Kælketuren
Ansvarsfraskrivelse:
Historien er (mere eller mindre) opdigtet - en personlig fantasi, hvor jeg er barnet – og den hører til i genren/kategorien ageplay.
Klokken var 2. Jeg havde lært, at når den lange viser var på 12-tallet og den lille på 2-tallet så var klokken 2. Normalt var det ikke vigtigt, men i dag var det. For i dag havde min storebror lovet mig, at vi skulle ud og kælke, når han kom hjem fra skole. Det var ikke så tit han gad, at lave ting med mig – i hvert tilfælde ikke sammen med hans venner. Når vi var hjemme legede vi nogle gange – spillede Nintendo, eller jeg så ham spille spil på computeren.
Jeg kiggede ud ad vinduet. Det var ikke lyst og det var ikke mørkt – jorden var hvid på grund af sneen og himlen var grå. Det sneede ikke lige nu, men det havde sneet for lidt siden.
Jeg havde ikke været nogen steder i dag, fordi min mor havde fri fra arbejde. Jeg havde hørt min far og storebror tidligt om morgenen. Da de var gået på arbejde og taget i skole, stod jeg op og gik ind på soveværelset. Jeg elskede de morgener, hvor min mor var hjemme og jeg kunne ligge i sengen med hende. Jeg puttede mig ind til hende og lod som om, at jeg sov – og så lå hun og nussede mig i håret – og vi sov længe. Da vi stod op spiste vi morgenmad sammen og jeg fik varm kakao.
Hvor blev han af? Jeg tænkte næsten højt. Det havde sneet i flere dage, men jeg havde ikke været ude for at kælke endnu. Kælkebakken lå et stykke væk fra vores hus, så jeg måtte ikke gå alene derhen. Men sammen med min storebror måtte jeg gerne.
For at komme derhen, skulle man først ned for enden af den vej vi boede på. Så skulle man over en stor vej, hvor der kørte mange biler, det var derfor jeg ikke selv måtte gå derhen. Ovre på den anden side, for enden af nogle store boligblokke, var der til den ene side en kæmpe legeplads og til den anden side lå kælkebakken. Min storebror havde fortalt, at han kunne huske da den blev ”bygget”.
Han var meget klog min storebror – han var jo selvfølgelig også ældre end mig, og han gik i skole. Han kunne læse og regne og alt sådan noget. Jeg kunne tallene og tælle til over hundrede. Jeg tror også at jeg kunne de fleste bogstaver – og jeg kunne i hvert tilfælde stave til mit eget navn. M a r c u s - Marcus. Jeg gik ikke i skole endnu, men skulle starte efter sommerferien.
”Er du klar?” – det var min mor der spurgte. ”JAAHH!!” råbte jeg. ”Det var godt, for Peter har lige skrevet, at han er hjemme om fem minutter” sagde min mor. Peter – det er det, min storebror hedder.
”Du må hellere få tisset af” sagde min mor og kom ud til mig. Jeg gik ud på toilettet. Jeg sad næsten altid ned også selvom jeg kun skulle tisse. Bukserne hang nede om mine ankler, og benene hang frit ud i luften. Jeg sad og gyngede den lidt frem og tilbage med overkroppen, mens tisset løb ned i vandet under mig. ”Når du er færdig, skal du tage de lange underbukser på, der ligger ved siden af vasken” råbte min mor til mig.
Jeg skyllede ud i toilettet, og tog mine lange bukser af, men beholdt underbukserne på. Ved siden af vasken lå ganske rigtig nogle lange underbukser. Det lignede egentlig bare joggingbukser, men der var et hul foran – min far kaldte det noget specielt, men jeg kan ikke huske ordet. Meningen var, at man skulle kunne få tissemanden ud gennem hullet – sådan at man ikke behøvede at tage bukserne ned.
Jeg havde også nogle underbukser med sådan et hul, og engang for ikke så længe siden, hvor jeg havde cowboybukser på, med lynlås – prøvede jeg at tisse uden at knappe bukserne op. Det var altså kun lynlåsen der var lynet ned, og tissemanden stak ud af hullet i underbukserne og derefter lynlåsen.
Jeg tror måske min tissemand er for lille, for den kunne ikke nå ud gennem det hele og jeg tissede ned i bukserne og ramte næsten ikke i toilettet. Først blev jeg ked af det, men min far grinte så meget da jeg fortalte hvad der var sket, så han endte med at få et hosteanfald. Det så, så sjovt ud, at jeg også begyndte at grine.
”I weekenden går vi ud og køber bokser-shorts til dig” sagde han. ”Nu er du jo næsten en rigtig mand” fortsatte han og begyndte at grine-hoste igen. Jeg vidste ikke helt, hvad boksershort var dengang– men havde regnet ud, at var nok sådan nogle med ‘ben’ som han og min bror brugte.
Jeg fik de lange underbukser på, og gik ud af badeværelset. I det samme kom min bror hjem. ”Hej Shorty” sagde han. Det kaldte han mig nogen gange - ”shorty”. Det er vist nok det svenske ord for lille. ”Er du klar?”, ”jeg skal bare lige have nogle skibukser på” fortsatte han.
Det er ikke fordi han står på ski – det hedder bukserne bare. Jeg skulle have min flyverdragt på - og nej, det er heller ikke fordi at jeg flyver. Min storebror havde fortalt mig, at det hedder en flyverdragt – fordi piloter har sådan en dragt på når de flyver. Han sagde også, at de havde sådan nogle på for at skjule de brugte ble. Han sagde: “fordi piloter ikke kan gå på toilettet når de flyver - har de bleer på”. Jeg ved nu ikke rigtig om jeg tror på det.
Jeg kunne nu godt lide, at have min flyverdragt på. Den var mørkeblå og havde mange lynlåse og lommer. Og så var den dejlig varm. Jeg brugte den når jeg var i børnehaven og sådan. Engang nede i børnehaven, havde jeg skullet tisse så meget, at jeg ikke nåede at få flyverdragten åbnet inden tisset kom – så måske han havde ret alligevel, med det om bleen…
Min mor hjalp mig med, at få; flyverdragt, støvler, halstørklæde, hue og vanter på! Der skal meget til, inden man sådan kan komme afsted.
”Peter, nu sørger du altså for at passe godt på når i skal over vejen” sagde min mor. ”Jeg vil gerne have du ringer når i er kommet derhen”. ”Marcus – du skal sige til Peter, hvis du begynder at fryse, og ….” min mor fortsatte med at tale. Jeg hørte ikke efter mere. Jeg var SÅ klar til, at komme afsted og kælke.
Jeg var heldig. Heldig at have sådan en sød storebror, der gad tage mig med.
Vi havde både en rigtig kælk og en bobslæde. Kælken var lavet af træ, med sådan nogle dimser som der også er på julemandens kane, så den kunne køre meget hurtigt. Det bedste var, at der kunne sidde to, ja faktisk tre, på den. Bobslæden var af plastik. Den var sort, og have nogle gule håndtag i siden. Det var min storebrors. Han havde lovet mig en tur – hvor jeg skulle sidde mellem hans ben – for han mente ikke, at jeg havde ’kørekort’ til bobslæde. Det tror jeg altså heller ikke han havde.
Min storebror bandt bobslæden fast til kælken, og tog fat i snoren. ”Hop om bord” sagde og kiggede på mig. Jeg satte mig op på kælken og han begyndte at trække den afsted.
Udenfor var nogle af fortovene blevet ryddet for sne, så han trak kælken ud på vejen i stedet. Heldigvis kom der ingen biler. Det var en dejlig fornemmelse, at sidde på kælken og mærke kulden i ansigtet – og sne der blæste ind i hovedet og øjnene. Det var begyndt at sne igen – ikke meget, kun en lille bitte smule der dryssede ned. Det føltes lidt koldt, men flyverdragten var varm og ørene var gemt godt væk under huen. Det ville blive SÅ godt. Jeg råbte ”wuiiii” højt. Min storebror vente sig om og smilte til mig.
Det gik fint med at komme over den store vej. Min storebror gik først over med kælken og kom så tilbage og holdt bobslæden i den ene hånd og mig i den anden.
Der var allerede kommet en del andre børn henne på kælkebakken. Min storebror talte med nogen fra sin klasse. ”Det er Shorty, han er min lillebror” sagde han til en anden dreng. Jeg kiggede lidt rundt. Først kunne jeg ikke få øje på nogen som jeg kendte, men lige pludselig fik jeg øje på Rasmus. Rasmus boede på samme vej som mig. Han stod sammen med en pige – det måtte være hans storesøster, som jeg ikke kunne huske navnet på.
