Her er en historie, jeg har hygget mig med at skrive i weekenden.
En infantelistfantasi absolut uden seksuelt indhold.
En dag, hvor jeg sad i skolebiblioteket for at skrive en opgave, var der én af de andre, der havde fundet en artikel nettet om en dreng på 13 år, der tissede i sengen. Der var endda et billede af ham, men der var selvfølgelig dækket for hans ansigt. Det var vist egentlig en reklame for et alarmapparat, der virkede ved at vække ham, når han begyndte at tisse.
Det havde vi vældigt sjov med, indtil en af vores lærere stoppede os, og sagde, at det ikke var noget at gøre grin med. Det var en alvorlig sag for ham, og han da håber at hans klassekammerater ikke var så barnlige, som vi var.
Nå, lidt sjovt var det da, og der fnises stadigt lidt her og der. Ved Pc’en ved siden af mig, hvor der sad tre af mine klassekammerater, syntes de bestemt, at det lignede mig.
”Hej, det er jo dig”!
”Kan I ikke se det”?
”Jo, det er dig”, fnisede de. Ha ha.
Jeg prøvede at ignorere dem, men det opildnede dem kun:
”Hey, alle sammen. Det er ham her, der er sengetisseren. Det er det altså, ha ha.”
Allerede næste dag, da jeg kom i skole, kunne jeg mærke, at der blev snakket om mig, og jeg var klar over, at et rygte var skabt.
Der var flere, der drillede mig:
”Drik nu ikke for meget. Du tisser bare i bukserne.”
Eller: ”Glemmer din mor at sætte dig på potten, inden du skal sove.”
Selv nede i de små klasser må de have hørt rygtet, for der kom to piger fra 2. og spurgte, om jeg havde ble på.
Heldigvis dukkede der snart et andet offer op, der afledte opmærksomheden fra mig, og jeg var overbevist om, at rygtet var glemt.
Nogen tid efter skulle jeg være alene hjemme og havde vennerne fra vejen ovre om aftenen. Den står på snacks og cola, og der var selvfølgelig nogen, der havde lidt rom med. Vi så film og hyggede os rigtigt og lidt vildt blev da også.
Næste dag støvsugede jeg og gjorde rent og besluttede at starte vaskemaskinen. Smed lige mit sengetøj med i maskine. Da mor kom hjem, var hun overbevist om, at det var noget, jeg havde gjort for skjule, at jeg havde tisset i sengen.
Om aftenen havde hun besøg af nogle veninder og fortalte dem, at jeg tissede i sengen efter min fest. Det skulle hun ikke fortælle andre, selv ikke, hvis det var sandt, men de snakker længe om det. De snakker både om mig og generelt om teenagere, der tissede i sengen.
Jeg fik en mistanke om, at de troede, jeg var begyndt at tisse i sengen jævnligt efter festen, men var bange for at rode mig ud i noget. Hvad skulle jeg sige: At jeg slet ikke tissede i sengen. De ville ikke tro mig, når min mor sagde noget andet. Skulle jeg sige, at det kun var én gang? Så havde jeg indrømmet at mor havde ret i sin antagelse.
Jeg valgte bare at gå ind til mig selv.
Hen på efteråret skulle vi og vores 2 parallelklasser på lejrskole i en uge. Det glædede vi os meget til allesammen. Det viste sig, at mit ry som vådligger var nået lærerværelset, for lærerne mente, det var bedst, at jeg skulle sove i sygerummet.
”Det er for din egen skyld”, sagde én, og en anden meldte ud:
”Der er lagt tisseunderlag i sengen derinde. Der er ingen, der opdager det.”
Da vi kom hjem fra lejrskole, og blev vi hentet af vores forældre ved bussen, var det ret kaotisk. Nogle havde fået flyttet deres tasker, og nogles forældre kunne ikke komme og havde aftalt med andre forældre om at tage nogen med.
Pludselig stod der en dame, som jeg slet ikke kendte og roste mig, for hun havde hørt, at jeg slet ikke havde tisset i sengen på turen.
”Det var flot, at du sådan kunne ligge tør en hel uge i træk.
En anden syntes også, det var fint: ”Og så endda, når du var så langt væk fra din mor”.
Det skulle vise sig, at den første af damerne var ansat i kommunen som skolesygeplejerske. Det fandt jeg ud af nogen tid senere, da klassen skulle til helbredsundersøgelse på skolen.
