Mikkels Flugtforsøg (b,F,b,F)

Historien er blevet let gennemrettet for store stave og grammatikfejl af Fotonble.

Alt er 100% fiktivt.

Undskyld grammatik og stavefejl på forhånd. Det er min første historie. Jeg har den i Word hvis nogen er interesseret.

Mikkel sad i bilen, på vej til børnehjemmet. Hans forældre var nemlig døde.

Han savnede dem ikke rigtigt, eftersom de aldrig tog sig af ham.

Han havde haft mange problemer i skolen. Han havde ar fra når hans far havde slået ham. Udover det var Mikkel var en lille dreng på 10 år. Han havde masser tøj, faktisk meget dyrt tøj og en stor arv til når han fyldte 18. Hans far var nemlig chef for et megafirma, og så var han enebarn.

Mikkel havde aldrig rigtig haft nogle venner, den eneste han kunne snakke med var hans gamle klasselærer. Social folk havde givet ham lov til at tage næsten alle hans ting med. For han skulle kun bo med én anden, med cirka samme problem som ham.

Da han ankom hjalp nogle folk med at bære hans ting ind. Hans værelse var ret stort, der stod en køjeseng, to skriveborde og to skabe. Der var et 1 badeværelse på værelset. Noget der undrede ham var at der stod et stort puslebord, med bleer. Han spurgte hvad det var til. Så svarede de at mange her havde problemer med at holde på vandet, og at man kunne blive straffet.

Da der var gået en time kom en dame ind og sagde “Hej mit navn er Malene. Jeg er din pædagog her på stedet. Der er nogle regler, her kommer de:”

  1. Du må ikke bande
  2. Du skal i bad alle dage
  3. Der er ro kl. 22.00
  4. Du må ikke gå ind i voksen afdellingen
  5. Du skal rydde op efter dig selv

Og mange flere nævnte hun.

Lidt efter kom en dreng på cirka samme alder som Mikkel ind på værelset. Han var iført sparkedragt.

“Hej jeg heder Malthe, er du min nye værelseskammerat”

“Ja mit navn er Mikkel. Hvorfor har du sparkedragt på” spurgte Mikkel.

“Jeg kom til at bande, så nu skal jeg gå med ble i en uge” svarede Malthe.

“Hvorfor er du her?” sagde Mikkel spørgende.

“Mine forældre slog mig dagligt. Hvad med dig?”

“Mine forældre døde i sidste uge” sagde Mikkel tørt.

“Mig og nogle af de andre er i gang med at planlægge en flugt herfra, er du med?” spurgte Malthe stille.

“Hvorfor ikke, jeg har ikke andet i livet end at leve” Grinede Mikkel.

Kl. 19.00 kom en pædagog ind med noget lasagne og sagde “Jeg tænkte I nok vil spise på værelset, vil i ikke?”

“Jo tak” svarede Malthe. De sad og snakket om planen.

Kl. 21.30 kom en pædagog og sagde de skulle i seng, Malthe skulle skiftets.

Da han lagde sig kom hun med en slags tremmer og satte fast ved hans seng.

“Hvorfor tremmer” spurgte Mikkel.

“En del af straffen” sagde Malthe.

Om morgen blev han vækket af at Malthe råbte efter en pædagog.

“Skal jeg tage tremmerne af?” spurgte Mikkel.

“Ja tak” råbte Malthe.

I samme øjeblik som Mikkel tog tremmerne af, kom en pædagog.

“Mikkel!! Kom med mig lige nu!”

Hun trak Mikkel med ned af gangen til et puslerum. Der gav hun ham ble og sparkedragt på.

“Tilbage i seng. Og det bliver med tremmer!”

Da de kom ind på værelset sagde pædagogen:

“I bliver i sengen begge to i dag. Jeg kommer med mad til jer. Mikkel, ble i en uge” snerede hun.

“Mikkel vil du høre planen” spurgte Malthe hurtig

“Jep” svarede Mikkel stille.

