Sporvognen (b,g,g,F)

Nedenstående historie - er en del af nogle mindre historier, jeg har skrevet som forarbejde til en længere, der måske engang kommer her på siden… Der kommer således ingen fortsættelse.

Jeg var lige vågnet og kiggede lettere forvirret rundt - jeg havde et øjeblik helt glemt, at jeg var på hospitalet. Jeg var blevet gammel og skulle snart dø, måske ikke lige denne her gang, men så næste gang, hvem ved.

Jeg lukkede øjnene igen - jeg kunne mærke en kildrende fornemmelse i min krop - et de deja-vu – i tankerne bevægede jeg mig tilbage i tiden – langt tilbage – årtier – helt tilbage til min tidlige barndom. Jeg så mig selv ligge som barn i en stor seng, sammen med min mor og mine søstre. Jeg trak vejret langsommere – nåede i et splitsekund at tænke på, om det ville udløse respirationsalarmen – og gled langsomt dybere ned i tankerne, støjen fra de tilkoblede maskiner forsvandt, duften af hospital blev erstattet af en fugtig sødlig lugt, jeg kunne næsten mærke min mors tæer der drillende rørte mine i fodenden af sengen…

Jeg vågnede op og kiggede lidt forvirret rundt - vi havde ikke boet på værelset i ret mange dage. Det var et lille værelse – der var kun den seng vi alle sov i, to stole og et lille bord. I loftet hang der en elpærer, der var ingen lampeskærm. Tapetet på væggene var med et blomstret mønster, gammelt og sad løs mange steder. Et sted manglede det helt og væggen inde bag ved var helt sort.

Det lugtede ikke særligt godt – men, det var måske ligeså meget fordi vi boede og sov fire mennesker på værelset. Gulvet var et trægulv - det knirkede og var koldt, når man gik på det med bare tæer.

Der var et vindue som vendte ud mod en baggård. Det ene glas var revnet, og man kunne mærke vinden der blæste ind i vindueskarmen – gardinet, af noget tyndt og famlet stof, blafrede stille - monotont – en gang i mellem så kraftigt at det skilte på midten – og der var udsyn ud. Det var stadig mørkt, men det kunne anes at solen var på vej op – det ville tage noget tid endnu, inden den blev synlig over de høje huses tagrygninger og trængte igennem røgen fra kakkelovnene der pulsede løs.

Vi var kommet derhen sent om natten – min mor havde vækket os og sagt vi skulle være helt stille og tage vores tøj på. Hun sagde til mig, at jeg skulle tage min legetøjsbus og min lillesøsters dukke med. Jeg forstod ikke helt hvad der foregik – måske det var en ny leg, ligesom den stilleleg vi tit legede når min far kom hjem fra arbejde og var træt og trængte til ro.

Jeg kunne se min mor var ked af det, hun havde grædt og det så også ud til hun var faldet igen. Hun havde i hvert tilfælde skrammer i hovedet.

Vi gik ud af lejligheden uden at tænde lyset i entreen. Da jeg stod i døren ud til opgangen, kunne jeg se min far sad og sov i stolen inde i stuen – foran ham stod en af de der flasker han drak af – snaps – tror jeg det hed.
Da vi kom ud i gården, kiggede min mor op mod lejligheden og mens vi gik hen mod porten vendte hun sig flere gange og kiggede tilbage. ”Kom nu, vi skal skynde os” sagde hun til os, mens hus forsøgte at smile. Min mor holdt min lillesøster i hånden.

Alma hedder hun, min lillesøster - hun var 4 år. Jeg hedder Carl og var 7 år, og min storesøster, som holdt mig i hånden, hed Margrethe - ligesom prinsessen – hun var 11 år.

Hun sagde altid, at prinsessen var opkaldt efter hende, jeg vidste nu ikke helt om det passede – hvor skulle Kongen have kendt min søster fra? Men hun var meget klog, så måske hun havde ret.

Efter lidt tid var vi kommet så langt væk fra vores karré, at jeg ikke kunne genkende husene. Min lillesøster sagde midt i det hele, at hun skulle tisse. Min mor satte farten lidt ned og kiggede på hende: ”Så må du tisse i bleen, vi har ikke tid til at stoppe op nu”. Min søster sagde ingenting – hun forsatte med at gå, men hendes fødder var længere fra hinanden end normalt, og hun vraltede nærmest – det var nok fordi hun gik og tissede.

