Kap. 5 – Hvem Ka’ –
Sara stod på sit værelse, hendes hår var stadig vådt efter badet og hun havde lige fået sine bukser på, da Catrine kom ind til hende og sagde at hun skulle have regntøj på, da det regnede for meget udenfor. Sara trak sin sorte Ghostbusters t-shirt over hovedet, så gik hun ud i gangen, hvor hun fandt sine regnbukser samt regnfrakke. Da skoene var på og de begge var klar, løb de ud til bilen og hoppede ind på sæderne.
De boede tæt på centrum, men de tog bilen både fordi det regnede, men også fordi de skulle ned og handle, og så var der mere plads til flere varer.
Der var stille mens de kørte, Sara kiggede på vanddråberne, der løb ned af forruden, hun tænkte på samtalen med Catrine, om at hun skulle prøve at sove med ble. Det hele var gået så hurtigt og så skulle de hurtigt ud ad døren. Havde hun overgivet sig og sagt ok til at give dem en chance? Hun havde svært ved at bearbejde det hele. Hun tænkte på Maria, om hvad der ville være nemmest at skjule for hende, en våd seng? Eller en ble? Det ville bleen jo nok være, men med ble på, så ville hun miste alt håb om at fremstå som en moden og selvsikker søster. Så vil hun i stedet for, bare være lillesøsteren der var så lille, at hun stadig brugte ble. Og hvad med skovturen? Der kan jeg da ikke have ble på, kan jeg? Hvordan skal jeg komme af med den om morgenen, hvis jeg har tisset i den? Og hvad skal jeg gøre når jeg skal besøge Maria i København? Sara var ved at blive helt dårlig bare ved tanken, så hun prøvede at tænke på noget andet. Hun fandt nogle billeder af Bella frem på sin mobil, det hjalp en smule.
Bilen trillede ind på parkeringspladsen. Da Catrine havde parkeret i en parkeringsbås, tog de mod til sig og hoppede ud af bilen, hvorpå de begav sig gennem regnen op mod optikeren. Sara brugte ikke selv briller, men ved optikeren fandt hun et display med solbriller, som hun kunne studere, imens Catrine fik sin synstest.
Da hun havde set på alt, der havde hendes interesse, satte hun sig på en stol og kiggede i et blad, som lå ved siden af på et lille bord. Hun havde det varmt i sit regntøj, men det var ikke hendes værste ubehag, for det var nemlig gået op for hende, at hun skulle tisse. Hun havde ikke fået tisset af, inden de forlod huset, og nu kunne hun altså mærke kakaoen fra morgenen presse på. Catrine kom ud ad en dør sammen med optometristen, de gik sammen op til disken, hvor Catrine begyndte at udfylde nogle papirer. Sara var begyndt at sidde uroligt. Hvorfor tog det dem så længe! De måtte da snart blive færdig!
Så de kunne komme videre, få handlet ind, og komme hjem! Hjem på toilet!
Regnen var ved at stille af udenfor, da Catrine endelig kørte kortet igennem dankortterminalen og de til Saras store begejstring kunne forlade stedet og komme videre.
Bilka lå kun få hundrede meter derfra, en regnbue skinnede på himlen bagved supermarkedet og Sara syntes det lignede noget fra et eventyr, en magisk butik hvor man kunne finde alt hvad hjertet begærede.
Normalt elskede hun at være med ude og handle i det store supermarked, for hun fandt altid noget nyt, og der var nogle bestemte afdelinger, som hun altid skulle forbi når de var der.
Der var blandt andet tøjafdelingen, hvor der ofte var billige hyggestrømper og jumpsuits, sidst gange de var der, havde Sara fundet et koala-jumpsuit med øre, næse og øjne i hætten. Så var der slikafdelingen hvor hun altid så efter tilbud på Pop-Rocks og Malaco Snøre, legetøjsafdelingen blev stadig tjekket hurtigt ud, og til sidst var der Bilkas havecenter, hvor Sara altid skulle se efter, om der var kødædende planter.
Sara havde haft rigtigt mange kødædende planter hen over årene, de døde ikke fordi hun glemte at fodre dem, nej tvært imod, hun elskede at fodre de små planter og give dem forskellige ting. Derfor fik Saras planter også en meget varieret kost, for hun elskede at fange fluer og små insekter, at se dem blive fanget i plantens små fælder, bag noget som lignede dødens plante-gab!
Men nogle af de kødædende planter levede et kortere liv, simpelthen fordi de fik det samme at spise som Sara selv. De kunne fint tolerere de små mænger af boller i karry, forloren hare eller kebab, som hun skar i små stykker til dem, men de havde svært ved at optage næring fra vingummibamserne og de knuste chokoladefrøer. Sara havde også haft en enkelt kødædende plante, som hun udelukkende fodrede med frugt og grønt, men det stoppede hun hurtigt med, for hun syntes det var planteplageri at tvinge en kødædende plante til at være vegetar.