“Okay. En dag når ingen af os fra gruppen er straffet, løber en over til voksen området, og sætter en kost i klemme så de ikke kan komme ud. Så begynder nogle at smadre vinduer. Så vi kan komme ud til haven. Så har vi lavet nogle reb af vores tøj, som vi kaster over muren. Og så flygter vi to og to sammen. Vi har aftalt at mødes ved det forladte teater inde i byen. Så er vi dér lidt tid. Skaffer lidt transport muligheder ud af landet.”

Der var nu gået tre uger siden at Mikkel ankom til børnehjemmet. Malthe havde planlagt det blev i aften. De var 20 der flygtede. Mikkel var sat til at smadre ruder, og derefter løbe med Malthe.

Om aften kl. 23.00 listede Jonas og Jacob hen og satte kosten i klemme ved døren til voksen afdeling. Derefter smadrede Mikkel en rude langsomt. Og løb over til rebet som hang ned ad muren. Malthe kom lige i hælende.

Der begyndte nu at komme nogle mandlige pædagoger som løb efter dem. Malthe og Mikkel blev desværre fanget, og løftet tilbage til et tomt værelse på børnehjemmet. Derefter kom nogle kvinder og gav dem ble og sparkedragt på. Derefter kom de i seng med tremmer.

Værelset var et 20 personers værelse der hurtigt blev fyldt op. Jonas og Mikkel lå tæt på hinanden.

“Jacob kom væk, Thomas sparkede en pædagog, så han faldt og fik et forspring. Men August ved jeg ikke noget om, andet end han ikke er her. Mads, Jens, Daniel, Kristian og Emil det samme” fortalte han.

Der var stadig 8 senge ledige. De lå der i flere timer, og pludseligt kom nogle politimænd med 7 drenge i hænderne det var Jonas, August, Jens, Daniel, Mads, Kristian og Emil. De kom også i seng.

Da de var gået spurgte Malthe “Hvor er Jacob”

“Han er klar til plan B” sagde Emil hurtigt.

Plan B var at han skulle åbne dørene 2 aftener efter flugtforsøget.

Det var ved at blive morgen og ingen havde sovet. En politimand kom med Jacob. Lidt efter kom nogle pædagoger med en tallerken havregrød til hver.

Da klokken nærmede sig 14.00. Kom forstanderen og sagde

“Det i gjorde i aftes var forbudt. Hvem planlagde det? Hvem var hovedet bag det?”

Derefter pegede alle på Malthe, undtaget Mikkel han pegede på sig selv.

“Så det var jer to. Hvorfor?” råbte han.

Malthe svarede “Det var kun mig, Mikkel ville bare hjælpe. Men det var fordi at jeg har været her i 6 år og vil væk.”

“Men hvorfor i andre?” svarede han.

Mikkel skyndte sig “Jeg vil bare ikke være udenfor og føle mig selv udenfor”

“Mig samme som Malthe. Men jeg har været siden jeg var 2” snerede Emil surt. “Vi kommer aldrig væk fra området. Hele tiden bag det høje plankeværk. Vi er fanget”

“O.K. Hvis i vil ud mere. Skal i love aldrig at gøre det igen. Men efter det vil i også som straf få stuearrest her alle sammen, indtil i bliver adopterede, og alle vil få ble på. Badeværelset vil blive låst.” sagde han stille.

Ingen sagde noget.

“Godt vi starter nu”

4 uger senere blev han adopteret. Men han er blevet inkontinent af alt det med ble. Hans adoptivforældre elskede ham.

god historie mer af den

Udemærket historie og god fantasi :slight_smile: men du burde havde gennemset den et par gange efter at du var blevet færdig. Der er mange steder i teksten, hvor grammatikken ikke giver mening :wink:

Men som du jo selv siger, så er det din første historie. Bare et lille godt råd, kig dine historier igennem og ret dem til, før du poster dem :slight_smile: