Dette er en fortsættelse på Milles Julehistorie (g,M,F,g,g,F,b,F,F,F,F,M)
I dagene efter juleaften, er der blevet spist godt med rester, og så meget, at der I nuet, godt må gå 1 år, før de igen skal spise julemad, Mille har fået indrettet sig på hendes nye værelse, og bruger efterhånden mere tid I sin sækkestol, end hun sover I sengen, og det er da også sket et par gange, at hendes forældre har fundet hende sovende I sækkestolen, uden at der er sket nogen uheld endnu, det virker næsten kun som et spørgsmål om tid.
Selvom Milles moster og onkel begge har fri fra deres arbejde, har onkel et par gange været nød til at tage hjem for at tjekke post, og hente tøj eller andre ting som de ikke havde fået med sig på hospitalet.
Mille bliver vækket af sin mor, som er på vej ud for at handle ind til nytårsaften, sammen med Milles far og onkel, Milles moster sover endnu, og skal have lov til at sove, så længe babyen også sover, “Har du sovet godt og hvordan har bleen det?” spørger Mette, idet hun sætter sig på kanten af sengen, “Den kan nok holde lidt endnu, hvorfor?” spørger Mille, “Jeg skal en tur ud og handle ind med far og onkel, og har brug for at du bliver her, hvis nu moster har brug for hjælp til et eller andet, hun sover endnu sammen med den lille, men bliver nok vækket, når den lille mener, at det igen er spisetid, hvis hun da ikke allerede er vågen” forklarer Mette, “Hvad skal jeg så lave i mellemtiden?” spørger Mille, “Ja du kan jo eksempelvis få noget at spise, og så må du gerne hjælpe mig med vaskemaskinen, du må gerne sætte den i gang, om 1½ time så tøjet ikke bare ligger i maskinen, indtil det bliver hængt til tørre, ja altså med mindre du har lyst til at tømme den også?” driller Milles mor, imens hun blidt klapper Mille i siden, igennem dynen “Du skal bare trykke på start knappen, så tømmer jeg maskinen når jeg kommer hjem igen” siger Mette, “Okay mor, det skal jeg nok”
Et par minutter efter, vælger Mille at stå op, og går ud i køkkenet for at finde noget morgenmad frem, hun har for en stund, fået nok af morgenbrød, og er gået over til at spise lidt havregryn eller yoghurt, og har flere gange i løbet af ugen fået lov til at sove længe, hvis hun så også klarede morgenmaden selv, det er dog første gang, at hun skal spise uden at have selskab, fra nogen af de andre, og hun har kun lige sat sig, da hun kan høre hoveddøren gå op, og bilen køre afsted, kort efter døren er blevet lukket igen. Da morgenmaden er blevet spist, sætter Mille sig hen i sofaen, for at se lidt tegnefilm indtil det bliver tid til at starte vaskemaskinen, det passer lige med at hun kan springe reklamerne over, og bare slukke for fjernsynet igen. Mille går nu ud til vaskemaskinen i bryggerset, maskinen er allerede tændt og Mille får trykket på start knappen, så vaskemaskinen begynder at gå i gang, Mille bliver stående lidt, og forventer næsten, at maskinen bliver færdig med det samme, hvor er det bare kedeligt at vaske tøj, tænker Mille, imens hun kigger på tøjet, der bliver kastet rundt inde i vaskemaskinen.
Ikke lang tid efter maskinen er blevet startet, begynder Mille at blive træt af at stå op foran maskinen, hun går derfor ind på sit værelse, og henter sin sækkestol og hendes Anders And bog, så hun kan vaske tøj, og få tiden til at gå med noget der er langt sjovere, siddende i hendes nye yndlingsstol.
“Nå det er her du gemmer dig…” siger Pia, Milles moster, der endeligt er vågnet, og har kunnet finde Milles sko og skidragt, men ikke hende selv, nu hvor alle andre sko var væk fra gangen, sammen med bilen i carporten og de andre voksne. “Ja, mor ville have mig til at hjælpe med vasketøjet” siger Mille, “Men hvorfor sidder du herude?” spørger Pia, “Jeg blev træt af at stå og holde øje med den” svarer Mille, “Men sødeste dog, den passer jo sig selv, så snart den er startet” forklarer Milles moster, “Men hvad nu hvis der sker noget?” spørger Mille, “Så længe det bliver opdaget i tide, så bliver der bare rent” svarer Pia, og håber at få et lille smil at se fra Mille. “Skal vi ikke sætte os ind i stuen?” spørger Pia, “Men hvad med…?” begynder Mille, “Den klarer sig fint, og så kan vi tømme den, når den er færdig” svarer Pia, som nu har vendt sig halvvejs mod døren, i håb om at Mille følger med, så hun ikke skal sidde ude i bryggerset, helt alene.
