Milles Julehistorie (g,M,F,g,g,F,b,F,F,F,F,M)

Første søndag i advent - 28. November

Snart er det December og min yndlingstid på året begynder, bortset fra min egen fødselsdag, som ligger i Maj, det har lige været Black Friday, og vi var ude og kigge på Julegaver, sammen og så lidt hver for sig, jeg fik lov til at lege lidt med alle dyrene i Pet World, imens mor og far kiggede efter Julegaverne til mig, ønskelisten har ligget færdig i min skrivebordsskuffe de sidste 3 uger, men mangler stadigt at blive finpudset og sendt ud til resten af familien, mine forældre kender mig, og har fået lov til at se den undervejs, især når jeg skulle have hjælp til at stave de forskellige ting på listen.

Lidt om mig, jeg er 7 år, hedder Michelle, men kan bedre lidt at blive kaldt for Mille, jeg ikke som de andre piger jeg kender, jeg kan nemlig bedst lide at lege med Lego, og bygge ting, når altså ikke jeg læser eller bare slapper af foran fjernsynet, jeg kan nemlig godt være en lille smule doven en gang imellem.

I aften er det er tid til at tænde lyset i adventskransen, som vi sammen fik lavet i går lørdag, efter vi havde været en tur i skoven for en uge siden, og samle mos og grangrene, ler købte vi i fredags og fik også kigget på de mange juletræer der var til salg, men som mor og far sagde, så er de for dyre og holder længere hvis vi venter med at købe træet til det er blevet december, jeg er egentligt lidt ligeglad så længe det er muligt at lægge gaverne under træet til juleaften, så er alt som det skal være, og så kan jeg også bruge gulvet til at lege på, imens der stadig er plads hvor træet plejer at stå.

Det minder mig om, at jeg skulle til at plante en masse juletræer, i min Lego skov, for vi kan jo ikke fælde dem, hvis de ikke først har været plantet, så jeg er nok optaget indtil vi skal spise. Jeg har vel siddet i en times tid nu, og kan dufte at aftensmaden snart er klar, jeg tror vi skal have frikadeller men er ikke sikker.

Vi har lige spist aftensmad, og nu er det endeligt tid til at tænde lyset, og som altid er det mig der får æren af at bestemme hvilket af de 4 lys der skal være det første vi tænder, og så kan jeg endeligt mærke at det snart er jul. Det varer dog ikke ret længe, da jeg skal i skole i morgen, og derfor må gå tidligt i seng, men så kan jeg jo bare ligge og tænke på, om der er andet jeg ønsker mig så ønskelisten kan blive sendt sammen med julekortene, jeg når dog ikke at tænke længe, da jeg må være blevet træt af alle de mange tanker og indtryk i løbet af weekenden, så snart har jeg lukket mine øjne og kan nu igen drømme om alt det gode der i fremtiden mig venter, 3 2 1 nedtællingen er nu begyndt.

Dette er mit forsøg på at skrive en julekalender, kapitel 1 er allerede skrevet, og jeg håber at få skrevet nogle flere, så alle kapitler kan blive offentliggjort til tiden. :smiley:

Kapiteloversigt
15 Synes om

Fin fortælling. Ja, man kan ikke fælde juletræer, hvis ikke der er plantet nogen, så godt du fik nogen plantet i din Lego skov. Ja, kun et lys skal tændes i adventskransen…
Ser frem til flere indlæg fra dig,

1. december - En dejlig dag i skolen

Det er den første dag i december, og jeg er lige stået op, det vil sige helt stået op er jeg ikke, for jeg ligger i sengen og nyder varmen under dynen, lige et par minutter mere. Imens jeg langsomt bliver mere og mere vågen, glædes jeg plusligt over at det nu er den første December, og Julehyggen for alvor kan begynde, skoledagene bliver sjovere, og aftenerne står på hygge med Julekalender, pebernødder og varm kakao, næsten ligeså fedt som med Disney sjov om fredagen, hvor vi får vores fredags slik og jeg må være lidt længere oppe.

Imens jeg ligger og tænker på alt det gode, der kommer den næste måneds tid, mærker jeg et pres i min blære, og bliver hurtigt overbevist om at jeg hellere må forlade sengen, og komme en tur på toilettet så jeg ikke risikerer at tisse i sengen, det har jeg slet ikke lyst til, jeg kan ikke rigtigt sige hvorfor egentligt, da jeg aldrig har prøvet det, men tænker at det er klamt, og jo kun er noget små babyer gør, da de ikke kan snakke eller selv gå på toilettet.

Dynen bliver trukket til side, og jeg kan straks mærke at det er koldere i værelset, og derfor skynder jeg mig nu endnu mere, med at komme ud på toilettet, og venter med at skifte ud af nattøjet, til jeg har fået tisset af. Idet jeg åbner døren ud til gangen, kan jeg høre mor og far snakke sammen, imens de ser eller nok nærmere hører nyhederne, og jeg når lige at høre nyhedsværterne snakker om at det er Aids Dag i dag, jeg lytter ikke rigtigt efter, da jeg har travlt med at komme ud på toilettet, og synes også det lydder tørt og kedeligt, inden jeg åbner døren til toilettet, ser jeg at mor og far sidde i sofaen foran fjernsynet, de ser ligeså optaget ud, som jeg sikkert gør når der er Disney sjov.

Toilettet er ikke noget særligt, og jeg ville ønske at der var gulvvarme, men må nøjes med det lille stykke tæppe foran toilettet, som holder fødderne bare en smule varmere. Efter at have siddet ned i hvad der føles som et par minutter, er jeg sikker på at have fået tisset helt af, så jeg får rejst mig op igen, og skyllet ud i toilettet, og når lige at se toiletpapiret forsvinde inden jeg lukker låget på toilettet ned igen. Jeg ser mig selv i spejlet, og tandbørsten der står foran mig, jeg er blevet lidt mere frisk, og har nu også energi til at få børstet mine tænder, badet gider jeg ikke tænke så meget på, for vi har idræt i skolen, de første 2 timer, så jeg gemmer bare badet dertil, det er ikke noget jeg gør så ofte, men det er jo ved at være vinter og vådt hår er ikke det bedste når det er koldt udenfor, så det er primært om vinteren at jeg kan finde på at spare på badet.

Efter at have skyllet munden, kigger jeg lige på mig selv igen i spejlet, inden jeg går hen til døren for at forlade toilettet, idet jeg åbner døren mødes min næse med duften af friskbagt (varmet) morgenbrød, og jeg mærker nu også hvor sulten jeg er. Uden at tænker nærmere over det går jeg direkte imod stuen og køkkenet, fast besluttet på at spise morgenmad, inden jeg skifter over til dagens hverdagstøj.

Idet jeg kommer forbi køkkenet, ser jeg min mor stå ved siden af ovnen og køleskabet, og siger “Godmorgen” til hende, hun svarer med det samme “Godmorgen min skat, far sidder inde ved bordet, sæt du dig bare ind, så kommer jeg med bollerne om lidt”, med et lille “Okay” bevæger jeg mig ind til bordet, og siger også “Godmorgen” til far, “Godmorgen smukke, har du sovet godt?” spørger han. “Ja men det er godt nok blevet koldt udenfor”, svarer jeg imens jeg rækker ud efter et tæppe, der hænger på stolen ved siden af hvor jeg har tænkt mig at sætte mig. “Ja det er ved at blive rigtig vinter, vi mangler bare sneen” siger han, præcis som mor træder ind af døren, med hænderne fulde af en kurv med varme boller og lidt morgenpålæg.

“Så er der varme boller at varme sig på, skal du have te min skat?” spørger hun “Ja tak” svarer jeg, og rækker ud efter kassen med tebreve for at vælge hvad smag jeg vil have. “Tak for mad” siger jeg, og rejser mig op, for at bære min tallerken ud til køkkenbordet, “Velbekomme skat, skal du i bad, eller venter du til idræt?” spørger mor mig om, “idræt, det er for koldt udenfor, og du ved godt jeg ikke er glad for hårtørreren” svarer jeg lidt skarpere end jeg egentligt ville, og mærker fars hånd der aer mig på ryggen, “det er i orden smukke, det var bare et venligt spørgsmål, smut du bare ind og bliv klar, så kører jeg dig i skole, inden jeg kører på arbejde” siger far. “Det skal jeg nok, tak far og undskyld mor” svarer jeg og går tilbage til mit værelse, for at blive klar til at komme i skole, tøjet skal skiftes, og tasken skal pakkes.

Efter 5-10 minutter banker far på min dør og stikker hovedet ind, da den kun står på klem “Er du klar smukke? Jeg har lidt travlt i dag, da bilen skal en tur på værkstedet…” siger han, “Ja, jeg er lige ved at lukke tasken, den har drillet lidt” svarer jeg. “Fint, jeg går ud og varmer bilen op, imens du tager jakke og sko på” siger han og går ud af hoveddøren, 2 minutter efter har jeg indhentet ham, hvilket var nemt fordi han ventede på mig, køreturen går stille og roligt, men koldt fordi bilen ikke kan blive rigtig varm, så jeg tænker ikke på så meget andet, end hurtigt at komme i skole, hvor der helt sikkert er en dejlig varme i klasserne.

** 6 timer senere **

Hjemme venter en kedelig nyhed, fars bil er gået så meget i stykker, at den blev stående på værkstedet, og det risikerer at blive dyrt at få den repareret, så julen kommer nok til at blive noget anderledes i år. Skolen er gået næsten som forventet, de første 2 timer gik med idræt, men læreren kaldte det for fri nisseleg, så vi kunne lege tagfat og klatre rundt på alle redskaberne, efter idræt fik jeg endeligt mit bad, og nød at vi ikke skulle udenfor, men kunne gå indendørs direkte fra bygning til bygning, i læ for vejret hen til vores klasseværelse, hvor vi skulle vi have pyntet op til jul. Det første der skulle ske, var at vi skulle have tændt vores kalenderlys, som vores klasselærer har lavet, både med julepynt og selve stearinlyset og så gik alle ellers i gang med at flette julehjerter og lave ringe til guirlander, da vi normalt skulle have haft matematik, stillede vores lærer en udfordring på hvem der kunne gætte hvor mange ringe der skulle til for at guirlanden kunne nå hele vejen rundt i klassen, alle kom med deres bud og det hele blev skrevet ned, vinderen vil kunne vælge en gave fra gavekassen senere, som en af de første, da alle i klassen får lov til at vælge en gave, og senere kan bytte sig til en bedre, hvis der er en anden at bytte med. Den sidste time inden vi fik fri, så vi første afsnit af den gamle julekalender Nissebanden, og en anden jeg ikke kan huske navnet på.

Jeg har desværre ikke mere tid til at skrive for i dag, da jeg skal til at se julekalender, og så en tur til nissedrømmeland.

7 Synes om

2. december - Julekalenderen

Jeg blev vækket tidligt i dag af farmand, fordi bilen jo er på værksted og vi derfor skal med bussen i dag, så vi skal være klar inden bussen ankommer, så jeg ikke kommer for sent i skole og far ikke kommer for sent på arbejde, jeg plejede ellers godt selv at kunne tage bussen alene, men det var fordi det var en særlig skolebus, som kommunen desværre har valgt at spare væk, fordi det skulle være bedre for miljøet tror jeg vist nok var forklaringen, altså når de fleste forældre alligevel kører forbi skolen i deres bil, kan de jo lige så godt have deres børn med, det er “på bundlinjen” bedre for vores kommune, far og mor var dog ikke helt enige, idet far ofte skulle køre den anden vej, for at køre udenom al trafikken og sætte mor af hvis hun skulle ind til byen.

Lige så snart jeg var klar til at forlade sengen og den dejligt varme dyne, var mor allerede klar med dagens morgenmad, varme hjemmelavede boller, mmm… Dem bliver jeg aldrig trætte af, smørret der hurtigt smelter, smøreost og Nutella, tidligere var det kun i weekenden vi fik morgenboller, men siden mor mistede sit job i byen, har det været billigere og smartere at bage selv, fremfor at far skulle starte bilen og køre ud bageren, og så er det også bedre med hjemmebag synes jeg.

I skolen, er dagens helt store samtaleemne selvfølgeligt Julekalenderen fra i går, og hvad den mon fortsætter med, de fleste var enige om at den er lidt kedelig til at starte med, men at den nok bliver lidt mere spændende, men måske også lidt skræmmende, efterhånden som man kommer igennem historien, der var i hvert fald delte meninger, om den bliver bedre, end nogen af de andre gode julekalendere som vi er vokset op med.

Fordi vi ikke skulle have idræt i dag, blev der læst julehistorie de første 2 timer (Jul i Bulderby), og vi fortsatte med at lave julepynt, og det vi ikke skulle bruge i klassen, skal bruges til det store juletræ som skolen har fået købt ind til den store forsamlings sal, så det kan blive flot pyntet til den store julefest på skolen, med bankospil og forskellige optrædener.

Da jeg har fået fri fra skolen, venter mor på mig udenfor, så vi sammen kan tage bussen hjem, da far har en lang arbejdsdag og bilen ikke er færdig på værkstedet endnu. Frida fra klassen, har spurgt mig om jeg kunne tænke mig at tage ud og købe julegaver sammen med hende og Maya om fredagen, så jeg er glad for at mor er kommet tidligt, så jeg kan nå at spørge om lov og give svaret videre til Frida og Maya inden de bliver hentet, mor siger at hun lige skal snakke med far om det først, men at hun hvis det bliver nødvendigt, kan tage med os, og så finde en café hun kan besøge, imens os tøser er ude og bruge lidt af vores lommepenge. Jeg bliver ellevild og springer med det samme op og omfavner min mor, imens jeg siger tak. Maya og Frida har set at jeg har stået og snakket med min mor, og har derfor bevæget sig over til os og når lige at høre min mors svar, så de får også selv takket min mor, og lover at give besked til deres forældre, om lige at ringe hjem til os i aften.

Altså lige inden eller efter julekalenderen!

4 Synes om

3. december - Juleindkøb

Mille vågner efter en rolig nat, hvor hun drømte om julekalenderen, og om dagens julegaveindkøbs tur, sammen med Maya og Frida fra klassen, mor fik nemlig snakket med både Mayas mor og Fridas far, og har aftalt, at hun nok skal følges med dem ind til byen, og selv opholde sig på byens lokale Café “Kaffeklubben”. Pigerne har fri kl. 14:00 og turen fra skolen ind til byen tager 20-30min. De har aftalt at de kan bruge 1-2 timer, måske 1 time mere, hvis de ikke er klar, men så bliver der ikke tid til at spise kage på Caéen. Mille har slet ikke behov for at sove længere, og springer nærmest ud af sengen, og skynder sig ned for at spise morgenmad, for hun at faktisk sulten, og tænker at morgenbadet kan vente, til hun har fået spist. Under morgenmaden spørger Milles far om Mille glæder sig til at være sammen med Frida og Maya efter skolen, og om hun har lommepenge nok, Mille svarer “Ja, og det tror jeg nok, og ellers kan jeg måske låne lidt af mor, hvis det bliver nødvendigt?” Milles mor svarer, “nu får vi at se, jeg skal nok tage lidt ekstra med, og så giver jeg et stykke kage, hvis i er færdige med at købe ind, inden kl. 16:30”, “Tak mor, kan vi også få Kakao?” spørger Mille, “Det skulle nok kunne lade sig gøre, husk nu at spise din morgenmad skat.”

Efter morgenmaden, husker Mille at komme i bad og finde det tøj frem som hun skal have på i skole, hun er ved at tage sko på, da hendes mor kommer ud med hendes madpakke, og spørger hende om hun har husket at tage sin indkøbsliste med, så hun ved hvad hun skal kigge efter. Mille smider skoene fra sig, og springer op “nej, den har jeg glemt, godt du spurgte.” Milles mor smiler, imens hun lægger madkassen ned i Milles taske.

Imens Mille henter listen, er Milles far også ved at gøre sig klar, så de kan følges ad i bussen, med listen hentet og lagt i det forreste rum i tasken, er Mille nu klar til endeligt at få sko på, og i mellemtiden, har Milles mor taget Milles jakke ned fra knagerækken og holder den så Mille nemt kan tage den på, ved at stikke armene ind i ærmerne, en ad gangen. “Tak mor, vi ses efter skole” siger Mille idet hun tager tasken på ryggen, og retter skulderstropperne til, så tasken sidder helt rigtigt, og går ud af døren sammen min sin far.

I bussen sidder Mille og dagdrømmer lidt, og tænker på hvor “nice” det er at hun har tidligt fri fra skole, og er lidt spændt på hvad de andre, har tænkt sig at købe af gaver. Turen til skolen, er plusligt forbi, og Mille opdager først nu, at hun slet ikke har fulgt med i trafikken, som hun ellers plejer. Milles far siger farvel til Mille idet hun stiger af bussen, og han selv kører videre, han skal snakke med værkstedet senere, men ved ikke om de har nogen gode nyheder at komme med.

I skolen får de besked om skolens kommende Julebanko, som bliver holdt på skolen, og invitationerne til forældrene gives med hjem, alle er velkomne og der vil være æbleskiver, skole-gløg, varm kakao og evt. sodavand til rimelige priser, overskuddet vil gå til elevkassen, Mille lægger straks invitationen i sin taske og håber at de har råd til at deltage, det koster jo åbenbart mange penge, at reparere bilen og far har mindre tid til familien, når han er afhængig af bussen og bruger ekstra tid på jobbet.

De får også at vide, at skolen giver frokost på tirsdag, som de selv skal være med til at lave, de vil blive opdelt i 4 hold, som på skift skal en tur i skolen køkken, sammen med elever fra de ældre klasser, ud over frokost, skal der også laves julekagebage ting og en masse julekonfekt som kan sælges til bankospillet.

Efter skolen følges Mille, Maya og Frida han til skolens cykelstativ, hvor Milles mor har aftalt at mødes med dem, og der går da heldigvis heller ikke mange minutter, før Milles mor dukker op fra den anden side af cykelstativet, “er i klar tøser, bussen kommer om lidt?” spørge Milles mor, “Ja”, svarer de i kor, og bevæger sig sammen over til busstoppestedet.

Busturen tager kun 20 minutter, og pigerne snakker hele vejen om hvad de tænker på at købe, det vil sige, mest Frida og Maya, for Mille vil helst ikke snakke gaver, før de er alene, så ikke hendes overraskelser bliver ødelagt, ved at Milles mor kan høre det.

Da de er kommet ind til byen, følges de sammen hen til Caféen, hvor Milles mor ved sidde og drikke Jule-latte, og vente til de har fået købt deres gaver, “Husk at i kan komme forbi med gaverne, hvis i ikke vil slæbe rundt på dem, så skal jeg nok passe på dem” siger Mille mor og sender dem rundt om hjørnet, hvor indgangen til bycentret ligger.

Det går fuldstændigt som Mille har forestillet sig det ville gå, indtil Maya ser en julegave, som hun ønsker sig og som hun bare ved, at hendes forældre aldrig kommer til at købe til hende, det er en top ligesom den forsangeren i hendes favorit band, har på i musikvideoen til deres seneste album, men fordi man kan se maven, ved hun bare, at hun ikke kommer til at få den, da hun har spurgt om den i mere end et halvt år, og sidst hun forsøge, fik hun bare at vide, at det nu var nok med den top, Frida er for ung og hendes forældre nægter at spilde penge på en t-shirt i babystørrelse til Frida.

Efter et længsels suk hænger Frida toppen tilbage, og indhenter Maya og Mille, da de kommer hen til et stativ med kjoler og står og kigger på en bestemt kjole som, Maya tænker på at købe til sin mor eller søster, siger Frida at hun mener at have set en lille skuldertaske som, passer til kjolen og går hen for at hente den. Selvom de skulle købe gaver til andre, kan de jo også lige kigge på gaveønsker til dem selv, og finder derfor flere beklædningsgenstande, som de kan prøve i prøverummet, man kan altid komme med ekstra ønsker, måske kan man få flere gaver, hvis man har flere ønsker tænker de.

Da de har prøvet det tøj som de har fundet frem, siger Frida at hun lige hænger tøjet på plads, som hun ikke skal købe, og foreslår at Mille og Maya gør det samme, da de alle 3 har fået hængt tøjet på plads, går de sammen op til kassen, for at betale for det de vil købe, og da det er gaver får de påsat byttemærker på det hele, og pakket nogle af gaverne ind. Med kursen mod udgangen sker der noget som ingen af pigerne havde forudset, alarmen går i gang idet de skal til at forlade butikken. Den ellers så venlige ekspedient beder pigerne om at følge med ud til baglokalerne, da de vist lige skal snakke lidt sammen.

Ude ved baglokalet bliver pigerne mere og mere nervøse, for de har jo betalt for alle gaverne, ekspedienten spørger dem om, de har noget i taskerne som de ikke skal have, og kigger på pigerne en efter en, da der ikke kommer noget svar spørger hun dem om deres alder, og får at vide at Mille og Maya begge er 7 år, og Frida er 8 år. Ekspedienten spørger så efter, om deres forældre er i nærheden, og om hun må få nogle telefonnumre, så der kan blive ringet efter forældrene. Mille svarer at hendes mor sidder ovre på Caféen, men at hun ikke må se hvad hun har købt til hende, for så kan hun ikke længere bruge det som en overraskelses gave. Ekspedienten får en kollega til at hende Milles mor, imens hun selv holder øje med pigerne, og siger at de altså er nød til at vente med at tømme taskerne, til en værge er tilstede, men Mille er insisterende og tæt på grådens rand, og spørger om hun ikke bare selv kan tømme sin taske, så hendes mor ikke skal se, hendes egen gave, da den endnu ikke er pakket ind.

Ekspedienten prøver at afvise, men når ikke særligt langt, før Mille i et snuptag har fået åbnet lynlåsen til det store rum og vendt tasken på hovedet så madkasse og gaver falder ud på gulvet. Ekspedienten prøver straks at redde situationen, ved at samle gaverne op sammen med Milles madkasse, hun når kun lige at lukke lynlåsen halvt, da Milles mor dukker op og spørger pigerne “Hvad er der sket?” Mille svarer sin mor som den første “Vi var på vej ud og så gik alarmen i gang, men mor du må altså ikke kigge i min taske, for så ser du min gave til dig!” imens hun ser bedende på sin mor.

Mette som Milles mor hedder, spørger Maya og Frida om de har noget de vil fortælle, eller om det kun er Mille der har lyst til at snakke, Frida og Maya kigger lidt på hinanden, som for at aftale hvem der først skal sige noget, indtil Frida siger “Undskyld”, og tager toppen op af Mayas taske. Mette forstår nu at pigerne er blevet fanget i at stjæle, men ved ikke med sikkerhed hvad der er op og ned, hun spørger derfor ekspedienten hvad der skal ske nu, og får at vide at forretningen jo at nød til at melde pigerne for tyveri, da de ingen undtagelser gør. Mette siger at hun har lovet at passe på Maya og Frida, og spørger om de ikke bare selv kan tage en alvorssnak med pigerne, men får at vide at erfaringerne desværre viser at piger der stjæler, ikke stopper af sig selv, før de bliver stoppet, og at forretningen er forpligtet overfor de andre butikker til at melde ethvert tyveri, hvilket betyder at der skal indgives en rapport til politiet, som så kontakter de sociale myndigheder, således at de unge mennesker kan hjælpes tilbage på rette kurs, inden de risikerer ender som vaneforbrydere.

Opgivende siger Mette, at de selvfølgeligt vil samarbejde, og at hun nok skal tage kontakt til de andre forældre, da deres indkøbstur vistnok alligevel er slut for nu, og fisker sin mobil op ad tasken. Imens hun ringer til først Mayas så Fridas forældre, har ekspedienten fået fat i landbetjenten, som tilfældigvis var i nærheden, og ellers skulle til at køre ud til nabobyen. Efter en kort introduktion, skal landbetjenten til at bede om at få en forklaring fra pigerne, da Mette opdager en seddel på gulvet med skolen logo på, og samler den op, på sedlen står der med store bogstaver “INVITATION”, hvorefter hun spørger landbetjenten, “Sig mig, er der ikke noget med at mindreårige ikke må afhøres eller visiteres, uden tilstedeværelsen af en forældre eller værge?” “Jo, det kan man vist godt sige, men som jeg har forstået det, var det din egen datter, der tømte sin taske ud på gulvet, og det ændrer jo ikke på, at der jo er tale om en vare, der ikke er blevet betalt for, som de 3 piger blev opdaget med på vej ud af butikken”. “Det kan jeg selvfølgeligt godt se, men det er jo ikke tyveri når det ikke lykkedes, er det?” “Det er enten tyveri, eller forsøg på samme, og straffen ligger formentligt som en bøde, men skal vi ikke høre de unge damer, om de vil udtale sig?” Betjentens underlige måde at tale på gør, at ingen af pigerne har lyst til at sige noget længere, og betjenten siger derfor at vi måske skal fortsætte snakken, på et andet tidspunkt, og måske hjemme hos hver af de 3 piger. Han får derfor lige nedskrevet en fyldestgørende beskrivelse af forløbet, og prisen på varen, og tilbyder så undtagelsesvist, at køre de 3 piger hjem sammen med Milles mor, hvilket Mette straks takker ja til.

