Når simulation bliver virkelighed

Det var en af de sædvanlige aftener, pizzabuddet var lige kommet med den daglige madration og 5 timers hård intensiv kodning var i skue. Jeg var begyndt på et nyt simulations program som nogle folk havde bestilt, hele ideen var ret perverst at tænke på. Et program hvor man oplevede sig selv i en fængslende baby rolle.

I forhold til de andre simulations programmer jeg havde lavet før i tiden havde jeg endelig kommet lidt videre i teknologien, så nu kunne man både bruge reality briller samt ved at sætte en kanyle i en blodbane direkte føle.

Jeg var meget stille med udviklingen af dette program, da denne nye teknologi ikke var set før, den havde også kostet mig en hel del penge, så meget at hvis dette gik i kage var jeg sikkert inden der var gået langt tid røget på gaden.

Jeg gik ud i køleren for at hente mig en sodavand, jeg manglede kun at lave lidt design i et rum færdig hvorefter jeg kunne tilføje den kunstige intelligens i spillet, selvom jeg ikke var til denne lyst, var jeg alligevel spændt på at teste hvordan spillet ville blive, jeg vidste det kun afhang af et par timer.

Jeg gik tilbage til computeren og tjekkede alt designet igennem, der var utrolig meget kodning og åbne variabler som den kunstige intelligens skulle overtage. Selve hele universet var at man ankom i spillet til en vuggestue og skulle være der for et ophold indtil at man blev sendt hjem, nærmest ud fra en program del hvor man så kunne afslutte.

Da jeg havde siddet og nørklet med program delen i noget tid kørte jeg programmet igennem mit valideringsprogram, skulle helst ikke have nogle kodningsfejl jo. Heldigvis kørte valideringsprogrammet 100% fejlfrit igennem og det var tid til den kunstige intelligens.

Det tog sin tid før at den havde lagt sig ind i spillet, men efter en 20 minutters tid havde den endelig fikset sig i systemet. Jeg var spændt, helt adrenalin pumpet, dette kunne trodsalt betyde min karriere.

Jeg drak min sidste tur af min nylige afhentede cola og satte mig godt til rette i stolen, da jeg havde testet det løbende havde jeg sat et drop i min hånd for at undgå ubehageligheder. Jeg satte nålen i mig og tog brillerne på.

Spændt som et lille barn havde jeg min hånd på tænd knappen som en aftrækker i en revolver kamp. Jeg tog en dyb indånding og trykkede på knappen, jeg fik straks en mærkelig fornemmelse i kroppen og følte mig suget ind igennem noget hvidt blændende lys.

Jeg følte mig pludselig levende i spillet og jeg åbnede øjnene. Jeg var helt overrasket her sad jeg i en varevogn i en 5 punkts autostol iført en flyverdragt. Adrenalinet var væk, jeg følte mig helt naturlig her, jeg følte og lignende en der var omkring de 2 år.

Foran mig i bilen kunne jeg se en dame der kørte bilen, det sneede uden for, faktisk helt smukt. Jeg prøvede at huske scenariet af hvad jeg skulle have designet, men ligesom at det havde ændret sig, sikkert på grund af den kunstige intelligens.

Alt omkring mig var fuldkommen ægte, dog selvom jeg var i min lille form havde jeg kodet programmet til at give mig selv en hvis mængde kræfter samt intelligens for at kunne nyde det. Vi kørte bare afsted og afsted som om at der var langt der jeg skulle hen.

Men da jeg følte som om jeg skulle til at lukke mine øjne stoppede bilen, jeg kiggede ud af den tilsneede rude og kunne se vi holdte ved et større parcel hus. Damen foran steg ud af bilen og kom hen og åbnede døren i min side.

Hende kunne jeg huske da jeg så hende, i samme stil med jeg havde kodet det hele, havde jeg givet hende et guddommeligt lara croft antræk, men var vel ikke nørd for ingenting.

Damen tog sin hånd hen til mig og spændte min autostol op, hun trak selerne til side og løftede mig ud i hendes arme. Hun tog nu den sut som hang i min dragt og proppede i munden på mig, som jeg helt automatisk begyndte at sutte på.

Hun smækkede døren bag sig og gik nedad mod fordøren. På vej derned lagde jeg mærke til i carporten at der stod barnevogne samt klapvogne, præcis som en rigtig dagpleje.