Jeg genkendte hende straks, og hun genkendte også mig. Hun skrev i min journal, at jeg led af nocturnal enuresis.
”Har du også uheld i bukserne om dagen”, spurgte hun. Det benægtede jeg.
Jeg kiggede hende over skulderen og så på skærmen, at hun skrev, at ”eleven indrømmer ikke inkontinens.”
Derefter blev jeg målt og vejet og hun fandt mig i en tabel og konstaterede, at jeg var ret lille af min alder.
Da jeg skulle gå, fik jeg en brochure med i hånden.
”Den kan du læse, når du kommer hjem”.
”Men den behøver jeg ikke”, vægrede jeg mig, men hun fremturer:
”Put den nu bare i din taske. Det kan da være, der står noget, der er værd at vide for dig.”
Mor fandt selvfølgelig brochuren om inkontinens i min taske og antog, at jeg måske oftere end hun anede, havde gjort mig våd.
”Fik du den af sygeplejersken”, spurgte hun.
”Ja”, vrissede jeg kort og var ved at være godt træt af denne misere.
”Så du fortalte hende, at du har et problem”?
Mor borede i det, og jeg blev mere og mere sur og rød i hovedet.
”Det er da ikke noget at blive rød i hovedet over. Det er jo det, sygeplejersken er der for. Det var godt, at du bad om hjælp, synes jeg. Og hun er jo professionel, så hun tænker slet ikke noget dårligt om dig. Tvært imod.”
Jeg var lige ved at liste ind på mit værelse, da hun pludselig udbrød:
”Åh, min lille skat. Mor ville også støtte dig. Tænk, at du er gået så længe med det problem, uden at jeg har været der for dig. Åh, min lille stakkel. Kom og få et knus.”
Den aften opdagede jeg, at mor havde lagt et tissestykke under lagnet i min seng uden at nævne det for mig.
Jeg fik kort efter en ny ven, Martin, i skolen, og blev inviteret med ham hjem i en weekend. Fredag aften, da vi skulle sove, lå der engangsbleer klar på begge sengene.
Jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle forholde mig. Martin var åbenbart sengevæder og brugte ble om natten, og jeg kunne ikke rigtigt få sagt, at det gjorde jeg ikke.
Jeg kunne ikke finde på noget at sige, så jeg begyndte langsomt at klæde mig af og havde til sidst ikke andre muligheder end at tage bleen på.
Jeg kunne ikke få den til at sidde ikke ordentlig, og til slut må Martin rette den til for mig. Han syntes, det var rart at kende én mere, der tissede i sengen.
”Det er i virkeligheden ret almindeligt. Det er der mange der gør! Og det gør jo ikke noget”, sagde han.
Ud på natten vågnede jeg og skulle tisse. Jeg listede ud på badeværelset og forsøgte at få bleen af, uden at tapen gik i stykker. Det kunne jeg ikke og måtte gå tilbage med uforrettet sag. Jeg besluttede at holde mig til næste morgen, men overvejede flere gange, om jeg bare skulle tisse i bleen.
Jeg kunne ikke sove, fordi jeg sådan skulle tisse og besluttede at lette trykket bare en anelse; altså endelig ikke så meget, at bleen egentlig blev våd, eller det kunne ses på farvemarkeringen foran. Det måtte da fordele sig, så det ikke kunne opdages. Det var sværere, end jeg troede. Jeg måtte virkelig koncentrere mig om at slappe af.
Pludselig mærkede jeg, at jeg begyndte at tisse. Men du godeste. Når der først var åbnet for sluserne foran sådan et tryk, var det umuligt at lukke igen, og inden længe var min ble dyngvåd, og det gik så stærkt, at bleen ikke helt kunne nå at opsuge det hele, så der kom også noget ud i sengen. Shit.
Lørdag morgen måtte jeg konfronteres med virkeligheden; den at jeg havde tisset i sengen den nat og stå op med en våd ble hængende mellem benene.
Jeg skelede over på Martins ble. Jo, den var også våd, men på den udløbne farve foran, kunne jeg se, at han ikke var nær så våd, som jeg.
Han ignorerede fuldstændigt situationen og ville straks have, at vi skulle spille computerspil. Mens han tændte for computeren, bemærkede jeg, at hans ble blev vådere og vådere. Jeg kunne overhovedet ikke se på hans ansigtsudtryk, at han stod der og tissede i bleen, mens han snakkede med mig.