Det var hårdt at trække kælken op ad bakken. Min storebror hjalp mig. Man skulle også passe på dem der kørte ned af den. Vi var klar til den første tur. Min storebror sad bagerst og holdt mig om maven. ”Tag benene op fra sneen” sagde han. ”3 2 1 nuuuu”. Jeg tror vi kørte med over 100 km i timen og susede ned ad bakken. Det kildede i maven og vi kørte rigtig langt. Det var lige før vi ramte en pige i en rød flyverdragt. Jeg grinede højt og råbte ”igen, igen – igen” ligesom som TeleTubbierne. Dem havde jeg set da jeg var mindre, da jeg var 3 eller 4 år.
Vi tog nogle flere ture – og min bror kørte også nogle ture alene på sin bobslæde. Han var rigtig god til det, og kunne styre den, så den drejede fra side til side. Jeg glædede mig til det blev min tur.
”Skal vi bygge en sneborg” – det var Rasmus som spurgte. For enden af legepladsen, var der en parkeringsplads, og her var al sneen fra vejen blevet skubbet op, så der var en kæmpe bunke. Det lød som en god ide. Jeg sagde til min storebror, at jeg gik med Rasmus hen for at bygge en sneborg.
Da vi gik derhen kunne jeg godt mærke at jeg frøs mine fødder en lille smule. Men flyverdragten kunne holde til at blive våd, så mit tøj var helt tørt. Og vanterne var ikke helt gennemblødt – men tørre var de nu ikke.
Vi sad på knæ i snebunken og gravede sne fri med hænderne og lagde det ovenpå hinanden, sådan der blev bygget en lille mur.
Mens vi sad og byggede sneborgen, kunne jeg mærke kulden gennem de mange lag af tøj og flyverdragt. Den der snigende fornemmelse af, at jeg nok snart skulle tisse kom. Jeg lod som ingenting.
”Skal du ha’ en tur på bobslæden?” Det var min bror som spurgte. Det ville jeg gerne. ”Det kommer til at gå sindssygt stærk, så hold godt fast Shorty!”. Vi masede os vej op på toppen af bakken. Han satte sig først i bobslæden og jeg mellem hans ben. ”Gi’ os et ordentlig skub” råbte min bror over sin skulder samtidig med, at han klemte sit greb om mig. Forventningens følelse fyldte min krop. Som en kilderen der spredte sig ud fra maven – ud i armene og fingrene, op igennem halsen og ud i kinderne, der blev varme.
På sin vej mod fødder passerede følelsen tissemanden på sin vej ned. Det gav et lille ryk i den og det var lige før, at der kom en lille smule tis ud af den. Jeg klemte sammen.
I det samme øjeblik blev vi skubbet afsted. Vi suste ned ad kælkebakken. Lydene var intense. Sneen steg op foran bobslæden, mens den banede sig vej hurtigere og hurtigere nedad bakken.
Halvvejs nede ramte vi en lille forhøjning og det kunne fornemmes, at bobslædes et kort sekund slap sit tag i sneen og vi svævede afsted.
Den kildrende fornemmelse for ned i maven og fortsatte ud i tissemanden, som gav slip og lod en tår komme ud i underbukserne inden under flyverdragten.
Slæden ramte jorden igen med et hårdt bump og det var lige før at jeg var ved, at falde ud af den. Vi kørte hurtigt nu. Min bror trak i det ene gule håndtag og bobslæden drejede skarpt til siden, hvorefter vi begge to blev smidt ud af den og rullede rundt i sneen.
Min bror grinede højt og råbte et eller andet. Jeg grinede også. Jeg blev liggende på ryggen i sneen. Jeg kiggede op i himlen. Den var stadig grå. Jeg havde den bedste følelse i kroppen. Jeg kunne mærke varmen der spredte sig inden under flyverdragten.
Jeg lukkede øjnene.
Det varme tis løb i en svag strøm ud af mig. Det fandt vej ned under tissemanden og ned under den pose der var – klunker, kaldte min bror dem – og endte nede mellem mine balder. Jeg gjorde ingenting for at stoppe. Alle de dejlige følelser af glæde og forventning blev blandet med en anden følelse jeg ikke havde oplevet før. Varmen fra tisset og fornemmelsen af de våde underbukser - det hele føltes rart og dejligt.
”Hva’så Shorty – ku’ du li’ det?” spurgte min bror og kiggede på mig. Jeg vendte hovedet og nikkede til ham. Han så sjov ud. Han var blevet helt hvid af al den sne. Han lignede næsten en snemand. Han rejste sig op på knæene og rakte mig sin hånd, ”kom op med dig”.
Min bror tog en tur mere alene. Da han kom ned, sagde han, at vi nok hellere måtte se ad, at vende næsen hjem.
Det var nok en god ide. Det var også begyndt, at føles lidt koldt inden under flyverdragten. Varmen fra tisset var væk. Oven i det hele kunne jeg også mærke, at jeg nok også snart skulle på toilet, altså sådan rigtigt. Han gik hen for at sige farvel til sine venner – det tog noget tid. Han kom tilbage med kælken og bobslæden.
Behovet for at komme på toilettet var stigende nu. Jeg kom til at slå en prut, der var så høj, at den kunne høres gennem alle lagene. ”Du er sgu’ da utæt” grinede min bror. ”Kom” sagde han og pegede på kælken. Jeg satte mig op og han begyndte at trække mig fremad.
Vi gik en anden vej hjem – en genvej – kaldte han det. Jeg ved nu ikke om det var en genvej – det var bare en sti der gik på den anden side af boligblokkene og den endte ud det samme sted, ved den store vej.
Da vi var kommet lidt væk fra kælkebakken, kunne jeg mærke at det altså var nu, at jeg skulle på toilet. ”Jeg skal altså lave rigtig meget pølser” sagde jeg og kiggede op og væk. Min bror stoppede op. Han så ned på mig. ”Du må altså holde dig til vi kommer hjem. Jeg fryser mine fingre og kan nok ikke engang få din lynlås op”. Jeg nikkede tappert.
Lidt efter kom vi til et sted, hvor stien gik forbi et hegn. Der var to jernstænger på tværs, så man ikke kunne cykle igennem. ”Så stopper turen” sagde min bror. ”Der er ingen sne her”.
Jeg rejste mig op og stod af kælken. I samme øjeblik jeg stod op, kom der et ryk fra min mave og ud i numsen. Det gjorde ondt. Min bror kunne se det på mig. Han kom hen til mig. Gik lidt ned i knæene og kiggede mig i øjnene. Han nærmest hviskede med en alvor i stemmen ”du må gerne gøre det i bukserne, hvis du ikke kan holde dig”.
Jeg kiggede på ham. Mente han det? Smerten kom tilbage og jeg kunne fornemme, at pølsen inde i mig pressede på for at komme ud. Jeg slappede af. Han mente det nok.
Nu kunne jeg mærke pølsen bevæge sig ud mellem ballerne. Jeg holdt vejret og koncentrerede mig om ikke at komme til at presse. Hvis jeg nu bare lod en lille bitte pølse komme ud så gik det nok over.
Under flyverdragten kunne jeg mærke, at enden af pølsen ramte indersiden af underbukserne. De kunne kun give sig et lille stykke - inden de blev stoppet af de lange underbukser og flyverdragten. Jeg hev efter vejret, jeg havde koncentreret mig så meget, at jeg helt havde glemt at trække vejret ind.
Min bror tog min hånd. Gennem hans og mine vanter kunne jeg mærke, at han klemte den. ”Det er ok" sagde han.
Jeg lukkede øjnene. Trak vejret dybt. Og pressede så… lidt… Effekten kom med det samme. Jeg kunne mærke mere pølse komme ud af numsen. Det pressede mod underbukserne, de lange underbukser og flyverdragten. Det gav efter. Jeg kunne mærke, at noget af pølsen bevægede sig op langs balderne op mod ryggen og en anden del lidt fremefter mod tissemanden. Sammen med pølsen bredte der sig en varme i underbukserne.
Min bror kiggede på mig og smilte et eftertænktsom smil. Et smil der på en måde gav udtryk for, at han forstod min situation. Jeg kiggede ned og trykkede en gang til. Der kom en lille suk lyd ud af min mund og en prut dybt inde fra flyverdragten. Så var det overstået. Maven var rolig igen og smerten var væk. En rar fornemmelse spredte sig, som varmen bagfra, gennem kroppen. Jeg blev afslappet.
Jeg spredte benene lidt og tissede. Jeg kunne mærke det varme tis, løbe ned af indersiden af de lange underbukser, som den efterlod våde.
”Tror du jeg får skældud, når vi kommer hjem?” spurgte jeg, mens jeg kiggede op på min bror.
Han så mig med et fast blik ind i mine øjne og sagde ”Det ved jeg, at du ikke gør” og så blinkede han til mig.