Denne historie er ren fantasi, ingenting som er skrevet i denne historie er sket.
Baggrundsinfo:
Søren er en ung mand på de 18 år som hurtig opdager at man ikke skal stikke næsten i ting som ikke vedrører en, især ikke når de er regeringshemmeligheder.
Historie:
Søren: ”Lorte vejr”
Jeg hadede snart alt hvad der var dansk, i dag var der lorte vejr, de bringer ikke aviser ud til den rigtige tid om morgen, så jeg stod op forgæves i dag for at hente min avis, samt alle de hemmeligheder de har gang i. De er til at få kvalme over.
Endnu engang havde jeg stået op klokken 8 om morgen, for at være en af de heldige der nakker en avis, men selvfølelig er der ingen aviser.
Søren: ”forpulede post selskab, man skulle tro alle havde rottet sig sammen”
I dag var bare en skøn dag, jeg havde hovedpine efter den druk tur jeg havde, hvor jeg både brændte en dame af og fik en lussing, samt så et mord på en person, hvorefter jeg blev jagtet af sorte regerings biler…
Jeg havde planlagt at skulle slappe af i dag og prøve at komme af med mine tømmermænd, men andre ville noget andet end jeg.
Jeg satte mig hen på sofaen og da jeg havde fået sat mig allerbedst til rette, ringede telefonen.
Søren: ”Forhelvede da også! Kan man bare ikke være i fred længere… SUK!”
Jeg var ved at være træt af at tage telefonen, for det meste var det bare telefonsælgere som ville sælge mig et multimedie cd-rom omkring hvordan man bedst kan holde en fisk levende i vandet når dens kost skulle købes ud fra hvad man får i SU…
Søren: ”Men hvad fanden skal jeg bruge det til!”, tænkte jeg
Jeg var helt arrig over tanken
Søren: ”Det jo ikke ligefrem jeg har en fucking computer, ej en gubbi som skal fodres i ny og næ… næh med den stramme økonomi jeg har for tiden, ville jeg sgu nok have spist fisken inden for samme dag jeg fik den” tænkte jeg
Jeg løftede telefonen op og ventede på respons.
Gitte: ”Hej Søren, tak for i går undskyld jeg blev så sur at jeg gav dig en lussing, jeg tænkte på om vi ikke kunne prøve igen og jeg f.eks. kom forbi i aften med en dejlig rødvin?”
Det var ikke en telefon sælger, ej min mor… hvis det var nogle af dem havde jeg nu nok alligevel smidt røret på. Men det var damen fra i aftes, som gav mig en lussing, hun hed Gitte.
Søren: ”Hej Gitte, jamen jeg troede du var utrolig sur på mig?”
Gitte: ”Nej da, jeg havde bare drukket for meget… tænkte mig ikke om… kan jeg ikke bare komme forbi om 30 min. Tid?”
Søren: ”Jamen okay da, jeg sætter noget kaffe over.”
Gitte: ”ikke nødvendigt jeg tager en dejlig rødvin med.”
Hun vidste jeg elskede rødvin, så jeg kunne ikke sige nej.
Søren: ”Okay, ses om 30 min.”
Jeg begyndte at gøre mig klar, håber da på et stabilt forhold denne gang… Men det skulle vise sig at blive noget helt andet.
__
30 min senere
__
Døren ringede, jeg gik ud for at åbne. Der stod hun i hendes mest sexede tøj.
Søren: ”Kæft hvor ser du pæn ud”
Jeg gav hende et skævt smil
Gitte: ”Du ser da heller ikke helt ringe ud selv søren, hvordan har du det?”
Søren: ”Fint, fint… har savnet dig”
Hun gik ind ad døren og præsenterede rødvinen… Jeg vidste snart ikke hvad der var pænest, rødvinen eller hende.
Søren: ”lad mig tage rødvinen”
Gitte: ”Okay så”
Søren: ”Venligst… sæt dig ned”
Jeg gik over og åbnede rødvinen, og tog den med over til bordet og satte rødvinen og 2 glas ned.
Jeg hældte vinen op i glassene og gav hende en af dem… jeg skulle til at tage en slurk…
Gitte: ”Vent lige lidt, har helt glemt noget i min taske, det er i en pose… kan du ikke lige tage det til mig, tasken står ude i gangen.”
Hun gav mig et smil jeg ikke kunne benægte, så jeg gik ud efter tasken. Imens jeg var derude var Gitte hurtig til at hælde et hvidt pulver i min drink og røre det ud.