En times tid efter stak hans mor hovedet ind for at se, om vi var vågne.
”Kom ind og få morgenmad. Gå nu i badeværelset og læg bleerne i blespanden og tag bad og kom så ind og spis.”
Martin ville hellere spille, men nu, hvor jeg var et fremmed sted, ville jeg hellere gøre, som der blev sagt, og pressede ham til, at vi skulle gøre det. Han satte Pc’en i dvale og sagde, at vi kunne gå i bad bagefter. Han var sulten nu.
Jeg fulgte efter ham ud i køkkenet, stadig med den våde og efterhånden noget formløse ble på. Morgenmaden stod klar. Vi satte os på bænken ved vinduet.
Det var først, da vi skulle rejse os, at hans mor opdagede, at vi stadig havde natbleerne på. Hun opdagede også, at bænken var våd, der hvor jeg havde siddet. Min vægt havde simpelt hen presset bleen.
Natten til søndag tissede jeg også i bleen; mest af solidariske grunde, men også fordi jeg jo alligevel ikke kunne få bleen af uden at ødelægge den. Og ordene om, at der var mange flere end man troede, der tissede i sengen, og at det jo ikke gjorde noget, kørte rundt i mit hoved som et mantra.
Mandag aften, da mor kom hjem fra arbejde, havde hun talt med Martins mor og hørt, at jeg havde sovet med ble på i weekenden. Hun havde derfor købt bleer til mig på vejen hjem.
Da jeg var kommet i seng, kom mor ind med en ble i hånden og sagde, at hun kunne se, at jeg ikke havde tage én på. Pakken var uåbnet. Jeg syntes ikke, det var nødvendigt, men hun trak resolut dynen af mig.
”Pjat, kom her. Løft numsen. Sådan! Snip, snip. Se, det var meget bedre.”
”Sov godt.”
Hun puttede dynen godt ned omkring mig og kyssede mig godnat, idet hun slukkede min sengelampe.
Weekenden efter var det Martins tur til at besøge mig. Det var lidt med blandede følelser, at jeg havde spurgt ham, om han ville. Hvordan skulle jeg over for Martin lade som om, jeg tissede i sengen hver nat, og samtidigt ikke styrke mor i den vildfarelse, at jeg gjorde det.
Det gik meget værre, end jeg havde frygtet. Da vi skulle i seng, kom mor ind og ville give mig ble på. Det var mega pinligt. Hun spurgte også Martin, om han skulle have hjælp, men det var slet ikke nødvendigt, forsikrede han.
”Ja, her i huset plejer der ikke at være så kvikke børn”, smilede hun til ham, mens hun fik det den sidste tape på min ble sat rigtigt.
Da hun var gået, sagde Martin, at han bedre kunne forstå, hvorfor han måtte hjælpe mig i sidste weekend.
”Du kunne da bare have sagt, at du ikke kunne selv. Jeg er ekspert i det. Da vi var på lejrskole, kunne jeg endda gøre det i mørke nede i soveposen!”
Jeg blev jo nødt til at gøre mig våd om natten, men næste morgen havde jeg fortrudt. Det havde været lettere at sige til Martin, at jeg slet ikke havde tisset den nat, og det var da enormt heldigt.
Nu var jeg nødt til at stå op med våd ble og lade som om, det var den naturligste ting i verden, og at jeg da gjorde det hver nat.
Jeg gik nølende forrest ud af værelset og mor mødte os på gangen. Hun smilede til os, mens hun så på min tydeligt våde ble. Det var første gang siden jeg var baby, at hun så mig i en våd ble!
”Nå, har I sovet godt”?
Ja, da, sagde jeg lidt for overfriskt og med knækkende stemme.
Hun begyndte uden videre at tage min ble af, og sendte mig med et klask bagi ud på badeværelset, så jeg kunne tage bad.
”Kan du selv klare dig, Martin”? spurgte hun.
Det kunne han.
En dag var uheldet ude, og en knallert kørte ind i mig på cykelstien på vej til skole. Jeg slog mig ret meget og mistede vist kortvarigt bevidstheden. Ambulancelægen ville indlægge mig til observation.
Der var kun plads på børneafdelingen. Der blev jeg tvunget i ble, fordi der stod i min journal, at jeg var vådligger. Desuden havde jeg også gjort mig våd, da jeg var bevidstløs.