Men ingen af disse afdelinger i Bilka var i Saras tanker i dag, derimod havde hun stor en frygt for, hvad de skulle ind og kigge på. Tænk hvis nogen så dem købe store sengevæder bleer? Nogle fra Saras klasse?
Skulle hun opdigte en falsk niece? Én som hun kunne bruge som undskyldning, hvis hun skulle blive taget på fersk gerning og blive udspurgt om bleerne. At hun havde en yngre fantasi niece, der var kommet på besøg fra en fiktiv kommune i et fremmede land, at hun havde glemt sine natbleer derhjemme, og at Sara og Catrine blot var ude og købe nogle nye til hende? Imens de havde ladet hende blive alene hjemme og se fjernsyn? Sara tænkte så det bragede, måske ville hun slet ikke være i stand til at fremføre sådan en løgn troværdigt, måske ville hun i stedet gå helt i baglås og begynde at græde, eller løbe skrigende ud af supermarkedet og besvime i den nærmeste hæk.
Catrine tog en indkøbsvogn, hvorefter de gik ind gennem karruseldørene til supermarkedet. Sara kiggede sig rundt omkring da de kom ind, der var forbløffende få kunder og ikke nogen som hun kunne genkende, hvilket fik hende til at slappe lidt mere af. Til gengæld var Saras tissetrang blevet større og hun havde nu svært ved at stå stille, så hun skyndte hele tiden på Catrine, i håb om at de kunne komme hurtigt videre. Catrine virkede derimod til at have masser af tid, hun tog sig god tid til at undersøge og sammenligne varer, før hun lagde dem i vognen, og en gang imellem spurgte hun Sara, om hvad hun helst ville have. Sara der normalt altid havde en klar mening om hvad hun foretrak, var faktisk fuldkommen ligeglad med hvilke ting der kom i indkøbsvognen. En tomat er en tomat! og en kartoffel er en kartoffel! og jeg skal nok spise min havregryn, selv hvis den er lavet med stråforkorter! Hvis bare vi kan komme hurtigt hjem!
Sara vidste godt at der var et kundetoilet i Bilka, men hun hadede offentlige toiletter, de var altid så klamme! Så ville hun hellere holde sig, til at de kom hjem.
Catrine tog en pose med gulerødder, samt et bundt persille, og satte dem ned i indkøbsvognen, hvorefter hun skubbede den ud af grøntafdelingen og ned af en midtergang, hun kiggede ned på Sara, der næsten dansede efter hende ”Skal du tisse?”. Sara stoppede op. Var det virkeligt så tydeligt, tænkte hun? Hun nikkede stille og kiggede sig omkring, i håb om at ingen andre kunder havde hørt spørgsmålet. Catrine satte sig på knæ foran Sara og tog hende i hånden ”Kan du holde dig til vi kommer hjem? Eller skal du ud at tisse?”.
Rød i hovedet og med let flagrende øjne, fik Sara fremstammet - ”Jeg vil altså gerne hjem og tisse, jeg gider ikke de klamme offentlige toiletter”. Med et lille smil på læben og hovedet lidt på skrå, rejste Catrine sig op igen - ”Det er okay skat, du behøves ikke at bruge Bilka toilettet, hvis du ikke har lyst til det”. Hun vidste godt at Sara havde det lidt svært med offentlige toiletter, for hun havde nemlig været udsat for et par uheldige oplevelser, da hun var helt lille. Engang var et af de offentlige toiletter som Sara kom ud på, smurt ind i bræk og bæ! Og en anden gang lå der en sovende junkie med en nål i armen! Sara havde fået nok! Nu holdt hun sig meste til toiletter som hun kendte.
Catrine kiggede ned ad gangen - ”Skulle vi se på nogle bleer til dig?”. ”Moooar! Ikke så højt!” - udbrød Sara stille, men med en meget bestemt tone. Sara følte at Catrine lige så godt kunne have stået med mikrofonen til højtalerne i Bilka og informerede alle kunderne om Saras problem.
”Årh undskyld skat, jeg mener natunderbukser!” - svarede Catrine undskyldende. Sara himlede med øjnene og fulgte efter hende ned ad gangen.
