Mit første møde med offentligheden i ble, - som voksen (M)

I torsdags var mit første møde med offentligheden i ble og jeg har fået lyst til at beskrive det.

For ikke særligt lang tid siden blev jeg kontaktede af en fyr herinde fra. - Jeg vælger ikke at opgive navnet, han må selv vælge om han vil stå frem.

Snakken faldt helt naturligt på vores forskellige oplevelser, herunder om vi hver især har mødtes med andre ligesindende og offentligheden. For ham var svaret “ja” til begge, for mig var svaret “nej”.

Vi blev ret hurtig enige om at mødes på et tidspunkt, og det krævede lige at jeg fik anskaffede mig en bodystocking.
Mandag kom resultatet af den længe ventede dag hvor jeg havde været modig nok til at bestille en bodystocking. - Den havnede nemlig i postboksen.

Ret hurtigt blev vi enige om at mødes og gå en tur på Kastellet og omenegen.

Da klokken var ca. 12 tog jeg min ble og bodystocking på selv om vi først skulle mødes på Østerport station kl. 16, men jeg var simpelthen så spændt.

I rigtig god tid kommer den første forhindring jeg skulle overvinde, at gå ud af døren med ble på. - Kan man se den? eller høre den? er den på nogle måde synlig?. Selvom jeg havde tjekkede mig flere gange i spejlet og min jakke er lang kunne jeg ikke lade vær med at tænke sådan. Jeg overvandt forhindringen og gik ud, ned af trapperne og ud på gaden.

Hele vejen fra mit hjem og til svanemøllen station kørte min hjerne rundt i om nogle kunne se den. - Og hvad nu hvis jeg mødte nogle jeg kender? Selvom det er ekstremt sjældent at det sker, København er jo alligevel ret stor.

I toget stod jeg i en af midtergangene og jeg blev endnu mere bevidst oppe i mit hoved om at jeg havde ble på.

I god tid havner jeg på Østerport og går lidt rundt og nyder hele seancen. - At noget kan være så skræmmende og pirrende på samme tid.

Kl. ca. 5 minutter i 16 (vi skulle mødes kl 16) lyder en bekendt stemme. “Simon”? OMFG!!! der står en af mine gamle studiekammerater og her står jeg med ble. Snurren i hovedet og hjertet helt oppe i halsen. Tankerne flyver. - Hvor længe er hun her? Kan hun se eller høre min ble? Hvad nu hvad nu hvis ham jeg skal mødes med kommer, hvordan fanden klarer jeg lige den? Kan jeg sige at det er en ven? - Nej det vil nok skimme ret meget i gennem at han ikke kender mig. Hmmm kan jeg få det til at lyde som en date?, - Jeg er biseksuel og selvom ikke særlig mange ved det, er jeg der i mit liv at det ikke gør mig noget hvis folk finder ud af det, og jeg ved at hun vil acceptere det og ikke på nogle måde fordømme. Nej det kan jeg heller ikke rigtigt for det er det jo ikke, det er kun et møde. FUCK. Heldigvis skal hun hurtig videre og samtidig er ham jeg skal mødes med forsinket.
Det obligatoriske goddag og farvel kram var noget skræmmende, - hvad nu hvis hun opdager det?

Mit møde kommer og vi går ned mod kastellet og går vores tur.
Under turen er det både fedt at gå med ble udendørs og snakke med en ligesindede om det, samtidig med at det også er pirrende og skræmmende.

Tisse ja det skal man meget når man ikke har gjort det siden klokken 12 og jeg var også nød til at tisse i bleen under vores gå tur. - Det er ikke sidste gang jeg tillader mig den oplevelse, - at tisse i en ble i offentligheden.

I toget stod jeg og tissede færdig, men min ble lækkede også. Så for satan. Jeg fik stoppede strømmen og heldigvis var det ikke synligt på grund af min lange jakke. Lige hvorfor den lækkede ved jeg ikke for det har jeg aldrig prøvet før. - Ja skæbnen ville åbenbart at det skulle første gang jeg var i offentligheden.

Vi havde en rigtig hyggelig aften og der er lagt nogle grundsten for et venskab som ikke kun omhandler bleer da vi har nogle interesser som er fælles eller ihvertfald lugter lidt af hinanden, - altså interesserne og ikke os.

Det var alt for mig:)
Jeg lægger op til at andre også fortæller om deres første gang i offentligheden i ble, som voksen.
simonss

1 Synes om

Fin beskrivelse. Må indrømme jeg aldrig har svunget mig så langt op i spændingsniveau. Jeg mener, hvis folk opdager jeg har ble på, så tror de vel bare jeg er inkontinent. Og det kan de vel så bare tro. Men jeg kan fint forstå at ikke alle ser så afslappet på det.