Hej!
Jeg har ikke tænkt og lave en historie med meget drama og ballade men mere en der lægger sig ind og accepterer hans nye liv enjoy
Kapitel 1
Jeg ved ikke om der overhovedet er noget godt mere. For mindre end én uge siden døde mine forældre, nu er vi på vej til et børnehjem, min bror og jeg. Jeg er 13 år og hedder Julius. Min lillebror er 8 år og hedder Kristian. Vi skal begge skifte skole til børnehjemmets skole, da børnehjemmet ligger 50 km. fra vores gamle hjem.
Jeg kiggede ud af vinduet, morgensolen var orange som en appelsin. Kristian sov, bare det var mig, jeg kan bare ikke med alle de ting der er sket på det seneste. Pludselig stoppede vi. Pædagogen sagde at vi var her.
Jeg vækkede Kristian og vi gik ind. Derinde blev vi vist ud i køkkenet og fik lidt af spise, samt informationer omkring børnehjemmet, af pædagogen Amalie.
“Lad os starte med basis reglerne: alle skal gå med ble, hele tiden, der er ingen undskyldning uanset alder, hvilket fører mig til regel 2”. Allerede nu var jeg godt chokeret, men det skulle blive værre. “Alle bliver behandlet som 1 årige, medmindre de gør noget slemt, og bryder nogle regler eller lignende”, sagde Amalie.
Hun satte sig nu ved os og fortalte de sidste regler, hvilket var mere eller mindre basis regler, såsom: “du må ikke slå andre”. “Nå, skal vi få jer i en ble?” sagde Amalie. Vi svarede hende ikke, men fulgte bare efter. “Hov, jeg glemte helt og spørge om hvad i hed?”. “Jeg hedder Julius, og der her er min lillebror kristian”.
Vi gik ud imod badeværelset, der var 10 kæmpe pusleborde. Amalie sagde vi skulle lægge os op på et hver, så ville hun lige hente en til, så vi kunne komme i mere “normalt” tøj. Vi lagde os op, og ventede. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men jeg faldt i søvn det var jo meget tidligt om morgenen. Da jeg vågnede igen var jeg meget forvirret, jeg lå i en tremmeseng, hvor jeg var spændt fast.
Jeg kiggede ned af mig selv, og så jeg lå i intet andet i en bodystocking og ble. Jeg ville kalde på Amalie, men det eneste der kom ud var en lille lyd der, fordi jeg havde en sut i munden. Jeg skulle egentligt også tisse ret meget, men jeg ville bare ikke. Jeg sad de næste 10 minutter og kæmpede en brag kamp, der desværre endte i et tab. Bleen blev dejlig varm, og jeg kunne mærke hvordan den varme væske spredte sig, hele vejen op til min bagdel.
Jeg lå og nød følelsen, men det skulle ikke vare længe før det kom en pædagog ind og spændte mig op, og lukkede mig ud. “Godmorgen lille pus, der vist en der skal skiftes?”. Jeg kunne ikke svare på grund af sutten, så jeg tog bare fat i hans indbydende hånd, og gik sammen ud på
badeværelset.
Ideer til mere er velkommen, fortsættes i nærmeste fremtid