Det gav et sug i maven på Sara, da det gik op for hende, hvor disse specielle natunderbukser til større børn, unge og teenagere, befandt sig. Over hylderne som hun stod ved, stod der ’BABY’ i et neon lysende blåt skilt, få meter derfra stod Catrine og ventede på hende, på vægen over hende var der et andet lysende neonskilt med teksten ’BLEER’ . Sara havde ikke regnet med, at de ville være placeret sammen med alle babyprodukterne og baby-bleerne. Ild rød i hovedet, bed hun sig i underlæben, kiggede sig omkring og gik hen til Catrine, de var heldigvis helt alene. Catrine pegede op på nogle af pakkerne - ”Se mulle, det er de Drynites, som jeg fortalte dig om”. Så tog hun en pakke ned, som stod på hylderne ovenover dem og rakte den til Sara ”Der er også dem her, de hedder Sleep Tight”. Da Sara fik pakken i hånden, stivnede hun, hun kiggede ned på pakken og genkendte mærket Libero, så kiggede hun op på pakkerne med Drynites og fik øje på de små røde Huggies-logoer, de var begge kendte baby-ble mærker.
Da Sara ikke svarede, lagde Catrine en hånd på hendes skulder og forklarede - ”Du kan tænke lidt over det, imens jeg henter tandpasta og sæbe”. Så tog hun en pakke med engangsunderlagner, samt to pakker vådservietter og lagde dem i indkøbsvognen, hvorefter hun efterlod Sara under de lysende neonskilte.
Sara sank en klump, hun kiggede ned på pakken med buksebleer som hun havde i hånden, de var helt hvide med stjerner på. Så kiggede hun op på alle pakkerne med Drynites, der var utroligt mange pakker syntes hun. Måske var det rigtigt det Catrine havde sagt? At det var et meget normalt problem, og at det skete for rigtigt mange?.
Først havde hun lidt svært ved at overskue alle de forskellige farvestrålende pakker, der strålede ned til hende, men efter at have studeret dem lidt, dannede Sara sig et overblik. Natunderbukserne fra Drynites kunne både fås i en drenge- og pige udgave, og de blev lavet i mange størrelser, hvor de mindste gik helt ned til småbørn og de største helt op til teenagere. De blev annonceret som værende superdiskrete, designet som rigtige underbukser og så skulle de være helt lydløse. Sara sank en klump, på pakkerne stod der Pyjama Pants, og ordet Ble var ikke nævnt nogen steder, men det var tydeligt for hende hvad det var. For de var nemlig magen til buksebleerne, der stod på reolen lige ved siden af, Pull-Ups, de blev endda lavet af samme mærke, Huggies, og var tilegnet små børn i potte-trænings stadiet. Den eneste forskel var størrelsen og designet. Det var stadigvæk bare en stor bukseble, tænkte Sara*, en bukseble i forklædning!*
Sara havde krydset sine ben, i håb om at mindske sin tissetrang en smule. Der var helt stille, det eneste man kunne høre, var en svag knitrende lyd fra hendes regntøj, når hun bevægede sig. Hun kiggede ned på pakken fra Libero som Catrine havde taget ned til hende, dem havde hun slet ikke lyst til at prøve! godt nok snød Drynites ikke nogen med deres underbuksedesign, men natbleerne fra Sleep Tight prøvede ikke engang! De lignede straight op almindelige hvide buksebleer!
Det gav et sæt i Sara, da hun pludselig hørte en lyd. Længere nede ad gangen kom en ung mor gående op imod hende, hun havde sine 2 børn med, den yngste datter sad i indkøbsvognen og sønnen gik ved siden af. Shit! Tænkte Sara og gik i panik, hvorfor stod hun stadig med de dumme bleer i hånden! Hun skyndte sig at stille pakken tilbage på dens plads, men fordi de stod øverst på hylden, måtte hun stå på tæer for at nå. Det var dog uden held, for med det samme hun gav slip, faldt pakken faldt ned på gulvet med et bump. Sara samlede den hurtigt op og kastede den ind på nærmeste hylde, som hun kunne nå, det var godt nok blandt nogle andre pakker bleer, men Sara var ligeglad! Hun skulle bare af med pakken! Så vendte hun ryggen til hylden med bleer og lod som om, at hun kiggede på varerne på den modsatte hylde, som viste sig at være fyldt med sutter, sutteflasker og nusseklude. Hellere det end at blive taget ved natbleerne tænkte Sara og kiggede op ad gangen mod kvinden og hendes børn. Den unge mor var kommet tættere på og Sara fik øjenkontakt med hende. Kvinden sendte hende et sødt smil, det var tydeligt at hun havde set Sara jonglere med natbleerne.
