19. december - 4. Søndag i advent
Det er søndag, og både Anton og Mille vågner nogenlunde samtidigt, og da de ikke ved hvad klokken er, eller har lyst til at vække deres forældre, beslutter de sig for at gå nedenunder, for at se lidt tegnefilm, inden de skal spise morgenmad, de glemmer dog at skrue ned for lyden, så der går ikke ret længe, inden de får selskab af Maya, som også er vågnet, og hvis der havde været mere juleguf til overs, så ville de 3 børn hurtigt, med sikkerhed ikke længere have mere plads til morgenmaden.
Hvad børnene ikke ved, er dog at det ikke kun er Maya, der hørte fjernsynet, så imens de har hygget sig foran fjernsynet, så har de voksne, sørget for at morgenmaden står klar inde i en af de mange spisestuer, denne gang en med udsigt ud til haven, hvor man kan se små dyrespor i den nyfaldne sne, og da Maya, Anton og Mille får løsrevet sig fra fjernsynet og overgivet sig til sulten, ser de, at der er dækket op til 7 personer, og knapt har Mille fået talt efter, før hun hører en velkendt stemme bagfra “Godmorgen smukke” lyder det nemlig fra hendes far, og Mille bliver ellevild og springer derfor op i favnen på ham, hvilket gør at hendes natbluse bliver trukket op, og kanten af hendes nat ble, nu bliver synlig for Anton og Maya, ja for alle der er til stede i spisestuen, “Hvor har jeg bare savnet dig” siger hun, og virker fuldstændigt til, at hun har glemt alt om, at der er noget der hedder morgenmad. Maya siger dog ikke noget til bleen, ikke endnu i hvert fald, men vælger at “vække” Mille fra hendes nyfundne “rus”, og spørger "Skal vi ikke spise?" hvortil Mille kigger hendes far i øjnene, og siger "Jov, lad os det" inden hun hopper ned, og sætter sig ved bordet en lille smule pinligt berørt, for hvor meget har Maya mon set?
Morgenmaden bliver spist, og der bliver snakket lystigt bland både store og små, om alt hvad der er sket, og oplevet. Milles far ankom sent lørdag aften, efter Mille og de 2 andre børn var gået i seng, så han og de andre voksne, sætter særligt pris på den friskbryggede morgenkaffe, og fortryder en lille smule, at de ikke havde fulgt børnenes eksempel, og var gået lidt tidligere i seng, men ved også at det ikke kunne have været anderledes, da Milles far jo ikke bare selv kunne låse sig ind, eller finde vej til Mettes og hans soveværelse, og hvis han først var kommet i dag, ville de ikke kunne komme tidligt afsted til dagens begivenheder, de skal nemlig ud og kigge på ski og skistøvler, men det er nogen de lejer, ellers havde de købt dem med hjem i går.
Efter morgenmaden, får børnene lov til at sætte sig tilbage i sofaen og se lidt mere morgenfjernsyn, og her tager Maya mod til sig, og stiller spørgsmålet “Hvorfor har du ble på Mille?” hvorefter Mille hurtigt får bekræftet, at Maya nu kender hendes hemmelighed, ligesom Anton. “Deet… Det er fordi jeg er begyndt at tisse i sengen når jeg sover, og nogen gange i bukserne om dagen også” svarer Mille efter at have besluttet sig for at tage chancen, og håbe på at Maya er forstående, og ikke synes at hun er klam og ikke længere har lyst til at være sammen mere. Maya har dog allerede set, hvordan Mille reagerede på hendes spørgsmål, og lytter derfor grundigt efter, og afslører så sin egen hemmelighed, for Maya tissede nemlig i sengen indtil hun var 6 år, så ligeså hurtigt at Mille blev bekymret, bliver hun igen glad for at høre at Maya, absolut ingen grund eller lyst har til at drille Mille med hendes bleer, og fordi Anton hører Mayas historie, beslutter han sig for, at han lige så godt, også kan afsløre sig selv.
“Så er det derfor i ikke skulle på toilettet, da vi var ude at skøjte i går, og ikke slog jer så meget, da i faldt på isen” siger Maya, som brikkerne til hendes mystiske undren, endeligt falder på plads, “Det giver jo så meget mening, og så er der jo ingen ulemper ved skidragterne, Hvor er i altså heldige!” fortsætter hun “Heldige? Hvad mener du?” spørger Mille, “Ja altså at i bare kan få ble på, og så ikke skal stresse rundt efter et toilet eller kæmpe med lynlåsen, eller springe fra i køen til skiliften, fordi det lige præcis nu er blevet tid til at tømme blæren” uddyber Maya “Du kan da bare få en af vores, hvis du mener at det er så fedt?” siger Mille sådan lidt udfordrende, for selvom Maya lige har fortalt hende, at hun kun lige selv har smidt bleen, så tror hun ikke helt på det, før hun også har hørt det fra Mayas mor, eller selv har set Maya iført en af Antons eller Milles bleer, ja man kan vel godt kalde det for en af deres bleer, sådan som de konstant låner fra hinanden, nat og dag.
