og begge parter synes det er sjovt - er helt i orden. Det er en hårfin balance mellem drilleri og mobning. Tænk lige på om det vil såre nogle når I fyrer de forskellige ting af, ikke?” sagde Charlotte.