4. december - Mareridtet
Mille vågner tidligt, men kommer straks til at tænke på hændelsen i går, og har lyst til at sove videre så hun, slipper for at se hendes forældre i øjnene, hun tør slet ikke tænke på, hvad der venter hende, når de står op, selvom det ikke var hendes der stjal, føler hun det alligevel som hendes skyld det hele, havde hun mon sagt noget forkert, eller burde hun have gjort noget anderledes, og betyder det, at hun nu ikke får købt de gaver, som hun havde tænkt sig at give til sine forældre? Tankerne farer rundt og hun kan slet ikke følge med, hendes egne tanker længere, og så med ét vågner hun op, badet i sved, madrassen er gennemblødt, dvs. kun der hvor dynen har ligger, for hun har halvt sparket dynen af sig, så den knapt nok dækker hendes mave, hun ved nu slet ikke hvad hun skal gøre, hvis hun bliver opdaget lige nu, kunne man nemt tro at hun har tisset i sengen, og hvis hun prøver at skjule det, og bliver opdaget… Tankerne skræmmer hende mere og mere, og hun opdager ikke at kun bliver mere og mere panisk, det føles nærmest som om mareridtet først starter nu, hvor hun er blevet vågen, siddende men stadigt halvt liggende, fastfrosset og handlingslammet, tør hun simpelthen ikke foretage sig noget, end ikke forlade at sengen, tænk nu hvis hendes forældre er stået op? Nej, hun må først finde ud af hvad og hvordan hun skal gøre, så hun ikke kommer til at lave mere ballade, og får mere skældud…
De første 10 minutter går og de næste fortsætter, nærmest som om tiden er gået i stå, og nogen har trykket på pauseknappen, Mille er nu stoppet med at tænke, for hun kan ikke komme på mere at tænke på… Lige indtil… Kroppen fortæller hende hvad hun nu skal gøre og tænke på, den er nemlig ligeglad med hvad der skete i går, den tænker kun på hvad der er ved at ske, Mille skal tisse og det er ikke bare lidt. Hun springer ud af sengen, og snubler næsten i dynen, men formår lige at vikle sin ene fod ud af dynens greb, inden hun mister sin balance helt, hoppe med det andet ben, så det larmer på en sådan måde, at man skulle tro hun var faldet ud af sengen. Henne ved døren til hendes værelset, flår hun døren op, og løber alt hvad hun kan, ud på toilettet, uden at lukke døren, ned med natbukserne og trusserne, få centimeter inden hun når at sætte sig ned på toiletbrættet.
Milles mor Mette, har hørt tumulten, og når kun lige at høre døren til toilettet blive åbnet, inden hun selv kommer ud på gangen, og begynder er gå ned mod Milles værelse og toilettet, inden hun når toilettet ser hun Milles dyne ligge på gulvet og den tydeligt våde madras på Milles seng, uden at stille spørgsmål begynder Mette at finde noget tørt nattøj frem, da Milles tøj umuligt kan være tørt, så våd som sengen er. Med tøjet i den ene hånd, går hun ud fra værelset, og videre ned til toilettet, hvor Mille lige skal til at trække ud, efter at have tisset. “Godmorgen skat, sikke noget, kan du ikke lige kravle ud af det våde tøj, og hoppe en hurtig tur i badet, du trænger vist til en afslapningsdag i dag” siger hun imens hun tager et rent håndklæde ud af skabet ved siden af håndvasken, Mille der stadig er handlingslammet, svarer ikke men begynder blot at gøre som der bliver sagt, Mette forstår at Mille ikke er så snaksalig, og tænker at det også kan vente, til de har fået hvilet i en tør seng, og måske er blevet i bedre humør.
Milles bad varede ikke længe, det var så heller ikke det mest grundige bad, som hun ellers var vandt til. Idet hun træder ud af badet, rejser Mette sig op fra toilettet, da hun har siddet klar med håndklædet fra skabet. “Kom har min skat” siger hun idet hun holder håndklædet op, for nemt at kunne tørre og omfavne Mille, imens hun fortsætte med at sige “Nu skal du se, nu får vi dig tørret og i noget tørt og rent tøj, og så kommer du med ind i mors og fars seng, så du kan prøve at få startet dagen forfra.” Mille svarer kun med at lade sig tørre, og nikke svagt med hovedet.
Efter at være blevet natklar igen, bliver Mille ledt ind til forældrenes soveværelse, og placeret i midten af sengen, nu går det straks bedre med at falde i søvn igen, og inden længe er Mille tilbage i det rolige og velkendte dejlige drømmeland, hun sover simpelthen så længe, at hun ikke engang vågner, idet hendes forældre står op, for at begynde dagen med lidt sent brunchmad. Først da Mette går ind for at hente Mille, får at flytte hende ind på sofaen, så hun kunne få lov til at se genudsendelsen af julekalenderen, som hun gik glip af, da hun havde lagt sig til at sove, inden hendes forældre nåede at snakke færdig, begynder Mille at vågne, netop som hendes far kommer hen til sofaen, med en tallerken fyldt med brunch lækkerier, såsom æg og cocktailpølser og små stykke sprød bacon, suppleret med en syltetøjsmad.
Mille kan ikke tro at hun kan være så heldig, ingen skældud, kun kærlig omsorg og julekalenderen i TV, måske det bliver en god dag alligevel?
Som dagen går bliver Mille i bedre og bedre humør, så da hendes mor Mette endeligt begynder at spørger stille ind til begivenhederne dagen før og morgenens uheldige start, er det nemmere at få Mille til at forklare lidt, om end Mette ikke tør presse Mille for meget, det er jo trods alt stadigvæk weekend, og de forventer først at blive kontaktet af en socialrådgiver, mandag eller tirsdag.
Så nu er det altså tid til at slappe af, og se julekalender og alle de julefilm der bliver vist, selv de gode juletegnefilm