Hun havde altid en ble på om natten, fordi hun ellers tissede i sengen. Jeg kunne også huske, at jeg havde haft en ble på da jeg var mindre. Der er ikke noget toilet i vores lejlighed, så hvis man skulle – måtte man gå ned i gården. Det var fint nok om dagen, men jeg turde ikke gå ned ad køkkentrappen om natten. I stedet havde vi en spand ude i entreen, som man kunne bruge.

Mens vi gik kunne jeg også mærke, at jeg skulle tisse, jeg sagde ikke noget – men efter et stykke tid, skulle jeg rigtig meget. Min storesøster kiggede på mig ”Hvad er det Carl?”. ”Jeg skal tisse” hviskede jeg tilbage. ”Kom” sagde hun, og trak mig hen mod en stor bygning. ”Du kan tisse der i porten, men skynd dig”.

Min mor var stoppet op, og min søster gik hen til hende. Min mor kiggede sig omkring. Jeg skyndte mig, at få løsnet snoren i mine busker, de var lidt for store, men snoren holdt dem oppe. Jeg fik tissemanden frem og tissede op ad væggen. Ahhh – det var dejligt. ”Kom nu” kunne jeg høre min søster råbe-hviske.

Jeg tog bukserne op igen, men der kom lidt tis i mine underbukser – så der var en stor våd plet foran. Det gjorde ikke noget – faktisk kunne jeg godt lide den fornemmelse, af det våde stof mod tissemanden - lidt som dengang jeg også havde en ble på når jeg sov.

Vi gik i lang tid – det var så sent om natten, at der ikke engang var nogen sporvogne der kørte. Jeg elskede sporvogne, men havde kun kørt med en ganske få gange. Sidste gang var med min far.

Jeg lavede ikke så meget med min far, fordi han arbejdede meget, og ikke måtte forstyrres når han kom hjem. Jeg ved ikke, hvad han lavede, men han havde en kedeldragt på, og var altid beskidt – og lugtede af øl og snaps. Jeg huskede tilbage på en søndag, hvor han havde taget mig med ud og køre i sporvogn helt hen til en stor park, hvor der var folk der havde madkurve med, og spillede spil.

Vi mødtes med nogen han kendte, og vi spillede fodbold – det var helt fantastisk. Da vi skulle hjem igen, skulle de lige ind på en beværtning og have noget til hjemturen. Vi var der i lang tid, og jeg faldt i søvn på en bænk. Jeg kan ikke huske præcis hvad der skete, men pludselig var min storesøster der for at hente mig.

Nu stod vi ude foran en gammel bygning, der var en trappe op til hoveddøren, og der hang en lampe ud fra væggen. Der var et skilt på døren, men jeg var ikke så god til at læse endnu, så jeg ved ikke hvad der stod.

Da vi kom derind var der næsten ingen lys tændt, og en dame med flot lyst hår kom hen til os, og hilste på min mor. Hun sagde, at min lillesøster og jeg skulle sætte os over i en stol og vente. Så vendte hun sig om og talte sagte med min mor og storesøster. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men min mor nikkede mest – det samme gjorde min søster. De så begge to kede ud af det. Min lillesøster faldt i søvn og jeg kunne næsten heller ikke holde mig vågen længere.

Damen fulgte os ned af en lang gang, der var en masse døre, og man kunne høre forskellige lyde – det lugtede mærkeligt. Vi gik op ad en trappe og ind ad en ny lang gang. Næsten nede ved den ene ende, åbnede hun en dør og viste os ind – det var det værelse jeg lå i nu.

Min storesøster tog mig i hånden og gik ud på gangen med mig – og ind ad en dør – det var et toilet. Sådan et rigtigt et, med en porcelænskumme og snor til at trække i. ”Gå du først Carl”. Jeg satte mig på toilettet det var iskoldt. ”Du skal slå brættet ned først” sagde min søster og grinede. Bagefter satte min søster sig ned og tissede, man kunne høre hvordan tisset plaskede ned i vandet.

Når vi skulle sove lå min mor i den ene side af sengen, min lillesøster i midten og min storesøster i den anden side. Jeg lå i fodenden med hovedet hen mod min storesøsters tæer. Heldigvis lugtede de ikke. Jeg kan huske, at jeg faldt i søvn med det samme den nat vi kom

Nu lå jeg så her og kiggede rundt – de andre sov stadigvæk, Alma smaskede og bevægede sig i sengen. Ellers var der helt stille, men ikke mere end man kunne høre, at der var andre i huset som var vågne og rumsterede rundt. Jeg kunne mærke, at jeg skulle tisse – jeg lå og ventede – måske min storesøster snart vågende så hun kunne gå med mig.