Da Maya og Frida er blevet sat af, og afleveret hjemme hos deres forældre, spørger Mette lidt mere ind til det videre forløb, imens landbetjenten kører imod deres egen adresse, landbetjenten svarer “sådan lidt overordnet set, så skal vi jo lige finde ud af, hvem af pigerne, der har gjort hvad, men vi kommer nok først til at tage snakken med, en socialrådgiver, da vi i denne slags tilfælde aktiverer SSP samarbejdet”

Da Mille og Mette er kommet hjem, bliver Mille sendt ind på hendes værelse, imens Mette snakker med Milles far, da de nu har brugt mere tid, end der var planlagt, er det blevet for sent til at Mette har lyst til at lave mad, så imens de ringer efter en familiepizza, bliver Mille kaldt ind i stuen, hvor hun bliver nødt til at fortælle, alt hvad der er sket, til både mor og far, Mille har mest af alt lyst til at glemme det, for det var jo ikke hende der stjal, men får at vide at hun allerede kommer til at gå glip af aftenens julekalender, og hvis hun ikke begynder at fortælle, hvad det er der er foregået, så får hun heller ikke noget at spise, men kan så bare gå tilbage til sit værelse og gøre klar til at komme tidligt i seng.

Modvilligt bruger Mille nu al ventetiden, på at fortælle, det som hun ved, og glæder sig over at blive afbrudt, da det ringer på døren, og pizzaen bliver leveret. “Mille, nu får vi spist aftensmad, og så skal far og jeg lige have lov til at snakke sammen, og så må vi snakke videre i morgen, da vi lige skal have fundet ud af, hvad der skal komme ud af alt det her”

Efter aftensmaden, blev Mille igen sendt ind på hendes værelse, og nærmest af egen fri vilje, besluttede hun sig for at gå tidligere i seng, i håb om at glemme dagens uheldige slutning, og for at mor og far ville være mere forstående overfor hende, da det jo ikke er hende der har gjort noget galt.


Jeg beklager den sene levering af 3. December kapitlet, der var lige nogle andre ting der skulle ordnes, inden kapitlet kunne skrives helt færdigt, de næste (mange) kapitler, forventer jeg at kunne udgive tidligere dag for dag

7 Synes om

4. december - Mareridtet

Mille vågner tidligt, men kommer straks til at tænke på hændelsen i går, og har lyst til at sove videre så hun, slipper for at se hendes forældre i øjnene, hun tør slet ikke tænke på, hvad der venter hende, når de står op, selvom det ikke var hendes der stjal, føler hun det alligevel som hendes skyld det hele, havde hun mon sagt noget forkert, eller burde hun have gjort noget anderledes, og betyder det, at hun nu ikke får købt de gaver, som hun havde tænkt sig at give til sine forældre? Tankerne farer rundt og hun kan slet ikke følge med, hendes egne tanker længere, og så med ét vågner hun op, badet i sved, madrassen er gennemblødt, dvs. kun der hvor dynen har ligger, for hun har halvt sparket dynen af sig, så den knapt nok dækker hendes mave, hun ved nu slet ikke hvad hun skal gøre, hvis hun bliver opdaget lige nu, kunne man nemt tro at hun har tisset i sengen, og hvis hun prøver at skjule det, og bliver opdaget… Tankerne skræmmer hende mere og mere, og hun opdager ikke at kun bliver mere og mere panisk, det føles nærmest som om mareridtet først starter nu, hvor hun er blevet vågen, siddende men stadigt halvt liggende, fastfrosset og handlingslammet, tør hun simpelthen ikke foretage sig noget, end ikke forlade at sengen, tænk nu hvis hendes forældre er stået op? Nej, hun må først finde ud af hvad og hvordan hun skal gøre, så hun ikke kommer til at lave mere ballade, og får mere skældud…

De første 10 minutter går og de næste fortsætter, nærmest som om tiden er gået i stå, og nogen har trykket på pauseknappen, Mille er nu stoppet med at tænke, for hun kan ikke komme på mere at tænke på… Lige indtil… Kroppen fortæller hende hvad hun nu skal gøre og tænke på, den er nemlig ligeglad med hvad der skete i går, den tænker kun på hvad der er ved at ske, Mille skal tisse og det er ikke bare lidt. Hun springer ud af sengen, og snubler næsten i dynen, men formår lige at vikle sin ene fod ud af dynens greb, inden hun mister sin balance helt, hoppe med det andet ben, så det larmer på en sådan måde, at man skulle tro hun var faldet ud af sengen. Henne ved døren til hendes værelset, flår hun døren op, og løber alt hvad hun kan, ud på toilettet, uden at lukke døren, ned med natbukserne og trusserne, få centimeter inden hun når at sætte sig ned på toiletbrættet.

Milles mor Mette, har hørt tumulten, og når kun lige at høre døren til toilettet blive åbnet, inden hun selv kommer ud på gangen, og begynder er gå ned mod Milles værelse og toilettet, inden hun når toilettet ser hun Milles dyne ligge på gulvet og den tydeligt våde madras på Milles seng, uden at stille spørgsmål begynder Mette at finde noget tørt nattøj frem, da Milles tøj umuligt kan være tørt, så våd som sengen er. Med tøjet i den ene hånd, går hun ud fra værelset, og videre ned til toilettet, hvor Mille lige skal til at trække ud, efter at have tisset. “Godmorgen skat, sikke noget, kan du ikke lige kravle ud af det våde tøj, og hoppe en hurtig tur i badet, du trænger vist til en afslapningsdag i dag” siger hun imens hun tager et rent håndklæde ud af skabet ved siden af håndvasken, Mille der stadig er handlingslammet, svarer ikke men begynder blot at gøre som der bliver sagt, Mette forstår at Mille ikke er så snaksalig, og tænker at det også kan vente, til de har fået hvilet i en tør seng, og måske er blevet i bedre humør.

Milles bad varede ikke længe, det var så heller ikke det mest grundige bad, som hun ellers var vandt til. Idet hun træder ud af badet, rejser Mette sig op fra toilettet, da hun har siddet klar med håndklædet fra skabet. “Kom har min skat” siger hun idet hun holder håndklædet op, for nemt at kunne tørre og omfavne Mille, imens hun fortsætte med at sige “Nu skal du se, nu får vi dig tørret og i noget tørt og rent tøj, og så kommer du med ind i mors og fars seng, så du kan prøve at få startet dagen forfra.” Mille svarer kun med at lade sig tørre, og nikke svagt med hovedet.

Efter at være blevet natklar igen, bliver Mille ledt ind til forældrenes soveværelse, og placeret i midten af sengen, nu går det straks bedre med at falde i søvn igen, og inden længe er Mille tilbage i det rolige og velkendte dejlige drømmeland, hun sover simpelthen så længe, at hun ikke engang vågner, idet hendes forældre står op, for at begynde dagen med lidt sent brunchmad. Først da Mette går ind for at hente Mille, får at flytte hende ind på sofaen, så hun kunne få lov til at se genudsendelsen af julekalenderen, som hun gik glip af, da hun havde lagt sig til at sove, inden hendes forældre nåede at snakke færdig, begynder Mille at vågne, netop som hendes far kommer hen til sofaen, med en tallerken fyldt med brunch lækkerier, såsom æg og cocktailpølser og små stykke sprød bacon, suppleret med en syltetøjsmad.

Mille kan ikke tro at hun kan være så heldig, ingen skældud, kun kærlig omsorg og julekalenderen i TV, måske det bliver en god dag alligevel?

Som dagen går bliver Mille i bedre og bedre humør, så da hendes mor Mette endeligt begynder at spørger stille ind til begivenhederne dagen før og morgenens uheldige start, er det nemmere at få Mille til at forklare lidt, om end Mette ikke tør presse Mille for meget, det er jo trods alt stadigvæk weekend, og de forventer først at blive kontaktet af en socialrådgiver, mandag eller tirsdag.

Så nu er det altså tid til at slappe af, og se julekalender og alle de julefilm der bliver vist, selv de gode juletegnefilm

6 Synes om

5. december - 2. Søndag i advent

Det havde været en god dag for Mille, hun havde fået lov til at være længe oppe, og der er ikke den juleudsendelse hun ikke fik lov til at se, til sidst måtte Milles forældre dog bære hende ind at sove i hendes egen seng, da hun var faldet i dyb søvn på sofaen, og selvom hun blev flyttet imens alt lyset var tændt, var det intet problem for hendes forældre at, skifte hendes tøj ud med nattøjet, Mille var simpelt hen gået omkuld, som var hun gået i koma, så det var ligesom at give en kludedukke tøj på, og det var godt at de var to til at hjælpes ad, for 2 hænder alene, havde nok været en langt sværere opgave.

Mille vågner tidligt Søndag morgen, og føler sig frisk og fuldstændigt udhvilet, så meget at hun ikke har lyst til at ligge i senge mere, det sidste hun kan huske, var at hun kom til at spilde lidt af sin æblejuice på sofaen, og ikke vidste hvad hun skulle gøre, da hun ikke turde sige det til sine forældre, af frygt for at få ballade igen, så det var endt med at hun havde lagt sig ned på sofaen, ovenpå pletten og kunne mærke hvordan hendes natbukser, var begyndt at suge lidt af det våde op fra sofaens bløde pude, det havde været lidt ubehageligt til at starte med, men det lykkedes hende at ignorere det, i takt med at en ny juleudsendelse var gået i gang, og hun var blevet helt tryllebundet og opslugt af udsendelsen, Mille elsker alt ved julen, og kan slet ikke få nok, end ikke gaverne kan stå alene.

Hun står derfor op, og lister ind i stuen, dels for at se lidt morgen tv, inden hendes forældre står op, og inden hun skal spise morgenmad, men også for at se til pletten på sofaen, da hun stadig har lidt dårlig samvittighed over, at hun ikke fortalte det til sine forældre, men blot gjorde alt hvad hun kunne for at skjule det.

Da hun kommer ind i stuen, kan hun ikke finde pletten, og begynder nu at tvivle på om hun nu husker rigtigt, eller om det mon kan være noget hun har drømt, hun kan vel ikke engang spørge hendes forældre når de står op, så hun bliver enig med sig selv om, at det nok bare er bedst at lade som ingenting, og får derfor tændt for fjernsynet, så hun kan se lidt tegnefilm, og hygge sig lidt inden morgenmaden.

Mille kan dog ikke lade sine tanker ligge, og begynder nu også at undre sig over, at hun ikke kan huske hvordan hun havnede i sin seng, eller hvordan hun var kommet i nattøjet, har det været en drøm det hele? Det er vel søndag er det ikke? Da tegnefilmen slutter, skynder hun sig ud i køkkenet for at kigge på kalenderen, der hænger på køleskabet, men er det nu d. 4. eller 5. December? Det går nu op for Mille, at der er noget der mangler ved dette års jul, Kalenderlyset! Det var jo meningen at de skulle have købt et, lige inden bilen gik i stykker, og igen da hun var ude for at købe gaver om fredagen. Uden at have fået afklaret om det nu virkeligt også er Søndag, går hun tilbage til sofaen for at se den næste tegnefilm, der er ved at starte. Inden hun igen sætter sig ned, kigger hun lige en ekstra gang, efter det mindste spor efter en plet, hun er helt sikker på at det var på den midterste pude, men kigger lige på de 2 andre puder også, men finder ingen plet, hun ender derfor med at give op igen, og prøver i stedet at koncentrere sig om tegnefilmen.

Efter tegnefilm nr. 2 er slut, beslutter Mille sig for at hente sin dyne, da hun ikke kan finde tæppet som hun plejer at sidde med, når hun begynder er småfryse. Med dynen hentet, kan hun igen sætte sig til rette i sofaen, netop som den næste tegnefilm bliver præsenteret, det er en af de gamle Disney tegnefilm, og Mille husker nu også at hun så hele Disneys Juleshow, så det kan jo ikke være en drøm det hele.

Da Milles forældre står op, går Mette straks i køkkenet for at sætte kaffe over, og begynde at lave morgenmad, Milles far derimod går ind i stuen, og hen til sofaen. “Godmorgen smukke, har du sover godt?” spørger han Mille, idet han sætter sig i sofaer ved siden af Mille, og giver hende et sidekram, og kys i håret. “Godmorgen far” svarer hun, og lidt efter spørger hun så, “Hvad dag er det egentligt i dag?” “Det er da søndag, faktisk den anden søndag i advent, så vi må huske at få tændt adventslyset, men måske vi skal ud at gå en tur i dag, nu fik du jo set fjernsyn hele dagen i går, har du lyst til en tur i skoven, eller måske en tur ned til søen?” spørger han Mille, Mille ved dog ikke helt hvad hun skal sige eller svare, men tænker at det nok ikke går at se så meget fjernsyn, så det er vel egentligt ikke et rigtigt spørgsmål, så hun svarer derfor blot med “Det kan vi da godt”.

Inden nogen af dem kan finde på mere at snakke om, kommer Mette ind i stuen med en bakke fyldt med morgenlækkerier, og siger “så er der morgenmad, slukker i lige for fjernsynet og kommer over til bordet?” Inden hun igen smutter ud i køkkenet for at hente kaffen og The-vandet til Mille. Da hun vender tilbage, fortæller Milles far at han har aftalt med Mille at de skal en tur ud at gå i skoven, nu hvor hun fik set fjernsyn hele dagen i går, Mette synes at det lyder som en god idé, for foreslår så at det bliver lige inden aftensmaden, så de kan nå at få noget at spise inden dagens julekalender, det passer nemlig fint med at de skal have risengrød, for den kan de nemlig lave i forvejen, og lægge ind i sengen, ligesom man gjorde i gamle dage, så grøden bliver holdt varm, men få den helt rigtige “julesmag”, som hun kalder det. Det var vistnok bare et trick for at udnytte varmen fra maden, så sengen blev varmet op, inden man skulle sove i den, men Mille er ligeglad, for hun elsker risengrød, især hendes mors risengrød!

Efter morgenmaden er blevet spist, siger Milles far at det vist er på tide med en adventsgave, og går over og henter en pakke fra et skab i stuen, og giver den til Mille. Overrasket begynder Mille at undersøge pakken, inden hun går i gang med at lukke pakken op, den er næsten ligeså bred som hendes ene arm er lang, og tungere end en æske chokolade, så Mille har ingen anelse om hvad der mon ligger i pakken, og kan ikke holde spændingen ud ret længe, først er der sløjfen i gavebåndet, så er der tapen hvor gavepapiret er sat fast, og snart har hun fået åbnet sig vej ind til en kedelig brun papkasse, som ikke på nogen måde afslører, hvad der gemmer sig inden i. Med hjælp fra en lille saks, får hun også brudt tapen på kassen, så hun endeligt kan komme til at se hvad der er inde i. Et kalenderlys Milles øjne bliver store, det var jo lige det der manglede, og en klump ler også?

Milles far siger, “når vi kommer ud til skoven, kan vi jo se om vi kan samle noget pynt, som vi kan dække leret med, og mon ikke mor har noget vat, hvis vi skal prøve at lave et snelandskab”. Imens han omfavnes af en overlykkelig Mille. Som straks begynder at remse alle de ting op, som de skal ud at finde, “Gran”, “Grankogler” og måske nogle røde bær eller andet der kan give lidt farve ved siden af det grønne gran og brune grankogler. Milles mor siger at de så hellere må tage en kurv med, så de kan bære på alt det de finder, og foreslår Mille at hun jo kan se fjernsyn indtil det er tid til at komme afsted, så kan hun nemlig også gøre klar til aftensmaden og snakke med Milles far om voksenting, og hvad de skal have med, næste gang der bliver købt ind, særligt fordi bilen stadig er i stykker, og det derfor hurtigt vil kunne blive meget at skulle slæbe.

Ude i skoven, husker Mille at fortælle sine forældre om invitationen til Julebanko’en på skolen, og alt det sjove skolen har planlagt, imens de finder alt det, som de skal bruge til julekalender-lys dekorationen, da de er hjemme igen, får Mille og hendes far besked på at sætte sig ind ved spisebordet, og tænde for adventskransen, hele 2 lys skal tændes, Mille glæder sig, for efter en lang tur i skoven, kan hun godt trænge til at få varmen igen, og elsker hyggestemningen, der kommer fra tændte stearinlys. På kun 20 minutter, har de fået sat julekalenderlyset fast i en solid klump ler, og pyntet det i alle de naturlige farver, som de har fået hentet hjem fra skoven. Imens lyset bliver tændt, henter Mette risengrøden, og snart dufter hele stuen igen af frisklavet risengrød, da de ikke plejer at spise direkte fra gryden, går Milles far ud i køkkenet for at hente tallerkener, skeer, kanel og smør (Det er jo jul)

Mille er blevet helt vildt lykkelig over at de skal have Risengrød til aftensmad, med kanel og smør, og kommer straks til at tænke på Nissebanden, som de er begyndt at se i skolen, og kan ikke lade være med at sidde og nynne Risengrødssangen, imens hun skovler den ene skefuld ind i munden, efter den anden. Efter den sidste skefuld risengrød er blevet spist, siger Milles far at det er tid til at se julekalender, og straks er Mille klar i sofaen, med sin dyne som hun ikke fik lagt ind på sengen, og det varer derfor heller ikke længe før Mille har det rigtigt hyggeligt, og spørger om hun ikke må få lidt varmt kakao. Som Mette selvfølgeligt går i køkkenet for at lave, imens Milles far bliver siddende holder Mile med selskab.

Den varme kakao, var lige det der skulle til for, at gøre dagens hygge helt perfekt, og det varer derfor heller ikke længe før Mille begynder at svede, nede under dynen. Da julekalenderen er ved at være færdig, kan Mille mærke at hun skal tisse, men vil gerne lige have slutningen med, inden hun skynder sig ud på toilettet. Så snart Mille er kommet ud af stuen, kan Mette ikke lade være med lige at skulle undersøge sofaen, der hvor Mille har siddet, med tanke på den våde plet som hun opdagede i går, netop som de skulle til at bære Mille ind i hendes seng, både sofapude og bukser havde en større våd plet, sofaen var stadig tør, men en smule fugtig, ikke noget som var bekymrende (endnu).

Da Mille kommer tilbage, får hun at vide at det er sengetid, så hun kan nå at blive frisk til at komme i skole, Mille har mest lyst til at blive oppe og se fjernsyn, men ved godt at hun ikke kan overtale sin mor. Hun går derfor tilbage til toilettet, så hun kan få børstet sine tænder, præcis som hendes mor beder hende om, og fortsætter på værelset bagefter, hvor hun denne gang, selv hopper i nattøjet, inden hun lægger sig på sengen, med dynen over sig, som hendes far har været flink at komme med.

Inden Milles øjne lukkes, når hun lige at tænke på, hvad dagen i skolen bringer, og om der er nogen der har kender til Milles hemmelighed med Maya og Fridas, bare der ikke er startet nogen rygter i skolen.

6 Synes om

6. december - Brandøvelse på skolen

Mille vågner igen tidligt, til en seng der er våd af sved, hun er frisk men samtidigt træt på en og samme tid, kroppen er udhvilet, mens hendes hoved føles, som om hun ikke har sovet. Den første følelse hun lægger mærke til, er den kolde og klamme seng hun ligger i, dynen ligger på gulvet og hendes natbluse er fugtig, det varer ikke længe før kulden i rummet, gør at hun nu mærker at hun skal tisse, så uden at hun behøver at overveje hendes beslutning, svinger hun benene ud over kanten af sengen, for at rejse sig op. Lige så snart hendes fødder lander ovenpå dynen, kommer hun i tanke om, at det ikke er mere end et par dage siden, at hun var ved at falde i dynen, hun er derfor ekstra forsigtig da hun vader hen over dynen, for at komme hen til døren, så hun kan komme ud på toilettet, og få tisset af.

Da hun når ud på gangen foran toilettet, hører hun nu sin blære sige, at det altså er nu og ikke om lidt, hvilket gør at hun skynder sig ind, og måske lidt for hurtigt får lukket døren, idet “larmen” fra døren der lukkes, gør at Mette vågner og kigger en gang på uret, imens hun langsomt vågner og forstår hvad det var for en lyd hun hørte, da hendes mand ligger i sengen ved siden af hende, kan det jo kun være Mille der er vågnet, og da Mette ikke er glad for, at Mille skal være vågen for længe alene, så tidligt om morgenen, vælger hun også at stå op, i det mindste indtil hun ved hvorfor Mille er vågen, hun kravler derfor ud af sengen, og tager sin morgenkåbe på, inden hun stille åbner døren ud til gangen, på vejen hen mod toilettet og stuen, kommer hun forbi Milles værelse, og kan igennem den åbentstående dør se dynen, som ligger på gulvet, og sengen der stadig er en lille smule mørkere, sådan i midten af madrassen.

Mette kan ikke lade være med at se et mønster, og blive en lille smule bekymret for Mille, men vælger ikke at sige noget, ikke endnu i hvert fald, først skal der laves noget kaffe, og gøres klar til noget morgenmad, så kan det være at der bliver tid til at snakke med Mille bagefter, inden hun skal afsted til skolen. Da Mille er færdig på toilettet, får hun vasket sine hænder og tænker at hun lige så godt kan få børstet sine tænder, da hun ikke ved hvad hun skal lave indtil morgenmaden, hvis hun tænder fjernsynet, er hun bange for at vække sine forældre, og så skal forklare hvorfor hun er vågen så tidligt, hun ved nemlig at det er meget tidligt, fordi det stadig er meget mørkt udenfor, og det plejer at være blevet bare en lillesmule lyst, når hendes forældre kommer og vækker hende.

Idet hun træder ud fra toilettet, overraskes hun af at der er lys i køkkenet, og hun kan høre kaffemaskinen, der er i gang med at brygge noget kaffe, for det kan hun nemlig også dufte, selvom hun ikke selv drikker kaffen, så har hun vænnet sig til duften af friskbrygget kaffe, hun går derfor hen til køkkenet, for at finde ud af, hvorfor hun ikke er den eneste der er vågnet. “Moar?” siger hun lidt undrende, “Godmorgen min skat, har du sover godt?” spørger hun, Mille ved ikke rigtigt hvad hun skal svare, men prøver sig frem alligevel med “Det ved jeg ikke, jeg vågnede men var stadig træt, og så skulle jeg tisse” “Men lille skat dog, hvis du stadig er træt, så kan du lægge dig ind på sofaen, og se lidt morgen tv, indtil vi skal spise, bare husk at skrue lidt ned for lyden” siger Mette, da hun tænker at det måske er mere behageligt at ligge på sofaen, imens hun kan slappe af og se lidt tegnefilm. Glad for at hun ikke skal tænke over hvad hun skal bruge tiden på, vælger Mille at gøre som forslået, og går ind i stuen for at tænde for fjernsynet og lægge sig på sofaen.

Med fraværet af Mette i sengen, og måske også duften af kaffe der breder sig i huset, går der ikke længe inden Milles far også vågner, og begiver sig ind mod stuen og gør Mille selskab i sofaen, synet af Mille på sofaen, gør at han inden han får sat sig ned, lige samler et tæppe op, som kan breder ud og lægger over Mille, “Godmorgen smukke, fryser du ikke?” siger han “Godmorgen far, jo lidt, tak” svarer hun, inden hun igen retter sin opmærksomhed hen imod fjernsynet. Milles far har lyst til at småsnakke lidt med sin datter, så han siger “Jeg skal forbi værkstedet i dag, så måske er det sidste gang, vi har brug for at tage med bussen i skole, så kan du komme til at sove lidt længere igen” Mille bliver glad for at bilen måske snart er blevet lavet, og spørger så “virker varmen i bilen så igen?” hvortil hendes far svarer “Det skulle den gøre, det er i hvert fald det der er aftalen, nu må vi bare håbe at det ikke bliver for dyrt, af en eller anden grund er December måneder altid en meget dyr måned, det vil sige der er flere grunde til det, men det behøver jeg ikke at belære dig om nu, du er stadig alt for ung, til at skulle bekymre dig om voksenproblemer…” slutter han.

