I denne historie ser vi personen som hedder per, han har udannet sig til pædagog. Han havde søgt et job og fandt en åben stilling som plejer på et handicap center. Per så frem til jobbets første dag, men havde ingen anelse om at det ville gå som det gjorde.
Der skal gøres opmærksom på at der sikkert forfindes en del stavefejl
Per sad i bussen og trillede tommelfingre, lidt nervøs over hvordan han ville klare dagen, men mente at han var blevet instrueret nok i sagen. Selve handicap centeret lå ikke mere end 20 min. i kørsel hjemmefra, så arbejdspladsen var forholdsvis tæt på. Per kom vel ankommet til bus stoppestedet 50 meter fra centeret og gik derhen imod.
Da Per kom til hovedindgangen gik døren automatisk op og han gik ind. Foran sig så han et skrivebord med en ung sekretær siddende. Per gik hen til hende og introducere sig selv som værende den nyligt ansatte. Den unge sekretær kiggede sødt på Per, sagde velkommen til ham og introducerede sig selv som Maibritt. Med et nervøst og akavet smil, spurgte han hende om hvem han skulle snakke med for at komme i gang. Maibritt fortalte Per at han skulle gå ind igennem den første dør på venstre hånd hvor afdelings chefen sad.
Per gik hen til døren, bankede på og gik ind. Inde i lokalet sad en ældre kvinde midt i hendes morgenkaffe, hun huskede straks Pers billede på hans ansøgning og sagde velkommen. Efter en længere snak omkring hvordan man skulle håndtere de fleste situationer og at nogle havde diverse handicaps hvor nogle også gik rundt med ble som også skulle skiftes fra gang til gang. Fik han en rundvisning på centeret, sidste stop var ved en dør ud til deres indhegnede baghave, hvor han kunne se en del patienter gik rundt, Chefen gav Per et navneskilt i hånden, som Per straks satte på tøjet.
Den ældre kvinde fortalte Per at han kunne starte med det samme og gå ud til den unge dame i den hvide trøje som stod ude i haven og snakkede med en patient. Per takkede for rundvisningen og gik ud til kvinden som lagde mærke til at Per bare stod og trippede på stedet, afventende at hun blev færdig med patienten. Kvinden sagde hej til Per med en sød og lidt sexet tiltalende stemme og introducerede sig selv som Mira, Per sagde pænt hej til hende og fortalte at han var blevet instrueret i at spørge hende om hvad han skulle gå i gang med.
Mira fortalte Per at det han sådan set kunne hjælpe med lige nu var bare at snakke med patienterne hvis de havde lyst og slappe af. Per gik med opfordringen fra samtalen hen til den anden ende af haven og fik straks øje på en patient som stod og græd i et hjørne hvor nogle andre patienter grinede af ham. Per blev nysgerrig og følte sig forpligtet til at finde ud af hvad det var som foregik, Per prikkede til patienten som straks vendte sig om, hvor Per hurtig blev klar over at det som patienten græd over var at han havde tisset i bukserne som nemt kunne ses på hans hvide bukser.
Per stod pludselig i en situation han aldrig havde prøvet før, ig han var i tvivl om hvad han ville gøre, men kunne se at han skulle reagere for at få de andre til at stoppe med at le, noget utraditionelt begyndte Per selv at presse i blæren så hans bukser også blev lidt små våde. Per stillede sig hen foran patienten og så på de andre som straks stoppede med at drille den grædende patient. Per som den ansvarlige fortalte at der ingenting var at grine af, at det kunne ske for selv den bedste og det ikke var hans skyld.
Patienterne kiggede lidt på Per og pludselig gik de hver til sit, Per vendte sig om og kiggede på patienten for at trøste ham, patienten takkede ham og fortalte at det gjorde de tit, men de ikke var hans skyld. Han kunne bare ikke holde sig. På den bedst pædagogiske vis forvissede Per patienten om at det var helt i orden og han selvfølgelig ikke kunne gøre for det. Efter en længere snak imellem de to, gik Per tilbage mod Mira. Selve gangen tilbage til Mira føltes rigtig sær, da det allerede var begyndt at blive koldt mellem benene. Per kom hen og så på Mira, men hun kiggede straks ned af Per og lagde mærke til hans våde plet på bukserne.