Jeg kom tilbage ind til hende og satte mig ned, hun åbnede posen og tog en pakke ud. Det var en lille firkantet æske.
Gitte: ”Den her er til dig, men lad os skåle først.”
Søren: ”Ja lad os”
Glassene klirrede på den pæneste maner, og en stor slurk af det blev drukket.
Gitte: ”Smager det godt?”
Hun fniste lidt
Søren: ”Ja det smager fint, en god årgang…”
Jeg begyndte at føle mig lidt svimmel…
Gitte: ”Åben din gave.”
Søren: ”Selvfølgelig”
Jeg åbnede æsken op og en stor sut kom til syne…
Søren: ”Hvad fanden er dette her?”
Gitte: ”Det er til dig, din lede satan!”
Jeg begyndte at blive mere og mere svimmel… som om jeg skulle besvime.
Søren: ”Hva’ m…m…mener d…u?”
Gitte: ”Søren du er et svin, du er utro med en anden, du har ingen respekt for mig… Så nu vil jeg hævne mig. Kan du huske i går det mord du så?.. Det var et politisk mord, og regeringen mener du har set for meget, så de hyrede mig til at give dig dette sovemiddel, og sende dig til dem”
Jeg blev helt arrig og fik lyst til at slå ud efter hende, men da jeg rejste mig, faldt jeg om på gulvet.
Gitte: ”Søren, den sut betyder noget faktisk, jeg har hørt planerne om hvad de vil gøre med dig… de vil træne dig op fra bunden, og slette din hukommelse, kan du forstå det baby Søren…”
Det hele blev stille… jeg faldt i søvn.
Jeg vågnede lige så stille op, jeg havde en enorm hovedpine, jeg åbnede mine øjne og kunne se at jeg var et helt mærkeligt sted, loftet var nærmest af metal, jeg kiggede mig til siderne, jeg var fanget i en tremmeseng, jeg kiggede nedad mig selv, jeg havde en baby blå sparkedragt på, og kunne mærke jeg havde en stor tyk ble på, som jeg angiveligt havde lavet i…
Jeg var spændt fast med et kæmpe selesystem som både holdte mine fødder, ben, lår, underliv, brystkasse, skuldre, arme og hænder fast, jeg havde en stor sut i munden som var bundet fast til mit hoved, væggene var også lyseblå, faktisk samme lyseblå farve som min sparkedragt havde…
Jeg prøvede at kæmpe mig fri, men opdagede utrolig hurtigt at det var nyttesløst. Jeg prøvede at skrige, men jeg kunne ikke for den store sut jeg havde i munden. Hvad foregik der her…
Jeg lå og havde alle mulige tanker i hovedet, hvor var jeg… jeg kunne bare ikke sætte noget sammen, var som om alt jeg kendte til var et puslespil som nu var brækket i tusinde stykker…
Mine tanker blev hurtig forstyrret, en dør ind til værelset kig op og en stor dame i en hvid kittel kom ind.
Sygeplejersken: ”Godmorgen Baby Søren, ved du hvor du er?”
Jeg kunne ikke snakke, det eneste der kom ud var kun små grynt.
Sygeplejersken: ”Nå ja det er rigtigt, du kan ikke snakke… sød lille baby… Nu skal du høre, du har været vidne til noget som du ikke skulle have set, så du er spærret fast dette sted, den måde vi får dig til at glemme på hvad der er sket, er ved inden for få uger at have hjernevasket dig totalt, og havde omvendt dig til en lille baby uden kontrol over sig selv, når vi syntes at du er ved at have udtjent din straf, vil vi langsomt træne dig op igen men med en hel anden personlighed.”
Jeg fik et panisk udtryk i øjnene
Sygeplejersken: ”Ja desværre, ingen vej uden om… Nå jeg vil smutte igen nu må du have det fortsat rart i de par uger du stadig kan huske… Bare rolig vi skal nok tage os godt af dig!.. Godnat Baby Søren”
Hun gik ud af rummet, og alt lyset slukkede, det var fuldkommen mørkt herinde, ingen vinduer eller andet til at give bare let lys. Jeg var fanget.
Jeg lå og tænkte, men tanker blev hele tiden drejet på flugt…
Søren: ”Hvad sker der her”, tænkte jeg
Jeg lå og tænkte i noget tid, indtil jeg automatisk faldt i søvn endnu engang.