7. december - SSP
Mille har heldigvis sovet roligt i løbet af natten, men er ked af at hun stadig skal tage bussen i skole, fordi bilen stadig befinder sig på værkstedet, selvom den ER blevet lavet, værkstedet vil nemlig ikke udlevere bilen, før regningen er blevet betalt, og hendes far har måtte sande, at regningen var dyrere, end hvad han og mor har af penge, det er så slemt, at de har måtte bruge alle de penge der skulle bruges til julen, og tage overarbejde for at kunne tjene de sidste penge der mangler. Julebanko bliver der i hvert fald heller ikke noget af
Efter en morgen der eller ligner de foregående, og endnu en hyggelig dag i skolen, der næsten er ved at være slut, viser det sig, at dagen alligevel skal skille sig ud fra de andre dejlige skoledage. Lige inden eleverne i Milles klasse får lov til at holde den sidste pause, bliver Mille, Maya og Frida bedt om lige at blive i klassen, imens de andre får lov til at gå til pause først, for at give dem en fællesbesked.
Frida, Maya og Mille, jeres forældre er blevet indkaldt til et møde, med skoleinspektøren og han vil sikkert også gerne snakke lidt med jer, så i må gerne pakke jeres ting sammen, og tage jeres tasker og overtøj med ned på kontoret, da i bare kan holde fri, så snart mødet er færdigt. Jeg ved ikke hvor lang tid mødet varer, eller hvad i skal tale om, men jeg regner med at vi ses i morgen, til en ny dag med Julehygge, så meget har jeg dog fået at vide, så tak for i dag tøser, kan i komme godt hjem.
Mille er hurtig til at gennemskue, hvorfor de skal til møde med inspektøren og deres forældre, og bliver hurtigt bange for hvad de andre mon tænker når de opdager at Mille og de 2 andre ikke kommer tilbage fra pausen, og stiller derfor spørgsmålet til deres lærer, inden hun går i gang med at pakke sammen.
“Jeg kan godt forstå at du spørger Mille, den korte forklaring jeg vil give dem, er blot at i skulle til et møde, og hvis nogen ikke er tilfreds med det svar, så kan jeg jo sige at i skulle til møde hos sundhedsplejersken, hvis i lover at det bliver imellem os?”
Nede hos skoleinspektøren, bliver de mødt af deres forældre, og får anvist hvor de kan hænge deres jakker og lægge deres tasker, inden de sammen med deres forældre bliver præsenteret for SSP konsulenten Fru. Mortensen, som fortæller dem, hvorfor de er blevet kaldt ind til dette møde.
“Som i sikkert har gættet, så skyldes dette møde, jeres kontakt med politiet i fredags, og som SSP medarbejder, er det min opgave, at fungere som bindeled imellem skole og politi, og være med til at finde ud af, hvorfor i havnede i en situation, hvor der var behov for at tilkalde politiet, da jeg forestiller mig, at i kan have svært at turde tale om, hvad der foregik i fredags foran jeres og de andres forældre, vil jeg gerne snakke lidt med jer enkeltvis, først alene og så med jeres forældre, skoleinspektøren er med til alle samtalerne, men det er kun mig i skal snakke med, i mellemtiden må i gerne vente i sofaerne på lærerværelset, og jeg har sørget for at der er både kaffe og lidt saftevand, så i har lidt at slappe af på. Jeg har modtaget en rapport fra politiet, og har også lige læst den hurtigt, men jeg vil egentligt helst høre om hvad der foregik fra jer selv, så i får rig mulighed for med jeres egne ord, at fortælle mig om alt, jeg er klar til at lytte. Jeg tænker at vi starter med at snakke med Freja, og så tager vi Mille og til sidst Maya, hvis i har behov for at komme på toilettet, er det lige rundt om hjørnet, når i kommer ind på lærerværelset, i skal bare banke på så bliver der lukket op for jer, i bestemmer selv om i vil lade jeres ting blive her, eller om i vil have dem med ind på lærerværelset.”
Og med det går både Maya og Mille sammen med deres og Fridas forældre ind på lærerværelset, kun deres forældre tager deres tasker med.
Inde på lærerværelset, er der ikke rigtigt nogen der siger noget, kun når pigerne bliver spurgt, om de vil have noget at drikke, kommer der en smule lyd ud fra deres læber, ellers er der bare en pinlig stemning, og ingen af pigerne har rigtigt lyst, til at snakke om deres oplevelser i fredags.
Inde på skoleinspektørens kontor, går Fru. Mortensen straks i gang med mødet, så snart døren er lukket og inspektøren igen har fået sat sig i hans stol. “Nå Freja…” "Frida" “Undskyld?” “Ja mit navn er Frida ikke Freja” siger Frida lidt koldt og lettere fornærmet, “Frida, da selvfølgeligt, det må du meget undskylde, vil du ikke fortælle mig om episoden i fredags, gerne fra det tidspunkt, hvor i forlader skolen, tag dig bare god tid, hvis det er svært at tale om” siger Fru. Mortensen imens hun kigger venligt på Frida og smiler. “Jo, det startede med, at vi mødtes med Milles mor ved cykelstativerne, og så tog vi bussen ind til byen, hvor …” og sådan fortsatte Frida med at fortælle og uddybe, når Fru. Mortensen havde nogle enkelte spørgsmål, og da Frida ikke havde mere at sige, og Fru. Mortensen havde skrevet sine noter færdig, bad hun Frida om at gå ind på lærerværelset og vente sammen med sine forældre, og sende Mille ind.