Nah – jeg kunne godt selv. Det var ikke ligesom i lejligheden, hvor man kunne møde alle mulige mærkelig folk i gården. Her boede kun damer og deres børn. Jeg listede forsigtigt ud af døren og ind på toilettet.

Den anden dag vi havde været der, var jeg kommet til at tisse i sengen om natten og jeg var blevet ked af det. Min mor havde trøstet mig, og fandt noget at ligge over den våde plet. Jeg fik en af Almas bleer på. Det var dejligt, at mærke stoffet omkring numsen. ”Vi har altså ikke bleer nok til jer begge Carl” havde min mor sagt. Hendes tæer havde ramt mine, og hun lå et stykke tid og ”kildede” mig under foden indtil jeg faldt i søvn igen.

Da jeg kom tilbage fra toilettet var min mor og storesøster vågnet.

”Carl” sagde min mor. ”Ja?” svarede jeg. ”Vil du tage med Margrethe ind til byen senere i dag og hente nogle bleer og noget tøj?”. Det ville jeg gerne.

Min mor havde fået nogle kuponer af damen, som ejede huset. Vi kunne få dem byttet til bleer og tøj - et sted længere inde i byen. Jeg glædede mig til at komme afsted – så kunne jeg måske se på sporvogne. Jeg ville være vognstyrer når jeg blev stor. Med uniform og kasket.

”Kom, så går vi” sagde min storesøster og gik hen mod døren. Vi gik udenfor, det var ikke særligt varmt og luften var kold og fugtig. Jeg havde ingen frakke, så jeg træk ærmerne i min trøje ned over fingrene og luen godt ned over ørene. ”Vi skal gå langt Carl – tror du, at du kan klare det?” sagde min søster. Det mente jeg nok jeg kunne. Der var jo også mange spændende ting at se på.

Vi gik ned langs gaden huset lå på – et stykke fremme drejede vi ud på en større vej – hvor der kørte mange biler, buser og sporvogne. ”Kan vi ikke tage en sporvogn?” spurgte jeg min søster. Hun forklarede, at det kostede penge og vi ikke havde nogen, og desuden var der ingen der tog skade af at gå.

Vi gik i lang tid, og til sidst kunne jeg godt mærke det i mine ben. Min søster kiggede på mig: ”Vi er der snart”, ”skal vi holde en pause?” jeg rystede på hovedet. ”Der” sagde hun og pegede op på et vejskilt ”det er på den vej stedet ligger – nummer 7”. Vi drejede rundt om hjørnet og fortsatte lidt ned ad vejen. Vi gik ind gennem en port og inde bagved lå en stor lagerbygning. Vi gik ind ad døren. Der stod to damer bag en skranke. De kiggede smilende op da vi trådte ind. Min søster hilste pænt, og prikkede mig i siden. Jeg kiggede op - tog min hue af og sagde goddag.

Damerne fik vores kuponer og talte med Margrethe. De kom først med en brun pakke, der var fyldt op med bleer. Og derefter sagde de, at vi skulle komme med om bagved og finde noget tøj til os selv og min lillesøster. ”Du skal da have en frakke, unge mand” sagde en af dem og aede mig på kinden. Hendes hænder føltes helt bløde. Ikke som min mors, der var hårde og ru.

Damen fandt en rigtig fin frakke til mig, den gik næsten ned til knæene – den var mørkeblå og havde store sorte knapper foran. Jeg havde aldrig haft sådan en fin frakke før, den kunne næsten ligne en vognstyrerfrakke.
Jeg trak min storesøster i ærmet ”kan du ikke spørge dem, om de har et toilet, jeg skal tisse” hviskede jeg til hende. Hun smilte til mig, og pegede på et skilt. ”Må min bror gerne låne toilettet” spurgte hun damerne, som nikkede.

Mens jeg tissede kunne jeg godt mærke, at jeg måske også snart skulle lave stort, men blev enig med mig selv om, at det kunne vente til senere.

Da jeg kom ud stod min søster og stadig og snakkede, hun havde fået en rigtig fin grøn frakke med pels på kraven – hun lignede næsten pigerne fra filmplakaterne.

”Tusind tak for det hele, det er altså alt - alt for meget” sagde hun gav hånden til en af damerne.

”Kom Carl, vi skal hjemad igen. Jeg har en overraskelse til dig” sagde hun og smilede, og blinkede med det ene øje til damerne som smilte igen.