Der går ikke lang tid, inden han hører Mette komme ind i stuen med 2 kaffekopper og sætter sig ved spisebordet, og der er al den invitation han behøver, så han rejser sig stille og roligt fra sofaen, og bevæger sig over til spisebordet, for at gøre Mette selskab og nyde dagens første kop kaffe. Da den første tår er blevet indtaget, stiller han det meget kortfattede spørgsmål til Mette “Hvorfor så tidligt?” og så er voksensnakken i gang, dog så lavmeldt at Mille ikke hører noget af det, eller lægger mærke til, at det faktisk er hende de snakker om. Mette fortæller om hendes bekymringer, og observationer med sengen og dynen der stadig ligger på gulvet. Efter den første kop kaffe er drukket, er morgenmaden klar, så snart sidder de alle 3 og får stillet deres morgensult.

Mille spørger ind til invitationen til Julebanko på skolen, og får at vide at det ikke er sikkert at de kan deltage, da det er vigtigere at få bilen ordnet og arbejdet allerede er sat i gang, så de er nød til at betale for den, før de kan få den tilbage og komme ud og købe juletræet som de indtil nu har måtte udskyde. Skuffet og en lillesmule utilfreds med svaret, fortsætter Mille med at spise sin morgenmad, og drikke sin morgen-The, inden hun skal hjælpe med at tage af bordet, og kan lægge sin madkasse ned i sin taske og gøre sig klar til at komme i skole.

Da Mille endeligt er nået frem til klassen, er det ligesom om Julemagien har fået løst alle problemer, i skolen er det rent hygge, og der er ingen der snakker om hverken Mille, Maya eller Frida, så det er ligesom en helt almindelig skoledag, altså december skoledag, for der bliver stadig Jule hygget, og læst Julehistorier, men i dag er alligevel lidt anderledes, for deres lærer fortæller dem om faren ved julelys og brug af ild, og inden de tænder lysene i adventskransen og kalenderlyset, viser hun dem hvordan man kan bruge en flaske med en forstøver, til at fugte pynten så det ikke tørrer ind, og mindske risikoen for at der skulle opstå ildebrand, ved blandt andet at sikre, at der ikke står noget i nærheden af lyset, som kan som kan brænde. Hun fortæller dem også, at grunden til at de netop i dag skal lære om ild og ildebrand, er at skolen har planlagt at holde en brandøvelse, så alle elever og lærere ved hvad de skal gøre, i tilfælde af, at der opstår brand på skolen, hun starter med at vise hvordan man kan bruge forstøveren, til at slukke for lysene, uden at bruge alt det vand der er i flasken, og at der om ganske få minutter vil lyde en alarm, men at de ikke skal blive bange, men blot stille op helt roligt, foran døren og følges ad, ud af døren og ned af trappen, indtil de er kommet udenfor bygningen og er blevet talt op henne ved den store flagstang, og at der er planlagt varme æbleskiver og kakao, så de igen kan få varmen efter at have været udenfor.

Selvom de har fået at vide at alarmen vil gå i gang, kan Mille og flere af de andre elever i hendes klasse ikke lade være med at blive forskrækket og hoppe i stolen, inden de gør som deres lærer siger, og stiller op 2 og 2 foran døren, og blive vist hvordan læreren først mærker på døren, så højt at de alle kan se, for om døren skulle være varm, da det vil betyde at der er ild på den anden side af døren, og det derfor vil være farligt at åbne døren, 5-10 sekunder og så er de allerede på vej ned af trappen, normalt skal man slet ikke bruge så lang tid, men fordi de ved at det er en øvelse, bruger læreren gerne de få sekunder ekstra, for at vise hvad man skal gøre, hvis nu der skulle være brand, sådan for rigtigt. Mille er fuldstændig opslugt af alt hvad der foregår, og tænker at de helt sikkert skal have kigget på deres lys, når hun kommer hjem fra skole, hun ved præcis hvor der står sådan en forstøver flaske.

Da de kommer udenfor, er det koldt og de kan ikke vente til at de får lov til at komme indenfor igen, det hjælper lidt på humøret, at de ved at der meget snart, er varme æbleskiver i vente med varm kakao til. Så snart de sidste elever er blevet talt op, får de allesammen at vide, at de har været gode og helt sikkert har fortjent de varme æbleskiver som de nu skal have, og beder om at 6 fra de yngste klasser og 3 fra de største klasser om sammen at gå forbi kantinen, og hente æbleskiver og kakao til deres klasse, imens alle andre går direkte tilbage til klasserne. Resten af dagen forløber uden yderligere drama, og Mille glæder sig nu mere og mere til at komme hjem, så hun kan vise hvad hun har lært i skolen.

Da klokken ringer ud, står Milles mor allerede og venter udenfor skolen, og siger at de lige skal en tur ind til byen og handle ind til aftensmaden, og at far kommer senere hjem i dag, da han er nød til at blive lidt længere på arbejdet, Mille er lidt irriteret over, at de ikke skal hjem med det samme, men kommer så i tanke om at det ikke gør noget, for hun vil helst vise hvad hun har lært, til både mor og far samtidigt. Hvad hun ikke ved endnu, er at hendes far ikke kommer hjem før de har spist aftensmad og julekalenderen har været vist, ja faktisk ikke før Mille er blevet lagt i seng. Nu må vi jo så bare håbe, at Mille kan få en rolig nats søvn, og vise hvad hun har lært når de står op, inden hun igen skal i skole.

4 Synes om

7. december - SSP

Mille har heldigvis sovet roligt i løbet af natten, men er ked af at hun stadig skal tage bussen i skole, fordi bilen stadig befinder sig på værkstedet, selvom den ER blevet lavet, værkstedet vil nemlig ikke udlevere bilen, før regningen er blevet betalt, og hendes far har måtte sande, at regningen var dyrere, end hvad han og mor har af penge, det er så slemt, at de har måtte bruge alle de penge der skulle bruges til julen, og tage overarbejde for at kunne tjene de sidste penge der mangler. Julebanko bliver der i hvert fald heller ikke noget af

Efter en morgen der eller ligner de foregående, og endnu en hyggelig dag i skolen, der næsten er ved at være slut, viser det sig, at dagen alligevel skal skille sig ud fra de andre dejlige skoledage. Lige inden eleverne i Milles klasse får lov til at holde den sidste pause, bliver Mille, Maya og Frida bedt om lige at blive i klassen, imens de andre får lov til at gå til pause først, for at give dem en fællesbesked.

Frida, Maya og Mille, jeres forældre er blevet indkaldt til et møde, med skoleinspektøren og han vil sikkert også gerne snakke lidt med jer, så i må gerne pakke jeres ting sammen, og tage jeres tasker og overtøj med ned på kontoret, da i bare kan holde fri, så snart mødet er færdigt. Jeg ved ikke hvor lang tid mødet varer, eller hvad i skal tale om, men jeg regner med at vi ses i morgen, til en ny dag med Julehygge, så meget har jeg dog fået at vide, så tak for i dag tøser, kan i komme godt hjem.

Mille er hurtig til at gennemskue, hvorfor de skal til møde med inspektøren og deres forældre, og bliver hurtigt bange for hvad de andre mon tænker når de opdager at Mille og de 2 andre ikke kommer tilbage fra pausen, og stiller derfor spørgsmålet til deres lærer, inden hun går i gang med at pakke sammen.

“Jeg kan godt forstå at du spørger Mille, den korte forklaring jeg vil give dem, er blot at i skulle til et møde, og hvis nogen ikke er tilfreds med det svar, så kan jeg jo sige at i skulle til møde hos sundhedsplejersken, hvis i lover at det bliver imellem os?”

Nede hos skoleinspektøren, bliver de mødt af deres forældre, og får anvist hvor de kan hænge deres jakker og lægge deres tasker, inden de sammen med deres forældre bliver præsenteret for SSP konsulenten Fru. Mortensen, som fortæller dem, hvorfor de er blevet kaldt ind til dette møde.

“Som i sikkert har gættet, så skyldes dette møde, jeres kontakt med politiet i fredags, og som SSP medarbejder, er det min opgave, at fungere som bindeled imellem skole og politi, og være med til at finde ud af, hvorfor i havnede i en situation, hvor der var behov for at tilkalde politiet, da jeg forestiller mig, at i kan have svært at turde tale om, hvad der foregik i fredags foran jeres og de andres forældre, vil jeg gerne snakke lidt med jer enkeltvis, først alene og så med jeres forældre, skoleinspektøren er med til alle samtalerne, men det er kun mig i skal snakke med, i mellemtiden må i gerne vente i sofaerne på lærerværelset, og jeg har sørget for at der er både kaffe og lidt saftevand, så i har lidt at slappe af på. Jeg har modtaget en rapport fra politiet, og har også lige læst den hurtigt, men jeg vil egentligt helst høre om hvad der foregik fra jer selv, så i får rig mulighed for med jeres egne ord, at fortælle mig om alt, jeg er klar til at lytte. Jeg tænker at vi starter med at snakke med Freja, og så tager vi Mille og til sidst Maya, hvis i har behov for at komme på toilettet, er det lige rundt om hjørnet, når i kommer ind på lærerværelset, i skal bare banke på så bliver der lukket op for jer, i bestemmer selv om i vil lade jeres ting blive her, eller om i vil have dem med ind på lærerværelset.”

Og med det går både Maya og Mille sammen med deres og Fridas forældre ind på lærerværelset, kun deres forældre tager deres tasker med.

Inde på lærerværelset, er der ikke rigtigt nogen der siger noget, kun når pigerne bliver spurgt, om de vil have noget at drikke, kommer der en smule lyd ud fra deres læber, ellers er der bare en pinlig stemning, og ingen af pigerne har rigtigt lyst, til at snakke om deres oplevelser i fredags.

Inde på skoleinspektørens kontor, går Fru. Mortensen straks i gang med mødet, så snart døren er lukket og inspektøren igen har fået sat sig i hans stol. “Nå Freja…” "Frida" “Undskyld?” “Ja mit navn er Frida ikke Freja” siger Frida lidt koldt og lettere fornærmet, “Frida, da selvfølgeligt, det må du meget undskylde, vil du ikke fortælle mig om episoden i fredags, gerne fra det tidspunkt, hvor i forlader skolen, tag dig bare god tid, hvis det er svært at tale om” siger Fru. Mortensen imens hun kigger venligt på Frida og smiler. “Jo, det startede med, at vi mødtes med Milles mor ved cykelstativerne, og så tog vi bussen ind til byen, hvor …” og sådan fortsatte Frida med at fortælle og uddybe, når Fru. Mortensen havde nogle enkelte spørgsmål, og da Frida ikke havde mere at sige, og Fru. Mortensen havde skrevet sine noter færdig, bad hun Frida om at gå ind på lærerværelset og vente sammen med sine forældre, og sende Mille ind.

Da Mille kom tilbage til inspektørens kontor, fik hun at vide hvor hun skulle sætte sig, og så gik Fru. Mortensen i gang med at snakke. “Nå Mille, det er jo en kedelig sag vi skal snakke om, Tyveri er jo en alvorlig sag, kan du ikke med dine egne ord, fortælle mig hvad der skete, startende fra i ankommer til byen sammen med din Mor” beder hun Mille om. “Jae, altså vi fulgtes ad fra busstoppestedet, og hen til Caféen, hvor vi skulle mødes med min mor, når vi var blevet færdig med at købe julegaver, og så gik Frida, Maya og mig selv hen til centret, hvor vi kom forbi nogle forskellige butikker, og endte i tøjbutikken, hvor Frida fandt den her top, som hun ikke havde råd til at købe til sig selv, og helt sikkert ville få ballade over at købe for hendes forældre, og så gik vi i prøverummene for at prøve noget at det tøj vi havde fundet og gerne ville se hinanden i, og så gik vi til kassen og betalte, og så…” gik Mille plusligt i stå, og måtte tænke lidt, inden hun igen fortsatte

“Såå gik vi mod udgangen, inden ekspedienten stoppede os, og bad os om at følge med ind på hendes kontor, behøver jeg virkeligt at fortælle det hele, kan du ikke bare læse hvad der står i den der politirapport?” spørger Mille, da hun virkeligt ikke har lyst til at snakke mere om det. “Det er vigtigere for mig, at høre om hvad der skete, fra jer selv, men jeg kan måske hjælpe, hvis jeg nu stiller nogle spørgsmål i stedet, i rapporten står der at din taske blev tømt på kontoret, og den stjålne top blev fundet, inden politiet blev tilkaldt, kan du fortælle mig hvorfor det var nødvendigt at stjæle?” spørger Fru. Mortensen, Mille, som bliver noget overrasket over det uventede spørgsmål, og uden at tøve svarer Mille “Det var helle ikke…” inden hun går i stå i hendes talestrøm, og Fru. Mortensen prøver med et andet spørgsmål “Du ved godt at det er forkert at stjæle ikke?”

"Jo selvfølgeligt" er Mille hurtig til at svare, “OK, og du ved også at det kan have alvorlige konsekvenser, når man stjæler?” fortsætter Fru. Mortensen med at spørge, og Mille der nu er begyndt at blive berørt følelsesmæssigt, prøver at svare “Jo, men…” inden hun igen går i stå, så Fru. Mortensen igen prøver at fortsætte “Når man stjæler, så tager man noget fra andre, som man ikke har lov til at tage, og det er noget, som man kan ende med at komme i fængsel for, var det rigtigt at stjæle toppen?” spørger hun Mille om, som bliver mere og mere oprørt og svarer ganske kortfattet og lavmeldt “Nej…”, så Fru. Mortensen prøver igen “Hvorfor var det så nødvendigt at stjæle toppen?”

Hvortil Mille udbryder, "Det var jo ikke mig, det var Frida!"

Fru. Mortensen bliver noget overrasket over Milles udbrud, og prøver at få kontrol med situationen, og få Mille til at svare på det spørgsmål som hun egentligt havde stillet, “Det er ikke pænt at pege fingre ad andre, og ved du godt hvad det vil sige at lyve?” spørger hun. Mille er nu meget opkørt, og hun ved ikke hvad hun egentligt skal sige, da hun ikke føler at Fru. Mortensen hører hvad hun siger, eller ligefrem tror på hende, hun prøver dog sit bedste, men er ved selv at tvivle på, om hendes svar er forkerte eller ej. “Det var jo Frida…” prøver hun igen, inden Fru. Mortensen prøver at stille sit spørgsmål på en anden måde, imens hun kigger i sine noter

"Frida siger at det var din ide?" får hun sagt, inden Mille bryder sammen, og for alt i verden bare vil væk fra skolen, hun når lige at gribe sin jakke, inden hun flår døren op, og bare løber derudaf, uden egentligt at tænke på hvor hun ska løbe hen, og inden længe er hun så langt væk fra skolen, at hun ikke er til at finde, da hun har fundet et gammelt høloft at gemme sig på, som kun hun og en enkelt af hendes klassekammerater i klassen kender til.

Skoleinspektøren, som er havde overværet optrinet kunne ikke gøre andet, end at informere Milles forældre om den uheldige udvikling, og beklage at han ikke havde trådt ind noget før, men at han havde tillid til at Fru. Mortensen havde styr på hvad hun lavede, da ingen havde set hvilken vej Mille var løbet, var der ikke andet at gøre end at tilkalde politiet, og enten udsætte de resterende møde, indtil Mille var blevet fundet, eller forsøge at få det bedste ud af det, og gå videre ved at tage snakken med Maya, for at høre hendes udlægning, hvilket var hvad Fru. Mortensen valgte at gøre, da Maya fik gjorde det klart, at det VAR Frida der havde stjålet, og at hun ganske rigtigt havde tømt sin taske, men at det kun var for at hendes mor ikke skulle se, hvad hun havde købt i julegave til hende, hvorefter Fru. Mortensen uden at skulle genlæse sine noter, indså at hun havde begået en alvorlig og utilgivelig fejl, måske hun skulle have læst lidt mere i politirapporten?

Inden det bliver mørkt og politiet må opgive eftersøgningen for i dag, når Fru. Mortensen at indrømme sin fejl overfor Milles forældre, og fortæller til dem, at hun nok skal gøre ALT hvad hun kan for at rette op på hendes fuldstændigt utilgivelige og uprofessionelle fejl.

Milles mor skal ikke bruge ret mange ord, før hun har svært ved at holde ukvemsordene tilbage

"Hvad er det egentligt også for en dårlig praksis, med at snakke med vores børn uden vi er med?"

2 Synes om

8. december - Hjemme igen

Der gik heldigvis ikke mere end et par timer, efter Milles forældre og (Maya, Frida og deres forældre), måtte forlade skolen, inden Mille blev fundet af den samme betjent, som skrev politirapporten og derfor allerede udmærket vidste, at Mille var uskyldig, og derfor med rimelig lethed kunne tale Mille ned, og bringe hende hjem igen, og ikke mindst i bedre humør, fordi hun endeligt følte at der var en voksen der forstod hende, og en som hun kunne have tillid til, hun havde på intet tidspunkt, da hun stak af, tænkt på hvad hun skulle gøre, eller sine forældre, fordi de jo bare havde ladet hende være alene, og den dumme og onde social rådne pestilens, eller hvad hun nu var for en, Mille var i hvert fald, ikke interesseret i at skulle snakke med hende igen, hvad godt skulle der kunne komme ud af det? Og hvad skulle de kunne hjælpe med? Hvad ved de? Var blot nogle af de negative og uproduktive tanker, som Mille lod sig køre sig afsted med, det eneste hun forstod, imens hun løb, var adrenalinen og hendes primære plan, at komme væk…

Det var blevet sent om aftenen, da Mille var blevet kørt hjem som passager på forsædet af patruljevognen, så sent, at Mille kun lige nåede at få noget at spise, inden hun faldt i søvn af bare udmattelse, da hun vågnede var det til en noget anderledes morgen, end hun var vandt til, idet Fru. Mortensen var kommet forbi, med hjemmelavet morgenmad og hensigten om at give Mille er personlig undskyldning, og fordi Mille nu var frisk og i bedre humør, lod hun sig overtale, til at komme ind i stuen og være med til at spise, imens morgenmaden stadig var lun.

Fru. Mortensen lagde ud med at sige følgende til Mille "Først og fremmest, så er jeg glad for at se, at du igen har det bedre, og så er jeg kommet for et rette op på mine fejl, så Mille jeg håber inderligt, at du har lyst til at lytte til hvad jeg har at sige, dine forældre har allerede gjort deres, for at der ikke skulle være nogen tvivl om, at jeg kunne have håndteret situationen anderledes og MEGET bedre, end jeg fik præsteret.

Det jeg prøvede at sige til sidst, var at Frida havde sagt at det var din ide, at i skulle prøve tøj i prøverummet, og jeg kan godt se at det nemt kunne opfattes, som en anklage, og det må du meget undskylde Mille, jeg har fejlet ikke bare en lillesmule, men … noget så … Ja, helt utilgiveligt, jeg forstår godt, hvis du ikke kan tilgive mig, for det var ikke blot uprofessionelt af mig, det var også … Det var utilgiveligt!..

Jeg har snakket med dine forældre, og jeg kan forstå at det måske ikke kun var mine fejl, der lå til grund for dit dårlige humør, jeg kan forstå at i mangler penge til jeres bil, og at i ikke kan deltage i skolens Julebanko, og det kan jeg slet ikke være med til, så derfor har jeg som socialrådgiver sørget for at alt bliver betalt, og at du måske alligevel kan tilgive mig, og vil med dine ord, og kun dine, fortælle mig resten af historien, her ved spisebordet, sammen med dine forældre, som det skulle have være fra starten af.

Mille der selvom hun ikke rigtigt havde villet det, havde alligevel siddet og hørt efter, og for det meste også forstået hvad Fru. Mortensen havde sagt, i hvert fald det sidste, med at bilen og julen, var blevet reddet, det havde hun helt sikkert forstået, men hun var dog stadig, lidt følelsesmæssigt berørt og efter at have givet sin forklaring til Fru. Mortensen, havde hun spurgt sine forældre, om hun ikke kunne blive hjemme, for hun følte sig ikke helt klar, til at komme tilbage til skolen.

Milles far kiggede på Mette og Fru. Mortensen, inden han tog ordet og rettede sit fokus mod Mille. “Ved du hvad smukke, hvad siger du til at komme med mig på arbejde, og så henter vi bilen senere, og så kan vi vente med at sende dig i skole til i morgen, hvor i skal øve Lucia, for selvfølgeligt skal vi med til Julebanko, og hvis du har lyst, så vil Fru. Mortensen også gerne være med til julebanko og se jer optræde med Luciaoptoget.”

Mille ved næsten ikke hvad hun skal sige, men kan ikke komme på noget dårligt at sige, så hun ender blot med at sige “Tak far, Tak mor, og Tak Fru. Mortensen jeg tror godt jeg kan tilgive dig.”

Resten af dagen gik stille og roligt, hun glædede sig over, at hun skulle med sin far på arbejde, men glædede sig endnu mere over, at hendes far havde en kort arbejdsdag, og allermest over at hun skulle med ud at hente bilen, nøj hvor havde hun savnet den, det er altså noget andet, når man selv kan bestemme musikken i radioen, og ikke skal sidde i skiftevis ekstrem varme og derefter kulde, fordi dørene åbner igen og igen, og den eneste plads der var ledig, var lige ovenpå radiatoren, som også lugtede, hun fik endda lov til at sidde på forsædet, så hun kunne følge med i alt hvad der foregik i trafikken, og inden de nåede at køre ud af byen, fik Mille spurgt hendes far, om de ikke lige kunne købe endnu en gave til mor, hvilket hendes far synes var en god idé, så de brugte lidt af tiden inden de kørte hjem med bilen, til at få købt lidt ekstra julegodter ind og Milles hemmelige gave til hendes mor. Hendes far lovede hende nemlig, at lukke øjnene eller kigge væk, imens hun sammen med ekspedienten, fik pakket gaven ind, hendes far havde også nogle ting han mente de skulle købe, nemlig et hygge lagen til sofaen, og nogle ekstra hyggetæpper, så man både kunne holde varmen, og at det ikke gjorde noget, hvis man spildte lidt på sofaen, så ville lagnet nemlig bare kunne blive vasket, og skiftet ud efterhånden som det var nødvendigt, de havde dog ikke mulighed for at købe et juletræ med hjem, men fik da købt en ny juletræsfod, det ville heller ikke være rigtigt, hvis de skulle købe juletræ uden Mille mor.

Hjemme var Mille hurtig til at pakke juletræsfoden ud, og vise præcis hvor træet skulle stå, hun havde fået at vide, at træet ville blive købt om fredagen, når Mille havde fået fri fra skole. Mille mor og far glædede sig over at de nu igen havde tid til at være sammen, som familie og imens Mette fik lagt det nye lagen på sofaen, fik Milles far stillet nogle ting ud i annekset, som de havde aftalt at købe for en sikkerheds skyld, det var noget som de havde bestilt til afhentning, så Mille var bare blevet siddende i bilen, imens hendes far hentede det, og lagde ned i bilens bagagerum. Mille var overlykkelig for de nye tæpper, og spurgte straks om hun kunne få noget varm kakao at drikke, til når hun senere skulle se julekalender, hvilket hendes mor selvfølgeligt var med på, hun havde også lyst til at prøve de nye tæpper, og tænkte at de alle 3 kunne have glæde at noget varmt at drikke, her i den kolde tid…

4 Synes om

9. december - øve Lucia og julesange

I dag vågner Mille udhvilet og med massere af juleenergi, det første hun tænker på, er at de i dag skal have musikundervisning i skolen, Mille eeeelsker at synge, og går derfor også og nynner, når hun ikke ligefrem synger, og når hun laver lektier, som de ikke har nogen af i December, foregår det altid til musik, for så går det altid som det skal, hyggeligt, effektivt og med gode karakterer. Og så glæder hun sig over, at hun ikke skal med bussen i dag, for så kan hun nemlig også høre julemusik hele vejen til skole, og selv bestemme temperaturen i sædet, og så kan de endeligt få købt et stort juletræ, men det er desværre først i morgen, for der kan far få tidligere fri fra arbejdet. Imens hun ligger og tænker på alt det gode, melder tissetrangen sig, og hun vælger derfor at stå op, men fordi hun nærmest springer ud af sengen, da hendes krop er fyldt med energi, laver hun ligesom en lille sejrsdans, så snart hendes fødder lander på gulvet, og dynen har hun fået styr på, så den ligger på sengen op ad væggen, og ikke på gulvet hvor hun altid glemmer at samle den op, hendes humør ændrer dog karakter i nogle sekunder, som hun stopper med at danse, for at åbne døren, for nu er det ligesom om hendes blære plusligt er begyndt at råbe, så nu skal det gå stærkt, ud på toilettet inden det går galt.