Jeg blev lagt i seng og fik drop for at undgå, at jeg skulle gå i chok. Den megen væske, og måske fordi jeg var noget fortumlet, gjorde, at min ble blev våd.
TV på børneafdelingen viste kun børneudsendelser. Jeg må gerne stå ud af sengen, men jeg skulle beholde bleen på. Jeg blev også nødt til at bruge bleen, for der var travlt, og de kunne ikke komme springende, bare fordi jeg skulle på WC.
Til gengæld havde de ikke travlt, når jeg først havde besørget mit ærinde. Én af de små løb ud på gangen og jeg kunne høre, at hun meget ivrigt fortalte en sygeplejerske, at jeg havde lavet bæ.
Så kommer sygeplejersken springende og skiftede mig, dog uden at hun mente, det var nødvendigt at trække forhænget for. De mindre børn på stuen så på, mens jeg blev skiftet.
Flere børn skulle en tur ud. Jeg havde godt af at komme med. Vi skulle gå to og to med hinanden i hænderne. Jeg var stadig i ble. (Våd!) Tilbageturen foregik i en lille trækvogn. Et af de andre børn havde to sutter med. Han syntes, jeg skulle have den ene. Det ville jeg ikke.
”Det kan du godt, når du nu fik den tilbudt. Ellers blev han ked af det.”
I de følgende 9 dage huskede hele stuen personalet på, at jeg skulle have min sut, og da mor kom på besøg, syntes hun, det både det var sjovt og sødt.
”Åh, det er lige som, da du var lille. Hvor er du dog nuttet, med den sut”.
Da hun skulle gå, tog hun sutten fra sengebordet og gav mig den i munden og kyssede mig farvel.
Jeg skulle være nogle dage hos Else Nielsen på den anden side af vejen, for mor skulle arbejde om natten. Da jeg var lille passede Else mig ofte.
Mor fulgte mig over til hende, og Else og mor talte sammen, som om jeg ikke var til stede.
”Han skal i seng senest kl. 10.”
”Hvis han ikke kan sove, må han gerne få et glas mælk. Lægen sagde, at det ikke gjorde fra eller til med hensyn til, om han tisser i sengen.
Men han skal huske at børste tænder og få tisset af, inden han skal i seng.”
Hun havde pakket en taske til mig med bleer og hun havde været så drilsk, at hun havde lagt sutten i den også.
Da mor var gået, sad jeg i sofaen og bladrede i et blad. Else satte et glas mælk og nogle småkager foran mig. Så satte hun sig ved siden af mig og spurgte, hvad det var, jeg kiggede i. Hun kiggede med, og kommenterede illustrationerne.
”Det er godt nok er flot bil”, synes du ikke”?
”Prøv at se den store elefant. Der står den vejer 6 tons. Det er meget.”
Egentlig var det ret hyggeligt at sidde sådan i sofaen og læse et blad sammen, tænkte jeg.
Efter aftensmaden så jeg fjernsyn. Det var en naturudsendelse. Else kom med et tæppe med store lyseblå og hvide tern, som hun gerne ville have, jeg skulle sidde på.
”Jeg vil helst undgå, at du spilder mælk på sofaen eller sådan noget”, sagde hun, og jeg vidste godt, at hun mente, at hun var bange for, at jeg skulle tisse hendes fine sofa.
Klokken halv ti sagde Else, at jeg skulle komme med og blive gjort klar til at sove.
”Åh, ikke endnu”, brokkede jeg mig.
”Din mor sagde, du skulle være i seng kl. 10”!
”Kom med ud at tisse og få børstet tænder, og du skal også have ble på. Der var ingen pyjamas i tasken, men jeg har en natdragt liggende, der sagtens kan passe dig”.
Det var en heldragt, med knapper hele vejen ned foran!
”Du ved, jeg arbejder i genbrugsbutikken, og jeg syntes, den var så sød, at jeg selv købte den. Den vil klæde dig, tænkte jeg, straks jeg så den.”
”Den ligner den, du havde på, da du var lille, synes du ikke”?
Det måtte jeg indrømme.
Det var også den samme seng, som dengang, jeg var lille og blev passet af Else. En barneseng af den slags, der kunne trækkes ud.
Ole Lukøjelampen hang over sengen endnu.
Tisseunderlaget i sengen var meget tykkere, end det jeg havde derhjemme i min egen seng, og her det lå synligt oven på lagnet. Bamsen sad også stadigt i hjørnet ved hovedpuden.