“Men sødeste dog, er du stadig i nat bleen? Skal vi ikke lige få dig skiftet?” spørger Pia, da Mille har fået rejst sig op, med sin nu synlige ble mås, “Den kunne jo sagtens holde mere, og jeg har jo ikke tis…” begynder Mille at svare, inden hun opdager, at bleen nu faktisk ikke kan holde til mere, og at hun må have tisset, uden at have lagt mærke til det, “Det er måske en meget god ide…” svarer en lettere rystet Mille, “Nu skal du se, det går nok snart over, og det her får vi hurtigt klaret” siger Pia, imens hun stille og roligt, leder Mille tilbage til hendes værelse, og får skiftet nat bleen ud med en tyndere dagsble.
Frisk og sikker igen, til resten af dagens begivenheder, hører de babyen der græder, “Nå skal vi gå ind og se, om der er endnu en ble der skal skiftes?” spørger Pia, som Mille hopper ned fra puslebordet og nikker, “Ja” får hun sagt, inden de sammen går hen til Milles gamle værelse, hvor Milles nevø lå og sov, inden hun vågnede og begyndte at græde. “Så så, nu er vi her…” siger Pia idet hun løfter babyen op, “Ja, det var vist godt vi vågnede nu, den her ble kan da vist heller ikke holde til mere” fortsætter Pia, “Må jeg hjælpe?” spørger Mille, “Ja det må du da, viser du vej, så følger vi efter, jeg skal bare lige have nogle bleer med”
Med alle bleer skiftet for nu, er der nu lidt tid til at få slappet af, så Pia siger til Mille, “Lad os gå ind i stuen og se lidt fjernsyn” “Jaa, skal vi se tegnefilm?” spørger Mille, “Vi kan også se lidt nyheder, hvis du har lyst…” driller Pia, imens hun med babyen på armen, går forrest ind til stuen, og får sat sig til rette i sofaen, inden Mille får fundet fjernbetjeningen og sat sig ved siden af. Med knapperne i hånden, går det hurtigt med at få tændt fjernsynet og fundet frem til noget godt at se.
Kort tid efter fjerde eller femte tegnefilm, er gået i gang, hører Mille og Pia begge vaskemaskinen, der siger at den er færdig, med dens høje klik og slutmelodi “Så er vaskemaskinen klar til at du går ud og tømmer den” driller Pia, “Nej det klarer mor når hun kommer hjem, jeg skulle kun starte den” svarer Mille, inden hun opdager, at det bare var for sjov, “Jeg driller også kun, men hvis de ikke er kommet hjem indenfor 30 min. så synes jeg at vi skal tømme den, så tøjet ikke kommer til at lugte, hvis der går for lang tid” uddyber Pia, “Okay, hvis vi kan gøre det sammen, kan jeg godt hjælpe” svarer Mille, uden at tænke på, hvem der kommer til at gøre meste, nu hvor babyen er vågnet.
Efterhånden som Mille lever sig ind i tegnefilmene, sidder hun og nyder selskabet fra hendes moster, som med babyen på sin ene arm, holder den anden arm rundt om Mille, og lige så stille nusser hendes i siden med hendes fingre og hånd, Mille bliver derfor mere og mere afslappet, og ender med at skifte stilling i sofaen, så hun til sidst ligger ned, med sit hoved i skødet på Pia, som ganske naturligt bare forsætter hendes blide strøg, pludseligt flytter Mille sin venstre hånd op til sit hoved, for at fjerne lidt af hendes pandehår, som har fået forvildet sig ned foran hendes øjne, og da hånden nu har fået fuldført dens opgave, får Mille nu behov for at finde et afslappet sted at lægge hånden, det mest naturlige bliver foran hendes kind på Pias lår, hvor den får lov til at ligge, indtil Mille opdager, at hendes negl på tommelfingeren, er knækket lidt i kanten, og af ren uvane og automatik, finder hendes venstre tommelfinger hurtigt vej til munden, hvor tænderne straks går i gang, med at udjævne kanten der er gået i stykket, og fordi hun stadig er dybt optaget af handlingen i tegnefilmen, tager det dog meget længere tid end hun er vant til, og nusseriet gør, at hun ender med at falde i søvn, med tommelfingeren imellem hendes læber og efterhånden som hjernen kobles fra, og Mille dykker ned i drømmeland, tager underbevidstheden over, så Milles tommelfinger snart bliver masseret af hendes tunge.