Med dagens første krise afværget, er hendes gode humør tilbage igen, og tid til et dejligt morgenbad og få børstet tænder, der er ikke den ting hun ikke har lyst til i dag, det er endeligt ved at være jul, og om 2 dage, kan gaverne komme under juletræet, og så er alt bare perfekt. Efter badet går Mille tilbage til sit værelse, og får valgt dagens tøj, som ikke er for stramt, og er helt perfekt til sang og dans. Hun har måske brugt lidt længere tid på tøjet, for plusligt står hendes mor Mette i døren, og siger “Godmorgen skat, så er der morgenmad, når du er klar” hun når lige at høre Mille svare, inden hun igen går ind i stuen “Godmorgen mor, jeg kommer nu”. Efter højst 1 minut sidder de alle 3 ved morgenbordet, og både Milles mor og far, kan ikke undgå at se det gode humør, som Mille så dejligt udstråler.

Imens de disser og spiser, snakker de om det de skal lave i weekenden, og så hører de i radioen, at der er meldinger om snestorm lørdag aften, så de aftaler at de nok lige kan nå de sidste julegaveindkøb, hvis de kommer afsted tidligt, og er glade for at det er fredag de har valgt at købe juletræet, for så skal de ikke kæmpe med sneen, eller et snetungt juletræ, men kan blive indendørs og lave en masse julehygge, måske det er tid til at lave julekonfekt, nu for vi at se? Tiden løber, og de skal til at skynde sig, hvis Mille ikke skal komme for sent i skole, så mor klarer afrydningen, imens Mille og hendes far får sko og overtøj på, Mette når lige at komme med Milles madkasse, inden de smutter ud af døren, tasken havde hun husket, men synes godt nok også, at den vejede mindre end del plejede.

I Milles klasse, har der siden hun sidst var der, været startet nogle rygter i hendes klasse, for det ikke var alle der troede på at Frida, Maya og Mille, som de eneste skulle snakke med sundhedsplejersken, og da slet ikke da Mille ikke mødte i skole om Onsdagen, nogen havde set at der ikke var lys tændt oppe ved sundhedsplejerskens kontor, andre havde set nogle forældre eller “voksne”, stå nede ved kontoret, og en enkelt mente at have set en politibil ankomme til skolen, da han havde fået lov til at gå lidt før, fordi han skulle til tandlægen, så der var flere der mente at Mille måtte have gjort noget forkert, siden hun ikke havde været I skole dagen før, for Maya og Frida var jo kommet i skole.

Det var i hvert fald ikke en rolig og hyggelig klasse, som Mille vendte tilbage til, og der var da også så meget uro, at Milles lærer måtte bede om ro flere gange, inden hun startede timen med først at fortælle lidt om hvad de skulle i dag, og for at hjælpe Mille så spurgte hun Mille, om hun havde det bedre i dag, det kom der straks nogle dumme bemærkninger om, fra en af drengene, og læreren var hurtig til at sætte drengen på plads, “I denne klasse, ja faktisk denne skole, tolererer vi ikke mobning, kan du Tobias mon lige fortælle os, hvad det var du lige gjorde galt?”

Tobias kan straks mærke opmærksomheden og den pinlige stilhed fra alle de andre, og det var ikke lige den følelse han gik efter, da han slyngede hans ellers så smarte bemærkning ud i lokalet, og da han tydeligvis ikke havde mere at sige, at dømme ud fra den nyligt fremkomne røde farve i ansigtet på ham, og det let sænkede hoved, der helst kun ville have øjenkontakt med bordpladen foran sig, så fortsatte læreren hvor hun igen prøvede, at få Tobias til at forstå sin handling og undskylde til Mille.

“Det du gjorde, var groft drilleri, det vi også kalder for mobning, din i nuet ellers så sjove og smarte bemærkning, er ikke noget vi skal gentage her, men jeg er sikker på, at du udmærket godt ved, præcis hvad det var du sagde, og jeg håber at du sidder nu, og så og sige “smager” på dine ord, hvis det nu var noget der blev sagt om din søster, så er jeg overbevist om, at gårdvagten ville få rigeligt at se til, også selvom du ikke plejer at være en af dem, der har brug for at slås i tide og utide, skal vi aftale at vi 3 lige snakker sammen efter timen “Mig, dig og Mille?” så du kan give hende en personlig undskyldning, eller hvis du vil så kan vi tage det nu? Men så skal du også gøre dig ekstra meget umage, OG fortælle hele klassen ordret hvad du undskylder for.” sluttede hun.

Mille synes måske at hun lige var streng nok overfor Tobias, og så kun svagt hvordan Tobias svarede, ved at nikke let med hovedet, stadig ude af stand til, at frembringe flere ord. Heldigvis fortsatte læreren i en mere blid og venlig tone, det er godt Tobias, vi skal nok komme igennem det her sammen, men tænk nu lidt over det jeg lige har sagt, og så kan vi fortsætte i frikvarteret.

Trods hendes lange tale, og overvældende strøm af ord og ting vendt mod Tobias, så var det som om, hun snakkede til hele klassen, og at alle, især dem der havde hørt hvad Tobias havde sagt, lod sig mærke, som om det var dem selv, der blev talt til, det havde præcis den positive virkning, som deres lærer havde satset på, nemlig at hendes elever fik øjnene op, og indså at ikke alt bliver modtaget som sjov, selvom det var sjovt at sige.

Efter at have set endnu et afsnit af Nissebanden, og hørt dagens julehistorie blive læst op, var det tid til frikvarteret og alle med undtagelse af Tobias og Mille, blev sendt en tur I gården, for at få lidt frisk luft, og finde vej til skolens musiklokale, hvor de skulle have sang og musik resten af dagen.

Samtalen med Tobias, var noget mere afslappet og følsom, end Tobias havde forestillet sig, deres lærer satte sig nemlig ned, ved siden af Tobias og sagde følgende “Nå Tobias, skal du have lov til at blive færdig med at skælde dig selv ud, så vi kan komme ned og hygge med de andre? Kan du huske hvad du sagde til Mille? Og er det noget, som du med din nuværende viden (og modenhed), har lyst til at gentage, eller har du forstået hvorfor og hvad der var galt med det du sagde, så du I stedet kan forklare til Mille hvorfor du vil sige undskyld?” hvortil Tobias efter noget tid, løftede sit hoved lidt og sagde “Det tror jeg nok”, deres lærer Lagde hånden på Tobias’ ene skulder, og sagde så “Det lyder godt, så skal du få lov til at give det et forsøg, jeg går nu ned til musiklokalet, og lukker de andre ind, og så kan i komme ned til os, så snart I har fået klaret undskyldningen, og Tobias hvis ikke Mille er med, og I godt humør når du kommer ned I musiklokalet, så skal du I stedet gå ned og tage en snak med skoleinspektøren, for så er der åbenbart noget, jeg som lærer ikke kan få dig til at forstå, tror du vi ses om 5 minutter? Eller skal jeg komme op igen og hjælpe dig med udtalen af ordet “Undskyld”, så det lyder helt rigtigt, og ikke er til at misforstå, eller er du blevet stor nok, til at du kan klare det imens jeg venter på jer?”

Tobias der for længst havde forstået, og fortrudt hans brug af sine ord til Mille, som han egentligt godt kunne lide, sagde blot til deres lærer “Du har ret, men mindre kan nu også gøre det” idet han vendte sig om og fortsatte med sit fokus rettet mod Mille “Mille jeg håber at du vil tage imod min dybeste undskyldning, de ord jeg valgte at udtale tidligere, var du på ingen måde tjent med, og det undskylder jeg meget for, og jeg håber at du er tilfreds med, at undskyldningen ikke er ligeså lang som, den skældud jeg fik og fortjente” imens han vippede med hovedet mod deres lærer, med et halvt smil.

Mille der egentligt for længst havde tilgivet Tobias, alene ud fra hans reaktion på den skældud han fik, og næsten ikke kunne vente med at komme ned for at synge og træne Lucia, svarede endnu mere kortfattet “Ja det kan jeg godt, og Tak!” og med det gik trioen sammen ned I musiklokalet, og Mille og Tobias valgte at sidde ved siden af hinanden og deles om en sangbog, alle skulle lære Lucia sangen, for det var godt nok frivilligt, om man ville gå med I selve optoget, iført kjole eller stå stille oppe på scenen, og være de sidste til at synge med, når sangen skulle sluttes af, sjovt nok mente de fleste, at det var bedre, at være en del af fællesskabet, end at skulle stå alene.

Og da det kom til nogen af de andre sange, så blev fællesskabet, delt op således at man enten sang med, eller spillede på et instrument, og hvis man ville slippe for både at skulle spille eller synge, så skulle man bare komme med en ide for hvordan man på en anden måde kunne bidrage til fællesskabet på en anden måde, eksempelvis ved at fortælle en lille historie om hver sang, eller ved at være den der skulle introducere sangene. Faktisk var det slet ikke nogen svær opgave, at få eleverne til at deltage, for de fandt selv ud af hvad hver deres rolle skulle være, idet de tog ansvar og så frem til deres fælles optræden.

Mille og Tobias havde det endda så sjovt sammen, at Tobias tog mod til sig, for at spørge, om han måske måtte komme med hende hjem en dag, for at øve videre på både sang og Luciadansen, som jo egentligt bare er det samme som at gå, blot med dobbelt så mange trin og stop undervejs. Mille der normalt ikke fik besøg, svarede blot “jo, måske hvis ellers det er OK for mine forældre?” imens hun smilte til Tobias. “Vi kan jo spørge sammen, når jeg bliver hentet”

6 Synes om

10. december - Juletræsindkøb

Da Mille vågner i dag, kan hun straks mærke at de snart skal til at have sne, for temperaturen i hendes værelse, er lige et par grader koldere, end det har været de sidste par dage, så koldt at hun ikke har lyst til at slippe dynen, ikke endnu i hvert fald, hun skal lige ligge lidt længere, og imens kan hun jo lige tænke over, alt det de skal i dag, købe juletræ sammen med Tobias og så øve Lucia, og måske se julekalender sammen, for hun kan ikke huske hvad tid Tobias bliver hentet af sine forældre, men i skolen ved hun at de igen skal se nogle afsnit af gamle julekalendere og endnu en i klassen skal have lov til at vælge en kalendergave, dvs. det må være 3 i dag, fordi det er op til en weekend, måske det snart bliver hendes tur til at trække en gave? Som hun ligger under dynen og tænker, begynder hun at tænke på, hvad hun skal have på af tøj i dag, og bliver enig med sig selv om, at hun hellere må stå op og kigge på det, fremfor kun at ligge og tænke på det, men det er altså ikke nemt at slippe dynen i dag, så der går lige et minut mere, inden hun får rejst sig op, og bevæget sig hen til hendes skab, for at finde ud af hvad hun har lyst til at have på af tøj.

Det første hun ser, er en blomstret sommerkjole, og med et lille smil siger hun til sig selv “ja den skal det i hvert fald ikke være”, inden hendes øjne falder på noget der er mere passende, hun når og ikke at kikke meget mere, inden hun af ren refleks, vender sig om og løber over til døren, og samtidigt kommer til at smække med skabslågen, idet hendes ene hånd holder fast i lågen, for at holde den åben, eller blot for at have noget at støtte sig til, i kun 2 skridt er hun hurtigt ovre ved døren, og får den ligeså hurtigt åbnet, og listet sig forbi, inden hun igen må løbe over til toilettet, for kulden i hendes værelse, var plusligt alt hvad der skulle til før hendes tissetrang meldte sig, noget hun egentligt burde have vænnet sig til, eftersom toilettet de sidste mange dage, har været første punkt på dagsordenen, efterfulgt at et bad nogen af dagene og ellers morgenmaden, som hun nu kan mærke er et ret så vigtigt punkt, idet hun nu er blevet særdeles sulten, og har fået tisset af, så nu er det blot at vælge, om hun skal i bad før eller efter hun har fået spist.

Hun bliver enig med sig selv om at hun mest har lyst til at få noget at spise, og da hun heller ikke ved hvad klokken er, tænker hun at det nok at bedst at få spist, og så klare badet bagefter, hun kan nemlig godt drikke en kop varm te lige nu, så efter at have vasket sine hænder, forlader hun toilettet, men bliver lige plusligt i tvivl om hun fik trukket ud i toilettet, så hun går lige tilbage for at kigge, “pyha, hun havde husket det” siger hun inde i sig selv, hun synes selv det er ulækkert, når andre har glemt det, så hun prøver selv at huske det, men må desværre erkende, at det har været smuttet et par gange eller flere allerede, for det er nemlig ikke altid at hun direkte har været gået tilbage for at tjekke det, så det er ikke helt til at vide, hvor mange gange hun faktisk har glemt det.

Det første der møder hende, da hun for anden gang denne morgen, forlader toilettet er duften af voksenkaffe og friskbagt morgenbrød, jo den er god nok i dag er der både bagt morgenboller og morgenbrød, så der er friskt brød til weekenden, hun kan egentligt bedst lide bollerne, men synes nu også det er rart med lidt forskelligt, så længe det er friskbagt, og allerhelst hjemmelavet. Duften af kaffe virker som et signal for hende, så hun følger duften og får hurtigt indfundet sig i stuen på sin faste plads ved spisebordet, hvor hendes mor allerede har sat en kop med kogt vand frem til hende, så hun bare skal finde et tebrev og putte ned i koppen sammen med vandet, før hendes te er klar til lidt mælk og en lille smule sukker, og fordi det er fredag i dag, så står der Nutella klar på bordet, så den første bolle Mille spiser i dag, er næsten allerede smurt, inden den også er blevet spist, for Nutella kan man ikke tage fejl af, det er en fredags gudespise for Mille, skarpt efterfulgt af smøreost med den helt rigtige smag, som skifter et par gange i løbet af året, ligesom årstiderne og skifter.

Efter morgenmaden, får Mille husket hendes bad der venter, og glæder sig igen over, at hun ikke skal med bussen med vådt hår, men igen kan blive kørt i skole, i deres egen bil, hvor temperaturen altid er den rigtige og musikken bare er helt perfekt. Da Mille er færdig med badet og kommer ind på sit værelse, bliver hun kortvarigt overrasket over at hendes mor Mette, står foran hendes skat og har fundet noget tøj frem til hende. “Mille skat, du skal til at skynde dig, for far vil gerne køre lidt tidligere, for at være sikker på at i kommer frem til tiden, og ikke bliver fanget i trafikken undervejs, jeg tænker at det her tøj, er noget du kan have på i dag” og holder et sæt op, bukserne i den ene hånd, og en bluse i den anden “Der er i hvert fald ikke tid til at lave det om, da far allerede sidder ude i bilen, og er klar til at køre” Mille ved godt at hun ikke bør lade sin far vente, og kan heldigvis godt lide det som hendes mor har udvalgt til hende, så det varer heller ikke længe, før Mille er kommet i tøjet, og er klar til at tage sko og overtøj på. Hun begynder at kigge sig omkring, og ender med at spørge sin mor “Hvor er min taske henne?” hvortil hendes mor svarer “Den har far, så den er allerede ude i bilen, og din madkasse, har jeg lagt i taskens forreste rum, som vi plejer” siger Mette inden hun åbner døren for Mille.

"Hav en god dag, vi ses efter skole" lyder det fra Mette, idet Mille skynder sig, at komme ud til bilen, “Tak, det skal jeg nok”, svarer hun da hun når hen til bilen, og skal til at åbne døren, så hun kan sætte sig ind, og de kan komme afsted.

Da de kommer hen til skolen, står Tobias og venter foran døren til skolens hovedindgang, han har nemlig set at Mille var ved at blive sat af, og havde besluttet sig for at vente på hende, så de kunne følges ad hen til klassen, “Godmorgen Tobias, så er det snart weekend” siger Mille da hun er kommet tæt nok på Tobias, til at han vil kunne høre hende “Godmorgen Mille” svarer han, og Mille spørger “Hvornår bliver du hentet, jeg mener hvor længe kan du være hjemme hos os?” “Mine forældre skal ud og spise på en slags restaurant, så de kommer og henter mig efter Julekalenderen, så vi har massere af tid til at hygge.” svarer han imens de er på vej op af trappen, da de kommer ind i deres klasselokale, er stemningen helt anderledes, alle er glade og der bliver lystigt snakket om, hvad de hver i sær skal lave i weekenden.

Det varer dog ikke længe inden der igen er ro i klassen, da dagens julehistorier skal til at blive læst højt, og de skal have set hele 3 afsnit af hver julekalender, som de er i gang med, eller det vil sige, så mange afsnit de kan nå, for det er en kort dag i dag, og de skal også nu at finde 3 der skal trække en kalendergave, fra gavesækken, ingen må kigge ned i sækken, og alle har bidraget med en lille gave til sækken, så der er en potentiel risiko for at man enten trækker sin egen gave, eller får noget som man straks har lyst til at bytte, men selvfølgeligt også muligheden for at beholde, selvom det måske er en dreng der trækker en pigeting eller omvendt, de har ellers fået besked på at deres gaver, skal kunne bruges af begge køn, så de fleste har købt skoleting, eller legetøj, det er i hvert fald det som der har været i de gaver, der er blevet pakket op indtil nu.

Tobias er en af de heldige, der i dag får lov til at trække en gave, og da de alle 3 pakker deres gaver op, viser det sig at den ene har fået et nyt penalhus, og den anden en samling små dyrefigurer, der viser sig at være viskelædere, som man kan sætte fast på sine blyanter, der hvor der normalt sidder et viskelæder på blyanterne, men ved nærmere afprøvning, viser det sig, at man også kan sætte den i den anden ende, således at spidsen bliver beskyttet, og derfor er dobbelt så praktiske, samtidigt med at de er seje. Tobias “vinder” et mini brætspil, som kan tages med uden at det fylder for meget, så nu har Tobias og mille endnu en ting de kan lave, når de kommer hjem til Mille.

Imens deres lærer henter et nyt fjernsyn, kan klassens elever sidder og lave julepynt, det vil sige de skal være stille når de skal se julekalender, så de fleste fletter musetrapper, eller tegner på deres juleudklip, og der går ikke længe imens læreren ikke er til stede i klassen, før Mille begynder at nynne Lucia sangen, og det varer heller ikke længe, før flere af de andre følger med, og kun fordi en af de andre i klassen, ikke kan koncentrere sig, bliver de bedt om at holde op, hvis det da ikke er fordi der er komme uro i klassen, som deres lærer vender retur med et nyt tv der virker.

Der skal ikke meget til, før der igen er ro, for juletid, er elevernes yndlingstid, med hyggen der følger med, selvom der også stadigvæk er lidt rigtigt undervisning, eksempelvis skal alle eleverne hen i skolekøkkenet og lave julebage som skal sælges og nydes til skolens julebanko, og i klassernes hyggetimer i hele december, køkkenet er i hele tiden i brug, for det er alle klassetrin, der på skift, skal bage juleting, de ældre elever er dem der skal lave de sværeste og dyreste ting, men de mindste er dem der skal lave de billigste og sjoveste ting, alle har det sjovt selvom det hurtigt bliver varmt, når man står i køkkenet i flere timer, og lidt hårdt, når man hele tiden skal høre på køkkenmaskiner, udsugninger og varmluftsovnene, det som gøre det hele udholdeligt, er selvklart den gode julemusik vi alle sammen elsker.

Efter det sidste julekalenderafsnit (for nu) er blevet vist i klassen, og alt det andet de nåede i dag, siger Mille og Tobias’ lærer god weekend til dem alle sammen, til glæde for de fleste, ikke mindst Mille som nu skal ud og købe juletræ, og have besøg af Tobias, enkelt elever i klassen når da lige og udbryde deres utilfredshed, men det er fordi de gerne ville have lov til at se det næste julekalenderafsnit. Glæden indfinder sig dog heldigvis hurtigt, idet det går op for de sidste, at de nu kan komme hjem, og slappe af hele weekenden igennem, hjem og lege, spille spil, se mere julekalender, tegnefilm og familiehygge.

Hurtigt finder Tobias ud af at han skal skynde sig at pakke sine ting sammen, for Mille står klar og venter utålmodigt, næsten som en Duracell kanin, der ikke kan lade være med at hoppe, hun lader sig heldigvis ikke irritere, for hun har lige så meget lyst til at have Tobias med hjem, som at have ham med ud og være med til at vælge deres juletræ, nu håber hun kun at de bedste juletræer endnu ikke er blevet solgt, for skal man have et juletræ, så gør det ikke noget at der stadigvæk er grene, og gran, som man kan hænge julepynt og juletræskæder på.

Sekundet Mille og Tobias går ud af skolebygningen, kan Mille med det samme se hendes forældre, der holder og venter på dem i deres bil, og siger med det samme til Tobias “Der er de, kom” og Tobias svarer samtidigt med at han følger efter Mille “Fedt”, for han er ikke så glad for, at skulle være udenfor i det kolde vejr, så for ham er det jo totalt luksus, at kunne hoppe direkte ind i en opvarmet bil, og ikke skal stå og vente på bussen, som så mange af de andre elever fra skolen. Efter at have sagt hej til hinanden, og sikret at alle har fået deres seler på, hvor Tobias fik lidt hjælp fra Mille, kan Milles far straks starte bilen, og sætte kursen mod juletræsland, som han kalder det, og spørger børnene om de har fået deres juletræspas med, så de ingen problemer får. Både Tobias og Mille synes at han er tosset, men kan alligevel ikke lade være med at smile, for nu er weekenden startet.

Hurtigt befinder de sig på en landevej, som bare virker længere og længere, først med marker på begge sider af vejen, og så med flere og flere træer, efterhånden som de kommer tættere og tættere på skoven, plusligt sætter far blinklyset på, og drejer ned af en tilfældig skovvej, og da Mille endnu ikke har set nogen juletræer, spørger hun “Hvad skal vi her?”

Milles far: “hente juletræ”

Mille: “Her?”

Milles far: “Ja, her er de billigst”

Mille: “Ej det kan vi da ikke!”

Milles far: “Jo kom nu, jeg har taget en brødkniv med, hvad med det lille derovre, det passer da fint, så kan i unger jo også selv bære det?”

Mille: “Det mener du ikke, det ligner jo altså slet ikke et juletræ!”

Milles far: “Jo, jeg går lige ud og kigger på det, bliv bare siddende hvis i synes det er for koldt”

Slutter han imens han forlader bilen, uden at slukke for motoren, og går hen til “træerne” han pegede på før, mest af alt, synes Mille nu at det bare ligner en busk der er vokset sammen med en anden, Tobias kan ikke få sig selv til at forlade bilen, og da slet ikke da hverken Mille eller hendes mor, viser tegn på at ville kravle ud af bilen. Det ser da heller ikke ud til at Milles far, mente det særligt seriøst, for han har ikke en gang taget kniven med, og er nu gået om bag “træet”, hvor det ser ud som om han nu er begynder at tisse, da han kommer tilbage, åbner han døren og siger “I havde ret, det træ var slet ikke færdig med at vokse, så jeg vandede det lige”, imens han med sit smørrede grin sætter sig tilbage i bilen, Mille der ikke syntes at han var særligt sjov, spørger ham en lille smule alvorligt, “Du ved godt at det bare var en busk ik? Et juletræ er sådan et med nåle, og ikke noget hvor der normalt vokser bær på…” Milles far erkender sin uvidenhed, ud siger “Så er det jo godt at vi har fået jer børn med, så vi ikke ender med et æbletræ, fremfor et juletræ” imens han smiler stolt. Tobias der indtil nu blot har observeret, kan nu ikke lade være med at synes, at det bare er en lille smule sjovt.