Vi kom ned til fordøren og damen bankede på, ud kom en dame med forstørrede bryster, utrolig høj og slank bygget, med et utrolig venligt ansigt. Damen rakte mig over til dagpleje damen, uden nogen generel debat mellem dem. Døren blev lukket bag mig og jeg blev sat oven på et bord ude i entreen.

– Hej søde, jeg hedder Ulla jeg vil være din dagpleje mor i dag. Håber vi får en skøn dag sammen, nå lad mig lige tage dit overtøj af.

Hun lynede min flyverdragt op og pillede alt overtøjet af mig. Hun stillede mig op på benene foran et spejl i min højde, jeg stod nu at betragtede mig selv imens hun hængte tøj op.

Jeg var helt imponeret over min kodning, selve den indlevelse. Alt her føltes virkeligt, her stod jeg i et par blå overalls med en Teletubbie trøje inde under. jeg drejede mig lidt til siden med lidt besvær, pga. min manglende balance evne og kunne tydeligt se min ble numse i disse bukser. Jeg rødmede lidt af situationen.

Ulla kom nu hen til mig og løftede mig op.

– Nå lille ven, hvad skal vi lave i dag, vi har hele 6 timer inden du skal hentes, du skal trodsalt også sove til middag.

Hun løftede min numse op til hendes næse.

– Puha vi har da vist en baby der skal skiftes.

Skiftes?.. kunne jeg ikke fatte, aldrig har jeg stået eller huske at have stået i sådan lignende situation før med ble på som ligefrem var beskidt. Jeg kunne end ikke mærke det, selve min form havde nok vænnet mig til det.

Hun tog mig med ind i et legerum hvor der stod et puslebord overfor indgangen. Hun lagde mig op på det og spændte bukserne af mig. Jeg kunne se at en bodystocking kom til syne som hun knappede op, så en pampers ble nu kom til syne.

jeg rødmede indvendig i denne situation, var helt ukendt for mig. men mine ydre bevægelser fremviste kun en glad baby.

Hun åbnede bleen i begge sider imens hun snakkede ukendt baby sprog til mig.

– Puha, din lille gris, du har da virkelig lavet en stor omgang til din dagplejemor. Nå men det vil jeg hurtig tage mig af og ligge en dejlig, blød, frisk ble på.

Hun tog et par vådservietter og rensede min numse og skridt godt og grundigt. Hun tog nu en ny ble som lignede en libero ble og lagde ind under min numse. Hun pudrede nu mit ble område godt og tapede den fast til min numse.

Hun tog fat i bodystockingen og knappede den fast i skridtet og tog trøjen af mig.

– Sådan der! nu er du jo klar til at komme ind og se dit yndlingstegnefilm.

Hun stak en sut i munden på mig og løftede mig ned fra bordet. hun slog mig kærligt i ble numsen og ledte vejen ind til tv stuen. Her stod der en tremmegård foran et fjernsyn, hun løftede mig op og satte mig ned i den. Hun tændte for fjernsynet hen på noget Teletubbies.

Jeg satte mig godt til rette og gloede fjernsyn og blev helt væk i det.

Da jeg havde siddet der i en del tid og set program for program, kunne jeg mærke min mave begyndte at rumle. Idet at jeg begyndte at tænke på at få noget at spise, kom dagplejemoren ind i rummet og spurgte om babyen var ved at være sulten?

Jeg stillede mig op på benene og ville sige ja, men det eneste der kom ud af munden var et eller andet volapyk sprog. Ulla kom hen til mig og løftede mig op, vi gik ud i køkkenet hvor hun satte mig i en højstol. Der blev nu sat en flaske foran mig som jeg med lidt besvær fik mine hænder fast på og begyndte at sutte af flasken.

Hele følelsen føltes naturligt, var ligesom en automatisk proces, under hele forløbet hvor jeg sad og drak, stirrede hun på mig med dådyrs-øjne alt imens hun kørte hendes hånd blidt frem og tilbage i håret på mig.

Imens jeg sad og drak kunne jeg pludselig mærke der skete noget i min ble, jeg kunne ikke registrere at min krop skulle noget, det gik simpelthen helt automatisk, jeg havde tilsynelande ikke lært at bruge min blære eller tarm endnu.

Jeg tømte flaske efter et par minutter, hvorefter hun tog flasken og satte den på bordet foran mig.

