Min indlæggelse på hospitalet

Dette er en virkelig historie, om mine oplevelser da jeg blev indlagt pga. mistanke om infektion efter jeg var blevet opereret i benet.

Omkring denne tid, sidste år (6. januar, for at være præcis) fik jeg opereret en knoglevækst ud af mit venstre ben og kom derefter hjem og bo hos mine forældre indtil jeg kom til hægterne igen. Det betød selvfølgelig at jeg ikke havde mulighed for at bruge ble, selvom det om nok havde været det mest praktiske…

Cirka en uge efter, vågnede jeg med feber og smerter, så min mor kørte mig til deres læge (og min gamle læge), som tjekkede mit infektionstal. Det var ikke meget højt, men dog stadig højt nok til at han sendte mig til skadestuen, så vi kørte hjem og pakkede min taske og kørte så afsted til skadestuen. Jeg kom til ret hurtigt, og kom ind og ligge i et undersøgelsesrum, hvor sygeplejersken så spurgte en masse spørgsmål og gik igen. Efter lidt tid kom der så en anden sygeplejerske og tog blodprøver. Et lille stykke tid efter blev så flyttet til en anden stue, da de skulle bruge den jeg lå på.

Kort efter kom der en læge ind og snakkede med mig og undersøgte operationssåret. Han kunne ikke umiddelbart se noget galt, men sendte mig op for at få taget røntgenbilleder. Efter lidt mere ventetid på en kold gang udenfor rummet med røntgen maskinen, som blev fordrevet ved at snakke med min mor, og chatte på min iPad (Og holde mine venner underrettet om situationen). Jeg fik endelig taget de billeder og kom tilbage til skadestuen, nu i et tredie, meget mindre rum, hvor der så var lidt mere ventetid. Så kom lægen så ind igen og fortalte at han ikke umiddelbart kunne se noget, men for en sikkerheds skyld blev jeg indlagt til behandling med antibiotika i drop.

Så der kom en sygeplejerske ind og lagde drop I min højre hånd, da min venstre hånd havde et stort blåt mærke efter droppet fra operationen ugen inden. Det tog et par forsøg men lykkedes. Det blev så renset med saltvand, hvilket var koldt, føltes mærkeligt og gjorde en lille smule ondt. Derefter satte hun en pose til med antibiotika, som ville tage en halv time om at tømmes.

Mens jeg så lå og ventede kom min far med nogle ting jeg havde glemt (høretelefoner eller sådan noget, kan ikke lige huske det). Jeg var ved at være ret sulten, så vi spurgte en sygeplejerske om jeg kunne få noget mad. Det eneste de havde var noget youghurt, hvilket jeg takkede ja til. Det var ikke meget, men det hjalp lidt.

Da posen var tomt, fik jeg taget slangen fra og renset droppet igen. Derefter kom jeg op på en enestue. Med mine forældres hjælp “flyttede jeg ind” (FIk strøm til min bærbar, pude under benet, osv.), og bestilte aftensmad fra afdelingens menu. Mine forældre sagde så farvel og ønskede mig god bedring, hvorefter de tog hjem, da deres hund var alene hjemme.

Kort efter kom aftensmaden, og tre glas med vand og saft, derefter kom der dessert (Kan ikke huske hvad), hvortil der var et glas vand og et glas appelsinjuice. Jeg tilbragte derefter tiden indtil sengetid med endnu en gang antibiotika, samt chatte og se TV og film på computeren, der var også et par besværede og smertefulde ture til toilettet, som lå et stykke nede af gangen, hvilket var temmelig upraktisk da jeg ikke kunne støtte på det ene ben og ikke havde vænnet mig til krykkerne endnu. Der kom en sygeplejerske og tjekkede min puls og blodtryk. Jeg blev også bedt om at tage min temperatur, hvilket skulle ske med termometer i numsen. Heldigvis fik jeg lov til selv at klare det (40° i feber).

Da det var ved at være sovetid, kom sygeplejersken ind til mig med en kolbe, så jeg ikke skulle ud af sengen i løbet af natten. Det tog mig en del tid at tage mod til mig, og først da sygeplejersken var på vej ud af stuen, fik jeg taget mig mod til, og nævnte at det var lidt pinligt, men jeg havde problemer med at lægge tør om natten (Hvilket ikke er helt sandt, men jeg havde brug for en ble for at slappe af, så det var kun en lille hvid løgn). Hun var meget venlig og sagde at det da ikke var spor pinligt og spurgte hvad jeg normalt brugte, hvortil jeg svarede “tape bleer”.

Hun gik så og kom tilbage med en Tena Super Medium og en eller anden bukseble, og spurgte hvilken jeg ville foretrække, da jeg valgte tape-bleen spurgte hun om jeg havde brug for hjælp til at tage den på, og om jeg skulle tjekkes i løbet af natten. Jeg svarede nej til begge dele. Jeg tog så bleen på efter hun var gået og gik så så lidt TV og drak de et af de to glas vand jeg havde fået til natten, da jeg havde fået besked på at holde mig vel-hydreret tidligere.