Milles far får sat gang i bilen igen, og da de kommer ud på den anden side, kan Mille nu endeligt se juletræer, først til den ene side, og så den anden, ja snart er de nærmest omringet af juletræer, og da Milles far kører ind til siden, hvor der i forvejen holder biler, standser han motoren og åbner døren, inden han også stiger ud, ingen af de andre behøver en invitation til at forlade bilen, for nu skal der arbejdes, det rigtige juletræ skal findes, idet alle er kommer ud af bilen, og dørene er blevet lukket, er Mille far hurtig til at spørge, om de ikke skulle have lidt varmt at drikke, og peger hen på en bod, hvorfra der sælges varm gløgg og kakao. “Jo tak” siger børnene i kor, og følger efter Milles far hen til boden.

Imens de venter på at der bliver hældt drikkevarer op til dem, kigger de rundt, og ser på alt hvad der er gjort, for den gode hyggelige julestemning, selvom det er begyndt at blive mørkt udenfor, er det stadig lyst uanset hvor de kigger hen, idet der hænger julelys overalt, og sammen med lyden af julemusikken, der svagt spilles fra alle de mange højtalere, er julestemningen helt perfekt, og med de varme drikke, kan de nu vandre rundt, og kigge på alle de mange flotte juletræer. Det første de kommer forbi og kigger på, er dog ikke juletræer, men en udstilling af håndlavede trækælke, i både store og små størrelser, så nu får Mille og Tobias helt lyst til at kælke, men må vente til sneen kommer, de har heller plads til mere på bilens tag, og så er de sikkert også dyre, når de alle sammen er håndlavede.

Det viser sig at være en sværere opgave, end de havde forestillet sig, for der er flere der gode træer, rigtigt gode endda, næsten perfekte, så bliver nød til at gøre sig ekstra grundige, med at finde det helt rigtige træ. Det kræver i hvert fald, en ny omgang varme drikke, før de kan være helt sikre, det hjælper i hvert fald på at holde varmen, og så smager det bare sååå godt, især så længe de befinder sig udenfor. Lige inden deres krus igen tømmes for de sidste dråber, står valget imellem 2 træer, heldigvis står træerne lige ved siden af hinanden, og inden valgt træffes endeligt, synes Milles far at de skal have taget et familie billede foran de 2 træer, så de får Tobias til at tage et billede, imens Mille og hendes mor og far står foran begge træer, sådan lige i mellem dem, og bagefter, synes Mette at de da også lige skal have et billede af børnene imens de peger på hvert deres træ, og andre sjove poseringer.

Da de kigger på billederne bagefter, finder de ud af at det bare var det der skulle til, nu er ingen af dem i tvivl om hvilket af de 2 træer det skal være, så nu skal de bare have det, pakket og betalt, og med hjem. Sælgeren er super venlig, og siger at hvis børnene selv fælder træet, så giver han en god rabat på træet, og skal nok vise dem hvordan de skal gøre, og bagefter kan de være med til selv at pakke træet ind, så det er nemt at have med at gøre, når det skal op og ligge på bilens tag, heldigvis har bilen tagbøjler, så de ikke skal have vinduerne rullet ned, for at kunne binde den fast til taget, det ville hurtigt blive for koldt, juletræssælgeren, går om bag hans salgsbod, og henter en stor håndsav med et sjovt udseende, den er nemlig større end den håndsav, som Milles far har, og så har den 2 håndtag.

Juletræssælgeren viser hvordan Mille og Tobias skal bære saven, og lader dem vise vejen hen til det træ de har udvalgt, den lange tid de indtil nu har tilbragt på området, gør at børnene nemt kan finde vej, og hurtigt kommer de frem til netop det, som de har besluttet sig for at de skal have. Fremme ved træet, bliver de enige om en pris, og den forventede rabat, så nu skal træet bare fælles, sælgeren viser dem hvor de skal starte med at save, og hvordan de nu skal holde på saven, når de saver, det passer med at når man lægger saven ned, så er den i perfekt balance og er intet problem for børnene at betjene, inden de går i gang, rækker han en teleskop stang til Milles far, som han kan hægte fast midt på træet, og sikre at træet vælter til den rigtige side, og ikke er til fare for nogen af børnene, teleskopstangen er smart på den måde, at den nemt kan hægtes fast om træets stamme, og bagefter kan styres på afstand via en kraftig træksnor, hvis der havde været sne på træet, ville juletræssælgeren ikke have ladet børnene fælle det, men fordi det har været tørvejr de sidste par dage, er han sikker på at det er fuldt forsvarligt.

Stille og roligt, får børnene lavet de snit som de skal i træets bund, og inden længe har de fået fældet træet, og kan nu kalde sig for junior skovhuggere, det er i hvert fald hvad der står på de 2 badges, som juletræssælgeren giver til Tobias og Mille, inden han viser dem, hvor de skal holde på træet, for at flytte det, så det kan blive pakket ind, og gjort klar til at blive transporteret, Tobias bliver placeret i bunden af træet, og Mille bliver placeret en lille smule over midten af træet, og med hjælp fra nogle arbejdshandsker, som børnene får lov til at beholde, er det intet problem for dem at bære rundt på træet, og de får hurtigt båret træet hen til en maskine, som kan pakke træet ind i et net, inden de kan løfte træet ind i maskinen, skal børne lige lægge træet ned på jorden, så de kan stille sig på hver sin side af træet, så de sammen kan løfte bunden ind i maskinen.

Bunden af træet bliver løftet ind i maskinen, i andet forsøg, for børnene var ikke helt klar til at skifte håndstilling, så første gang fik de ikke løftet træet højt nok op, så snart bunden af træet er blevet lagt ind i maskinen, kan Tobias og Mille igen slippe træet, og gå om på den anden side af maskinen, her bliver de vist hvordan nettet bliver bundet fast til træets bund, og hvordan de nu kan trække træet igennem maskinen, og se hvordan træet bliver foldet sammen, og pakket ind i et net. Så snart træet er trukket helt igennem maskinen, kan de lade træet falde ned på jorden, og binde en knude på nettet i toppen af træet. Tilbage er der nu kun at Milles far skal betale for træet og hjælpe med at få lagt træet op på taget af bilen, juletræssælgeren spørger far, om han har hvad han skal bruge, en fod til træet, eller hjælp til at fastgøre træet på taget af bilen, og om han vil have en hånd med det sidste, “Ja tak, jeg har noget reb omme i bagagerummet og hvis du har nogle tips til fastgøringen, så har jeg jo lært noget i dag” svarer Milles far med et smil.

I mellemtiden, kan Mille og Tobias godt mærke at det er begyndt at blive koldt, særligt fordi de for længst, har drukket det sidste af deres kakao, og ikke længere bevæger sig for at holde varmen, de får derfor lov til at sætte sig ind i bilen, imens Mille far og mor får hjælp fra juletræssælgeren til at fastgøre træet oppe på taget, mest af alt sørger Mette bare for at kigge på, da træet egentligt ligger helt stille af sig selv, og ikke ser ud til at trille ned. Det varer da heller ikke længe, inden Mette og kort efter Milles far, også sætter sig ind i bilen, og de er på vej hjemad, da Milles far sætter sig ind i bilen, siger han stolt at han også har købt en seo2 slukker, inden han retter sig selv, “Det vil sige, jeg spurgte efter en seo2 slukker, men sælgeren havde ikke nogen, men kunne i stedet anbefale et nyt smart produkt, som passer perfekt til bilen og hjemmet, og fylder og vejer endnu mindre, og kan gemmes i 5 år uden at skulle vedligeholdes”, Mille spørger ham, “hvad skal vi med en seo2 slukker, hvad er det?” og får at vide at “det hedder en CO2 slukker, og bruges til at slukke ildebrande med, dem han har købt kaldes for “Brandslukker på dåse”, de fylder mindre, og er lettere at betjene, men i kan få dem at se når vi er kommet hjem” slutter han. Det føltes som om de har brugt 5 timer, men i virkeligheden, har det kun taget dem 45 minutter i alt, at beslutte sig og få træet lagt op på taget af bilen, og før de ved af det, standser Milles far bilen, foran deres hus og siger “Så er vi hjemme”

Inden træet bliver taget ned fra bilens tag, går Milles far indenfor, for at hente juletræsfoden, idet han var blevet anbefalet at montere foden, imens træet stadig er fastgjort til bilen, da det er nemmere sådan som træet ligger og stadig er gjort fast. Da de har fået træet indenfor, er det tid til at træet skal rejses og pakkes ud, med foden monteret på forhånd, er det nemt for Tobias og Mille at løfte træet op, indtil det står oprejst som det skal, nu skal det så bare pakkes ud, og som Milles far siger “Så skal der trylles” Idet han går om bag træet og klipper en knude over, hvorefter træet nærmest af sig selv, folder sig ud, og lægger an til at smide nettet af sig, det skal dog lige have hjælp med at frigøre nettet helt, og så skal træet have lov til at stå i mindst 30 minutter, inden det bliver pyntet, så grenene rigtigt kan folde sig ud, inden de kan dreje på træet indtil det står helt rigtigt, og er klar til at blive pyntet.

Mille og Tobias får derfor besked på at de kan gå ind på Milles værelse og øve Lucia eller lege lidt indtil de skal spise, da Mette allerede er gået i gang med at lave aftensmaden. Mille og Tobias, får rigtigt hygget inde på Milles værelse, hvor de får øvet Lucia og sunget alle de andre sange, som de skal optræde med, først til aftensmaden kommer de igen ind i stuen, og de spiser begge med stor appetit, af både sovs og kartofler, med også af rullesteg og lidt grøntsager, man bliver jo sulten af at bruge så meget energi.

Efter aftensmaden er det blevet tid til at træet skal pyntes, dvs. at lyset skal sættes på, da det er det som tager længst tid, og kræver flere hænder og øjne til at vurdere præcis hvordan lysene skal sidde. De når lige at få sat den sidste den af lyskæden fast, 20 minutter før julekalenderen starter, og så er de klar til at sætte stikket til, og tænde for lyset, noget Mille har set frem til, og fordi Tobias er på besøg som gæst, får han lov til at sætte stikke til i den stikdåse som Milles far har lagt frem, da der ikke kommer lys i træet, idet Tobias har fået sat stikket til, siger Mille “Måske skulle vi også have købt en ny juletræskæde, for den gamle virker jo ikke mere”, og Milles far er klar til at svare “Nej, nu skal i se, det er sikkert bare en pære der sidder løst…” imens han går i gang med at kigge på de forskellige pærer, inden han fortsætter, “…Eller også kan det være, at vi skal have tændt på stikkontakten, vil du have æren af at prøve smukke?” imens han peger over på stikkontakten på væggen, hvor stikdåsen er sat til.

Endeligt lykkedes det, de har nu fået et juletræ og lysene virker, så nu trænger de 2 børn bare til at slappe af, og de får derfor lov til at lægge sig hen på sofaen og gøre klar til at se julekalenderen, inden Tobias bliver hentet af hans forældre.

3 Synes om

11. december - Julegaveindkøb (de sidste gaver)

Ikke længe efter den sidste julekalender var blevet færdig, blev Tobias hentet af sine forældre, og så var begge børn også godt trætte, så da fjernsynet blev slukket, gik der ikke lang tid efter, før lyset i juletræet også blev slukket, og Mille gik i seng for at sove.


Det første Mille tænker på, da hun slår øjnene op er at lyset i juletræet igen skal tændes, og resten af julepynten skal op og hænge på træet, og gaverne skal ned at ligge nedenunder bagefter, dvs. de gaver de er klar til at blive lagt ned under, for Mille mangler stadig at få købt de sidste, og heldigvis skal hun da også ud at købe dem i dag, sammen med sin mor, for det er kun gaverne til sin far hun mangler, men der er ikke tid til at ligge i sengen mere, for juletræet står og venter på at blive pyntet, og med det smider Mille dynen til side, og hopper ud af sengen, og skynder sig ind i stuen, hvor hun stopper op, og kigger lidt på juletræet, inden hun tænder for stikkontakten så der kommer lys i juletræskæden.

Desværre kan hun ikke pynte træet mere for nu, idet den resterende julepynt stadig ligger oppe på loftet, og først skal hentes ned, og Mille er ikke høj nok til at kunne nå trappen, der hænger i loftet bag loftslemmen, og har endnu ikke fået lov til at gå op på loftet alene, så det eneste Mille kan foretage sig, indtil hendes forældre står op, er at tænde for fjernsynet, og se lidt tegnefilm, men hun har kun lige sat sig, før hendes blære fortæller hende, at der er noget hun har glemt, så med et springer Mille op igen, og løber ud på toilettet, og får klaret dagens morgentisseri, inden hun igen kan indfinde sig foran fjernsynet og sine tegnefilm.

Fordi Mille ikke har været helt stille, idet hun er løbet først den ene vej, og så den anden vej, efterfulgt af toilettet der blev trukket ud i, går der ikke længe efter at Mille er vendt tilbage til stuen, før hendes forældre også er stået op, og morgenbollerne er blevet lagt i ovnen, Milles far kommer som den første ind i stuen, og sætter sig ved siden af Mille i sofaen, og spørger hende om hun har sovet godt. “Jo tak far, hvornår kan vi hente julepynten ned fra loftet?” spørger hun direkte og utålmodigt. “Det skal jeg nok hente, ned imens dig og mor er ude og julehandler” svarer han, imens han med armen halvt rundt om Mille, aer hende i siden og på ryggen, imens de begge sidder og ser tegnefilm. Selvom Mille gerne vil have juletræet pyntet, så vil hun også gerne have købt de sidste julegaver, og siger derfor bare “Tak far” inden hendes fokus igen er dedikeret til fjernsynet.

Imens Mille og hendes far sidder i sofaen, er Mette begynd at dække op på bordet, til morgenmaden, så det hele er klart, når bollerne er færdige i ovnen, og inden længe så er det hele klart, og hun kan kalde til bords, fjernsynet bliver slukket og Mille og hendes far kommer over til bordet, inden hendes far når at sætte sig, spørger Mille “Hvor er teen henne?” og Mette svarer “Den har jeg glemt, den står på køkkenbordet”, da Milles far er den eneste der står op, skal der ikke megen forhandling til, før han selv går ud i køkkenet og henter teen, i mellemtiden spørger Mille “Mor, hvornår skal vi afsted?” hvortil Mette svarer “Butikkerne åbner først om 1 time, så du kan lige blive helt klar, og se lidt mere tegnefilm, inden vi kører, med mindre du ikke kan vente, og gerne vil ud i nattøjet” imens hun smiler til Mille, som kort lige kigger ned af sig selv og udbryder “Nå ja, måske noget andet tøj er bedre” hvortil de alle 3 griner, og forsætter med at nyde morgenmaden.

Det er 14 dage siden Milles mor sidst, var ude at køre i bil, som chauffør bag rettet, og der er nu begyndt af ligge sne overalt, så det er næsten som om hun er blevet en ganske lille smule rusten i det, men nok mest fordi det er næsten 1 år siden, hun selv var ude at køre bilen, med sne på vejene, heldigvis har de for flere år siden, fået bygget en carport til bilen, så den stort set er fri for sne, der skal skrabes af før de kører. Idet Mette har fået gang i bilen, og Mille gang i julemusikken, og de begge har fået deres seler på, triller bilen stille og roligt, ind mod byen, og undervejs spørger Milles mor “Ved du hvilke forretninger du skal købe dine gaver i?” og Mille svarer “Ja, og jeg ved også hvad far skal have, butikken ligger lige overfor supermarkedet” efter lidt betænkningstid spørger Mette så “Tror du at du selv kan klare det, uden at vi skal snakke med politiet igen, imens jeg handler i supermarkedet så” driller hun Mille idet hun kigger på hende med tungen halvt ude af munden, så Mille ikke kan være i tvivl om at hun laver sjov, Mille der kender hendes mor, skal alligevel lige bruge et sekund inden hun svarer “Jeg ved nu ikke, hvad hvis butikken prøver at snyde mig, er det så ikke kriminelt?” spøger hun tilbage, inden hun selv svarer “Det kan jeg godt, må jeg holde bilnøglen, så jeg kan høre musik, når jeg er færdig, og lægge gaverne i bilen?” spørger hun idet hun svarer, og Mette nikker straks med hovedet, inden hun siger “Det kan du godt, men husk nu, du ikke har kørekort til førersædet endnu, så det er kun musik og bagagerummet…”

Da bilen er blevet parkeret, går de to hvert til sit, og Mille skynder sig at få købt det helt rigtige slips, som hendes far skal have i gave, og det går da også ligeså hurtigt som hun havde ventet, da hun har tænkt på gaven i mere end en uge nu, og har været så smart at hun havde kigget i mor og fars klædeskab, og derfor vidste hvordan alle fars slips så ud, og kunne købe noget han ikke havde i forvejen, og som stadig var pænt. Mette er påbegyndt den store indkøbstur, for køkkenet er ved at være tomt, idet de har udskudt det store indkøb, indtil bilen var klar igen, så nu bliver der lagt en masse i indkøbskurven, ud over aftensmaden og de æbleskiver som Mette tænker at de skal lave i aften, som de kan spise imens de ser julekalender, der går derfor et godt stykke tid, før Milles mor dukker op ved bilen, og begynder at flytte varerne fra indkøbskurven over i bilens bagagerum, ved siden af Milles gave til hendes far, og da hun er færdig og sætter sig ind i bilen, spørger hun Mille “Skat, hvad siger du til æbleskiver i aften?” og Milles øjne lyser op som julelys, inden hun svarer “Ja tak mor”.

Køreturen hjem, er ligeså smuk som da de kørte mod byen, nu ser de blot landskabet fra den anden side, og lytter til nye julesange, det første Mille tænker på når de kommer hjem, er at gaven skal under træet med det samme, og da Mette kører bilen ind i carporten, når hun dårligt at slukke for bilen, og dytte med hornet, førend Mille har taget selen af og er på vej om bag bilen, for at hente sin gave til hendes far, som har lagt sig på sofaen, og lige skal have nogle sko på, inden han kommer ud til bilen, og hjælper med at få den tømt, Mille derimod har smidt skoene og jakken, og er nu inde i stuen og er i fuldt sving med at gøre juletræet helt perfekt, med gaverne nederst og pynten så smukt spredt ud over alle træets grene. Da det er en hård opgave, og pynten flere gange bliver flyttet rundt, har Mille også fået tændt for fjernsynet, og holder sig nogle pauser, imens hun ser til tegnefilm, og som dagen går er det ved at være tid til noget aftensmad, som Mette er gået i gang med at lave, ting skal skæres ud, og kød skal marineres.

Udenfor er der rigtigt kommet gang i sneen, ja faktisk var det en god ting, at de kom tidligt afsted, for det her er starten på snestormen, som de hørte om for et par dage siden, og netop som Mette skal til at lægge kødet på panden, og Milles tegnefilm er kommet til det mest spændende, slukkes lyset i juletræet og fjernsynet, og i køkkenet er det ikke meget bedre, for alt strømmen er gået, og med et hurtigt kig, ud over markerne til nærmeste nabo, ser det heller ikke ud til, at de har strøm, så hvordan skal de mon nu kunne lave mad?

Efter at have tjekket sikringerne i eltavlen, og tændt for den batteridrevne radio, står det klart at strømmen er gået i hele deres område, og ikke forventes at komme tilbage lige foreløbigt, idet fejlen først skal findes og formentligt vil være svær at finde på grund af snestormen, og de store afstande imellem husene. Milles far foreslår så at de flytter køkkenet ud i haven, og får tændt op i grillen og bålet, så de kan holde varmen, og plusligt er det nu far der står for maden, og tøserne der kan hygge sig ved siden af bålet, så grillen bliver gravet frem fra skuret omme bag havemøblerne, som de ikke får brug for, da de stadigvæk kan spise indendørs ved spisebordet. Der går dog ikke lang tid efter at der er blevet tændt for ilden, inden Mille far beder Mette om lige at overtage et minut, imens han lige henter noget, han er nemlig kommet i tanke om, at han nok burde have en ildslukker med udenfor, hvis det nu skulle gå galt, selvom det nok mest bare var fordi han ikke fik vist dem frem i går, og nu synes at de skulle frem og stå, fremfor at ligge gemt ude i skuret.

Maden er reddet, men hvis der ikke snart kommer strøm til køleskabet, må det tømmes, og tingene blive stillet udenfor, hvor det heldigvis er koldt nok, til at madvarerne ikke bliver dårlige, men hvad nu med julekalenderen? Nu går Mille jo glip af dagens afsnit! Og de skulle jo have æbleskiver… Så imens de nyder aftensmaden, til lyset fra julekalenderlyset og en masse andre stearinlys, stiller Mille spørgsmålet “Hvad skal vi nu gøre?, Hvad skal vi nu lave?” inden Mette svarer “Vi skal da have æbleskiver, og så må vi jo læse julehistorier, og gå tidligt i seng, hvis det bliver for koldt” Mille bliver igen glad da hun hører svaret fra hendes mor, men stillet alligevel spørgsmålet “Kan vi det?” og nu er det hendes fars tur til at svare, “Ja, selvfølgeligt kan vi det, vi har stadig den gamle støbejerns æbleskivepande, og vi kan varme den på bålet og grillen, så det skal nok gå”

Og sådan forløber aftenen, noget anderledes, end hvad Mille eller hendes forældre havde forestillet sig, men det er nu hyggeligt igen, og det lykkedes dem for det meste at holde varmen, selvom de måtte sidde udendørs iført deres ski tøj, og blive omringet af mere og mere sne, men snevejret, gjorde det umuligt at læse julehistorier, så for at bøgerne ikke skulle blive ødelagt, gik Milles far i gang med selv at finde på nogle historier, men til sidst måtte de trække indenfor, da sneen simpelthen blev for meget, og det lille bål ikke længere var nok til at holde hænder og ansigt varme, så planen om at gå tidligt i seng, blev en vinder, selvom ingen af dem var helt så trætte endnu.

12. december - 3. søndag i advent

Kapitel 12. bør læses sammen med en voksen, og some voksne ved i godt, at det betyder ekstra tykke bleer til blebørnene…


Mille vågner idet lyset på hendes værelse, kortvarigt giver et kraftigt lys fra sig, og der lyser et højt knald, hvorefter der igen, er helt mørkt inde på hendes værelse, hun ligger og tænker lidt over hvad det var for en lyd hun hørte, inden hun er blevet så vågen at hendes blære fortæller hende, at hun lige så godt kan få den tømt med det samme, inden hun lægger sig til at sove igen, så selvom det er koldt, trækker hun dynen til side, for at bevæge sig ud til toilettet, noget langsommere og forsigtigt fordi der er så mørkt, og hun har svært ved at se hvor dørhåndtaget sidder på døren, men til sidst lykkedes det, og hun får døren åbnet, men da hun kommer ud på gangen, ser hun et underligt orange lys indefra stuen, og som hun kommer nærmere og forbi toiletdøren opdager hun, at der er gået ild i juletræet, halvt i panik løber hun tilbage til hendes forældres værelse og råber til dem at de skal stå op, fordi det brænder og løber tilbage til stuen for at finde brandslukkeren, og når at kigge i køkkenet, inden hun igen kommer ind i stuen, og kommer i tanke om havedøren, som hun åbner for at finde brandslukkeren ved siden af grillen, viden gør dog at juletræet vælter netop som Mille vender sig rundt efter at have fundet brandslukningsdåsen, modig som hun er løber hun tilbage til stuen og får taget låget af dåsen, og begynder at spraye juletræet med ildslukkeren, og får da også slukket det meste, inden hendes far dukker op med flere dåser, og tager over og får slukket gardinet og det sidste der var gået ild i.

Da Milles far ved, at det ikke er sundt at opholde sig indendørs, når der har været brand, siger han til Mille, at hun skal gå ud i gangen, og få en jakke på og stille sig ud ved vejen, så brandvæsnet ved at det er her der er brug for deres hjælp, og i mellemtiden har Milles mor sørget for at ringe til 1-1-2 og har fået tilkaldt brandvæsenet som dukker op sammen med en ambulance, ganske få minutter efter branden er blevet slukket. Det er heldigvis en lille brand, så det er ikke de store skader der er sket, men indtil elinstallationerne er blevet tjekket og alle spor efter branden er blevet rengjort, må familien nok finde et andet sted at overnatte, efter de er blevet tjekket for røg af ambulancefolkene. Jakken Mille har fået på, er heldigvis den store og lange ski jakke, som hun havde på ude i haven, bukserne har hun ikke nået at få på, så det er godt at jakken er så lang, at den dækker Milles bagdel, nu hvor hun kun har sine natbukser på til at dække for vinden og kulden.