Sara rettede hurtigt blikket tilbage mod hylden med sutter og nusseklude, hun prøvede på at stå stille og lade som om, at hun ikke var lige ved at tisse i bukserne. Den unge mor stoppede op og tog en pakke bleer fra en hylde, så fortsatte hun helt hen til Sara, hvor sønnen pludselig udbrød - ”Det skal være dem med Spiderman på!!”. Kvinden tyssede på drengen og tog en pakke Drynites ned fra hylden. De mindre størrelser havde enten klokkeblomst, frost eller superhelte karakterer på dem. Efter hun havde smidt pakken ned i indkøbsvognen, gav hun Sara et lille smil og sagde hej til hende. Sara kiggede ned i gulvet og sagde stille hej til kvinden. Det var noget af det pinligste Sara længe havde oplevet, dog var hun lykkelig over, at kvinden ikke havde sagt mere, men bare forladt stedet.
Sara rettede atter blikket mod reolen med bleer, hun måtte træffe et valg, for hun havde ikke lyst til at stå der længere end højst nødvendigt. Hun så at der var forskel på nogle af Drynites pakkerne, nogle få af pakkerne var i en lyseblå eller lyserød indpakning, alt efter om det var et drenget eller piget design, men de andre, langt de fleste pakker faktisk, var i en mørkeblå indpakning og mere modent diskret design.
Sara tog en af de mørkeblå pakker i den største størrelse ned, buksebleerne var i to design, begge næsten helt sorte, dog med et blomstermotiv, hun tænkte på om de ville være nemmere at skjule overfor Maria.
Hvis Maria på en utænkelig måde skulle få et glimt at Saras natble under hendes nattøj, så ville hun måske ikke tænke, at det var en ble, fordi den var sort og ikke hvid som en typisk ble. Sara fik en kuldegysning, det måtte bare ikke ske! Hun måtte virkeligt gøre alt, for at holde det hemmeligt. Så tog hun en af de lyserøde pakker ned fra hylden, det måtte være et gammelt udgået design tænkte hun, imens hun undersøgte dem.
Hun rødmede kraftigt da hun så buksebleernes to design, i stedet for at være hovedsageligt sorte og forholdsvis diskrete, så var de pastel farvede, stribede i lyserød og lilla, med en lille sløjfe på fronten, eller lyserøde og fyldt med sommerfugle i Tie-dye farver. Sara bed sig i læben, hvor ømt tænkte hun, de så virkeligt babyagtige ud i forhold til de nye sorte udgaver, men stadigvæk, de så nu ret søde ud.
Det var trodsalt hendes yndlingsfarver, og så elskede hun jo både Tie-dye og sommerfugle.
Hun tænkte på hvordan de så ud i virkeligheden og om de var samme design bagpå. Måske skulle hun vælge dem? Det kunne jo være, at det var de sidste pakker med det gamle design og at det derfor var hendes sidste chance for at få dem, hvis de skulle være udsolgte næste gange de kom i Bilka. Sara rystede på hovedet og satte begge pakker op på deres plads. Hvad var det hun tænkte? Der skulle bestemt ikke være en næste gang! Det her var første og sidste gang! Jeg må holde dem tørre og vise Catrine, at jeg ikke har brug for dem! Så kan jeg måske få lov til at smide resten væk, inden Maria kommer hjem.
Pludselig kunne Sara høre nogle komme oppe ad gangen, hun skyndte sig at kigge væk fra bleerne og rettede sig i stedet imod reolen med sutter og nusseklude. ”Hva så skat, finder du noget du kan bruge?”
Sara vendte sig om og fik øje på Catrine, som var kommet tilbage med indkøbsvognen. ”Øhh, jeg…” - Sara vidste ikke om Catrine hentydede til bleerne eller hylden med sutter og nusseklude.
Catrine tog en pakke op fra vognen og viste den til Sara ”Jeg fandt dem her, måske de er noget?”. Sara så på pakken, det var af mærket Tena, det var helt sorte buksebleer og de formåede at ligne trusser meget mere, end de mønstrede Drynites gjorde. Sara tænkte lidt, godt nok var de mere diskrete, men var de ikke lidt kedelige? Og var Tena bleer ikke noget gamle mennesker og højgravide kvinder brugte? Hun kastede et sidste blik op mod pakkerne med Drynites, hvorefter hun kiggede ned på sine fødder imens hun stille svarede - ”Jeg tror godt at jeg vil prøve dem fra Drynites”.
Catrine nikkede forstående og tog en mørkeblå pakke ned fra hylden og lagde den i indkøbsvognen, hun skulle lige til at gå, da Sara pippede op bagved hende - ”Jeg vil altså gerne have dem med sommerfugle på”.
Catrine så op på hylden og fik øje på pakkerne med det gamle design, så tog hun en af de lyserøde pakker ned og studerede den, hvorefter hun med et smil på læben lagde pakken i vognen - ”Ja selvfølgelig skal du have dem, de er da lige dig”. Dernæst satte hun den mørkeblå pakke Drynites, med det nyere og mere modne design, på plads, tog indkøbsvognen og begyndte af gå ned ad gangen med Sara lige i hælene.