“Du tror måske ikke på mig?” lyder det fra Maya, der godt har fanget undertonerne fra Mille. “Betyder det at du vil have ble på i dag, når vi skal stå på ski?” spørger Mille, “Ja, hvis jeg altså må!” svarer en selvsikker Maya, “OK, så spørger vi sammen” siger Mille, fast besluttet på at det skal være sådan… “Kom” siger hun imens hun tager Maya i hånden, og rejser sig op fra sofaen, for at finde deres forældre, heldigvis går der ikke lang tid før de finder dem, de skulle bare følge deres næser og gå efter lugten af kaffe, “Mor?, Må Maya ikke få en af mine bleer på, inden vi skal ud og stå på ski?” spørger Mille, og det var heldigt at Mayas mor netop havde sat kaffekoppen fra sig, for ellers ville der have været stor risiko for at hun fik den galt i halsen, “Hvad går det lige ud på?” når Mayas mor lige at spørge, inden Mette kan nå at svare, så nu er det 2 spørgsmål, som Mette kan svare på, “Ja, det er selvfølgeligt lige så meget din beslutning, men Mille har her i december, fået problemer med at kunne holde på vandet, både dag og nat, og da det har været nogle lange rejser, og et ukendt land, i forhold til lokalkendskabet til toiletter mv. Så har Anton ud over Mille også haft ble på om dagen, siden vi kom her til Norge, men lad os høre Maya, hvorfor er det at du vil have ble på? For jeg tænker da ikke at det kun er Milles idé…” lyder det fra Mette, som skiftevis har henvendt sin tale mod Mayas mor, og så nu Maya selv. “Joo, deet…” begynder Maya, “kom nu, du kan godt” lyder det fra Mille, idet hun igen tager Maya i hånden, “Det er fordi det er så besværligt fra skidragten og toiletbesøg, og så vil det være rart, at det ikke gør så ondt, hvis jeg falder på rumpen, ligesom Anton og Mille” svarer Maya, nu en smule mere selvsikkert, også selvom hun stadig ikke helt, tør se sin mor i øjnene.
“Hvis du selv kan klare dig, så ja, men hvis vi skal til igen at have våde bukser eller seng, når vi kommer hjem, så er det ikke længere noget du selv kan vælge, så er det mig der vurderer behovet, også i skolen…” lyder det fra en ikke helt så begejstret mor, og straks Maya hører hendes mors svar, kigger hun op med fornyet glæde i øjnene, “Tak mor og tak Mette, hvis altså det er OK?” udbryder hun, “Ja, det tror jeg vistnok det er, hvad siger du Gitte… Er det samme slags bleer til alle 3, fra nu af?” spørger Mette, “Ja det synes jeg da er rimeligt, men når nu hverken Mille eller Anton, selv skal stå for deres bleskift, så synes jeg det er ligeså rimeligt, hvis vi skiftes til at tage os af Maya, ellers tror jeg hurtigt det kan blive for dyrt, bleerne skal bruges, og ikke leges med” svarer Gitte, hvortil Mette svarer “Det er en aftale, men så starter vi altså nu, så hop ovenpå tøser, jeg kommer så snart, jeg har drukket den sidste tår kaffe” og med den overraskende besked, ikke mindst for Maya, drager Mille og Maya ovenpå til Milles værelse, imens har Anton stået og smug lyttet, og kan ikke være mere glad på pigernes vegne, han havde nemlig heller ikke troet, at Maya ville få lov, for det er jo ikke noget man normalt spørger om.
Da Mille og Maya kommer ind på Milles værelse, og kun lige har fået lukket døren, siger Maya “Tak for hjælpen, jeg troede ikke det ville være så svært at spørge om, jeg har faktisk savnet det lidt, altså at have ble på, det er svært at forklare, men bare sådan trygt og rart”, Mille når kun at svare med sit smil, idet døren igen går op, og Mette træder ind, “Det er vist også på tide, at du kommer ud af nat bleen min skat, skal vi tage dig eller Maya først?” spørger hun Mille, “Jeg tror godt jeg kan vente, og bleen også, så jeg synes at Maya skal til først” svarer hun, “Jamen så er det jo din tur Maya, det er herude det foregår, hop du bare op på bordet, som henter jeg lige nogle bleer” siger Mette, og går hen til Antons værelse, hvor hun henter nogle af hans nat bleer, for hvis det skal være blødt at lande på rumpen, så er det en tyk ble der skal til, og netop som hun når hen til døren, kommer Gitte op ad trappen med Anton i hånden, “Det er Antons bleer vi starter med, så vi skal jo nok ud at købe nogle flere” siger Mette til Gitte, som ingen indvendinger har, og finder 3 bleer frem, og giver de 2 af dem til Mette.
