Her kommer et lidt mindre kapitel… forsættelse følger når min eksamensplagede tilværelse er overstået 
Og husk at få stemt i morgen!
Kapitel 8
Da Sara vågnede dagen efter episoden i Bilka, kunne hun konstatere, at hun endnu engang havde tisset i bleen, i løbet af natten, uden at havde været vågen. Det var tredje nat i træk og tillod ikke meget tvivl om, at hendes natble nu var helt nødvendigt.
Gårsdagens oprigtige uheld i Bilka, gjorde det også tydeligt, at Saras kontrol over hendes blære, i dagtimerne, heller ikke var hvad den havde været.
De næste par dage, fortsatte stille og roligt i samme spor. Natbleen var dyngvåd hver morgen, og Sara brugte buksebleen flittigt, i løbet af dagen. Hun sørgede dog for, at skifte bleen, så den ikke lækkede.
Det skulle trods alt virke realistisk, tænkte Sara, og der var vel grænser for, hvor tit hun kunne slippe afsted med at ”glemme” det når hun nu vidste, at buksebleerne ikke kunne holde så meget.
Ud fra samme tanke var hun også omhyggelig, med rent faktisk, at tisse på toilettet også, så det virkede som om hun gjorde en indsats.
Samtidigt var Saras mor også begyndte at minde Sara om at huske, at skifte. Hun havde faktisk ved flere lejligheder, ligefrem tjekket Saras ble, og rost hende for en tør ble eller sendt hende op, for at skifte hvis den var våd.
Pinligt! Syntes Sara, men på samme tid elskede hun omsorgen fra hendes mor, og hun måtte indrømme overfor sig selv, at hun var vild med det.
På trods af påmindelserne om at skifte, var Maria ikke begyndte at minde Sara om at gå på toilettet. Sara tænkte at det skyldtes læges råd, om at være afslappet omkring uheldene, og ikke lade dem stresse. Men uanset hvorfor, passede det perfekt, for det gav Sara mulighed for, at styre helt hvor meget hun tissede på toilettet og hvor meget der kom i buksebleen. Kun når de skulle ud af huset eller før Sara fik natble på, mindede Maria hende om at tisse af.
En anden konsekvens af lækagen i Bilka, var at Maria begyndte at pakke en taske til Sara, som de altid havde med, når de var udenfor huset. Maria omtalte altid bare tasken, som ”tasken” eller ”din taske” til Sara, men der var ingen tvivl om, hvad det var, nemlig en pusletaske - Saras pusletaske. Den indeholdte et par stykker, af Saras DryNite buksebleer, en pakke vådservietter, babypudder, creme og et par ekstra bukser.
Første gang de havde gået en tur i parken, efter taskens indførelse, havde Sara været enormt selvbevidst om, at hun slæbte rundt på sin egen pusletaske, med ekstra bleer og endda tørt skiftetøj. Det var der selvfølgelig ikke andre der kunne se, tasken var en helt neutral skuldertaske, men alene tanken var nok, til at få Sara til at rødme.
Dagen før den planlagte tur til Saras faster Line og kusine Frederikke, trak Maria Sara ned at sidde i sofaen, for at snakke med hende. Sara kunne mærke at det var en ”alvorlig” dagsorden, og hun havde en lille forhåbning om hvad det kunne være.
”Jeg tænkte på, i morgen når vi skal kører hjem til Line og Frederikke… Det er jo en lang tur, du ved, og du plejer jo også at tit at sove i bilen…” Begyndte Maria lidt usikkert og fortsatte: ”Så jeg tænkte på, om det måske var bedst, du fik en af dine rigtige natbleer på? Altså bare mens vi kører altså”.
Sara jublede indvendigt. Det var præcis det hun havde håbet på hendes mor ville foreslå.
Det lykkes alligevel Sara at fastholde en seriøse mine udadtil: ”Ja mor det tror jeg også er en god idé… Det tror jeg, jeg vil være tryggest ved”
”Ja ikke? Ih altså jeg er så stolt over, at du klarer alt det her så flot lille skat!” Svarede Maria begejstret, og rodede sin datter i håret.
Hun havde tydeligvis været bekymret for, at Sara ville tage forslaget ilde op.
Sara smilede, men rødmede samtidig. Det var stadig en lidt mærkelig ros at få, syntes hun.
”Jeg skal nok pakke det hele til dig” Tilføjede Maria.
Sara var glad og glædede sig til udsigten til at skulle have en rigtig ble på i dagtimerne, men kunne samtidig også mærke, at hun var nervøs for turen. Det ville blive første gang, hun skulle være sammen med andre, end hendes mor, efter hun var startet på hendes plan. Og ikke mindst den 8-årige Frederikke, der altid havde set op, til sin ”store” kusine.
Pludselig følte Sara sig ikke så stor mere, som hun sad der i sofaen, i en halvvåd bukseble, efter en samtale med sin mor, om hvilken ble, hun skulle have på i bilen, for at holde hende tør.
Fortsæt til Kapitel 9