Sara fortrød straks, hvad hun lige havde bedt om, helt uden at tænke, var det bare fløjet ud af munden på hende, Jeg vil altså gerne have dem med sommerfugle på, det var de mest barnlige bleer hun kunne have valgt, hun så ned i indkøbsvognen og fik øje på pakken med Tena. Skulle hun stoppe og sige at hun hellere ville have dem alligevel? Hun tænkte sig om, Nej det vil bare trække tiden mere ud, vi skal bare hjem, hjem på toilet!
”Mooar? Kan vi ikke godt tage hjem nu?”. Catrine kiggede ned på Sara, hun kunne se desperationen i hendes øjne ”Snart mus, vi skal lige over at sætte pakken med Tena på plads, og så skal vi bare have mælk og juice … og rugbrød”. Sara fik tårer i øjnene, hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Catrine tog hende blidt i armen og hviskede hendes i øret - ”Hvis du ikke kan holde dig, så må du altså gerne gøre det i bukserne skat, der er ingen der kan se det, når du har regnbukser på udover”. Sara kiggede skræmt op på Catrine. Det kunne hun da ikke mene? - ”Ej, d-det kan jeg altså ikke, det er da vildt ulækkert”. Catrine gav Saras arm et lille klem og forsikrede hende - ”Vi vasker dem bare når vi kommer hjem, nu ved du det, det er okay hvis det sker, ikke?”. En enkelt tåre trillede ned over Saras kind, hun tørrede den hurtigt væk og rystede på hovedet - ”Nej, jeg kan altså godt holde mig, hvis vi bare skynder os”.
Så begyndte hun at småløbe foran indkøbsvognen, i håb om at holde tempoet oppe, men hun måtte vente ved hvert et hjørne som de kom til, for hun vidste jo ikke, hvor de dumme Tena bleer befandt sig i butikken.
Endelig var Tena-bleerne tilbage på deres plads, og de kunne begive sig op mod køleskabene med mejeriprodukter. Sara kunne ikke tænke klart, hun stod bare og små trippede ved siden af vognen.
Catrine kunne ikke finde den økologiske minimælk som de plejede at drikke, så hun satte sig på hug og undersøgte mælkekartonerne nederst i køleskabene. Sara spurgte bedende - ”Kan vi ikke bare tage en, som der ikke er økologisk?”. Catrine rejste sig op og rystede på hovedet imens hun svarede - ”Nej, jeg vil ikke have genmodificerede børnebørn med horn i panden! Det ved du godt!”. Sara sukkede, det vidste hun godt. Pludselig gav det et sæt i hende, da hun mærkede en varme brede sig i sit skridt, hun bed tænderne sammen og holdt igen med alle kræfter. Hun var lige kommet til at tisse en smule i bukserne, det var ikke meget, men nok til at hendes trusser blev våde. Hun havde slet ikke mærket at hun gav slip. Sara holdt vejret og kiggede ned på sine regnbukser, det føltes alligevel ret vådt om numsen, måske var cowboybukserne også blevet våde? Heldigvis skjulte regnbukserne det, hvis det var tilfældet.
Endelig kom der en Bilka medarbejder, som begyndte at fylde en tom hylde op med økologisk minimælk. Catrine var lykkelig, hun tog to liter mælk og vinkede til Sara med dem.
På vej over til køleskabene med juice tænkte Sara på, hvad Catrine havde sagt. At hun godt måtte tisse i bukserne? Eller at det i det mindste var okay? Det var et spørgsmål om tid, før Sara ville komme til at tisse mere i bukserne. Var det bedre at gøre det med vilje? Med oprejst pande? Sara gav slip… det kunne også være lige meget, hun havde jo fået lov. Men med det samme at hun mærkede varmen brede sig mellem sine ben, fortrød hun. Hun holdt igen og krydsede benene. Hvad var det hun havde gang i? Hun kunne da ikke bare stå og tisse i bukserne midt i Bilka. Hun kunne mærke varmen ned ad sine ben, nu var hun ikke i tvivl om, at cowboybukserne også var blevet våde.
Catrine smed en flaske juice i vogne og de begyndte at gå over mod bagerafdelingen, Sara gik ved siden af vognen, men med hvert skridt hun tog, tissede hun lidt mere i bukserne, hun kunne ikke holde det tilbage mere, hun prøvede bare på at bide det i sig og lade som ingen ting.
Måske behøvede Catrine slet ikke at vide det? Regnbukserne skjulte jo de våde bukser? hun kunne bare lade som om, at hun nåede hjem på toilet, skifte sine bukser og vaske de våde på et tidspunkt hvor hun var alene hjemme?
