Hej! Jeg er forholdsvis ny her 
nu har jeg så besluttet at prøve med en historie! Fortsætter hvis i kan lide den ( husk at kommentere )
Kapitel 1
Casper er 14 år og har altid godt kunne lide bleer og bare det med at være baby igen. Han har dog aldrig turde sige det til sin mor. Så Casper har længe tænkt hvordan han kunne sige det, og han har nu lagt en plan. Han har taget hans mormors sove medicin, og vil tage det inden han skal på cykel tur med sin mor. Så vil han falde i søvn midt på turen og det vil ligne han er besvimet. Når han så vågner igen vil han lade som om han tror han er en baby (altså som om han er handicappet).
Kapitel 2
“Casper vi cykler nu!” råbte Casper’s mor Mette. “Jeg kommer nu” svarede jeg. Jeg var virkelig spændt. Jeg kiggede rundt i værelset og hviskede “farvel”. Jeg tog så medicinen og drak 1 dl, der stod nemlig at en dl. ville have en virkning på 10 min. Jeg gik ud og hoppede op på cyklen. Min mor kom lige efter. Da vi havde cyklet i 7 min (jeg holdte øje på mit ur) følte jeg mig godt træt. Jeg blev ved med at sige til mig selv “hold dig oppe, Hold dig oppe!” tilsidst blev alt mørkt.
Kapitel 3
Jeg vågnede i et rum jeg ikke kendte. Det havde lyse grønne vægge og et hvidt gulv. Jeg kom straks i tanke om min plan. Min mor sov ved siden af mig. Jeg kunne mærke jeg skulle tisse, i tænkte “det her bliver din eneste chance” og jeg mærkede hvordan den varme væske spredte sig. Min mor vågnede kort efter og så mig vågen. Hun så hurtigt at der var meget vådt ved mit skridt (dynen var også våd) og hun var chokeret. Så sagde hun lavt “hvordan har du det skat?”. “nu eller aldrig” tænkte jeg og gav mig til at savle. Min mor gik hen til mig og sagde så “Casper?”
Jeg kiggede på hende med store nysgerrige øjne. Nu råbte hun næsten “Casper!!?” og jeg gav mig til at græde (jeg var ret godt til skuespil). Min mor kaldte på en læge og der gik under et minut så var der en læge her. Min mor forklarede at jeg opførte mig underligt og lægen svarede med at hun ville observere os lidt. Der gik en halv time så skulle jeg lave nummer 2 og lod det sive ud. De lugtede det hurtigt og lægen lagde også mærke til min våde dyne nu. Lægen gik ud og hentede rengørings folk og sagde til min mor hun skulle tage mig med, så gik vi et andet sted hen.
Da hun tog mig ned lod jeg mig falde og begyndte igen at græde. De indså hurtigt jeg ikke kunne gå. De tog mig så op i en rullestol istedet og kørte mig videre. Lægen fortalte at som det så ud nu, mindede min opførsel mest om en på et år. Yes tænkte jeg. De kørte mig til børneafdelingen hvor jeg fik et værelse med Peter plys på væggene, de tog mig ud på toilettet og løftede mig op på puslebordet. Her puslede de mig, jeg var mega lykkelig. Hun åbnede så et skab og tog en baby ble ned. Hun pudrede mig og tog så bleen på mig.
Min mor var nærmest i chok imens det skete. Jeg blev løftet i seng og jeg sov lige efter. Da jeg vågnede tissede jeg i bleen. Det var skønt at mærke den varme væske sprede sig i bleen. Det var bedre end jeg havde forstillet mig. Derefter sked jeg og nu følte jeg mig i himlen. Der kom nogle læger ind og observerede mig. Sådan fortsatte det i den næste uge, men tilsidst konstaterede de der intet var at gøre.
(skrevet på iPhone)
