Milles Julehistorie (g,M,F,g,g,F,b,F,F,F,F,M)

2. december - Julekalenderen

Jeg blev vækket tidligt i dag af farmand, fordi bilen jo er på værksted og vi derfor skal med bussen i dag, så vi skal være klar inden bussen ankommer, så jeg ikke kommer for sent i skole og far ikke kommer for sent på arbejde, jeg plejede ellers godt selv at kunne tage bussen alene, men det var fordi det var en særlig skolebus, som kommunen desværre har valgt at spare væk, fordi det skulle være bedre for miljøet tror jeg vist nok var forklaringen, altså når de fleste forældre alligevel kører forbi skolen i deres bil, kan de jo lige så godt have deres børn med, det er “på bundlinjen” bedre for vores kommune, far og mor var dog ikke helt enige, idet far ofte skulle køre den anden vej, for at køre udenom al trafikken og sætte mor af hvis hun skulle ind til byen.

Lige så snart jeg var klar til at forlade sengen og den dejligt varme dyne, var mor allerede klar med dagens morgenmad, varme hjemmelavede boller, mmm… Dem bliver jeg aldrig trætte af, smørret der hurtigt smelter, smøreost og Nutella, tidligere var det kun i weekenden vi fik morgenboller, men siden mor mistede sit job i byen, har det været billigere og smartere at bage selv, fremfor at far skulle starte bilen og køre ud bageren, og så er det også bedre med hjemmebag synes jeg.

I skolen, er dagens helt store samtaleemne selvfølgeligt Julekalenderen fra i går, og hvad den mon fortsætter med, de fleste var enige om at den er lidt kedelig til at starte med, men at den nok bliver lidt mere spændende, men måske også lidt skræmmende, efterhånden som man kommer igennem historien, der var i hvert fald delte meninger, om den bliver bedre, end nogen af de andre gode julekalendere som vi er vokset op med.

Fordi vi ikke skulle have idræt i dag, blev der læst julehistorie de første 2 timer (Jul i Bulderby), og vi fortsatte med at lave julepynt, og det vi ikke skulle bruge i klassen, skal bruges til det store juletræ som skolen har fået købt ind til den store forsamlings sal, så det kan blive flot pyntet til den store julefest på skolen, med bankospil og forskellige optrædener.

Da jeg har fået fri fra skolen, venter mor på mig udenfor, så vi sammen kan tage bussen hjem, da far har en lang arbejdsdag og bilen ikke er færdig på værkstedet endnu. Frida fra klassen, har spurgt mig om jeg kunne tænke mig at tage ud og købe julegaver sammen med hende og Maya om fredagen, så jeg er glad for at mor er kommet tidligt, så jeg kan nå at spørge om lov og give svaret videre til Frida og Maya inden de bliver hentet, mor siger at hun lige skal snakke med far om det først, men at hun hvis det bliver nødvendigt, kan tage med os, og så finde en café hun kan besøge, imens os tøser er ude og bruge lidt af vores lommepenge. Jeg bliver ellevild og springer med det samme op og omfavner min mor, imens jeg siger tak. Maya og Frida har set at jeg har stået og snakket med min mor, og har derfor bevæget sig over til os og når lige at høre min mors svar, så de får også selv takket min mor, og lover at give besked til deres forældre, om lige at ringe hjem til os i aften.

Altså lige inden eller efter julekalenderen!

4 Synes om