Catrine kiggede ned på Sara, som gik ved siden af og holdt ved indkøbsvognen med den ene hånd, noget som hende og Maria altid skulle gøre, dengang at de var små, for ikke at blive væk når de var med ude og handle.
Catrine havde luret hvad der var sket, for Sara var blevet utrolig stille, hun var også stoppet med den lille tisse-dans og gik nu bare stille, med et lidt betuttet blik og kiggede uskyldigt rundt omkring sig.
Sara kunne mærke at cowboybukserne var blevet våde helt ned til knæene, de føltes ikke særligt varme mere, men hun kunne mærke, at de klæberede sig til hendes lår, når hun gik. Hun var lykkelig over at have haft regnbukser på! Hvor hun dog elskede den Danske sommer!
Pludselig hørte hun et begejstret udbrud bag sig ”Heeeeej Sara!!”. Hun stivnede og vendte sig om, det måtte bare ikke være rigtigt. Mikkel kom stormende hen til Sara, han strålede af glæde. Han slog sine arme om hende og gav hende et kæmpe knus, hvorefter han løftede hende op fra gulvet og svingede hende en omgang rundt om sig selv. ”Heeje Mikkel, hvad laver du her?” - mumlede en rødmende Sara, da hun blev sat ned. Hun vidste godt at det var et dumt spørgsmål, men hun havde ikke turde forestille sig, at hun skulle rende ind i ham. Mikkels mor, Marianne, kom gående med deres indkøbsvogn, hun smilede og sagde hej til Sara, så gik hun over og hilste på Catrine, der endelig havde fundet det rugbrød i Bilka med allerflest kerner i.
Marianne og Catrine have mødt hinanden flere gange, igennem Mikkels og Saras venskab, de var faktisk blevet ret gode veninder, og tog blandt andet til vin- og ostesmagning sammen en gang i mellem.
"Vi er ude og handle de sidste ting til turen! Vi kører mod Italien i morgen tidlig” - svarede Mikkel med et grin - "En masse slik! Oppustelig nakkestøtte og natkørebriller! Så kan jeg også spille PlayStation om natten! Ha! Jeg kommer til at have det som blommen i et æg!”. Mikkel fik et lidt mere alvorligt udtryk i ansigtet - ”Du skal næsten se det bedste!” han gik over og begyndte at rode efter noget i deres indkøbsvogn, som stod over ved Marianne og Catrine.
Åhh Nej tænkte Sara, hendes hjerte begyndte at banke hurtigere, for deres egen indkøbsvogn stod lige ved siden af og hun kunne se den lyserøde pakke med natbleer ligge til fri skue. Hvorfor skulle hun også lige have den lyserøde pakke? Den kunne lige så godt havde været selvlysende, som den lå der blandt de andre varer og skinnede med sine klare farver. Sara holdt vejret, hun havde glemt alt om sine våde bukser, det eneste hun kunne tænke på, var om Mikkel ville komme til at se bleerne, og hvad han ville gøre hvis han så dem? Ville han stadig være ven med hende? Ville han fortælle det til alle på sin skole? Nej, det ville han nok ikke, men chancen for at deres venskab skulle udvikle sig til noget mere, ville i hver fald være væk.
Sara sank en klump. Bare han ikke kigger i vores indkøbsvogn, hun prøvede på at høre hvad Catrine og Marianne snakkede om, men det var for utydeligt, hun syntes dog at hun havde hørt sit navn blive nævnt.
Sara begyndte at gøre sig klar til at fyre en fed løgn af, omkring hvem bleerne var til, hvis Mikkel skulle opdage dem i indkøbsvognen. Hun håbede ikke at han ville stille spørgsmål til hendes fantasi-niece.
Men da Mikkel kom tilbage til Sara, med et PlayStation spil, så han heldigvis ikke ud til at have set bleerne.
"Se her! Worms! Haha totalt old school! Vil du ikke med hjem og spille det? Du kan spise hos os hvis det er!” - Udbrød Mikkel, han kunne næsten ikke stå stille af ren nostalgi.
Saras blev igen ret bevist om de våde bukser, som hun havde på under sine regnbukser og at hun på ingen måde kunne besøge nogen som helst lige nu. Hun var lige ved at sluge sin egen tunge, men det lykkes hende at få fremstammet - "Nej, nej det tror jeg ikke at der er så godt”. Mikkel sagde at det var helt okay, men Sara syntes nu at han så en smule trist ud, hun prøvede på at finde på en hurtig undskyldning til at følge op med. Måske kunne hun bruge fantasi-niecen som undskyldning? Men inden hun nåede at tænke mere over det, hørte hun Catrines stemme bag dem - "Desværre Mikkel, Sara har en tid ved tandlægen, her om ikke så længe”. Sara lyste en smule op, lettet over at været blevet redet med en god undskyldning.