Mille og hendes far har været heldige, idet vinden fra den åbne havedør, har skubbet røgen væk fra dem, idet de har slukket ildebranden, så det er meget begrænset hvor meget røg de har fået, men bliver alligevel anbefalet lige at køre en tur forbi sygehuset, for at blive tjekket helt, i mellemtiden er naboen kommet til, og hører Mette hvor slemt det står til, og tilbyder dem at de kan overnatte hos hende og hendes søn indtil videre, hvilket Mette straks takker ja til, inden hun finder ud af at hendes mand og Mille lige skal en tur forbi sygehuset, naboen som hedder Gitte siger til hende, at hun nok skal tage sig af huset, hvis hun har behov for at kører efter dem, ind til sygehuset og bare skal dukke op, når de er klar til at sove, hvorefter Mette finder hendes mands nøgler frem, og fortæller redningsfolkene om hendes beslutning, først sygehuset, så noget søvn og så må de finde ud af hvad der skal ske, når de står op.

Med døren til ambulancen lukket, og retningen sat mod sygehuset, begynder der nu at lugte af tis, og først nu, opdager Mille at hun har tisset i bukserne, men ved ikke om hun tør sige det, og da ingen af de voksne lader til at have lagt mærke til noget, vælger hun at vente med at sige noget, det er heller ikke nemt at snakke med den iltmaske, som hun har fået sat ud over hendes næse og mund, og før de ved af det er ambulancen ankommet til sygehuset, og de er på vej ind til børnemodtagelsen, det vil sige Milles far kommer ind i et rum ved siden af hvor voksenmodtagelsen ligger, da Mille mor Mette, også er ankommet til sygehuset. Det første Mille bliver bedt om, er fortælle om det der er sket, imens sygeplejersken laver diverse undersøgelser, og tager nogle prøver nu hvor de er i gang.

Da alle resultater kommer tilbage som ventet, og Mille har fået fortalt sin historie, stiler sygeplejersken hende et sidste spørgsmål “Mille, jeg kan godt forstå hvis du synes det er pinligt, men har du tisset i bukserne?” hvortil Mille reagerer ved at kigge over på hendes mor, inden hun sænker blikket ned mod gulvet, og siger “Ja, men jeg ved ikke hvornår det er sket, jeg vågnede og skulle tisse, men så opdagede jeg branden…” hvortil den søde sygeplejerske siger “men sødeste Mille da, det er jo ikke noget du kan gøre for, med vi kan da ikke have at du sidder her i våde bukser, skal jeg ikke lige se om jeg kan finde noget tørt og rent du kan få på i stedet?” Idet hun rejser sig op fra stolen hun sidder på, og tager Mille kropssprog som et ja, idet hun blot sidder og nikker svagt med hovedet.

Der går ikke længen, inden sygeplejersken vender tilbage, med flere ting i sin favn, og lægger fra sig på et lille rullebord ved siden af “sengen” som Mille ligger på, inden hun spørger Mille om det er noget der er sket før, hvortil Mille bare ryster på hovedet, men hendes mor Mette siger så at “Der har måske været nogle “tæt på” episoder her de sidste par uger, men ingen uheld som det her” hvorefter sygeplejersken så spørger, “OK Mille, så får du selv lov til at vælge, jeg har her nogle hospitals trusser, de er ikke noget særligt og sidder måske lidt løst på dig, og så har jeg nogle buksebleer, som jeg vil tro vil passe dig perfekt, med de er bare lidt tykke i det, fordi de er beregnet til børn, der kommer til at tisse i bukserne, så bukserne ikke bliver våde, hvad har du mest lyst til?” “Trusser, for jeg er ikke en baby” svarer hun skarpt. Sygeplejersken havde næsten ventet dette svar, og siger så “Det er også helt OK, men bare så du ved det, det er ikke kun babyer, der kan have brug for bleer, større børn og ja sågar også voksne, kan også have brug for dem, men det er dit valg, og kun et tilbud jeg kommer med, da jeg ved at vores trusser, ikke er som dem du er vandt til at gå med.” idet hun rækker ud efter trusserne, og nogle vådservietter.

Idet sygeplejersken vender sig om igen, og viser dem til Mille, siger hun “Du skal nok få lov til selv at tage dem på, men så længe du er på sygehuset, og det er jo så hun denne ene gang, så er det desværre mig, som sygeplejerske, der skal rengøre dit bleområde, ja, det det kalder vi det, selvom du ikke er et blebarn, men det er vigtigt at det bliver gjort ordentligt, og det er ikke sikkert at din mor helt kan huske hvordan man gør, da det jo er længe siden de brugte ble.” Imens hun kigger over på Mette, som med sit kropssprog giver hende ret, og Mille derfor ved at der ikke er noget at gøre. Sygeplejersken fortsætter med “Det kan godt komme til at virke lidt koldt, men jeg skal nok skynde mig, og gøre det så nænsomt som det er muligt. Vil du selv trække de våde trusser af søde?” slutter hun med at spørge, men Mille ligger nu helt handlingslammet, og gør ikke antræk til at tage dem af, og der kommer derfor ikke noget svar fra Mille der også er blevet lidt chokeret.

Den søde sygeplejerske, siger så til Mille, at hun bare skal slappe helt af, så er det hurtigt overstået, og hun kan komme hjem og sove igen, og således går hun i gang med at, tage tøjet af Mille, ved først at tage natbukserne og så trusserne af hende, og vasker hende ren for tis med vådservietterne, som rigtigt nok virker lidt kolde, hun rengør Mille indtil der intet spor af tis er tilbage, og hun nu kan få nogle rene trusser på i stedet, da sygeplejersken er færdig siger hun “Det klarede du jo flot, lad os lige få nogle tørre bukser ud over også, så du ikke skal udenfor i det kolde vejr, i synlige trusser, de gør intet for at holde varmen” imens hun rækker ud efter bukserne, som hun også havde hentet, og får dem trukket op ad Mille ben, og rundt om hendes bagdel, inden hun igen er så god som ny, og kan komme hjem.

Buksebleerne og det våde tøj, pakker sygeplejersken sammen, og giver til Mette uden at Mille lægger mærke til det, for som hun siger, “man ved jo aldrig”, hvortil Mette bare smiler og lægger dem ned i sin taske, inden hun hører sin mand, banke på døren, ind til undersøgelsesstuen, og spørger “Er vi klar til at komme hjem?” og Sygeplejersken svarer "Ja, alt er som det skal være, så i må godt tage hjem, så i kan få sovet lidt" Milles far siger “Det lyder godt, tak for hjælpen” inden Mette også stemmer i, og siger “Ja, tak for hjælpen” og giver hånden til sygeplejersken, da Mille stadig ikke har gjort noget for at flytte på sig, går hendes far hen og samler hende op, så hun kan blive båret ud i bilen. Mette som ved hvor bilen holder, viser vej og snart er de tæt på at være hjemme, men i stedet for at køre hjem, kører de over til naboen som aftalt, da hun kan se at alle brandbilerne er kørt tilbage til stationen igen.

Da de kører ind på gårdspladsen til naboen, kommer naboen ud og tager imod dem, hun viser dem indenfor og siger til Milles far, at han kan lægge hende ind i sengen til hendes søn som er 8 år, han har allerede fået at vide, at han komme til at dele sin seng i nat, så det gør ikke noget hvis han vågner, og han bliver ikke forskrækket, når han vågner. Og det er så hvad Milles far gør, så forsigtigt går han ind på børneværelset, og ser drengen der ligger og sover i den ene ende af sengen, han trækker dynen lidt til side, og gør plads til at Mille også kan ligge der, og lige inden han lægger hende ned, lægger han mærke til at, fordi Mille ikke har været i bad endnu, så lugter hun stadig lidt af bål og brand, men det må vente til hun har fået sovet, tænker Milles far, idet han stille og roligt lægger hende ned på sengen, i modsatte ende af drengen og lægger dynen hen over hende, sengen er heldigvis mere end stor nok til dem begge, og der gå heller ikke lang tid før, at også hun sover tungt i sengen.

I mellemtiden, har Mette sat sig ind i stuen sammen med naboen, og er begyndt at snakke begivenhederne lidt igennem, naboen har fået sin strøm igen, så der er både lys og varme, og der står kaffe på bordet, så da Mille far kommer ind i stuen, kan han også få en kop. Efter lige at have fået slappet lidt af, og aftalt hvad der skal ske, bliver Milles mor og far vist hen til gæsteværelset, og hvor Gitte som naboen jo hedder, har sit soveværelse.

Og inden længe, er der igen helt mørkt og roligt i naboens hus, nu hvor alle igen ligger og sover.

Da Mille vågner, senere på dagen er det til en fremmed seng, i et fremmed værelser, og det er ikke det eneste der er galt, og da hun ikke ved hvad hun ellers skal gøre, så råber hun moar, og får vækket drengen, som en smule skræmt, sætter sig op i sengen med at sæt, Gitte som har værelse ved siden af, kommer ind i børneværelset, og da hun åbner døren og får tændt for lyset, siger hendes søn, “Jeg tror altså, at jeg har haft et uheld, sengen er våd…” Gitte siger så, “Det er der jo ikke noget at gøre ved, smut du ud i bad, så klarer vi andre sengen” Idet Gitte komme hen til sengen, siger Mille “Jeg tror altså det er mig, for jeg drømte om branden, og mærkede at jeg skulle tisse, men denne gang stod jeg bare og gloede, indtil jeg vågnede og kunne mærke at jeg våd og varm” Gitte siger så “Det gør ikke noget, sengen har et lagen på der gør, at sengen ikke bliver ødelagt. Hvis du rejser dig op, så skal jeg vise dig det” og Mille gør så som hun bliver bedt om, og står nu for anden gang indenfor samme døgn, med våde bukser og kan mærke hvordan det begynder at blive lidt koldt. Gitte begynder nu at trækker nu det våde sengetøj af sengen, og imens kigger Mille rundt på værelset, hun får et mindre chok, da hun ser at der overfor sengen står et puslebord, fyldt med juniorbleer nedenunder, og begynder nu at forstå, hvad det var drengen mente med at han havde haft et uheld, hun havde bare ikke kunnet se bleen inde under hans natbukser.

Med det våde sengetøj taget af sengen, sig Gitte til Mille “Hvis du kommer med mig søde, så skal jeg vise dig hvor du kan komme i bad, og komme af med det våde tøj” imens hun smiler venligt til Mille, som bare følger efter, idet Gitte går ud af værelset og ud på gangen, og går videre hen til husets andet badeværelse, hvor vaskemaskinen også står, da de kommer ind på badeværelset, smider Gitte det våde sengetøj ind i maskinen, og siger til Mille “Du bare kan tage det våde tøj af og lægge det ind i maskinen sammen med sengetøjet, når du er klar og bagefter hoppe ind i badet, så finder jeg lige et håndklæde, og får startet maskinen, når du er kommet under bruseren, tag dig bare den tid og sæbe du har brug for, så ligger der lidt tørt tøj klar til dig, sammen med håndklædet, når du kommer ud” og Mille svarer ganske stille “Tak”, imens hun forsigtigt, begynder at trække hendes arme ud af hendes natbluse, og Gitter forlader badeværelset, og trækker døren til, så den ikke står helt åben.

På vejen tilbage mod børneværelset, går hun forbi gæsteværelset hvor hun banker på, og får vækket Milles forældre, som begynder at stå op, efter at have fået en lille opdatering på morgenens begivenheder, og en besked om at kaffemaskinen bare skal tændes, men at de bare kan sætte sig ind i stuen, så kommer Gitte om lidt, inden hun igen begiver sig videre til børneværelset, og får fundet noget tøj frem som Mille kan låne, heldigvis er børnene omtrent lige store, så der går ikke lang tid, før tøjet er udvalgt til begge børn, og et håndklæde er fundet frem til Mille. Nu går turen forbi begge badeværelser, hvor hun først lægger tøj ind til sin søn, og så fortsætter hen til det andet badeværelse, hvor Mille er godt i gang under bruseren, det rene tøj og håndklæde, bliver lagt ovenpå vaskemaskinen, som herefter bliver startet.

Herefter er det tid til at få sat kaffen over, og fundet lidt frem til morgenbordet, så dagen kan blive startet forfra, i roligere omgivelser, efter et hurtigt kig på uret, kan Gitte nu se, at det da nærmere er brunch hun skal finde mad frem til, og tænker at det nok er ligeså hyggeligt, for så er der også mere at spise. Inde ved spisebordet, sidder Milles forældre allerede og glæder sig over venligheden fra deres ellers lidt ukendte nabo, da huset har stået tomt, og først for nogle måneder siden er blevet solgt, de har bare ikke haft tiden til at komme forbi og sige hej, så da Gitte kommer ind med kaffen, siger de begge tak for husly, og får sig en snak med Gitte, og hører hendes historie og hvordan hun fandt frem til deres fælles område.

Snart efter dukker Gittes søn op, inde i stuen, og sætter sig straks ved bordet, og spørger hvornår de skal spise “Vi venter lige på Mille, men vil du have noget varmt at drikke?”, spørger Gitte. “Ja tak, må jeg få kakao?” spørger drengen så “Det må du da…” og til Milles forældre spørger hun “Tror i Mille vil have en kop med?” hvortil Mette svarer “Ja, det tror jeg godt hun vil”, hvorefter Gitte rejser sig op og går i køkkenet for at lave 2 lækre kopper kakao, og inden længe høres larmen i køkkenet, fra en blænder, idet Gitte også er gået i gang med at lave flødeskum, ikke ret lang tid efter dukker Mille op, som har kunne finde vej, ved at gå efter larmen fra køkkenet. Og så har hørt hendes forældre tale sammen, inde fra køkkenet.

Da Gitte vender tilbage, er det med en bakke med, 2 kopper, 1 kande kakao, og en skål med flødeskum, som hun stiller på bordet, og begynder at hælde op i de 2 kopper, samtidigt med at hun får tømt bakken, “Jeg henter lige maden” siger hun, inden hun igen er på vej ud i køkkenet, og da hun kommer retur, er det med lidt mere end bare mad, for hun har taget, 2 chokolade-julekalendere med, den ene stadig uåbnet, og giver dem til hver af børnene “Jeg ved ikke om du havde sådan en, men vi har en i overskud, så værsgo” siger hun til Mille, som bliver glædeligt overrasket, og tager imod den med et "Tak!" Inden Milles far også siger tak til Gitte “Ja sådan en har vi da fuldstændigt glemt i år, vi har haft nogle problemer med bilen, og har først lige fået købt juletræet og nu er vi så her” slutter han imens han kigger hen på Mille, da han ikke er sikker på hvordan hun vil reagere, idet han kom til at nævne juletræet.

Mille tager det heldigvis pænt, nok mest af alt fordi hun ikke rigtigt hører efter, og bare sidder og nipper til hendes kakao, og det mad hendes forældre har gjort klar til hende, på tallerkenen foran sig. Uden at hun selv har lagt mærke til det, er det som om hendes sult har fået hende til at spise, lidt mere og mere, indtil hendes tallerken er tom, og kakaoen er blevet drukket. Gittes søn Anton spørger nu om de må få noget kakao med hen til sofaen, og se tegnefilm, hvilket Gitte straks giver lov til, og hælder mere kakao op til børnene, “Kan i selv klare resten?” Spørger hun Anton, som hurtigt svarer “Ja” Da han jo er hjemmevant og godt ved hvordan man tænder for fjernsynet, Gitte havde dog ment noget andet, men lod det ligge.

(Som timerne går, har de 2 børn fået sat sig rigtigt godt til rette i sofaen, og ser den ene tegnefilm efter den anden)

Nyhederne i byen spredes hurtigt, og det varer heller ikke længe, inden Fru. Mortensen dukker op hos naboen Gitte, idet Mille og hendes forældre, kan have behov for lidt social bistand, hun har snakket med brandvæsenet, som har fortalt hende, at forsikringen først skal have en vurderingsmand ud, og så skal håndværkere i gang, så det er ikke sikkert at de kan vende tilbage til huset, før der er gået 1-2 uger. Det kommer alligevel som en overraskelse for Milles forældre, men Gitte er hurtig til at sige at de kan blive her så længe det er nødvendigt, Fru. Mortensen takker for Gittes venlighed og siger at hun nu alligevel, vil se på hvad hun kan gøre, og tager sin afsked, med beskeden om at hun glæder sig til at se Mille og hendes forældre til skolens julebanko, og Luciaoptog

Til aftensmaden, insisterer Mette på at hjælpe Gitte i køkkenet, imens Milles far, går en tur for at se til deres hus, nøglerne har han fået tilbage, og i stedet for at flytte bilen, nyder han den friske luft, og tager det ene skridt efter det andet, indtil han når huset og ser at der i hvert fald trænger til en grundig rengøring, idet der er sod-pletter over det hele, Mille og Gitte får hurtigt og effektivt sammensat en fornuftig middag, og venter nu kun på at maden bliver færdig i ovnen. Mille og Anton er nu gået i gang med at se julekalenderen fra i går, da strømmen gik, ingen af dem har set den endnu, så de var hurtigt enige om, at de skulle se den.

Da Mille far kommer tilbage, er det tid til at spise, og Mille og Anton må vente med at se resten af julekalenderen til efter de har spist, heldigvis har Mille fået sin appetit igen, og får nu spist med stort velbehag, Anton nyder selskabet, da det normalt kun er ham og hans mor, da hans far ikke længere er en del af familien, eller dvs. ikke en aktiv del af familien, og ikke noget de snakker så meget om, ikke endnu i hvert fald.

Efter aftensmaden kan Mille og Anton endelig se slutningen af julekalenderen, og dagens fortsættelser, og får selskab i sofaen af de 3 voksne, og til Milles glæde bliver der også stillet lidt julegodter på bordet, så da julekalenderen er færdig, er det tid til at få børstet tænder, og gjort sig klar til at komme i seng, da det jo er en skoledag i morgen.

Inden Anton og Mille skal sove, tager Mette lige en snak med Mille, og fortæller hende om Antons natproblemer og forklarer hende hvorfor han sover med Ble om natten, Mille virker forstående, og kommer til at tænke på det som sygeplejersken sagde på sygehuset, at også større børn kunne have behov for at bruge ble. Mette spørger hende også “Hvad siger du til at sove med en bukseble, så Anton ikke er alene om det, og så du er klar, hvis du nu skulle have et mareridt igen? De er sikkert ligeså behagelige, som de underbukser som du har lånt…” Mille tænker over det kortvarigt, og beslutter sig for at hun i hvert fald, ikke ønsker en gentagelse af morgenens, dvs. formiddagens våde opvågning. “Men behøver Anton at vide noget om det?” spørger hun, “Det er op til dig selv, men mon ikke han alligevel opdager det?” spørger Mette retur?

Med begge børn gjort godnat klar, bliver de begge puttet i Antons seng, af alle forældrene, og falder begge hurtigt i søvn, og bevæger sig stille og roligt ind i drømmeland.

4 Synes om

13. december - Nyt mareridt begynder

Mille og Anton bliver begge vækket af Antons mor, og sendt ud i hvert deres bad, dette gør hun for at de ikke skal blive pinligt berørte over at se hinandens bleer, Mille er glad for beskeden, og går straks ud på det badeværelse hun ved hvor ligger, for hun har ikke lyst til at Anton ved, at hun har en bukseble på, ikke endnu i hvert fald, det virker måske lidt underligt, men selvom han er ældre, så er en stadig en dreng, og så er det jo ikke sikkert at han forstår Mille, tænker hun netop som hun træder ind på badeværelset, og alligevel kan hun ikke lade være med tænke på, om det nu også havde været anderledes hvis Anton var en pige, altså med et pigenavn også, for hun kan godt se at det er lidt fjollet egentligt, Anton bruger jo rigtige bleer, mens hun kun har en bukseble på, og han har jo brug for dem, Milles er jo bare for en sikkerheds skyld, fordi hun havde haft mareridt, og den er også tør, så det sker nok ikke igen, tænker hun videre idet hun tager blusen af, og trækker bukserne og underbuksen (jeg mener blebuksen) af, og træder ind i badet, hun har i dag intet problem med at komme i bad inden hun skal i skole, for hun har ikke lyst til at lugte af dreng, der er ikke rigtigt nogen anden grund, end at hun jo er pige, og derfor skal lugte som en pige.

Idet hun kommer ud fra badet, ser hun at der igen, er blevet lagt noget tøj frem til hende, drengetøj og værre endnu, der er ikke noget at vælge i mellem, ikke engang det tøj hun har sovet i, selvom det også ville være ulækkert, for hun skal jo i skole i dag, da hun slet ikke har lyst til ikke at have noget på, begynder hun at iklæde sig tøjet, som heldigvis lugtet dejligt friskt af tøjsæbe.

Ved morgenbordet, har Mille ikke lyst til at klage over Antons tøj, men hun føler alligevel, at hun er nød til at gøre et forsøg, på at “blive sig selv igen”, så hun spørger sine forældre, om hvornår hun kan komme til at kunne gå i sit eget tøj igen? “Nu får vi at se, jeg skal snakke med forsikringen i dag”, siger hendes far, “er der noget bestemt du savner? Altså hvis jeg nu få mulighed for at hente noget? Jeg ved godt at du måske gerne selv vil med, men måske jeg kan have noget med til dig i aften?” svarer hendes far “I aften? … Lucia!, Jeg skal vel ikke gå Lucia og ligne en dreng?” siger Mille plusligt lidt panisk, “Naturligvis ikke, når man går Lucia har man jo en hvid kjole på, også drengene…” svarer hendes mor “Ja det er jo nærmest omvendt, at det er drengene der skal klæde sig ud som piger, altså kjole delen…” fortsætter hun “Men mor, kan i så ikke bare købe noget nyt tøj til mig?” når Mille at spørge, inden Anton kommer ind i stuen og sætter sig ved spisebordet. “Hun må derfor finde sig i, at hun må vente på et svar” “Godmorgen Mille” siger Anton idet han sætter sig overfor hende.

Ikke længe efter, kommer Gitte ind med det sidste til morgenbordet, så er der serveret “Hvis du har lyst Anton, så har Milles far tilbudt at køre dig i skole, sammen med Mille” siger hun da hun selv sætter sig ned for enden af bordet, “Er det rigtigt, hvor nice, tak” lyder det fra en overrasket Anton, “Ja det er jo samme skole, så hvorfor ikke” svarer Milles far “Men du må selv høre Mille, om du må låne pladsen på forsædet” slutter han, imens har smiler til dem begge. Gitte siger så “Jeg hører at du skal gå Lucia i dag Mille, Anton gik Lucia sidste år, men det var på hans gamle skole” “Er det rigtigt? Var du så Lucia brud eller fik du ikke lov?” driller Mille lidt. Anton fanger heldigvis hendes åbne kropssprog, så han lader sig ikke gå på af det, men svarer blot “Nej, bare almindelig Lucia, ligesom de fleste”

Det varer ikke længe inden morgenmaden er blevet spist, og Anton og Mille nu skal til at gøre sig klar til at blive kørt i skole, og imens de får pakket deres tasker, tager de voksne af bordet, dvs. Mette prøver nu lige at snakke lidt privat med Mille, da hun endnu ikke har fået svaret hende på hendes spørgsmål, og til alt held, så er Anton på toilettet, så timingen er helt perfekt, “Mille skat, jeg kan ikke love noget, men jeg vil prøve at finde noget tøj til dig, men det bliver desværre nok først, noget du kan bruge i aften, så du må se om du ikke kan klare skolen, med det du har på nu, indtil du får Lucia kjolen på. Når først du har fået den på, så ser man det ikke, og jeg er sikker på, at din klasse nok skal være forstående, vi ses senere ikke skat” Mille ved ikke helt hvad hun skal sige, det er ligesom lidt meget for hende, at skulle tage ind på en gang, hun forstår dog godt hovedbudskabet, og får derfor svaret sin mor “OK, og tak mor, meget gerne nogle behagelige trusser ik?” slutter hun, som de hører døren til toilettet gå op. “Vi ser på det far og jeg” slutter hun idet hun omfavner Mille, i et moderligt kram, som Mille gengælder.