Jeg kravler op i sengen og ville tænde lampen, men kommer i stedet til at trække i den snor, der startede spilledåsen. ”
”Ja, ja, da – men kun én gang. Du skal sove nu. Du kan lege med den i morgen, når du vågner,” sagde Else.
Hun puttede mig, og jeg fik bamsen ned ved siden af mig. Else slukkede lyset og går, men lod døren ud stå på klem.
Jeg vågnede, og ville tænde lyset, for at se hvad klokken var og kom til at trække i den gale snor. Lidt efter kommer Else ind.
”Har du tisset? Lad mig se. Bliv i sengen. Jeg har en tør ble til dig her. Du burde have en natdragt, der kan åbnes mellem benene. Det ville gøre det meget nemmere at skifte dig. Der kommer nok ikke sådan én ind til genbrug, men de kan da fås, ved jeg.”
”De foreslår vi mor i morgen, ikke?”
En dag jeg hang ud med vennerne fra kvarteret, stod vi på fortovet foran vores hus. Pludselig rottede de sig sammen mod mig og begyndte at kilde mig, så jeg først griner. Siden blev det vildere og går over gevind, og jeg kæmpede imod med tårer i øjnene, indtil jeg fik våde striber ned ad kinderne. Jeg græd.
Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men pludselig kom jeg til at tisse i bukserne. Min mor kom ud og så, at jeg havde tisset i bukserne, og at jeg sad på fortovet og græd. Jeg forklarede hulkende, hvad der var sket, men de andre nægtede det.
De sagde, jeg tissede i bukserne først, og derefter begyndte jeg at græde. Mor tog mig med ind, og jeg fik de våde bukser af og en tør ble på, også selv om det slet ikke var sengetid endnu.
Det kørte ikke rigtigt for mig. Jeg havde ustandseligt uheld af den våde slags. For eksempel sad jeg en dag og så en meget spændende film i TV. Jeg blev siddende for længe, fordi det var så spændende og ikke ville gå glip af noget. Så tissede jeg selvfølgelig i bukserne og fik igen ble på.
Jeg spiser som regel morgenmad med natbleen på og kunne derfor lige så godt tisse i den. Det var der jo ingen, der kunne se, men en morgen glemte jeg, at jeg ikke havde natble på og tissede, som jeg plejede, mens jeg spiste. Det pladrede ud på stolen og gulvet.
Mor blev lidt knotten og slæbte mig med ud i badeværelset for at få mine våde bukser af. Lynlåsen drillede, og hun tog mig med ind på sit soveværelse, lagde et underlag på sin seng og lagde mig ned på det. Igen i ble hele dagen.
Jeg må indrømme, at det også begyndte at blive hverdag for mig. Jeg mener, at jeg nogle gange tænkte, at jeg lige så godt kunne tisse i bukserne eller bleen, hvis jeg havde sådan én på.
Det gjorde jo hip som hap. Alle viste det jo efterhånden, at jeg gjorde det. Familie, venner og selv i skolen, hvor jeg nu som oftest havde ble på.
En aften blev jeg sur og umulig, fordi der var en film i fjernsynet, jeg ikke måtte se. Den var ikke egnet for mig, stod der i avisen, og mor puttede i seng, selv om klokken kun var halv otte.
Først skulle jeg dog i bad, og jeg blev noget forbavset over at se, at hun havde købt et stort gult badekar til mig. De stod på gulvet ude i badeværelset, og mor begyndte staks at fylde det, mens hun flere gange stak albuen ned i det. Sikke noget underligt noget at gøre, syntes jeg.
Jeg kom op i badet, men mor gik ikke. Hun sagde, at jeg skulle have vasket hår, og jeg fik en besynderlig hat på. Faktisk var det kun skyggen af en hat.
”Så undgår vi lettere, at vi får sæbe i øjnene, ikke”?
Hun brusede mit hår med håndbruseren og gned shampoo ind i det. Det var så pinligt, at jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, så jeg sad der i baljen og legede med sæbeboblerne. Mor så det, og smed en lille gul plastikand ned i vandet til mig.
”Du kan lege med den imens, bare du sidder roligt. Ellers får du let sæbe i øjnene.”
Netop som hun sagde det, løb der noget sæbe ind i det ene øje, og jeg peb og klynkede, og ville ikke mere.