Hun stak en finger i maven på Mikkel, så han gav et lille spjæt og sprang op i luften. "Men jeg vil meget gerne med dig hjem og banke dig i Worms, en dag når du er kommet hjem fra Italien igen!” - grinte hun og bed sig i underlæben. Mikkels ansigt lyste op - ”Deal! Så tager jeg et par flasker Riserva med hjem!”.
Sara anede ikke hvad han fablede om, men hun var også ligeglad, det var alt for længe siden at hun sidst havde set Mikkel, og hun havde lyst til at give ham et stort knus, men hvad nu hvis hun lugtede af tis? Hun ville ønske at hun ikke havde tisset i bukserne, og at hun ikke stod i regntøj og så noller ud, men i stedet havde taget noget lidt mere vakst tøj på og gjort noget ved sit morgenhår.
Catrine og Marianne kom gåede hen imod dem, med hver deres vogn, Sara kunne høre at de snakkede om Italien og om at de ville tage ud og spise en aften, når de var kommet hjem igen. Sara kunne se den lyserøde pakke i indkøbsvognen komme nærmere og nærmere. Så, tænkte hun, nu var det kun et spørgsmål om tid, før Mikkel ville se hvor barnlig en pige han lige havde inviteret hjem. Men heldigvis for Sara, kom Marianne med meldingen om at de skulle videre, hun gav Sara et stort kram, sagde farvel til hende og Catrine, hvorefter hun begyndte at gå derfra. Mikkel omfavnede igen Sara, løftede hende op og svingede hende den anden vej, 360 grader rundt om sig selv. ”Jeg glæder mig vildt meget til vi ses igen” - hviskede han, hvorefter han satte hende ned på gulvet og gav hende et hurtigt kys på kinden, så spurtede han ned ad gangen efter sin mor.
Saras kunne mærke sit hjerte hamre løs, der var sket så meget på det sidste kvarter, både valget af bleer og hendes uheld i bukserne, men alt hvad hun kunne tænke på, var det lille kindkys som hun havde fået af Mikkel.
Hun hørte Catrines stemme bag sig - ”Han er sød ham Mikkel, Hva?”. Sara nikkede med et genert smil, hun kunne kun give hende ret. Catrine kikkede ned på sit ur - ”Gud vi har travlt! Du skal være ved tandlægen om 20 minutter! Kom lad os komme op til kassen!”.
Først der, gik det op for Sara, at Catrine ikke var kommet med en hjælpende undskyldning i form af en tandlægeløgn, men at Sara rent faktisk skulle til tandlæge! Hvorfor skulle hun også komme med en løgn som undskyldning? Hun vidste jo ikke noget om at jeg havde tisset i bukserne? Gjorde hun?
Sara blev igen meget bevist om sine våde bukser, hendes underlæbe begyndte at bævre. Men hvorfor havde hun sagt, at det var okay hvis jeg tissede i bukserne, hvis hun vidste at jeg skulle til tandlæge bagefter? Sara begyndte at smågræde, det var lige gået så godt, uden at det var blevet opdaget, men hun kunne jo ikke sidde med regntøj på inde ved tandlægen? Hvordan skulle hun komme om det?
Catrine lagde armen om hende, men Sara vred sig fri og hulkede - ”Du sagde at jeg godt måtte tisse i bukserne! Du sagde det var okay!”. Catrine kørte en hånd gennem Saras hår, imens hun trøstede hende - ”Det er det også mus, det er altså helt okay”.
”Så vi er nødt til at tage hjem, så jeg kan skifte tøj først?” - snøftede Sara. Catrine rystede på hovedet - ”Det har vi ikke tid til, men det er okay, jeg har et par tørre bukser til dig i min taske, men vi skal altså op til kassen nu”. Så tog hun indkøbsvognen og begyndte at gå mod kasserne.
Sara fulgte trop, hun var i det mindste glad for, at de kunne komme ud af det store supermarked, men hun kunne ikke slappe af endnu, for de kunne stadig rende ind i nogle hun kendte, og hvor blev Mikkel og Marianne af? Sara kiggede sig omkring, heldigvis kunne hun ikke se dem. Hun kiggede ned i indkøbsvognen på den lyserøde pakke og tænkte, at det var et rent held, at Mikkel ikke havde set den, men Marianne derimod? Hun havde jo stået lige ved siden af vognen og snakket med Catrine, så hun ville have haft frit udsyn til bleerne hele tiden.
