Lige for lidt siden gjorde jeg i bukserne. Da jeg skulle skifte ble, var badeværelset optaget, så jeg måtte bruge det lille toiletrum vi har. Her stod jeg op og tørrede bæen af og vaskede mig og tog ny ble på. Jeg forestiller mig hvordan drengen oplever det samme på vej i byen med far og mor med tog, her er heller ikke noget badeværelse!
Håber I kan li denne historie skrevet torsdag morgen kl. 10.30:
"Nu sker det igen. Det kommer så hurtigt. Jeg troede jeg kunne styre det bedre, men som et lyn fra en klar himmel begynder maven at trække sig sammen. Alle kræfter i mellemgulvet begynder at arbejde i en retning. Et ubønhørligt pres. Men jeg klarer det, for jeg lukker numsen sammen af alle kæfter, står med benene tæt sammen, klemmer min lår hårdt mod hinanden. Og så mindskes presset. Jeg puster ud. Opfatter igen alle lydene omkring mig, alle mennesker på perronen, toget der glider ind på stationen. Folk der bevæger sig hurtigt mod dørene. Jeg har lovet mor, ikke at gøre i bukserne, Husk nu at sige til. Og vi skal i byen, og hun har ikke ret meget tøj med. Har hun overhovedet en ren ble med? Jeg står mellem hende og far. Vores tog er ikke kommet endnu, det andet sætter langsomt i gang. Men så kommer bevægelsen igen i maven, som en stor fodbold ruller den ned gennem mig. Jeg klemmer og klemmer hullet sammen, men jeg kan ikke klare det, det er for stærkt, jeg bliver nødt til at overgi mig, gi op og gi slip. Står lige så stille, åbner forsigtigt numsen, mærker med det samme det kommer ud, først langsomt, som om det undersøger bleen, så rykker det frem, ud af hullet i denne dejlige kildrende fornemmelse jeg egentlig holder så meget af, og samtidig den varme grød der sejt og langsom fordeler sig ud i et stort felt under mine baller, glider frem mellem mine ben og op på den ene inderside af mit skridt. Så stopper det. Jeg hiver efter vejret. Vores tog ruller nu ind til perronen. Mor tar faster i min hånd. Vi går hen til døren og op i toget.
Nå, det går nok, nu er det bare den kendte oplevelse af meget bæ i bleen. Sådan har det været, så længe jeg kan huske. Hvorfor skal man egentlig lære det med potte og wc? Jeg har jo bleen med, så kan man gøre det når man skal.
Inde i kupeen kigger mor på mig. Hun har lugtet hvad jeg har i bukserne. Hun bliver vred og tar tasken og trækker mig hårdt i hånden med ud på det lille toilet. Toget slingrer frem og tilbage. Jeg skal stå og holde mig fast, mens hun tørrer bæen af og vasker mig med en serviet. Jeg nyder faktisk mens hun vasker mig, op og ned og ind i alle kroge. Det er så trygt og kendt. Heldigvis har hun en ren ble med. Toget larmer så meget at hun ikke skælder så meget ud."
Som jeg oplever det hver formiddag - så er det utrolig skønt at bruge ble - sådan husker jeg det også helt tilbage til da jeg var 3-4 år. Er der ingen af Jer, der har samme gode minder?