”Vi er straks færdige, min skat. Nu skal vi bare lige skylle efter. Kan du være en stor dreng og lægge hovedet godt tilbage”?
”Hvor er du dygtig,” roste hun mig i fuld alvor.
”Så dygtig, du er”.
Nu fandt hun en vaskeklud og begyndte at vaske mine ører og på ryggen, og det var så flovt, da hun bad mig stå op, så hun kunne vaske mig mellem benene og op i revnen bagtil.
”Vi skal jo være helt sikre på at numsen er helt ren,” kommenterede hun.
Til slut blev jeg bruset én gang til over det hele og fik et stort badelagen svøbt om mig.
”Kom med. Så går vi ind og får natdragt på.”
Hun havde lagt en rullemadras på spisebordet og oven på den et stykke voksdug.
”Kom her op og læg dig. Mor får ondt i ryggen af at gøre dig klar, når du ligger på gulvet. Jeg har bestilt et puslebord som vi kan sætte op inde på dit værelse.”
Hun havde fundet et website, der handlede med sådanne ting, og også bestilt en blespand og nogle vaskefade, pudder og en større ladning bleer.
”De har også nogle fine plastikbukser. Hvad siger du til nogle med fine bamser på. Eller nogle helt blå. Nå, jeg har bestilt begge, dele til dig”, underholdt hun og fortsatte i én køre med:
”Så, kan du nu sprede benserne, så vi kan få dig helt tør dernede.”
Hun snakkede i et væk, og virkede som om, hun nød sit forehavende.
Langt om længe fik jeg bleen på skulle have natblusen over hovedet og natbukserne på.
Senere den nat faldt jeg ud af sengen. Mor fandt et gammelt tørrestativ, som hun interimistisk fik lavet om til en sengehest, men hun købte en rigtig én allerede næste dag i Babysam.
Efterhånden blev det et fast ritual, at mor kom ind om natten og skiftede min ble og underlag, hvis det var vådt. Hun havde købt nye cowboybukser til mig. To par. De havde smæk foran og seler.
”De sidder bedre på dig, når du har ble på om dagen,” mente hun, og det måtte jeg give hende ret i. Det blev mine yndlingsbukser, og jeg fik ble og smækbukserne på hver dag.
Den dag skulle jeg sove til middag, hvis jeg ville være oppe og se en ”Min søsters børn”-film lige efter aftensmaden.
Mor og hendes søskende havde arrangeret, at vi skulle i sommerhus sammen hele familien. Vi havde så meget habengut med i min onkels bil, at den barnestol, han ikke havde fået pillet ud, var eneste ledige plads til mig.
Jeg blev spændt fast i H-selen og surmulede lidt over det. Jeg var nok blevet lidt stresset over det, for jeg blev ved at sidde og sutte på fingrene, selv om mor flere gange sagde, at jeg skulle holde op.
Pludselig begyndte hun at rode i en af vores tasker og stak en sut i munden på mig. Det var ikke den sut, jeg havde fået på hospitalet. Mor havde åbenbart købt nye sutter til mig.
På stranden soppede jeg for langt ud, og måtte finde mig i at få lange, grå underbukser på, fordi det var det eneste ekstratøj, mor havde med derned til mig. Sammen med min grå T-shirt så det nærmest ud som om, det var en sparkedragt; især fordi min ble sås så tydeligt; mor havde givet mig et par blebukser af stof på uden på engangsbleen og plastikbukser udenpå igen.
Få grund af dårligt strandvejr blev det arrangeret, at mine fætre og kusiner skulle ud at sejle. Jeg måtte ikke komme med, selv om flere af de andre var meget yngre end mig. Jeg fik i stedet få lov at sidde i klapvogn og komme med ned på legepladsen med de helt små.
Jeg blev skubbet på gyngen og det kildede dejligt i maven. Nok lidt for meget, for pludselig gav maven sig, og jeg kom til at lave i bleen. Mor havde ikke nogen bleer med, og jeg måtte sidde i bæ-ble hele vejen hjem.
En morgen, da jeg kom ind i stuen i sommerhuset, havde jeg glemt, at jeg stadig havde natsutten i munden. Det var lidt pinligt, da jeg opdagede det, men prøvede at lade som ingenting og listede den ud ad munden og håbede, at det ikke blev opdaget.