Sara sukkede, og så havde de ikke engang tid til at tage hjem, så hun ville nok ende med at skifte bukser på et offentligt toilet, selvom det var dem som hun havde prøvet på at undgå til at starte med. Sara tænkte, så skulle det i hvert fald være på toilettet ved tandlægen, der var chancen for døde narkomaner nemlig mindst! Men hvad var det for nogle bukser som Catrine havde med? De ville da være alt for store til mig? måske har hun også et bælte med, som jeg kan holde dem oppe med?
Da de kom til kassen, var der kun én kunde foran dem, eller det vil sige, der var faktisk tre, for det var den unge mor med sine to børn, som Sara havde mødt tidligere i babyafdelingen.
Kasseassistenten var en ung smuk kvinde, Sara ville skyde på at hun var cirka samme alder som Maria.
Hun havde langt krøllet hår og et navneskilt, hvor der stod Sofie på.
Catrine tog tre indkøbsposer op fra sin lomme og gav dem til Sara, så hun kunne gå ned for enden af kassebåndet og begynde at pakke deres varer, når de var blevet scannet. Sara håbede at pakken med bleer ville komme op på kassebåndet som noget af det sidste, så var der nemlig en chance for at den unge mor, som var foran dem, kunne nå at pakke sine varer sammen og forlade stedet, uden at hun ville nå at se Saras lyserøde pakke. Men til Saras ærgrelse kom pakken op på kassebåndet som noget af det første, lige bagefter den økologiske mini mælk og efterfulgt af pakken med engangsunderlagner. Sara prøvede på at lade som ingen ting, hun turde ikke engang at kigge på den unge mor, som lige var blevet færdig med at betale. Da kvinden havde fået sin kvittering, gik hun ned for enden af kassebåndet med sin indkøbsvogn og 2 børn, for at pakke sine varer, her genkendte hun Sara fra tidligere og gav hende et varmt smil og sagde hej til hende. Sara hilste pænt tilbage, dog noget stille, hun kunne se at pakken med natbleer var kommet op til kasseassistenten og at hun havde problemer med at scanne varen ind. Først prøvede hun på at glatte stregkoden ud på pakken, men da dette ikke lykkes, måtte hun taste hele varenummeret ind.
Kasseapparatet pippede en gang og kasseassistenten lyste op - ”Så lykkes det!” hun gav, med et smil og et lille blink i øjet, pakken med natbleer et rask skub ned til Sara, som stod med røde kinder og ventede på at få pakken gemt langt væk i en indkøbspose. Sara skyndte sig at tage pakken og kastede den ned i en af indkøbsposerne, ud af øjenkrogen kunne hun se at kvinden ved siden af, var at pakke sin søns natbleer, med Spiderman design, ned i indkøbsvognen.
Saras hjerte bankede løs, hun forestillede sig alle de værste scenarier udspille sig. At den lille dreng ville pege på hende og råbe - ”Se mor! Den store pige bruger samme natbleer som mig!”. At kasseassistenten pludselig ville kenkende hende og udbryde - ”Er du ikke Sara? Går du ikke i klasse med min lillesøster Julie?” - ”Er de bleer virkeligt til dig!?”. og at den unge mor ville komme med en lidt for høj kommentar til Catrine ”Jeg tror altså at din datter har tisset i bukserne” alt sammen samtidig med at Mikkel og Marianne vil komme gående forbi dem.
Men til Saras held blev der ikke sagt noget som helst, og Mikkel var stadig ude af syne, da den unge mor forlod stedet med sin indkøbsvogn og to børn. Sara havde fået pakket de sidste varer i poser og sørget for at lægge et par ting ovenpå både bleer og engangsunderlagner, så de ikke kunne ses fra toppen af.
Da Catrine havde betalt, og de havde lagt indkøbsposerne op i vognen, begyndte de at gå mod udgangen.
Udenfor fik de afleveret indkøbsvognen og Sara fik lov til at beholde 10-kronen fra låsen.
Catrine var lidt irriteret på sig selv, over hvorfor hun ikke havde parkeret ved Bilkas parkeringspladser, så de ikke skulle slæbe alle deres varer hele vejen igennem byen. I stedet for måtte de fordele indkøbsposerne mellem sig, hvorpå de begav sig ind mod centrum, hvor tandlægeklinikken lå.
Btw. Sofie og Rikke fra min gamle gym-klasse kommer over om aften på min fødselsdag, vi regner med at bestille sushi og så forfester vi hjemme med Champagne, inden vi tager i byen! Håber du vil være med 
Din hovedkarakter Sara er også ret nuttet 
det bliver lidt for bøvlet synes jeg 
Kan man ikke selv få lov til at rette i den?
Jeg håber virkelig at du har lyst til at fortsætte med skreve videre påden. Mange tak for det du har skrevet ind til videre.
Elsker den!