Det varer ikke længe, før Pia kan høre på Milles vejrtrækning, at hun er faldet i søvn, og da hun kigger ned, kan hun se hvordan Mille så sødt ligger, med tommelfingeren i munden, at hun ikke har lyst til at vække Mille, og derfor bare bliver siddende og ser tegnefilm, sammen med 2 sovende unger, heldigvis går der ikke længe, før hoveddøren bliver åbnet, og Milles mor, far og onkel kommer tilbage, Mette går i gang med at ordne vasketøjet, imens Milles far og onkel, pakket indkøbsvarerne ud i køkkenet, og får stillet det som skal på køl, og ind i skabene på plads. Efterhånden som de voksne, får afsluttet deres opgaver, og kommer ind i stuen, ser de alle synet af søde Mille, som sover ved siden af hendes nevø, denne gang har de kameraet klar, og med risiko for at vække Mille eller den lille nyfødte, bliver det foreviget inden Mille af sig selv vågner og opdager hendes nu våde tommelfinger, og lige så våde dagsble.
“God morgen skat, fik du dig lige en lur?” spørger Mette, idet hun har sat sig på kanten af sofaen, og måske var en medvirkede årsag, til at Mille vågnede og inden Mille når at svare på det første spørgsmål stiller Mette et nyt, “Hvorfor ligger din sækkestol ude ved vaskemaskinen skat?” Lettere forvirret og en lille smule søvnigt svarer Mille “Det var fordi jeg læste Anders And og kiggede på vasketøjet i maskinen, og jeg glemte den, da moster skiftede min ble”, “Jamen dog skat, det ser da for resten ud til, at det er på tide igen, skal vi ikke lige få lagt sækkestolen på plads, og skiftet din ble?” spørger Mette, imens hun med hånden har følt lidt på Milles ble mås, og har kunnet mærke hvor våd den er blevet. Med et lille nik, følges de 2 ad, hen til sækkestolen og med fælles hjælp, får de den løftet op og båret ind på Milles værelse, hvor puslebordet igen kommer i brug. “Det var da godt du lige fik en lur, så du kan være frisk til i aften, hvor vi skal have nytårsgæster og skudt lidt fyrværkeri af” siger Mette imens hun får skiftet Milles ble.
Med Mille mere eller mindre tilbage i tøjet og en tør ble, kigger Mette lige hurtigt på sit armbåndsur, og spørger Mette “Er du ikke også ved at være sulten og klar til noget frokost?”, og Mille svarer “Jo nu du siger det, så er jeg faktisk lidt sulten”, “Så lad os se hvad vi kan finde i køkkenet” siger Mette, idet hun hjælper Mille ned fra puslebordet, og med Mille sikkert nede på gulvet igen, vender Mette sig om, efter at have taget hende i hånden, noget hun ellers ikke har gjort længe, men føler at det er længe siden, og savner følelsen af en lille hånd imod sin egen, og uden protester fra Mille går de sammen ud i køkkenet, for at finde noget passende at spise, og netop som de skal til at lave frokost for 2, kommer de til at tænke på, at det måske er bedre, hvis de bærer det hele ind til spisebordet, så de andre i huset også kan få lidt at spise, og med fælles hjælp bliver der hurtigt dækket op, udsigten til mad er nok til samle alle rundt om bordet, hvorefter en hyggelig frokost kan begynde.