Der var ikke nogen ledige stole ved morgenbordet, men min fætter sagde, at det kunne han klare. Han havde set en stol oppe på loftet og tilbød at hente den. Han kom storgrinende ned med en højstol, og desværre syntes alle andre, at det var en mægtig løsning på problemet. Hvis jeg ville have noget, måtte jeg sidde i den.
Jeg blev halvvejs hjulpet, halvvejs tvunget op i den, og der blev sat en skål med noget grød foran mig. Højstolen gjorde, at jeg sad ret langt fra tallerkenen, og jeg spildte flere gange. Det havde min moster så en løsning på. Jeg fik ganske enkelt en hagesmæk på.
Mens vi var i sommerhuset, blev dette min faste plads, og jeg havde også hagesmæk på ved alle måltider. En aften var der noget i TV, jeg gerne ville se, og begyndte at kravle ud af højstolen. Det måtte jeg ikke og blev tvunget tilbage i stolen.
Jeg ved ikke, hvor den pludselig kom fra, men min onkel kom med en sele, som jeg fik på, så jeg ikke selv kunne komme op ad højstolen og et par dage senere, da jeg nægtede at spise min broccoli, mosede min moster den sammen med en gulerod og begyndte at made mig med det.
Okay, det smagte nu heller ikke så dårligt, som jeg troede, så jeg fik faktisk spist helt op på den måde.
Næste morgen var moster klar med skeen igen og gav mig grøden på samme måde. Aftensmaden fik jeg nu før de andre skulle spise.
Moster madede mig, og mor puttede mig ind i seng, inden de andre skulle spise.
Det dårlige vejr fortsatte, og hele flokken tog i zoologisk have. Vi gik rundt og rundt, og der var ret mange mennesker, syntes jeg.
Pludselig kunne jeg ikke finde de andre, og blev helt ilde til mode. Jeg var helt alene og min ble var våd, og vi skulle have is, havde de sagt. Jeg satte mig på en bænk og gemte mit ansigt i hænderne.
Pludselig stod en ældre dame henne ved mig og spurgte, hvad der var i vejen. Jeg var flov og så ned i jorden, mens jeg fik fremstammet, at jeg var blevet væk.
Hun tog mig ved hånden og førte mig hen til indgangen, hvor min mor snart efter kom og hentede mig.
Henne hos de andre, der allerede sad og spiste deres is, gav mor mig selen fra højstolen på, så hun var sikker på, at jeg ikke løb væk igen.
I mellemtiden var min is begyndt at smelte, så mor måtte hjælpe med at holde den for mig, og ustandseligt tørre mig om munden og ned ad blusen. Desværre havde hun ikke hagesmækken med.
Inden vi skulle gå videre, tjekkede mor min ble og mente, at jeg hellere måtte blive skiftet med det samme her på bænken.
Da vi var kommet hjem fra sommerhuset, vågner jeg en nat og havde på grund af sengehesten svært ved at nå at tænde lampen og væltede derfor noget på mit natbord.
Øv, det var vandglasset og flere af mine yndlingstegneserier blev gennemblødte. Jeg gav et højlyt mismodigt klynk fra mig, bedst som min mor stak hovedet ind.
”Nå, lille skat. Er du ked af det. Nu skal mor hjælpe dig. Læg dig nu ned igen. Her er din sut. Så skal mor ordne resten,” trøstede hun.
Jeg fik ødelagt sengehesten den nat og mor købte en helt ny seng til mig over nettet. Meget hyggeligere og bedre, sagde hun. Ryglæn (kaldte mor det, men det var tremmer) med polstring og både hovedgærde og fodgærde. Indbygget sengehest, der kunne skubbes ned og trækkes op og låses i oppestillingen. Temmelig højt syntes jeg.
For at jeg ikke skulle vælte flere vandglas og fordi ”sengehesten” jo var meget højere end den gamle, fik jeg en sutteflaske stående i hjørnet ved hovedgæret; lige der hvor bamsen, som jeg havde fået med ovre fra naboen, sad om dagen.
Hun havde ved samme lejlighed fået et par natdragter af den slags, som naboen, Else, havde foreslået. Den slags, der kunne åbnes mellem benene, og så var de med fødder. De var meget behagelige at have på, og det var rigtigt, at de gjorde det meget lettere at pusle mig. Nogen gange kunne mor faktisk skifte mig, uden at jeg vågnede rigtigt.
Efter ikke at have lavet stort et par dage, blev jeg sat på en potte midt i stuen foran TV’et. Der var ikke andet end børnetime. Da jeg var færdig, kom mor og tørrede mig og gav mig ble på igen.
Næste morgen, da jeg blev skiftet proppede hun en stikpille op i mig uden at sige det, og gav mig en tør ble på. En halv time efter havde jeg lavet stort i bleen.
Mor skulle i byen en aften og en ung pige i nabolaget tilbød at se efter mig. Mor skiftede mig inden hun kom, og hun blev konsekvent kaldt ”babysitteren.”
Hun så ud til at være okay, når det nu skulle være bortset fra, at jeg vidste, at hun var yngre end mig. Jeg måtte gerne sidde lidt på et tæppe på gulvet og lege inden jeg skulle sove, forklarede mor babysitteren, men så skulle jeg i seng bag efter.
Babysitteren havde en god leg, vi kunne lege, sagde hun. Den bestod i, at hun byggede et lille tårn af klodser, hvorefter jeg så skulle vælte den. Da jeg ikke gad det mere, skulle jeg i seng.
Uheldet var igen ude, for jeg skulle lave stort og kunne ikke komme ud af tremmesengen og måtte lave i bleen. Da babysitteren så ind til mig, fandt hun ret hurtigt ud af, at jeg trængte til at blive skiftet. Det syntes jeg var pinligt, og prøver at undgå at se på hende.
I stedet lå jeg og kiggede på den fine uro, mor havde hængt op over min seng, mens jeg legede med sutten. Det var nu ikke helt let at ignorere hende, for hun var ikke så god til at skifte en bæ-ble og var meget længe om at vaske min numse ren. Det lykkedes dog endelig og til gengæld gik det fint for hende at få den rene ble på mig.
Der var nyvasket gulv overalt, og jeg måtte ikke gå på det. Mor satte mig i en kravlegård og tændte for fjernsynet. Der var Teletoppies og i mangel af bedre, så jeg det.
Jeg opdagede ikke, at jeg sad og tissede. Det gik op for mig, at det nu var mig, der tissede i bleen uden det overhovedet kunne ses i mit ansigt, simpelt hen fordi jeg slet ikke lagde mærke til det.
Den aften opdagede jeg, at mor havde flyttet min tremmeseng ind ved siden af sin, så hun bedre kunne passe mig, og en aftenen, hvor der blev tordenvejr fik lov til at komme op og ligge ved siden af hende.
Jeg kunne ikke sove på grund af tordenen og ville have min sutteflaske. Den var tom, og mor var træt og gad ikke gå ud og fylde den. Jeg klynkede og pludselig blev sutten taget ud af munden på mig og en stor, mælkefyldt bab blev stoppet i munden på mig. Kort efter sov jeg trygt og godt.
Weekenden efter kom naboerne til grill i haven. Jeg gik bare rundt i en legedragt med sut i munden. Skulle lave puha. Stod midt på græsplænen og trykkede, så jeg blev helt rød i hovedet. Jeg klemte en rigtig stor pubæ ud i bleen.
Mor kom, og jeg blev skiftet der på græsplænen. Hun knappede sin bluse op og vægtede sine bryster med hænderne, så jeg fik en mælkestråle lige på kinden, inden jeg havde fået ordentlig fat i den. Åh, det var dejligt og den varme mælk og anstrengelserne ved at sutte virkede døsende. Kort efter blev jeg lagt til at sove i en barnevogn.
Mor kunne ikke blive ved at passe mig og det gik slet ikke i skolen. Efter megen snak både med skolen og folk fra kommunen, blev en permanent pasningsordning til mig, vuggestuen for enden af vejen.
Mor kørte mig i klapvogn derhen om morgenen, og jeg var noget betuttet, da hun kyssede mig farvel. Jeg græd kun en lille smule, og en dame tog mig med ind på en stue, hvor der sad en masse andre børn på gulvet og legede.
Da jeg skulle skiftes, så jeg at de havde sådan nogle smarte pusleborde i vuggestuen. Jeg kunne kravle lige op på et af dem, og så blev jeg automatisk løftet op, så jeg kunne blive skiftet.
Nogle af de andre børn måtte gerne selv trykke på op-knappen. Det måtte jeg ikke.
Op ad formiddagen var der mad, og alle sad i højstole. Nogle af de største børn sad i stole uden bøjle foran.
Ved middagstid fik jeg ren ble på igen og blev puttet i en sele og lagt i en krybbe ude under et halvtag ved siden af de andre spædbørn.