** I mellemtiden på Milles værelse **
“Hvad skal din mor?” spørger Maya, “Det ved jeg ikke…” svarer Mille
Ventetiden er heldigvis kort, og før Mille eller Maya får gættet, hvad Mette skulle, vender hun tilbage med de 2 bleer i hånden, “Hvis det skal være blødt, så skal det være tykt” siger hun til pigerne, som bare have regnet med at det skulle være, nogle af Milles tyndere bleer, men hverken Mille eller Maya, tør sige noget, af frygt for at aftalen så bliver lavet om. Ikke længe efter Gitte og Anton har indfundet sig nedenunder igen, kommer Mette også ned med Mille og Maya, de bliver alle 3 iført deres skidragter, og sendt ud i haven for at leger lidt i sneen, indtil de alle sammen skal afsted, der er nemlig lige lidt planlægning, som de voksne skal have på plads.
“Nå hvordan er det så at være tilbage i bleen?” spørger Mille, lidt drillende Maya om, “Det er lidt underligt, for det er som om de her bleer, lige er en smule større, men jeg er jo så også vokset lidt siden, men det skal nok blive sjovt, at stå på ski i dag, jeg mener endnu sjovere, nu hvor vi ikke skal forlade køen eller stresse rundt efter toiletterne” svarer Maya, og det varer ikke længe, inden dagens første sneboldkamp er startet og afgjort. Vinderen blev dem, der havde det sjovt, hvilket vil sige dem alle 3, de stoppede kun fordi, legen var ved at blive lidt for vild, og ingen af dem, havde lyst til at komme til skade, i hvert fald ikke før, de har alle 3 har være ude og stå på ski.
Imens de har fået sat sig på udendørs bænken, kan Maya heller ikke undgå at lægge mærke til at det også er nemmere at holde bagdelen varm, men tænker på om det også gælder, når først bleen er blevet våd, det må tiden jo vise, og som hun nu har forstået det, så er det ikke engang hende selv, der kan afgøre om bleen skal skiftes, og en grum tanke underslipper hende, “Hvad nu hvis vi ikke kun skal tisse?” spørger hun bekymret Anton og Mille, “Det har jeg ikke lige tænkt på…” siger Mille, “I tror da vel ikke at?” begynder Anton, “Nej, det kan de vel ikke finde på, kan de?” prøver Mille at svare.
“Kom i bare indenfor, og få varmen lidt, inden vi skal ud og handle ind, nu hvor vi har bilen med, og ikke behøver at slæbe på det hele” siger Mette, fra døren som hun har åbnet ud til haven. Børnene kommer med det samme indenfor, men uden at der bliver sagt et ord, det er ligesom om de ikke tør stille spørgsmål, eller har andre ting de har lyst til at snakke om, så imens de venter ude i forhallen, har de sat sig på trappen, og igen afprøvet pudeeffekten af deres bleer. Da deres forældre kommer ud i forhallen til dem, rejser de sig op, helt synkront, ja nærmest som om de var de 3 (ble)musketerer.
Da de kommer udenfor, er det til synet af en bil de ikke har set før, "Ja vi tænkte at det var en ide at leje en 7 personers bil, nu hvor vi skulle holde ferie sammen, " siger Mette, “Ja vores egent, holder trygt og venter på os, hjemme i Danmark” siger Milles far, og uden at der rigtigt er nogen der tænker over det, så ender de 3 børn på bagsædet ved siden af hinanden, med Anton i midten, og selerne godt spændte, og før de ved af det, så er julemusikken startet, og bilen startet med kursen mod indkøbscentret, og da bilen efter små 10 minutter, igen standser er det 3 børn, der med nervepirrende følelser kravler ud af bilen, efter at have fået en hånd, med at åbne bildørene til bagsædet, Milles far har nemlig ikke fået slået børnesikringen fra, til alle de voksnes store morskab.
Inde i centret skal de have købt ind til aftensmaden, og købt nogle flere vådservietter, og da de kommer forbi rækken med bleer, kan de ikke lade være med at snakke om, hvor billigt bleerne er i Norge, uden dog at købe nogen, men alene det at ordet “bleerne” blev sagt offentligt, har fået temperaturen til at stige hos Anton, Maya og Mille, som ikke kan undgå at blive pinligt berørt, af deres forældres delvist sjove, men også seriøse bemærkninger. For det er nemlig billigt i Norge, så billigt, at de helt klart tænker på at købe bleer med hjem til Danmark, når altså de lige har fundet dem som de skal bruge.