Efter frokosten og inden bordet bliver ryddet, banker det på døren, og imens de andre begynder at rydde bordet, går Mille ud til døren, for at se hvem det er der banker på, og da hun får åbnet døren, står Anton udenfor, “Hej Mille, Jeg tænkte på, om du ville være med til at fyre nogle heksehyl af?” spørger Anton, netop som Milles far også dukker op ude ved døren, “Ja, altså hvis hun må?” fortsætter Anton, da han ser Milles far, “Jo men kun oppe ved vejen, hvor vi kan se jer, og væk fra huset” svarer han, da både Milles og Antons øjne har spurgt om lov, “Har du beskyttelsesbriller med Anton?” spørger han, inden han finder nogle frem til Mille, som allerede er i gang med at tage sko på, “Ja, jeg har det hele med i posen, de duggede bare så meget, da jeg gik herover, at jeg tog dem af igen” svarer Anton og finder brillerne frem igen for at tage dem på, så snart Mille også er klar. “Værsgo smukke, og husk nu at i ikke må holde fyrværkeri i hånden, eller samle det op igen, når først i har sat ild til det, også selvom ilden er gået ud, eller heksehylet ikke virker” siger Milles far, imens han rækker et par sikkerhedsbriller til Mille, og hjælper hende med skidragten.
Imens Milles mor og moster fra vinduet holder øje med, at Anton og Mille hygger sig, og passer på som de har lovet, benytter Milles far og onkel tiden til at måle op på hendes værelse, idet familien har besluttet sig for hvad Mille skal have i fødselsdagsgave, og har under 14 dage til at få det købt og pakket ind, uden at Mille opdager overraskelsen. Lyden af heksehyl efter heksehyl der skriger, kort efter at være blevet antændt, er helt perfekt til at sikre “missionen”, ja altså udover de 2 andre voksne, som holder udkig fra vinduet, og snakker om hvad der skal ske resten af dagen, stegen og tryllekartoflerne skal snart i ovnen og omkring kl. 16 kommer Gitte og Anton forbi med salaten, så de kan nå at slappe af, inden de skal høre dronningens nytårstale og spise nytårsmiddag, forretten og “velkomstdrinksene” er der helt styr på, både til de store og til de “små”, klassisk rejecocktails og hvidvin samt Sprite til børnene, desserten er endnu en overraskelse, og selvom man smugkigger i køkkenet, er det ikke muligt at gennemskue hvad den består af, den ankommer nemlig først omkring kl. 16, ligesom salaten.
Om det er kulden eller heksehylene, der nu er blevet “skudt af”, hvis det da ikke bare er en kombination, der bringer Mille trygt indenfor igen, og Anton på vej hjem til sig selv, må vi tænke os til, men knapt har Mille fået lukket døren og inden hun har fået overtøjet af, dugger hendes sikkerhedsbriller til igen, så hun ingenting kan se, hun bliver derfor en lille smule forskrækket, da hendes far er klar til at byde hende velkommen hjem, og hjælpe hende af med sikkerhedsbrillerne og skidragten, som Mille ikke selv kan hænge op, “Var det sjovt?” spørger han “Ja, men også koldt om fingrene, så det var for det meste Anton der tændte heksehylene” svarer Mille, imens hun holder fast i hendes fars skuldre, og løfter sine ben på skift, indtil hun er fri af skidragten og kan sætte sig ind i sofaen foran fjernsynet, med et tæppe omkring sig.
Mille har Knapt fået varmen, før det banker på døren, heldigvis er Mille far allerede på vej ud mod gangen for at lukke op, så Mille bare kan blive siddende. Det viser sig at være Gitte og Anton som ankommer med salaten. Med hænderne frie efter Milles far har overtaget ansvaret for salaten, er Anton hurtigt inde i stuen og skal akkurat lige til at sætte sig og spørge om hvad de ser, da en Taxa kører op foran indkørslen, og for at melde dens ankomst giver den et par dyt fra sig, til Mille store overraskelse, som igennem vinduet et øjeblik efter kan se Maya og hendes mor.
“Maya!” nærmest råber hun med sin til tider skingre stemme, inden hun spæner ud mod gangen, alt hvad hendes ble og øvrige påklædning altså tillader hende. “Hvad laver i her?” spørger Mille, selvom hun ikke ville have det anderledes, “Vi hørte i kunne bruge en is-desert, hvis altså det er rigtigt og det er huset med de artige børn?” siger Mayas mor med et hemmelighedsfuldt smil. Mille svarer hende ikke, hun har alt for travlt med at give Mayas et kæmpe velkomst knus. Maya som har hørt det hele, og stadig venter på at få lov til at svare på Milles uhøflige spørgsmål, sige roligt med bestem til Mille “Vi skal holde nytår sammen!”