Mille har ikke lyst til at blive set i drengetøjet, så Anton får lov til at sidde foran, ved siden af hendes far, på vej til skole, undervejs snakker Mille og Anton sammen, og Mille får blandt andet spurgt Anton, om hvor længe han egentligt har gået på skolen, for hun har slet ikke lagt mærke til at han var startet, “Jeg har gået i klassen over dig i snart 2 måneder nu, men jeg har skulle hjælpe meget her hjemme, idet vi næsten lige er flyttet hertil, så det er mest her i December at jeg har været i skole” siger Anton “Men betyder det så ikke at du mangler noget undervisning?” spørger Mille, “Nej, for min mor har tidligere været hjælpelærer på en specialskole, så hun har givet mig hjemmeundervisning, så jeg ikke kom for langt bagud” svarer Anton, “Smart” tænker Mille men siger så “OK” og kort tid efter ankommer de til skolen, og her finder de ud af, at grunden til at de ikke har set hinanden, er at deres klasser ligger i hver sin ende af skolen, så det giver jo mening.

I Milles klasse, er der ikke så meget tid til julehyggen i dag, for de skal lige have øvet Lucia en sidste gang, inden hele skolen skal over i den lokale kirke, og Mille samt hendes klasse skal vise, hvor gode de er blevet, dette er egentligt generalprøven, for den helt store optræden, skal foregå i aften foran alle forældre og med slukket lys, så det bliver helt perfekt. Da Milles klassekammerater allesammen har hørt om branden, er der naturligvis en del spørgsmål, men mest af alt om Mille og hendes forældre er OK, og den slags nemme spørgsmål, og hvad Mille endnu ikke ved, så har hendes lærer en overraskelse til hende, idet hun har valgt Mille til at være Luciabrud, det har været planlagt i noget tid nu, men i dag føles det bare endnu mere rigtigt, det betyder nemlig at alt drengetøjet bliver dækket til, hvis hun da ikke ender med at tage noget af det af, hvis kjolen viser sig at blive for varm at have på. Mille bliver i hvert fald, overlykkelig og får næsten tårer i øjnene, men formår at holde det inde, men gælder det også i aften tænker Mille stille for sig selv.

Lucia bliver øvet og fremført i kirken, til stor fornøjelse for alle der finder Lucia interessant, for det er jo ikke det samme som en fodbold eller snebolds kamp, og flere af skolen drenge, har for længst fundet andre interesser, men er nu alligevel glad for, at de har endnu en dag i skolen, uden lektier eller søvndyssende kedelig undervisning (man har vel lov til at være umoden i den alder), alt i alt går det som det skal, lige indtil det sidste i hvert fald, for på vej ud af kirkerummet, skal Mille tisse, og fordi alles øjne hviler på hende, for det føler hun, kan hun jo ikke så godt, lige “stikke af” og få klaret toiletbesøget, hun prøver derfor ihærdigt at knibe sammen, og holde sig indtil de er færdige. Milles koncentration kommer derfor på overarbejdet, da hun jo skal synge, smile, holde takten og så altså holde sig, skridt for skridt bliver Mille mere og mere panisk indeni, og hun forstår ikke hvorfor hun ikke kunne mærke det noget før, “Det sker bare ikke det her” siger hun til sig selv, eller rettere tænker imellem 2 vers.

Der går ikke 2 sekunder, fra dørene er blevet lukket, til Mille løber alt hvad hun kan, nu med tårer løbende ned af hendes kinder, og som hun løber, håber og ber’ hun til, at der ikke er nogen der ser det, for underbukserne hun har på, er begyndt at blive en lille smule våde, idet Mille ikke har kunne holde alle dråber tilbage, og da hun kommer ud på toilettet, lykkedes det hende på magisk vis, at holde kjolen oppe, og trukket bukserne ned, imens underbukserne gradvist bliver mere og mere våde, for til sidst at være helt gennemblødte, og hvis Mille ikke ville have at nogen så hende før, så vil hun det da slet ikke nu, men ved heller ikke hvad hun skal gøre, og ender med at blive siddende i tæt på 20-30 minutter, til alt held har Milles gymnastiklærer, gættet hvad der er sket og er på vej hen til skolen, for at finde noget tøj og ringe efter Milles forældre, men netop som hun skal til at gå ind af porten til skolen, møder hun Milles mor og slipper således for at ringe til hende, hun kan i stedet nu blot fortælle om hendes mistanke, og plan om at finde noget tørt tøj for en sikkerheds skyld, hvortil Milles mor med glæde kan fortælle at det har hun allerede klart, og med det går de sammen tilbage til kirken, for at finde stakkels Mille.

På toilettet er tårerne tæt på at være holdt op, sammen med tankerne, nu sidder Mille bare tilbage uden at vide, hvad hun skal stille op, og med følelsen af de våde underbukser, der nu er ved at blive kolde, og ekstra meget klamme. For Mille føles det som om tiden står stille, og hun befinder sig i en drøm, som hun ikke kan finde ud af at vågne fra, ja et nyt mareridt, kan man vist kalde det. Plusligt banker det på døren, og Mille bliver så chokket, at hun endnu en gang mærker, hvordan underbukserne bliver våde og varme, der går derfor lidt inden Mille nervøst siger “Der er optaget…” “Mille skat, det er mor, er du okay?” spørger Mette, glad for at høre hendes mors stemme, ved Mille dog ikke helt hvad hun skal svare, og inden hun får afklaret med sig selv, hører hun igen sin mors stemme “Mille skat, luk lige op” Det var måske også en måde at svare på, så Mille rejser sig forsigtigt, imens hun stadig holder kjolen oppe, og bevæger sig langsomt og kontrolleret hen til døren, inden hun får den åbnet, synet der møder Mette, idet døren går op, gør at Mette dels er ved at grine, men også får stoppet sig selv, og blot får hjulpet Mille tilbage til toilettet, hvor hun helt af sig selv, igen får sat sig ned.

Uden at der bliver vekslet et ord, for Mette hjulet hendes datter, med at komme af med kjolen, så hun ikke skal sidder og holde fast i den, og endeligt kan slappe af i hendes arme, det gør dog også at resten af kroppen, slapper af og både tårer og følelser, hos Mille igen bliver sluppet fri. Så blidt og moderligt, som kun en mor kan spørge, spørger Mette nu “Hvad skete der?” hvortil Mille med hjælp fra flere dybe vejrtrækninger, og ord for ord, får forklaret det hele til hendes mor, som på en og samme tid, nu til dels er moderligt forstående, men også stærkt bekymret. Mille siger så til sin mor “Jeg ved altså ikke om jeg kan gå Lucia igen i aften, jeg mener hvad nu hvis det sker igen?” spørger Mille som tydeligt prøver at holde sammen på sig selv, og inden Mette når at svare “Nej vil altså ikke, kan vi ikke bare taget hjem, jeg vil ikke mere” og med de ord, er der kun én ting Mette kan gøre, omfavne Mille og få hende til at falde til ro igen, for uden ro, kan der ikke være dialog. Det er i hvert fald det som Mette tænker, og da hun efter nogle minutter kan mærke, at Mille er faldet lidt ned, siger hun så “Mille skat, nu har du glædet dig så meget, og så skal du ikke lade en lille ting som dette slå dig ud, dengang jeg fik dig, fik jeg selv nogle lignende problemer, og det var også pinligt, men der fandt jeg en løsning, og det er en løsning som du allerede kender…” Mille kigger lidt på hende undrende… “Nu skal du se” siger Mette, idet hun samler sin taske op, og åbner det store rum. “Kan du huske dem her?” spørger hun, netop som hun trækker resten af buksebleerne op af tasken “Det mener du ikke? Det kan jeg da ikke…” lyder det fra Mille.

“Jo, for… Hvis jeg kan, så kan du også!” siger Mette med stolthed i sin stemme “Efter jeg fik dig, så måtte jeg selv bruge noget tilsvarende, også når vi skulle ud og handle sammen, os to, dig og mig…” der går lidt imens Mille fortolker det hun hører, inden hun begynder at tro på det som hendes mor lige har fortalt hende. “Men hvad med… Hvad hvis? Nogen…” prøver Mille at spørge, “Der er ikke nogen der opdager det, ikke med kjolen der” og peger hen på kjolen, der nu ligger på bordet. Mille kræver stadig noget overtalelse, kan Mette mærke, så måske det er tid til, at få de klamme underbukser af, og komme i noget mere behageligt… “Rejs dig op skat” siger Mette, og hjælper Mille på benene. Med en finger i hver sin side, trækker Mette nu de våde underbukser af Mille og lægger på kanten af håndvasken. Fra tasken finder, hun nu også nogle vådservietter, og siger “Ja, siden du har været helt lille, så har jeg altså altid haft vådservietter i tasken… De kan bruges til alt, især hvis man ikke kan komme til en håndvask, sådan lige med det samme…”, og begynder er tørre Mille af for urin, dette er nu anden gang indenfor et døgn, at Mille mærker følelsen af kolde vådservietter, på sin krop.

Da Mille nu er blevet ren, finder Mette sin taske frem igen, og graver noget tøj op til Mille “Det her var jo egentligt hvad vi aftalte, men alligevel ikke helt hvad jeg havde forventet, nu skal du se, rent tøj og alt er godt” smiler hun til Mille, og aer hende blidt på kinden. “Og så var det jo planen, at jeg skulle komme med noget “pigetøj” til dig ik min skat?” for Mette også lige sagt, netop som hun finder en tætsiddende t-shirt frem, ja vel en slags lang top, med korte ærmer, og nogle løse jeans “De havde altså ikke din rigtige størrelse, men så kan du altid vokse lidt i dem, og så er de med til at skjule buksebleen, og hvis du vil kan du godt tage dine trusser ud over, så sidder den bare lidt mere tæt” fortsætter Mette og viser tøjet til Mille, som nu er blevet lidt mere levende igen, og selv begynder at tage tøjet på, et stykke ad gangen, og da Mille har fået det hele på, kan hun godt mærke, at bukserne måske skulle have være nummeret mindre, men som Mette sagde, så skjuler det hendes blebukser godt, “hendes” tænker Mille, og prøver at vende sig til tanken om at dette, måske er ved at være tilbagevendende, men gyser blot ved tanken.

Tilbage i klassen, går der ikke længe inden en frisk Mille dukker op, til glæde for hendes klassekammerater, og de få der interesserer sig for hendes tøj, får den korte og simple forklaring “Ja, min mor jo kom lige forbi med noget nyt tøj, som fortalt tidligere, så nu er jeg ikke en “dreng” længere” smågriner hun, og får held til at trækker nogle af tøserne med, som også godt kan se det lidt sjove…
Opgaven for klassen er nu kun, at hjælpe med at gøre klar til bankoaftenen, der skal laves skilte og pyntes op i den store forsamlingssal, inden der igen skal klædes om, og for anden gang denne specielle dag gå Luciaoptog, stemningen er nu en helt, helt anden, for nu er belysningen perfekt og stilheden der langsomt erstattes af elevernes skønhedssang, i takt med at skæret fra lysene kommer nærmere og nærmere, forbi de mange forældre og slutter oppe ved teaterscenen, hvor hele klassen til slut kan byde endeligt velkommen og åbne for salget af jule bag, æbleskiver og lækre varme drikke, inden julebanko går i gang.

Da Mille har fået hjælp af sin gymnastiklærer, til at komme i Luciakjolen, og tilbage til sit nye tøj, har Mille nu lært at der i hvert fald er én lærer, der nu kender hendes nyfundne hemmelighed, men er nu glad for at det er gået som det skal, og da hun finder sine forældre i den store sal, bliver hun glædeligt overrasket over, ikke kun at se Fru. Mortensen, men også Gitte og hendes søn, ved samme bord, indtil hun jo kommer i tanke om at Anton jo også går på skolen, og at Fru. Mortensen jo havde bestilt en plads, allerede første gang hun var på besøg hos dem privat.

Bankoaftenen gik som den slags plejer, med en masse præmier, og visse borde der bringer mere held end andre, hvis det da ikke er aftalt spil, som nogen af eleverne tænker, og da Mille og de andre kom hjem, med hjælp fra Fru. Mortensen, som kørte Mille far og Antons mor hjem, var både Anton og Mille så trætte, at de dårligt nok fik taget tøjet af, og skiftet til deres nyvaskede nattøj, inden lyset på børneværelse var blevet slukket og en ny nats søvn kunne begynde.

7 Synes om

14. december - 10 dage tilbage til Jul

Mille vågner tidligt, og det er stadig mørkt udenfor, Anton sover endnu, og der går ikke langt tid, imens Mille ligger og undrer sig over hvorfor hun vågnede, før hun opdager en ny følelse imellem sine ben, hendes bukseble fra i går, er fyldt til bristepunktet, og det er som om hun er begyndt at blive våd på lårene, udenfor bleens dækningsområde, forsigtigt tager hun sin ene hånd ned under dynen på mærker lige så forsigtigt udenpå hendes natbukser, og derefter på bleen indenunder, bukserne har nogle fine små våde pletter, og bleen er voldsomt meget tykkere, end hun havde troet den overhovedet kunne blive, hendes første tanke der går igennem hendes hoved, er at Anton ikke må vide noget, så hun bliver nød til at stå op, imens Anton stadig sover, men kan hun nu også det, uden at han vågner, Mille bliver liggende i et stykke tid, indtil hun beslutter sig for at prøve, “Jeg er nød til at prøve” siger hun til sig selv.

Forsigtigt trækker hun dynen til side, men ikke længere end hun hurtigt, kan trække den tilbage igen, med første trin gennemført, ligger hun lige og overvejer, hvordan kun skal bevæge sig ud af sengen, heldigvis ligger hun yderst, hvis hun sætter sig op, er hun bange for at bevægelserne bliver for voldsomme, hvis hun skyder kroppen sidelæns, laver hun måske bølgegang i sengen, selvom det ikke er en vandseng, Mille ender med at rulle rundt, til hun er tættere sengekanten, og kan række det ene ben og arm ud over, og ganske langsomt glide ned på gulvet, først lidt og så lidt mere, næsten halvvejs, ikke krampe i benet, der var gulvet, flytte vægten til benet? Nej kan ikke endnu, armen skal med, kan måske lige strække den lidt, måske lige glide lidt mere, nu kan Mille næsten nå gulvet, og lige plusligt går det stærkt, for stærkt, og uden at kunne holde fast i noget, panisk overrasket, og med at lyder der et bump, og Mille ligger nede på gulvet, med pulsen bankende helt oppe i halsen, og måsen vendt mod Anton, bare han ikke vågnede, helt stille nu, kun lytte … Antons vejrtrækning er stadig helt rolig, pyha han sover stadig, hvordan kan jeg være så heldig, tænker Mille for sig selv imens hun overvejer om hun skal rejse sig op, eller kravle hen til døren. Beslutningen bliver truffet ud fra det faktum, at Mille faktisk ikke kan se døren, og at hun er bange for at falde over et eller andet, som hun heller ikke kan se, ganske langsomt kommer hun frem ad, nu må døren da snart være der, så langt væk, kan den da heller ikke være, nu må … "Av!" siger Mille, efter hendes hoved ramte døren, med et kæmpe bump, måske det ville have hjulpet, hvis hun havde husket, at mærke efter frem for sig.

Efter at have sundet sig kortvarigt, bliver Mille i tvivl om hun kan høre lyde, ude fra gangen og beslutter sig for at rejse sig op, inden hun måske får døren i hovedet igen, forsigtigt finder hendes hånd dørhåndtaget, og trykker det stille ned, for selvom Anton ikke vågnede, da Mille faldt ned på gulvet, så har hun slet ikke lyst til at tage nogen chancer, så snart Mille har fået drejet håndtaget, kan hun åbne døren, men inden da, prøver hun på at huske, om det nu er en af de døre der knirker, når man enter åbner eller lukker dem. Hun beslutter sig for at tage chancen, og åbner stille og roligt døren, netop som Mille begynder at gå, kan hun mærke hvordan bleen hænger tungt, og hvordan den hurtigt er blevet kold og klam, uden at stoppe kommer hun ud på gangen, og får lukket døren, uden at den knirkede, nu er der så kun trin 3 tilbage, og Mille kan slet ikke vente med at komme af med bleen, så meget at det næsten, kan være lige meget med at være forsigtig, på gangen står der ingen møbler, og hvis hun bare holder sig til den ene væg, så kan hun tælle dørene som hun kan mærke, “Det må næsten være sådan det føles at være blind” siger Mille inde i sig selv, imens hun tager det ene skridt foran det andet, og får bevæget sig fremad, hurtigere end da hun kravlede, da hun er ved at have nået badet, hvor vaskemaskinen står, bliver hun i tvivl om hvor mange døre, det er hun skal forbi, og stopper derfor op, for at tænke sig om, for hvad nu hvis hun vælger den forkerte dør? Mille vælger at gå lidt længere fremad, men synes så at hun kan se køkkenet, og går derfor lidt tilbage, for at tage chancen med døren, ind til hvad hun håber er det badeværelse, hun har brugt de sidste par dage.

Døren bliver lige så forsigtigt åbnet, og fordi Mille tager sig god tid, og skubber ganske langsom til døren, sker der det at døren begynder at knirke, ikke meget men nok til at Mille stopper med det samme… Hvad nu? spørger Mille sig selv om, igen er det bleen der afgør beslutningen for Mille, det hele kan være lige meget, for nu vil Mille bare have bleen af, så med en kort nedtælling, åbner Mille døren det sidste stykke. Synet der møder Mille, gør at hun nu igen mærker pulsen, helt oppe i halsen, ja det er lige før næsen dunker med, heldigvis er det kun fordi hun har valgt rigtigt, og nu endeligt kan slappe lidt af, dvs. hun skal stadig lige ind på den anden side, inden hun kan lukke døren igen, og tænde for lyset.

Mille har nu klaret sin mission, og er derfor meget tilfreds med sig selv, så tilfreds, at hun lige skal stå et øjeblik, og anerkende sin egen ros, inden hun beslutter sig for at tænde for lyset, med lyset tændt, kan hun nu finde det store spejl, og se hvordan hendes natbukser, har 2 store våde pletter, på hver sin side af buksebleen, altså langs kanten i lysken, og imens hun ser på sig selv i spejlet, tager hun fat i kanten af bukserne, og får dem trukket og skubbet ned, indtil de selv falder ned til gulvet, nu er det buksebleen hun kigger på, og hvor den før var helt hvid, er den nu gul over det hele, forsigtigt tager Mille sin ene hånd ned, og mærker på bleen igen, på en og samme tid, er hun overrasket og fascineret af bleens evne til at suge til sig, efter at have mærket hvordan bleen føles på fronten, skal hånden også lige mærke på bagsiden, og heller ikke her, er der meget tilbage, af den ellers en gang så tørre ble, altså den er der stadig, men tør kan man ikke længere kalde den, og det er alt hvad Mille har lyst til at mærke, ja faktisk er hun nu så træt af at mærke, at det nu er bleens tur, til at møde gulvet, og fordi Mille ikke holder ordentligt fast i siden af bleen, idet hun trækker den ned, lander den på gulvet, ovenpå hendes natbukser og fødder, med et kæmpe splat.

Det er så her at Mille indser, at hun burde have taget natbukserne helt af, inden hun tog fat i bleen, for nu kan hun ikke trække foden igennem bleen, uden at bukserne følger med, og for hver gang hun forsøger, kan hun nu mærke, hvordan hendes fod og ankel, bliver våd af at røre indersiden af bleen, Mille bukker sig derfor forsigtigt, imens hun prøver at løfte den ene fod, så hun måske kan få bukserne af, uden at miste balancen, og der går lige lidt tid, inden hun finder ud af, at bleen bare kan rives op i siden, og det er meget nemmere, end at kæmpe med sin bukser og balance, det varer derfor ikke længe, inden Mille endelig har fået begge dele af, og hun nu indser, at hendes plan ikke er helt så gennemtænkt, for hvad skal hun have på af tøj? Og hvor er der et håndklæde? Mille må opgivende erkende, at der ikke er mere hun kan gøre ved det nu, og tager derfor hendes bluse af også, som hun får lagt på bordet ved siden af vaskemaskinen, inden hun går ind i brusenichen og tænder for vandet. Så snart vandet rammer hendes krop, giver Mille et lettelsens suk fra sig, og nyder med det samme, vandets beroligende virkning og mærker hvordan hun gradvist, bliver mere og mere ren og frisk igen.

En ting mere, som Mille ikke har gennemtænkt, er at lyden af vandet fra bruseren, vækker Milles mor som får kigget på uret, og undrer sig over hvem der mon er i bad så tidligt, eller rettere sent, for det er ikke blevet morgen helt endnu, og må derfor stadig være nat. Mettes instinkt gør at hun forlader sengen, og først går ud på gangen, inden hun forsætter ud på badeværelset, og på gulvet finder hun naturligvis, den godt brugte ble og Milles natbukser, uden at sige noget samler hun begge dele op, og forlader badeværelset, bukserne får hun lagt ind i vaskemaskinen, sammen med natblusen, og bleen smider hun ud i skraldespanden, ikke lang tid efter slukker Mille for vandet, og går ud af brusenichen, hun når lige at få et chok, idet hun opdager at bleen og hendes tøj er væk, inden hun igen får et chok, da Mette kommer tilbage. Skræmt og alligevel lettet, står Mille stille overfor hendes mor, og først da Milles mor er kommer helt tæt på Mille, opdager hun at Mette har et håndklæde med sig, uden at der bliver sagt noget, begynder Mette stille og roligt at tørre Mille, over hele kroppen, og slutter af med at give hende et moderligt kram.

Efter krammet og med håndklædet viklet rundt om Mille, siger Mette “Sæt dig ind i sofaen, så kommer jeg om lidt” og sammen går de ud fra badeværelset, Mille gør som der blev sagt, og finder let sofaen, idet lyset i gangen er blevet tændt, og sofaen er synlig direkte fra gangen, Mille når ikke at sidde alene i sofaen ret lang tid, før hendes mor kommer ind i stuen, med en pose i hånden. Mille kigger undrende på posen, og sin mor, idet Mette kommer tættere på, og sætter sig ned i den anden side af i sofaen, ved siden af Mille, “Mille skat, hvad er der sket?” Spørger hun og peger på et blåt mærke, som Mille ikke selv har opdaget endnu, “Det må være fra da jeg faldt…” konkluderer Mille, “Og hvad med bleen, hvorfor har du ikke taget den af noget før? Den er jo helt gennemblødt…” fortsætter Mette med at spørge, “Den var altså tør da jeg lagde mig til at sove, og jeg vågnede fordi den var blevet helt våd…” svarer Mille, “Men skat dog, kunne du slet ikke mærke at du skulle tisse?” spørger Mette bekymret, “Nej, jeg ved slet ikke hvornår jeg har tisset, måske lidt da jeg faldt ned, men kun en lille smule…” siger Mille.

Der går lige et øjeblik, uden at der bliver sagt noget, inden Mette tager noget tøj op af posen, og den sidste bukseble, “Jeg tror det er bedst, hvis du tager den her på, i stedet for trusserne jeg har købt, og så må du blive hjemme fra skole, indtil jeg har fået snakket med lægen” lyder det fra Mette, imens hun holder buksebleen frem mod Mille, “Vi kan jo ikke have, hvis du skulle have flere uheld” fortsætter hun, Mille ved slet ikke hvad hun skal sige, men har ikke lyst til at risikere endnu et uheld, og da slet ikke på skolen, så den del af “planen” er hun helt med på, “Men hvad så med Anton?” spørger Mille, “Ja han skal vel stadig i skole, eller hvad tænker du?” spørger Mette retur, “Altså, hvad hvis han opdager bleen? Eller undrer sig over at jeg ikke skal i skole?” uddyber Mille, “Det ved jeg ikke, men når Gitte står op, kan vi jo starte med at sige, at du ikke har det så godt, og må blive hjemme, så skal jeg nok så diskret jeg kan, tage voksensnakken, så hun ikke kommer til at sige noget forkert, det skal du ikke bekymre dig om, tag nu dit tøj på, så får vi styr på resten senere” slutter Mette.