Snart er bilen blevet pakket, med det som der er plads til i bagagerummet, og bilens kurs nu er sat mod skiløjperne, og skiudlejningen, og fordi der ikke blev købt nogen bleer, er de 3 børn nu tilbage til deres normale, snaksalige selv, og er nu begyndt at synge med på julesangene, som bliver spillet over bilens lydanlæg. Og inden de får set sig om, har de fået ski og skistøvler, og skal nu hen til noget undervisning, og selvom Maya er vant til at stå på ski, føles det alligevel en smule anderledes, fordi hun denne gang skal stå på ski, iført sit ski tøj, og specielle beklædning i form af den tykke nat ble.
Tiden nærmest flyver afsted, og knapt er de blevet færdige med undervisningen, før de er på vej op af bjerget, godt hjulpet af ski liften, og som ventet viser bleerne deres fordele, efterhånden som de sammen tager turen op og ned af bjerget, igen og igen, uden behov for at forlade deres plads i køen, eller holde nogen unødvendige pauser, og kun da de er ved at skulle afvikle dagens sidste tur, sker det som de har frygtet, liften går nemlig i stå og børnene sidder fast, om det er nerverne eller kulden, det vides ikke, men Mayas mave begynder at give lyd fra sig, og det er vist ikke sulten alene der er ved at melde sig. “Mille” siger Maya stille, “Det… Det varer nok ikke længe…” forsætter hun “Det er ellers en fin udsigt heroppe” svarer Mille “Jeg tror ikke det er liften hun tænker på…” siger Anton, som har set Mayas tiltagende anstrengelser, og snart går det også op for Mille, hvad det er Maya snakker om.
Imens de hænger oppe i luften, får Anton, Mille og Maya snakket om hvad de skal gøre, og ender med at aftale, at det skal være en fælles oplevelse, så alt hvad Maya skal igennem, vil de andre solidarisk også eftergøre, før eller siden, de 3 er nærmest blevet fællesvenner, og ønsker ikke at der skal være nogen hemmeligheder imellem dem, eller noget som kan blive bruge imod dem, uden selv at dele risikoen.
Pagten er kun lige blevet indgået, da liften igen bevæger sig, det sidste stykke mod toppen, nu skal Maya efterfulgt af Anton og Mille, udføre den svære disciplin, som det er at stå på ski, uden at bruge bleen til noget ingen af dem egentligt har lyst til. Det går bedre end forventet, og på ingen tid, er de halvvejs i mål, men af uvisse årsager, snubler Maya på målstregen, måske fordi hun får bremset lidt for hurtigt, og derfor bliver ramt af Mille og Anton bagfra, så de alle 3 for sidste gang i dag, er nede og smage lidt på sneen, altså den del hvor de er glade for, at have fået deres medbragte puder på, så det ikke gør så ondt i deres hårdt prøvede bagdele. Og med et er det kun latteren der bliver tænkt på, inden det går op for Maya, at hun nu har tabt kampen, og hendes mave har vundet, nu kan hun nemlig krydse 2 ting af, som hun har prøvet. 1) stå på ski med ble på, og 2) stå på ski med en brugt ble, de skal nemlig lige have rejse sig op, og komme ned fra den sidste del af skiløjpen.
Og da børn og voksne igen finder sammen, går der ikke lang tid inden Mette og Gitte lige skal have noget afklaret, “Er det din eller min tur?” siger de til hinanden med et smil, de bliver dog hurtigt enige om at det må være tid til noget frokost, og mon ikke det er meget passende at finde et børnevenligt spisested, hvor der er mulighed for at skiftet nogle bleer.
En oplevelse rigere og en frisk og tør ble, kan Maya endeligt være sig selv igen, og som børnene snakkede om oppe i liften, så er det da godt at de er i Norge, hvor der er ikke er andre de kender.
Resten af dagen og aftenen, går med julehygge foran fjernsynet, med alle 3 børn i nat bleer, inden de desværre skal til at rejse hjemad, hvis de skal nå at komme hjem til den sidste dag i skolen, til børnenes glæde, kan de dog sove i bilen, og igen når de kommer ombord på båden, pauser er der ikke brug for, altså for børnene, de er nemlig klædt på til hjemturen, præcis som da de var ude og stå på ski.
(altså her på sitet)
eller en anden reaktion 
for hvert kapitel
den var meget dragende og jeg har næsten ikke kunne vente med de nye afsnit fra dag til dag 
- den er godt skrevet, og ja jeg synes da også det kunne være hyggeligt med en fortsættelse 