– Nå min skat, nu har du fået lidt og spise samt set noget tv, jeg tror det er på tide at du skal ud og have din middags lur. Men først må vi nok hellere få dig skiftet.

Hun smilede til mig som om jeg var alt for hende. Hun løftede mig op fra stolen og slæbte mig atter engang ind på puslebordet, hun gjorde nu samme proces som tidligere men denne gang tog hun en tykkere ble frem og puttede på mig.

Ulla gik hen til skabet og tog en natdragt frem med fødder og hænder, hun stoppede nu blidt min krop i den og nussede mig lidt på maven. hun satte en suttekæde i dragten og tog en Peter plys bamse i den ene hånd og mig over skulderen på hendes hånd i den anden.

Vi gik ud til gangen, hun tog noget fodtøj på og åbnede døren, uden for sneede det stadig blidt, hun gik op til carporten og åbnede for en barnevogn, hun trak dynen til side og spændte mig fast i sele vesten, hun lagde nu Peter plys bamsen ved siden af og puttede mig godt ind i dynen.

Ulla trak beslaget på og lukkede til med et myggenet og sagde godnat til mig. Jeg kunne høre hendes trin gå ned af gangen og døren der lukkede sig. Jeg var blevet helt forelsket i følelsen af at være en baby i denne verden, men tænkte stadig på at dagen var omme og jeg skulle ud. Glædede mig ligefrem på et punkt.

Tankerne fossede rundt i hovedet på mig og jeg faldt hurtigt i søvn suttende med sutten i munden.

Jeg vågnede pludselig som om det var et mareridt, jeg åbnede mine øjne og kunne se uden for hvad der var sne før var pludselig blevet til sorte skyer som bare fossede ned fra himlen, jeg havde en mærkelig fornemmelse i kroppen og kunne mærke jeg kraftig trængte til at blive skiftet.

Kort efter jeg var vågnet kom Ulla gående op af gangen som om der intet var galt, hun så lidt anderledes ud som om lidt ligeglad. Hun spændte mig op og løftede mig ned i huset.

Jeg vidste jeg havde kodet at man skulle blive hentet til klokken 15:00, jeg kiggede på uret som var i gangen, den sagde at klokken var 16.31. Jeg undrede mig meget, jeg blev pludselig løftet op og lagt inde på puslebordet uden at hun som så meget smilede til mig, hun trak alt tøjet af mig samt bleen og puttede en ny en på mig.

Jeg havde en helt mærkelig fornemmelse i kroppen, jeg følte jeg havde mistet en del af mine kræfter, jeg var pludselig ikke så stærk. Hun satte mig på gulvet, jeg prøvede at rejse mig op men mine ben kunne ikke holde mig, så jeg landede på min bagdel.

Hun løftede mig op og satte mig ind i tremmegården igen, hun satte sig overfor mig i sofaen og så noget fjernsyn, jeg havde en fornemmelse af at noget var galt, jeg måtte ud. Jeg havde heldigvis installeret et hånd knap som man kunne trykke på når man ville ud.

Jeg trykkede på den, men intet skete, Ulla kiggede pludselig hen på mig.

– Baby, da der er alt for meget sne ude og da din mor kørte ud for at hente dig, kørte hun galt på grund af snefygning. dvs. at du nu for altid skal være her, kun her, for altid min lille baby. Hun fyrede en form for hysterisk grin af.

Jeg blev helt skræmt jeg prøvede at rejse mig op for at komme ud af tremmegården, men udover at tremmegården var over 1 meter højere end mig med udstrakte arme kunne mine ben end ikke holde mig oppe. Jeg begyndte nu at græde for livet løs, men intet hjalp, jeg var fanget. Jeg prøvede at kæde det hele sammen for at finde en udvej, men jo mere jeg tænkte jo flere problemer havde jeg med at samle mine tanker.

Jeg følte mig pludselig helt lammet, som om jeg ikke vidste hvordan jeg skulle bevæge mig, snakke eller tænke. Jeg begyndte at græde og græde, men jo mere jeg græd lød jeg mere og mere som en baby.

Jeg kiggede ud af vinduet, skyerne var helt sorte, dette måtte være et mareridt. Men det var det ikke. Jeg var fanget der for evig tid.

Hvad kan man lære af denne historie?
Husk at opdatere dit antivirus program, lige pludseligt laver den ged i dine programmer og spil.