Mira fnisede kort af Per, hvorefter hun blev alvorlig og spurgte Per om hvad der dog var sket. Per forklarede at patienten over ved hegnet havde tisset i bukserne og at han bare ville statuere et eksempel af uskyld. Men Mira fortalte Per at hun havde svært ved at tro på dette udsagn og begyndte at spørge ham om han havde generelle problemer med at holde på vandet, eller om det var noget han tændte på. Per blev rød i hovedet og fortalte hende at det var rigtigt at han gjorde det for at få patienten til at blive glad.
Mira fortalte Per med en lettere usikker stemme at lige meget hvad det gik ud på, skulle han havde skiftet bukser. Per var enig i udsagnet og fulgte Mira med ind i et lukket rum i huset. Rummet som de kom ind i var selve et skifte rum til patienterne med nogle bleer som var på nogle hylder, puslebord, brusebad, håndvask og toilet. Per blev lidt nervøs over hvad Mira havde forestillet sig med dette men fik at vide han skulle vente lidt imens hun lige skulle hente noget.
Kort efter kom Mira igen med et par bukser i hånden og låste døren bag sig. Mira sagde jeg skulle hoppe op på puslebordet, hvilket jeg var lidt uforstående overfor da det ikke var nødvendigt. Men Mira var direkte og fortalte mig at hvis jeg ikke hoppede derop ville hun fortælle chefen at Per direkte opfordrede patienten til at tisse i bukserne og drillede ham for det. Per så alvorligt på Mira, og kunne ikke forstå hvorfor hun ville sige det, men ville ikke miste jobbet så han hoppede op på puslebordet og lagde sig ned.
Mira fortalte Per at hun ville give ham en ble på i stedet for et par rene underbukser, både pga. hun stadig ikke troede på min forklaring, og samtidigt indrømmede hun, at hun syntes det var lidt hot. Per så hende mærkeligt i øjnene, kunne ikke forestille sig tanken om at få en ble på, ej at hun syntes det var hot. Men havde ikke megen mulighed for at undgå det. Mira knappede bukserne op på Per og trak både bukserne og underbukserne af ham. Hun tog nu også hurtigt hans trøje og undertrøje og trak det af så han nu lå nøgen på puslebordet. Per var forskrækket over den åbne position han lå i og havde lidt svært ved at forestille sig hvad det præcist var der foregik. Per åbnede munden for at brokke sig over dette, men Mira tyssede ham ned og sagde han skulle være stille, eller det ville blive værst for ham selv.
Per lå stille nu og sagde ikke et ord, Mira tog et par vådservietter og begyndte at tørre Per godt af i skridtet, hun tog sig især god tid til at tørre Pers penis hoved godt af. Hun tog nu den tykkeste ble hun kunne finde ovre på hylden og viste Per den. Per fik en klump i halsen over størrelsen men vidste at han var under hendes magt. Mira spredte bleen ud og skubbede den ind under Pers numse. Mira tog en puder dåse i hånden og sørgede for at ble området havde et godt lag pulver, hvorefter hun lukkede bleen fast med to stykker tape i hver side og tjekke at den sad ordentligt med hendes fingre.
Man var ikke i tvivl om at Mira havde gjort dette før, det var som en rutine for hende. Mira tog hendes hånd på skridtet af Per og drog hendes hånd lidt op og ned, hvilket til Pers forundring gav ham en erektion, Mira fniste lidt af Per og bad per om at stille sig ned på gulvet. Per syntes at følelsen var meget sær men samtidig rar, men kunne ikke rigtig vænne sig til følelsen af beskyttelse mellem benene. Mira gav Per bukserne i hånden, hvilket han hurtig tog over bleen hvorefter han tog hans trøje på igen. Per kiggede selv selv i spejlet, vendte sig fra den ene til den anden side og lagde mærke til bleens synlige udformning i de løse bukser han havde på.
Per var ikke glad for dette og tryglede Mira om ikke gøre dette mod ham, men Mira var fast i beslutningen og Per indså der ingen udvej var. De gik nu begge ud af badeværelset og gik ud i haven igen. Hele vejen derud for hvert skridt Per tog blev han klar over hans beskyttelse mellem benene både pga. adspredelsen i benene, men også den klare lyd af plastik på bleen der bevægede sig for hvert skridt per tog. Mira tog Per på røven, smilede sødt til ham og klemte til. Per var ikke i tvivl om at Mira bagte på ham og Per var heller ikke helt afholden for han selv havde en vis interesse.
