Mange går og ser på hinanden som om alt er ok. Men det er noget andet for mig for tiden.
Går med mig selv og kan ikke se om jeg skal smile eller græde.
Kender i det at man render rundt og aner ikke om, man fortæller sandheden.
Det ved jeg at jeg ikke gøre helt. Inde i mig har der i mange år, været noget galt.
Lad mig begynde hvor det hele startede.
For nogle år siden, så jeg en film jeg ikke vil nævne her, som gjorde at der kom mange minder frem jeg ikke havde troet ville komme frem i mig (Beklager hvis mit grammatik/staving ikker er i orden)
Jeg kunne godt mærke da filmen startede, at jeg var meget nervøs. Jeg viste godt at filmen kunne rippe op i minder fra min fortid. Jeg vidste også godt det kunne være grimme minder der kunne rippes op i. De der kender mig ved hvor jeg kommer fra. Vll helst ikke uddybe det. Men ja Filmen startede okay, og så kom den første sene hvor, jeg fik de første minder. Men der hvor det var værst var da en af børnene blev ydmyget rigtig hårdt foran de andre børn.
Se her havde jeg det meget svært. Kunne rigtig godt mærke at der skete noget meget ubehageligt i kroppen.
Det var lige som om der var nogen der stak noget, mine følelser sad uden på tøjet.
Jeg tænke jeg nok var nød til at gå ud fra biografen. Men valgte at se filmen videre. Der skete flere ting i filmen, hvor det var endnu hårdere for mig. Vil ønske jeg var mere modig at sige mere om hvem jeg er osv. Men måske kommer der noget mere.
Efter filmen brød jeg sammen, som jeg aldrig havde gjort før. Jeg følte mig så sårbar der. Det var den mest underlige følelse jeg havde haft. Jeg har oplevet meget i mit liv, men intet i forhold til det der. Jeg tog hjem og burede mig inde på soveværelset. Jeg havde aldrig følt mig så ked af det, som jeg var der. Jeg holdte mig væk fra alle mine venner og familie.
Jeg endte med at få en depression. Jeg havde ikke forstillet mig, det skulle ramme mig. Jeg har siden da gået med de tanker.
Se der kommer min anden udfordring. Jeg er begyndt at mærke de følelser og det “ondt i maven” kommer igen.
Jeg har svært ved at se folk i øjnene og smile og sige at alt er okay.
Ja okay det er meget græseoverskride for mig.
PS. Dem der svare på denne historie skal ikke regne med jeg siger mere om mig selv privat.
Men ja vil slutte med at sige, det følelse godt og underligt at komme ud med det.
Men tak for alle jer der kender mig, og støtter mig. Elsker jer <3