Da Mille kom tilbage til inspektørens kontor, fik hun at vide hvor hun skulle sætte sig, og så gik Fru. Mortensen i gang med at snakke. “Nå Mille, det er jo en kedelig sag vi skal snakke om, Tyveri er jo en alvorlig sag, kan du ikke med dine egne ord, fortælle mig hvad der skete, startende fra i ankommer til byen sammen med din Mor” beder hun Mille om. “Jae, altså vi fulgtes ad fra busstoppestedet, og hen til Caféen, hvor vi skulle mødes med min mor, når vi var blevet færdig med at købe julegaver, og så gik Frida, Maya og mig selv hen til centret, hvor vi kom forbi nogle forskellige butikker, og endte i tøjbutikken, hvor Frida fandt den her top, som hun ikke havde råd til at købe til sig selv, og helt sikkert ville få ballade over at købe for hendes forældre, og så gik vi i prøverummene for at prøve noget at det tøj vi havde fundet og gerne ville se hinanden i, og så gik vi til kassen og betalte, og så…” gik Mille plusligt i stå, og måtte tænke lidt, inden hun igen fortsatte
“Såå gik vi mod udgangen, inden ekspedienten stoppede os, og bad os om at følge med ind på hendes kontor, behøver jeg virkeligt at fortælle det hele, kan du ikke bare læse hvad der står i den der politirapport?” spørger Mille, da hun virkeligt ikke har lyst til at snakke mere om det. “Det er vigtigere for mig, at høre om hvad der skete, fra jer selv, men jeg kan måske hjælpe, hvis jeg nu stiller nogle spørgsmål i stedet, i rapporten står der at din taske blev tømt på kontoret, og den stjålne top blev fundet, inden politiet blev tilkaldt, kan du fortælle mig hvorfor det var nødvendigt at stjæle?” spørger Fru. Mortensen, Mille, som bliver noget overrasket over det uventede spørgsmål, og uden at tøve svarer Mille “Det var helle ikke…” inden hun går i stå i hendes talestrøm, og Fru. Mortensen prøver med et andet spørgsmål “Du ved godt at det er forkert at stjæle ikke?”
"Jo selvfølgeligt" er Mille hurtig til at svare, “OK, og du ved også at det kan have alvorlige konsekvenser, når man stjæler?” fortsætter Fru. Mortensen med at spørge, og Mille der nu er begyndt at blive berørt følelsesmæssigt, prøver at svare “Jo, men…” inden hun igen går i stå, så Fru. Mortensen igen prøver at fortsætte “Når man stjæler, så tager man noget fra andre, som man ikke har lov til at tage, og det er noget, som man kan ende med at komme i fængsel for, var det rigtigt at stjæle toppen?” spørger hun Mille om, som bliver mere og mere oprørt og svarer ganske kortfattet og lavmeldt “Nej…”, så Fru. Mortensen prøver igen “Hvorfor var det så nødvendigt at stjæle toppen?”
Hvortil Mille udbryder, "Det var jo ikke mig, det var Frida!"
Fru. Mortensen bliver noget overrasket over Milles udbrud, og prøver at få kontrol med situationen, og få Mille til at svare på det spørgsmål som hun egentligt havde stillet, “Det er ikke pænt at pege fingre ad andre, og ved du godt hvad det vil sige at lyve?” spørger hun. Mille er nu meget opkørt, og hun ved ikke hvad hun egentligt skal sige, da hun ikke føler at Fru. Mortensen hører hvad hun siger, eller ligefrem tror på hende, hun prøver dog sit bedste, men er ved selv at tvivle på, om hendes svar er forkerte eller ej. “Det var jo Frida…” prøver hun igen, inden Fru. Mortensen prøver at stille sit spørgsmål på en anden måde, imens hun kigger i sine noter
"Frida siger at det var din ide?" får hun sagt, inden Mille bryder sammen, og for alt i verden bare vil væk fra skolen, hun når lige at gribe sin jakke, inden hun flår døren op, og bare løber derudaf, uden egentligt at tænke på hvor hun ska løbe hen, og inden længe er hun så langt væk fra skolen, at hun ikke er til at finde, da hun har fundet et gammelt høloft at gemme sig på, som kun hun og en enkelt af hendes klassekammerater i klassen kender til.
Skoleinspektøren, som er havde overværet optrinet kunne ikke gøre andet, end at informere Milles forældre om den uheldige udvikling, og beklage at han ikke havde trådt ind noget før, men at han havde tillid til at Fru. Mortensen havde styr på hvad hun lavede, da ingen havde set hvilken vej Mille var løbet, var der ikke andet at gøre end at tilkalde politiet, og enten udsætte de resterende møde, indtil Mille var blevet fundet, eller forsøge at få det bedste ud af det, og gå videre ved at tage snakken med Maya, for at høre hendes udlægning, hvilket var hvad Fru. Mortensen valgte at gøre, da Maya fik gjorde det klart, at det VAR Frida der havde stjålet, og at hun ganske rigtigt havde tømt sin taske, men at det kun var for at hendes mor ikke skulle se, hvad hun havde købt i julegave til hende, hvorefter Fru. Mortensen uden at skulle genlæse sine noter, indså at hun havde begået en alvorlig og utilgivelig fejl, måske hun skulle have læst lidt mere i politirapporten?
Inden det bliver mørkt og politiet må opgive eftersøgningen for i dag, når Fru. Mortensen at indrømme sin fejl overfor Milles forældre, og fortæller til dem, at hun nok skal gøre ALT hvad hun kan for at rette op på hendes fuldstændigt utilgivelige og uprofessionelle fejl.
Milles mor skal ikke bruge ret mange ord, før hun har svært ved at holde ukvemsordene tilbage
"Hvad er det egentligt også for en dårlig praksis, med at snakke med vores børn uden vi er med?"