Efter at havde tilbragt to timers tid ude i haven blev de kaldt ind til spisning. Mira og Per sørgede for at alle patienterne kom ind og satte sig ned på deres pladser, hvorefter de fandt deres egne. Maden var tag selv buffet og Per var ked af, at hver gang han rejste sig, følte han at alle kiggede på hans ble numse. Efter de havde spist og patienterne blev oplyst om dagens programmer for hvad de kunne lave, fik Per en følelse af at jeg skulle ud og lade vandet. Per skulle til at rejse sig fra stolen for at gå ud på toilettet, da Mira tog fat i Pers arm og satte ham ned igen og spurgte til hvad han skulle.
Per forklarede Mira at han skulle ud og tisse, men Mira kiggede sødt og fortalte med en mindre dominerende stemme at han havde en ble på og han derfor bare havde at bruge den til formålet. Per var chokeret over svaret men måtte indse at der ikke var meget andet det kunne forventes. Mira tog hendes ene hånd ned under bukserne på Per og lagde den i skridtet på ham. Hun fortalte at han nu bare skulle åbne for blæren. Per blev utrolig rød i hovedet, men nød håndens placering og efter et par sekunder begyndte han at tisse i bleen.
Per var overrasket over følelsen af urin som spredte sig i skridtet på ham og begyndte at nyde den dejlige varme som opstod. Per kiggede hen på Mira som smilede sødt tilbage. Mira tog nu hånden op og fortalte Per at han kunne blive skiftet snart men at de lige skulle blive siddende indtil de var færdige med mødet. Efter en længere diskussion af de daglige planer gik patienterne fra bordet efterfulgt af sygeplejerne, Mira trak nu Per endnu engang ud på toilettet hvor han igen blev instrueret i at lægge sig op på puslebordet. Mira trak hurtigt bukserne ned til anklerne og løsnede bleen, hun kommenterede at han var en stor gris da hele bleen stort set var gennem tisset og forklarede at hun skulle give Per en større på.
Med de ord fandt Mira en ny ble frem som var endnu større og igen tørrede hun ble området godt og grundigt af hvorefter hun pudrede og lukkede bleen til og trak bukserne op.
Mira fortalte nu at det jeg skulle lave var at gå ind i spise salen og hjælpe patienterne med deres hobbyer, imens ville hun tage sig af andre ting. Per gik hen til døren og gik ud med et klap på hans ble bagdel. Per satte sig ned og hjalp patienterne med at lave nogle hatte lavet ud af strå, hvorefter dagen hurtigt sluttede og det var tid til at gå hjem. Per sagde farvel til de andre plejere og gik ud til bus stoppestedet hvor han var overrasket over at møde Mira.
Mira smilede da hun så ham og tog Per blidt på røven og kunne konstaterede at han stadig havde ble på. Mira trak Per tæt ind til hende og hviskede i øret at hun havde fortalt chefen at Per havde nogle problemer med inkontinens og derfor var forventet at bære ble hver dag på arbejdet. Per fik en klump i halsen, vidste at dette betød flere ble skift til ham, men vidste samtidig også han ikke havde meget at skulle sige.
Bussen kom kort efter og de begge to steg ombord, inde i bussen havde de et par korte samtaler med hinanden inden at Mira steg af fem stop før Per. Efter ti minutters tid kom Per selv til hans stoppested og steg ud af bussen, hvorefter han fortsatte hjem. Hele vejen hjemad blev han som på centeret, hele tiden husket på hans beskyttelse mellem benene og var begyndt at kunne lide det, indså at det egentligt ikke var særligt slemt. Efter en omgang sen aftensmad gik Per tidligt i seng, uden ble på dog. Men med tankerne om hvordan den fremtidige tid ville gå, hvad Mira ellers kunne finde på og om han skulle overveje at købe nogle bleer til at have derhjemme nu han havde prøvet det. Per faldt i søvn efter en halv times tid med et smil på læben som fortalte, at han bestemt ikke var ked af, hvad som var sket for ham.