Bleen var allerede lidt våd da jeg lagde mig til at sove omkring kl. 23. Lidt senere, nok omkring kl 2-3, vågnede jeg med et sæt (formentligt fra en drøm, eller pga feberen) og var ret omtumlet, jeg skulle tisse, så gjorde det i bleen, som nu var temmelig våd, så jeg trak i snoren. Efter et par minutter kom nat sygeplejersken og kiggede til mig, jeg sagde at jeg nok havde brug for en tør ble. Hun hentede så en Tena Super Large, hun spurgte om jeg havde brug for hjælp, hvilket jeg svarede ja til, da jeg på det tidspunkt stadig var temmelig omtumlet og havde det skidt.

Så hun gik i gang med at tage den våde ble af mig og gav mig den nye på, og hvis jeg skal være helt ærlig, så var hun elendig til det. Efter hun var gået, rettede jeg på alle tapesne, så bleen sad rigtigt, ellers var sengen nok blevet våd. Derefter lagde jeg mig så til at sove igen.

Jeg vågnede igen kort kl. 6 hvor den samme sygeplejerske kom og satte antibiotika til mit drop, som igen skulle renses først. Hun var ikke nær så blid som sygeplejersken på skadestuen og aftenen før, så der blev trykket godt til på sprøjten, AV!. Jeg faldt i søvn igen kort efter og vågnede så igen en halv time senere da posen med antibiotika var tom, og fik fornøjelsen af endnu en rensning af droppet (AV!). Derefter faldt jeg i søvn igen indtil omkring kl 8, hvor jeg vågnede af at jeg var dårlig, jeg trak i snoren og skyndte mig så til vasken for at kaste op. Der kom stadig ikke nogen efter hvad der for mig føltes som minutter, men nok nærmere var et halvt minut, så jeg rakte op og trykkede et par gange på tilkalde knappen ved siden af vasken.

Det jeg ikke vidste var, er at to (t)ryk slår alarm, så der kom 5-6 sygeplejersker løbene til min stue, hvor jeg hang over vasken, kun iført en våd ble. Pinligt! Men det bekymrede mig som sådan ikke, da jeg havde andre problemer. Nogle af dem gik så, mens resten hjalp mig tilbage i sengen, hvilket jeg ikke kunne selv med mit ben, uden krykker. Jeg fik så en bakke, en rulle plastikposer og en pakke vådservietter, hvis det skulle ske igen. Derefter fik jeg målt puls og blodtryk, og tjekkede igen selv temperatur, puls og blodtryk var fint, men jeg havde stadig feber. Jeg fik også tilbuddet om morgenmad, men hun forstod godt at jeg afslog. Da de var gået tissede jeg i bleen og lagde mig til at sove igen.

Da jeg vågnede igen omkring kl 11 og satte mig til at se lidt TV, lidt efter tog jeg bleen af og brugte nogle vådservietter til at vaske mig, og kom det i en plastikpose som jeg så kastede over i skraldespanden ved døren (Pletskud!). Da rengøringsdamen senere kom og gjorde rent og tømte skraldespanden, kiggede hun lige en gang på mig da hun opdagede hvad der lå deri. Jeg smilte bare til hende og lod mig ikke mærke af det, selv om det var lidt pinligt.

Omkring kl. 12 var der frokost, og omkring kl. 13 kom der en sygeplejerske og tog blodprøver. Lidt senere kom der så en læge, som sagde at blodprøverne ikke tydede på infektion, men blot influenza, de ville kontakte mig hvis de nye blodprøver tydede på andet, jeg ville derfor blive udskrevet samme eftermiddag.

Kl. 16 kom mine forældre og hentede mig og så kørte vi hjem til dem.

Jeg blev hos mine forældre endnu en uge, på det tidspunkt kunne jeg nogenlunde komme rundt, og havde vænnet mig til at bruge krykkerne. Min mor havde kommet en masse mad i min fryser, som jeg kunne varme, så jeg kunne klare mig et par dage (Mødre tænker da også på alt :slight_smile: ). Efter endnu en uge var jeg tilbage på arbejdet, på krykker. Det tog halvanden måned før jeg var fri af krykkerne.

I dag mærker jeg næsten ikke noget til det, bortset fra hvis jeg har gået meget på trapper, eller kommer til at sidde dårligt.

Jeg tjekkede her til aften min E-journal, efter at have læst denne tråd, hvor jeg opdagede at det med bleerne var blevet noteret:

14-01-2012 Sygeplejenotat ... vådligger. Fået tapeble. Ønsker IKKE at nv skifter den inat, er blufærdig over det
14-01-2012 Sygeplejenotat bleen skiftet , var meget våd.
5 Synes om

Meget fin beretning fra det virkelige liv :slight_smile:

Ja, super fortælling! Flere af dem, tak :slight_smile: