Her kommer så næste kapitel. Håber I nyder det.
Kapitel 3 - Tilbage til festen
De gik nu sammen ind til festen igen. Med det samme var der en pige, som råbte: “Nå baby skulle nok have skiftet ble, var?”
Der blev helt stille i salen. Så stille at man kunne høre hvis selv den mindste knappenål faldt til jorden. Det eneste man stadig kunne høre var musikken, som nu også blev slukket.
“Det her er ikke for at få opmærksomhed eller noget. Jeg har i lang tid haft gemt på en hemmelighed, og jeg synes at det er på tide at I, mine venner, får at vide at jeg tænder på at have bleer på,” startede Martin.
Hvis der overhovedet kunne blive endnu mere stille gjorde der det.
“Det er første gang jeg har prøvet at have ble på siden jeg var lille. Og det føles fantastisk. Jeg håber I stadig vil være venner med mig efter det her, og kan leve med at jeg kom til at lave i ‘bleen’,” sagde Martin.
Alle stod og så sig lidt omkring - undtagen Tom, og den pige, som havde råbt af dem. Tom gik hen for at fortsætte.
“Og jeg - jeg kan også godt lide bleer. Jeg er nok bare mere babysitter-typen, som sørger for at Martin har en ren ble på, og har nogle faste, men trygge rammer at ‘vokse op i’,” sagde Tom.
Nu brød pigen ind i en kraftig latter, og begyndte at mobbe dem. Og så skete der noget helt fantastisk. Alle tog, som havde de fået et signal, eller nogle instrukser, fat i hende, og bar hende ind på Tom’s værelse, hvor de holdt hende nede, og hjalp så godt de kunne.
Tom tog alt tøjet af hende. Så tog han nogle vådservietter, og begyndte at vaske ble-området. Da det var gjordt tog han noget pudder og smurte ud i området. Til sidst løftede han numsen op, og puttede en stofble ind under pigen, som i øvrigt hed Amanda. Derefter blev bleen foldet op mellem benene på hende, og tapet i hver sin side.
Så fulgte et par låselige gummibukser, som blev låst godt og grundigt fast. Så en bodystocking samt en sparkedragt.
“Så er du klar til at komme i byen,” sagde Tom. “Fra nu af er Martin og Amanda mine børn, som jeg vil passe på, og sørge for at de får det godt,” sluttede Tom af med at sige.
Så klappede alle - undtagen Amanda, som prøvede at flygte.
Fortsæt til Kapitel 4