Vi kom ud på den store vej igen. ”Se, hvad jeg fik” sagde min storesøster – stillede pakkerne med bleerne og tøjet på fortorvet og stak hånden ned i lommen. Da hun lukkede hånden op lå der to poletter i den, som kunne bruges i sporvognen. ”Vi skal køre i sporvogn!” råbte jeg højt af begejstring. Min søster nikkede til mig. ”Vi skal først med en herfra – og så skal vi med en anden bagefter” sagde hun.

Mens vi stod og ventede kunne jeg mærke igen, at jeg skulle lave pølser – jeg klemte ballerne sammen og følelsen blev lidt mindre. Min søster kiggede på mig: ”Er der noget galt?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet.

Et øjeblik efter kom sporvognen – den havde endda en bivogn på – og vi stod bagerst i den og jeg kunne se ud af bagruden. Trykket i maven kom tilbage, og jeg havde nok stået og trippet lidt, for min søster spurgte mig igen om der var noget galt. Jeg hviskede til hende, at jeg skulle lave pølser, men at jeg godt kunne holde mig, til vi kom hjem – det ville jo ikke tage så lang tid, når vi kørte med sporvogn.

Da vi stod og ventede på den anden sporvogn, kunne jeg mærke, at det pressede sig på - bag på. ”Jeg skal altså snart” hviskede jeg til min søster. Hun kiggede på mig – ”Se, der kommer den vi skal med”, ”kan du holde dig?” Jeg nikkede ”Er du sikker?” Jeg nikkede igen, selv om jeg ikke var helt sikker.

Der var mange mennesker med – og vi stod midt i vognen. Det gik langsomt – vi holdt stille ved hvert stoppested, og ventede på, at folk steg af og på. ”Er vi der snart” spurgte jeg. Min søster rystede på hovedet og kiggede bekymret på mig ”går det?” spurgte hun. Jeg kunne slet ikke stå stille mere, flyttede forsigtigt benene og klemte ballerne sammen. Hvis jeg slappede af, kunne jeg mærke at pølsen kom ud mod numsehullet.

Min søster kiggede mig i øjnene, gik ned i knæ og hviskede ind i mit øre ”Du må gerne gøre det i bukserne Carl. Det gør ikke noget, vi har jo lige fået masser af nyt tøj”. Hun kørte sin hånd gennem mit hår. Jeg nikkede nærmest usynligt med hovedet, og tog fat i hendes hånd.

”Så - tre stop mere og vi er fremme” sagde min søster. Jeg hørte næsten ikke hvad hun sagde, jeg havde lukket øjnene, jeg kunne ikke holde mig mere. Jeg kunne mærke varmen frakken gav mig – kunne høre de andre passagerer der talte, lyden af trolleystangen der ramte samlingerne på ledningen, og sporvognen der skramlede afsted over skinnesamlingerne – en kakofoni af stemmer og lyde.

Jeg slappede af i kroppen – der var en ”boblende” fornemmelse i numsen – noget af pølsen kom ud af numsehullet, jeg kunne mærke hvordan den langsomt kom længere og længere ud – jeg holdt vejret og forsøgte at slappe helt af for ikke at komme til at presse.

Jeg klemte min søster hånd - hun klemte igen, og kiggede ned på mig med et hemmelighedsfuldt ansigtsudtryk.

Der var kommet så meget lort ud nu, at det ramte underbukserne. Jeg kunne fornemme, hvordan den skubbede til dem og stoffet flyttede sig væk fra huden. Jeg koncentrerede mig endnu mere for ikke, at komme til at presse, men til sidst kunne jeg ikke lade være – jeg pressede en enkelt gang, og hele lorten kom ud i mine underbukser på en gang – og masede sig frem mod tissemanden og lidt bagud og op mod ryggen. Jeg holdt vejret – da jeg trak det igen kom der et lille gisp. Jeg stod helt stille og følte varmen der spredte sig omkring min numse.

Det var på samme tid frygtelig - og en af de bedste fornemmelser jeg nogensinde havde haft.

Jeg åbnede øjnene, slap min søsters hånd og tog den om på ryggen og mærkede gennem frakken en stor bule i bukserne. Lidt efter kunne jeg lugte lorten.

Jeg kiggede på min søster, hun smilte tilbage – aede mig på kinden ”Kom - vi står af næste gang, og går det sidste stykke hjem” sagde hun og smilte. ”Når vi er tilbage, skal jeg nok få vasket dig fin og ren igen”.

Jeg stirrede i op i loftet – jeg var ikke længere forvirret, jeg kunne mærke den varme inden i igen, som jeg havde følt for så mange år siden…

1 Synes om

Totalt socialrealisme!
Flot skrevet!