Hvis Mille havde været med til at dække bord, ville hun allerede have opdaget at der var dækket op til 5 voksne og 4 børn, så det var en vaskeægte overraskelse der mødte Mille og hurtigt fik hende til at glemme alt det kedelige, især da Mette foreslår at de allesammen kommer ind i stuen og får noget at drikke. Med sko og overtøj på plads, går der ikke længe før der bliver sagt velkommen og bliver skålet i velkomstdrinks.
Middagen forløber ganske roligt og hyggen er i højsædet, alt sammen godt hjulpet af det gode selskab og slikskålen som fungerer som en slags ekstra desert der bliver ved og ved, ovenpå en god bund af den lækre nytårsmiddag og is-desert, der bliver snakket om fremtidsplaner og julegaver, set TV og spillet brætspil, Milles sækkestol er endnu engang blevet hentet frem fra hendes værelse, så de allesammen kan sidde behageligt i sofaen og på gulvet, hvor Mille, Anton og May egenligt mere ligger ned, end de sidder på Milles sækkestol, side om side med hinanden.
Som midnat er ved at nærme sig, bliver Mille obmærksom på at der ikke bliver snakket om gæstesenge og overnatning, men tænker også for sig selv, at gæstesengene jo allerede er i brug af Milles moster og onkel. Hun kan da ikke sige farvel til Maya allerede nu? Kan hun? Hendes tanker bliver heldigvis hurtigt afbrudt da hendes far spørger hende om hun er klar til at komme i skole igen eller om hun kunne bruge en lille ekstra ferie sammen med Maya og hendes mor, indtil hendes fødselsdag? Alene ordet fødselsdag og Maya i samme sætning, gør at Mille nu føler at det har været det bedste nytår nogensinde og at hun slet ikke tænker på nogen som helst andre gaver. Anton som pludseligt er ved at føle sig en smule udenfor og en smule missundelig over sådan at kunne springe 2 ugers skoledage over, giver sin mening til udtryk ved at sige “Hvor er du bare heldig”, “Så jeg antager at du vil med Maya hjem?” spørger han endnu en gang, hvortil Mille blot smiler og nikker, inden hun springer op i hendes fars favn og giver ham et kæmpe knus.
Antons reaktion er dog ikke gået ubemærket hen og efter Mayas mor og Antons unden middagen, har snakket sammen, er de blevet enige om muligheden for en fælles sommerferie som dog ikke er endeligt planlagt, bliver humøret hurtigt godt igen i takt med at Anton, Maya og Mille bliver indviet i de kommende fælles ferieplaner og rådhusklokkerne kimer en sidste gang, inden det er blevet til et nyt år og for alvor en ny begyndelse.
Udenfor begynder nattehimlen at blive lyst op og de kommer allesammen i overtøjet, ja næsten da Milles nevø og onkel bliver indendørs i et af vinduerne, da de andre begiver sig udenfor, for at nyde synet af det flotte fyrværkeri, som kan ses i distancen, fra de omkringliggende naboer. Efter branden var de nemlig alle blevet enige om, at det endnu var for tidligt at lege for meget med ild og var bedre givet ud på gaver og andre gode oplevelser. Det skulle også vise sig, at det slet ikke havde været nødvendigt, for naboerne til alle sider, havde nemlig købt så meget krudt, at de kunne dele ud af det og ikke mindst dele oplevelsen med de 3 samlede familier hos Mille, som alle var repræsenteret udenfor huset, i det kolde men skønne vejr, bortset fra Milles mor, der næsten ubemærket var gået ind indenfor i varmen til Milles onkel og nevø, for at pakke kufferten færdig, med rigeligt med tøj og bleer til de første par dage, nu hvor Mille skulle med Maya hjem, når de engang besluttede sig for at årets sidste (og første) fest havde nået sin afslutning, når altså det glimtene lys på himlen var blevet færdig med at oplyse juletræet fra julen og alle havemøblerne, og de allesammen igen havde fået varmen igen og en lille smule natmad, inden der endnu en gang trillede en taxa op foran huset, denne gang for at medbringe endnu en passager og hendes baggage…
Godt nytår til alle 
store 
som 
små 
.
Hvem ved, måske historien om Mille, hendes venner og famile vender tilbage i 2024 