Da Gitte står op, opdager hun straks det tændte lys, og finde Mille og Mette inde i stuen, “Godmorgen, har i sovet godt” spørger hun, og Mette svarer "Godmorgen, ikke helt Mille havde et lille uheld i sengen, så vi har snakket om at hun bliver hjemme i dag, og at vi får fat i lægen, så vi kan finde ud af hvorfor, hun er begyndt af have uheld." “Men, Mille dog, det er jeg da ked af at høre, ja selvfølgeligt skal du blive hjemme, vi skal ingen steder” siger Gitte, og fortsætter "Ved i hvad, nu går jeg i køkkenet, og starter på morgenmaden, så venter jeg lidt med at vække Anton, og så kan vi måske snakke videre, imens han er i bad, så ser jeg lige hvor slemt det står til med sengen, det er ikke noget vi ikke har prøvet før her i huset, så det gør ikke så meget" siger Gitte med et kærligt smil.

Imens Gitte er i køkkenet, dukker Milles far op i stuen, og lægger straks mærke til, at Mille allerede er i tøjet, og at stemningen er en lille smule trygget, "Godmorgen smukke" siger han forsigtigt og kigger på Mette, “Mille bliver hjemme i dag, og jeg bliver nød til at snakke med lægen” siger Mette, “Ja, naturligvis” siger Milles far, og giver Milles skulder et lille klem. Med morgenmaden i ovnen, går Gitte ind for at vække Anton og sende ham i bad, sengen er heldigvis tør, og da Anton spørger efter Mille, får han at vide at hun allerede er oppe, og han nu bare skal se at skynde sig.

Ved morgenbordet får Anton at vide, at Mille ikke har det så godt i dag, og at hun derfor må blive hjemme, men at Milles far, nok skal køre ham i skole, da han stadig skal på arbejde og alligevel kommer den vej forbi, Anton kan dog ikke se på Mille, at hun skulle være specielt syg, men undlader at spørge mere ind til det, men ønsker hende blot god bedring, og håber at hun har det lidt bedre, når han kommer hjem fra skolen igen.

Da Mette får fat i lægen, aftaler hun at lægen kommer på hjemmebesøg, da det er nemmere nu hvor Milles far er kørt på arbejde, Mille bruger tiden foran fjernsynet, og får set den ene tegnefilm efter den anden, og efterhånden som tiden går, bliver hendes humør dog også gradvist bedre, da lægen ankommer hen ad formiddagen, sætter de sig alle sammen ind i stuen, ved spisebordet, og lægen siger til Mille “Jeg kan forstå på din mor, at du har haft svært ved, at kunne holde på vandet, altså at du et par gange er kommet til at tisse i sengen eller bukserne, kan du sige hvor længe det har stået på?” spørger han, og “Ja, altså…” begynder Mille “…siden starten af December” indskyder Milles mor, inden Mille protesterer "Nej, kun i nogle dage" “Mille skat, jeg har flere gange hørt, hvordan du har skyndt dig ud på toilettet, og set din dyne på gulvet, men du har ret, det har kun været helt slemt de sidste par dage, særligt efter branden og vi måtte overnatter her hos Gitte og Anton.” Mille kan nu godt huske det med dynen og sådan, så måske har hendes mor ret?

“Ja, det er jo ikke noget sin din mor ikke allerede har fortalt mig, jeg er egentligt kommet, for lige at kunne kontrollere dit fysiske helbred, og selv vurdere hvordan du ser ud til at have det, jeg tænker at jeg med tanke på branden, lige lytter engang på dine lunger, og så tager jeg nogle prøver, bare for god ordens skyld, men ellers kunne jeg godt tænke mig, at du kommer ud for at snakke med en anden læge jeg kender, hun har tid i morgen, og har allerede sagt ja” siger han “Mange tak for det” siger Mette, imens lægen fisker sit stetoskop op af sin lægetaske, "Nu skal du se, jeg trækker lige lidt op i din bluse på ryggen, og så kan det godt føles lidt koldt" siger han til Mille og sætter sit stetoskop fast i sine ører, og gør som han har sagt, “Hvis du tager en dyb vejrtrækning, og en til…” imens han lytter på Milles lunger, “Ja det lyder jo fint nok, kan du ikke fortælle mig lidt om branden, så finder jeg lige lidt prøveting frem imens” siger han til Mille, “Ja altså, jeg vågnede fordi jeg skulle tisse, og så opdagede jeg branden, og begyndt at slukke den, og til slut var jeg kommet til at tisse i bukserne” fortæller Mille, “Det var da heldigt, at branden blev opdaget, og flot at i fik den slukket, ja jeg har jo læst lidt i rapporten fra journalen, og jeg tænker at vi skal have taget en urinprøve, så her har jeg et lille glas, tror du at du kan tisse lidt i den Mille?” spørger han, hvortil Mille bliver en smule nervøs, “Ja, hvis ikke kan vi enten vente lidt eller også kan vi prøve med et kateter, men det kan godt virke lidt ubehageligt” forklarer han, “Jeg vil godt prøve” siger hun og rækker ud efter prøveglasset, “Det er godt, du behøver ikke fylde den helt op, vi skal bare have en lille smule, men tis du bare almindeligt, hvis du har mere der skal ud.” siger lægen.

Mille kigger på glasset, og ser at der sidder låg på glasset, og prøve lige at løfte lidt i kanten, "Ja nu skal du se" siger lægen, og viser hende hvordan hun skal gøre, og lader låget sidde løst på “Hvis du ikke kan få låget på igen, så bare stil det på håndvasken, så sætter vi låget på bagefter” siger lægen, og Mille går ud på toilettet. Imens Mille er på toilettet, siger lægen "Ja som jeg fortalte over telefonen, behøver det jo ikke at være noget fysisk, og det er derfor jeg gerne vil sende Mille videre, for at snakke med en Børnepsykolog, det er aldrig helt til at vide, hvordan man reagerer i forhold til en voldsom oplevelse, som branden jo nok har været, det koster jer ikke noget, men hvis det viser sig, at hun har et reelt behov for at snakke med Psykologen, kan det være vi skal snakke med jeres forsikring også." siger han til Mette, som blot nikker med hovedet, imens hun lytter til alt hvad han siger.

Da Mille kommer tilbage med glasset, tager lægen straks imod det og siger “Det var flot, lige præcist som det skulle være” imens han smiler og kontrollerer at låget sidder som det skal, inden han lægger prøven ned i en prøvekuvert, som han allerede har udfyldt, så prøven ikke risikerer at blive forvekslet med en anden patients prøve. “Ja, så er der ikke så meget mere, jeg kan gøre for nu, min eneste anbefaling for nu, er noget lækage beskyttelse, altså noget der kan tage enkelte dryp, og eventuelle stormfloder” siger han med et halvt grin og store armbevægelser, da han selv syntes han er sjov, “Det er ikke noget jeg kan give jer en recept på, men i kan enten gå på apoteket, eller se om der er noget der passer i supermarkedet” fortsætter han, “Det har vi styr på tror jeg, men hvis jeg har nogen spørgsmål, så kan jeg vel ringe?” spørger Mette, “Ja, naturligvis, og så snart jeg har fået svar på prøven, så hører i fra mig, og jeg vil jo også gerne lige, følge lidt med i hvordan det går” slutter han, inden han rejser sig op, for at komme videre.

Efter lægen er gået, fortæller Mette at hun allerede har købt nogle bleer, men at hun næsten havde glemt alt om dem, de ligger vistnok stadigvæk ude i skuret, og Gitte byder så ind med, “Ja, og hvis de ikke passer, så må du godt låne lidt af Antons, i er jo stadigvæk næsten lige store, det er bare natbleer med tape, så der skal du jo nok, lige have lidt hjælp”, Milles mor siger så "Ja, det tror jeg desværre også at dem jeg har købt har, dog er de tyndere, og kun beregnet til om dagen" og fortsætter “Men det skal du ikke tænke på nu, du skal bare slappe af, og gøre lige hvad du har lyst til” “Ja, og hvis du vil lege med noget af Antons legetøj, så er det helt fint, han har en kasse Lego i skabet, ved siden af hans seng” siger Gitte. Mille ved næsten ikke hvad hun skal sige, “Hvorfor har mor allerede købt bleer, og hvornår?” tænker Mille for sig selv, men undlader at spørge ind til det, da hun egentligt ikke har lyst til at snakke om bleer.

Dagen går stille og roligt, Mille får set en masse tegnefilm, og rodet lidt rundt i Antons Lego kasse, inden Anton kommer hjem fra skole, og Milles far hjem fra arbejde, Mille formår at holde buksebleen tør, men får heller ikke drukket så meget, så da de har fået spist aftensmad og set julekalender, går Mille og Mette sammen ud på badeværelset, imens Anton går på toilettet for at gøre sig klar til natten, og får hjælp fra hans mor, med at få natbleen på inde på hans værelse. Mette spørger Mille “Hvordan har buksebleen det? Er den tør?” “Det tror jeg nok” siger Mille og trækker den ned for at kigge, "Tag den bare helt af, når den ikke er brugt, kan det bruges endnu, men lad os gemme den til i morgen, og se om vi kan få dig i en tapeble for natten, hvis du lige flytter dig lidt, så kan vi lige lægge en håndklæde ned på gulvet, som du kan ligge på, så det ikke er for hårdt og koldt at ligge på gulvet." lyder det fra Mette, inden hun breder et stort badehåndklæde ud på gulvet, der hvor Mille stod før, inden hun får Mille til at lægge sig ned på det. Mille tænker slet ikke på hvad det er for en ble, hun har travlt med at overvinde sig selv, da det går op for hende, at hun nu er ved at få ble på, ligesom da hun var en baby, havde det ikke været for Anton, var hun nok løbet skrigende bort, for var hun blevet spurgt for en uge siden, så havde hun tænkt, at bleer jo kun var til babyer eller gamle folk, nu er det bare pinligt, uden helt at kunne sætte ord på præcist hvorfor, det er jo ikke første gang hun har fået ble på af sin mor, så hvorfor er det egentligt pinligt? Inden Milles tankestrøm er tænkt færdig, hører hun sin mor sige “Det var det skat, så er du stort set klar til natten… Ja altså lige bortset fra nattøjet, det hænger ovre på tørrestativet, kan du selv klare resten?” spørger hun Mille, som ikke har så meget at sige “Ja, Godnat mor”. “Godnat og sov godt min skat” slutter hun.

Så snart Mille er alene ude på badeværelset, går hun over til spejlet, for at se bleen som hun har fået på, hun kan både se og mærke, at det er noget andet end buksebleen som hun havde på, det er lige som om bleen sidder tættere, og ikke sidder lige så løst som buksebleen gjorde, som jo bare var nogle ekstra tykke underbukser, men stadigvæk bløde at røre ved, den nye ble er med barnlige motiver, og en glat overflade, ikke lige det Mille havde håbet på, men synes nu alligevel at motiverne er søde at se på, men hvis ikke at Anton skal se motiverne, og det først bliver rigtigt pinligt, må Mille se at komme i nattøjet, og det varer derfor heller ikke længe, inden Mille for første gang, går igennem gangen iført en rigtig børne ble, for det synes Mille nemlig det er, da Mille kommer ind på Antons værelse, er han selv på vej hen til sengen, og derfor lægger han heller ikke mærke til lyden af Milles ble, og da de begge har fået lagt sig ned under dynen, kommer både Gitte og Mette og siger godnat, Milles far var allerede gået i seng efter aftensmaden, da det har været en hård dag på jobbet.

Lige inden Mille og Anton falder i søvn, når Anton lige at spørge “Har du tænkt på at der nu kun er 10 dage tilbage til Jul?” “Ja, lidt” svarer Mille, der nu bliver bekymret for hvordan Julen mon bliver i år…

8 Synes om

15. december - Børnepsykiatrien

Da Mille vågner, er bleen næsten lige så våd, som hendes bukseble var i går, men i dag har hun ikke lys til at falde ud af sengen, og med tanke på at Anton slet ikke vågnede i går, vælger hun at tage chancen, og skubber benene ud over kanten af sengen, inden hun sætter sig op, bekymringen hun havde da hun faldt i søvn, ligger stadig og fylder friskt i hukommelsen, og inden hun får rejst sig op, vågner Anton og siger “Godmorgen Mille” og med et mindre chok svarer Mille “Godmorgen Anton”, inden Anton fortsætter med et spørgsmål “Sover du også med ble?” Mille bliver helt rød i hovedet, og tænker på hvordan det er sket, at hun er blevet opdaget? Plusligt ryger hendes arm om på ryggen, og lige der, fordi hun sidder foroverbøjet, så er natblusen blevet trukket op, og dækker på ingen måde blekanten, der stikker op fra hendes natbukser, “Øh, ja, en gang imellem” lyder ordene der kommer ud fra Milles mund, “en gang imellem” er måske ikke helt sandt, men Mille vidste ikke hvad hun skulle sige, og er egentligt bare lettet over, at Anton virker til at acceptere det så let.

“Jeg sover med ble hver dag, men det tror jeg nok du har gættet, hvis du da ikke har overset puslebordet derovre” siger Anton og peger over på hans junior-puslebord “Min mor plejede at give mig natbleen på imens jeg lå i sengen, men puslebordet er bedre for ryggen, og så nyder jeg at hun ikke længere skynder sig for at blive færdig, nu hvor hun bare kan stå op, helt almindeligt, har du også et puslebord” spørger han “Nej, jeg har mest sovet i buksebleer, det er først for nyligt at jeg har fået den her type ble på” siger hun og peger på den synlige del af bleen, netop som de skal til at forsætte med at snakke, kommer Gitte ind på værelset, og kan med det samme se at Mille sidder på kanten af sengen, med en ble der er klar til at blive skiftet.

Da Mette ikke er stået op endnu, siger Gitte til Mille at hun kan starte med at børste tænder, og så komme tilbage til værelset, så skal hun nok hjælpe hende bagefter, Mille gør som der blev forslået, og går ud på toilettet, hvor hendes nye tandbørste står, hun måtte jo have en ny, nu hvor de stadig ikke kunne komme ind i deres hus, og imens Mille går ud mod toilettet, kan hun ikke undgå at mærke følelsen af den godt brugte ble, der er blevet noget større end, da den stadig var frisk og tør, og da hun kommer ud på toilettet, bliver hun da også lige nød til, at mærke efter med fingrene, og bliver en lille smule imponeret over hvor hård den er blevet, på ydersiden, og samtidigt hvor blød den stadig er.

Idet Mille får åbnet for vandhanen, er det lige som om, en lille sjat tis undslipper hendes, og det var slet ikke noget hun kunne styre, heldigvis var det kun en lille sjat, og selvom bleen er godt brugt, så er det som om den våde fornemmelse, der opstod ganske kort, igen er forsvundet, og Mille tænker så lidt på, hvor praktisk det er, bare sådan at kunne tisse, imens man børster tænder, uden at man behøver at skulle sætte sig ned, eller trække bukserne af inden, hendes tanker bliver afbrudt af Anton, som hun hører ude på gangen, hun skynder sig derfor at skylle munden og tandbørsten, “Så er det din tur” siger Anton imens han smiler, gladere, end han plejer at være.

Tilbage på værelset, står Gitte og venter på Mille, og da hun kommer retur fra toilettet, siger Gitte “Det var godt søde, skal vi få dig ud af den våde ble?” spørger hun, hvortil Mille sådan lidt nervøst får svaret “Ja tak” “Jamen så kom herover, kan du selv komme op tror du?” spørger Gitte, “Jeg kan prøve” svarer Mille, og begynder at kravle op på bordet, det er tydeligt at hun ikke er vant til det, og har da heller ikke balancen helt med sig, så da hun er ved at falde ned igen, mærker hun Gittes hånd på bleen, der lige giver hende det sidste skub, til at hun kommer helt op, og ikke ryger ned igen, “Det var godt, læg dig bare ned søde” siger Gitte, imens hun smiler ned til Mille, som straks begynder at tænke “Måske jeg skulle have taget natbukserne af, inden jeg kravlede op?” Hun når dog ikke at tænke ret længe over svaret, idet hun mærker Gittes fingre i kanten af bukserne, som stille og roligt krænger bukserne af hende og nu har frit udsyn til Milles våde nat ble, “Ja nat ble, er de nok ikke så gode til, for du kan da ikke have plads til meget mere i denne her, så måske du i nat, skal prøve en af Antons bleer?” Konstaterer Gitte, spørgende for sig selv “Det må jeg lige snakke med din mor om” fortsætter hun.

Efter at have løsnet tapestykkerne på bleen, og en hurtig aftørring af Mille, er Mille næsten så god som ny, “Hop du bare ned igen, så du kan komme i bad, så skal jeg nok hjælpe dig med bleen igen bagefter” siger Gitte til Mille, “Det behøver du ikke, jeg har stadig buksebleen fra i går, min mor mente at den kan bruges endnu” svarer Mille “OK, du får lige et friskt håndklæde med, og så prøver jeg lige at finde noget af dit eget tøj, eller noget af Antons” siger Gitte med et smil, imens hun trækker et rent badehåndklæde ud fra Antons skab, og giver det til Mille, som straks folder det ud og tager rundt om sig, så hun ikke fryser, på vejen hen til badeværelset, hvor Mille plejer at gå i bad. Da Mille kommer ud på badeværelset, forsøger hun at hænge håndklædet op, men opgiver fordi det bliver ved med at falde ned, hun ender derfor med bare at lægge det, på bordet hvor vasketøjet bliver lagt sammen, og sorteret, og hvor der indtil nu er blevet lagt rent tøj frem til hende, for da Mille har fået sit morgenbad, og skal til at tørre sig og tage tøj på, opdager hun nemlig, at der ikke er lagt noget frem til hende, hun ender derfor med bare at tage håndklædet rundt om sig igen, og vende tilbage til Antons værelse.

Nervøst stikker hun hovedet ud på gangen, og kan høre Anton inde i stuen, så Mille beslutter sig for bare at komme afsted, da de eneste hun risikerer at møde på gangen, er hendes forældre og Gitte, egentligt er det lidt underligt at tænke på, for i skolen bader hele klassen sammen, men måske er det fordi Anton er ældre end Mille, eller fordi de ikke har kendt hinanden så meget endnu, og med Gitte er det bare noget andet, Anton er jo en dreng og sådan er det bare, tænker Mille, efterhånden som hun nærmer sig Antons værelse, hvor døren står på klem, og lyset er tændt, inde på værelset står Gitte ved siden af puslebordet og venter, “Din mor er ikke stået op endnu, og jeg kunne ikke finde din bukseble, eller de bleer som din mor har købt, men hvis du hopper op på bordet, så bruger vi bare en af Antons, og så er vi i hvert fald sikre på, at den kan holde og du ikke skal være bekymret over det” siger Gitte og smiler, Mille ved ikke hvad hun ellers skal gøre, og bliver en lillesmule nysgerrig, bleen hun vågnede i, var bestemt ikke en rar følelse, og da hun børstede tænder, blev den mere og mere kold og klam, heldigvis var det længe hun skulle vente, på at få taget bleen af, da Gitte stod klar præcis ligesom nu, helt naturlig og kærlig, Mille skulle ikke bruge meget overtalelse, og ville ikke sige Gitte imod, så snart lå hun oppe på bordet for anden gang, og denne gang for at få en ble på.

“Løft lige rumpen engang”, siger Gitte, og så er bleen hurtigt på plads nede under Mille, inden der bliver tænkt for mange tanker, drysser Gitte et tyndt lag af pudder ud over Mille, inden hun dækker det til med bleen, som hun folder op imellem benene på Mille, og trygt sætter fast, med et stykke tape ad gangen, indtil Mille igen kan hoppe ned fra bordet, og for første gang, mærke hvordan Antons bleer er en smule tykkere, end dem hun indtil nu har prøvet, “Jeg kunne heller ikke finde noget af dit eget tøj, men jeg tror godt du kan nøjes med en t-shirt for nu, ligesom Anton” uden at protestere, rækker Mille armene i vejret, da hun kan se at Gitte er ved at gøre klar, til at trække t-shirten ned over hendes arme og hoved, “Skal Anton ikke i skole i dag?” spørger Mille, da det undrer hende at Anton heller ikke har andet tøj på endnu, “Nej, jeg har givet ham lov til at holde en pjækkedag i dag, han sidder inde i stuen og ser tegnefilm” svarer Gitte.

“Vi har jo allerede set hinandens bleer, så det er måske ikke så slemt det her” tænker Mille, idet hun sammen med Gitte, er på vej ned ad gangen til stuen, hvor Anton sidder og hygger sig i sofaen, idet de kommer forbi køkkenet, går Gitte derud og tænder for ovnen, og går i gang med morgenmaden, imens fortsætter Mille og sætter sig i sofaen, i modsatte ende i forhold til Anton. "Hvad ser vi?" spørger Mille, da hun ikke lige kan genkende tegnefilmen, “Det er en eller anden Japansk tegnefilm, jeg ved ikke hvad den hedder, men synes den er rigtig god” svarer Anton, inden han igen retter sit fokus mod fjernsynet. Mille vælger derfor at se med, og uden hun helt har forstået hvad den handler om, begynder hun også at finde den spændende, og hurtigt er også Milles fokus koncentreret om fjernsynet.

“Godmorgen unger” lyder det fra Milles far, som netop er trådt ind i stuen, og har valgt at sætte sig i en af de bløde stole, ved siden af sofaen, “Godmorgen” lyder det enstemmigt fra både Mille og Anton, uden at de fjerner deres fokus fra fjernsynet, ikke længe efter er det Mette der kommer og siger godmorgen, og også denne gang, lykkedes det Anton og Mille at svare, uden at dreje hovedet det mindste. Først da Gitte kommer ind med morgenmaden, og siger "Så er der mad" vækkes ungerne til “live”, og fjernsynet bliver slukket, næsten helt af sig selv, hjulpet af fjernbetjeningen, som Milles far har trykket på, idet børnene har rejst sig op fra sofaen. Idet Mille sætter sig på sin stol ved spisebordet, bliver hun igen opmærksom på, bleen som hun i dag er iført, hvor det normalt er en lille smule hårdt, at sidde på stolen, er det i dag ligesom at sidde på en pude, og fordi bleens overflade ikke er af stof, ligesom hendes bukseble, så nærmest glider Mille rundt i sædet, når hun skal sætte sig, eller række ud efter noget.

“Jeg har en noget jeg skal fortælle dig Mille” siger Mette, “Efter i var gået i seng, snakkede jeg med min søster, og det varer ikke længe før du skal til at være en kusine, måske allerede inden det bliver jul, eller nytår” fortsætter hun, “Er det allerede nu? Nice!” svarer Mille, med et fornyet boost af energi, "Ja, det varer ikke længe, før hun måske tager på hospitalet" lyder fra Milles far, “Skal vi så besøge hende, og må jeg komme med og så babyen?” spørger Mille, “Ja, det tror jeg hun vil blive glad for” siger Mette, inden der igen bliver ro til morgenmaden. “Hvad skal vi lave i dag?” spørger Anton om, “Ja, Mille har en tid hos en børnepsykolog” siger Mette, “Men måske vi kan tage en tur i parken, eller finde en legeplads bagefter?” siger Gitte, som ikke har været inde i byen i et stykke tid. “Jaaa” lyder det fra Anton, Mille er begyndt at blive en smule nervøs, for hvem er denne psykolog nu?

Der går ikke lang tid efter morgenmaden, inden de alle sammen sidder i bilen, og er på vej ind til byen. Da Milles far kører ned ad en sidevej, og forbi det der ligner en parkeringsplads, ser Anton et skilt og begynder at prøve at udtale det kan læser, “Bør-ne og Ung-doms-…” inden han går i stå, og får hjælp fra sin mor Gitte “…-Psy-ki-a-trien” “Det er her at Mille skal snakke med en børnepsykolog” siger Mette, inden de 2 voksne og 2 børn, hopper ud af bilen, og Milles far kører videre på arbejde.

Da de kommer indenfor, ligner det en mellemting imellem et skolekontor og hospital, der er børnevenlige farver på væggene, og en masse døre med hvide og røde lamper ud for hvert kontor. Imens Mette melder Milles ankomst, sætter Gitte og Anton sig ude i et lille venteområde, hvor der er lidt legetøj, mest til de mindre børn, så da Anton finder noget Lego, er det duplo klodser han finder, men for Anton er Lego bare Lego, og med Duplo, går det bare hurtigere. Hverken Mille eller Mette skal vente ret længe, idet psykologen sidder klar til at tage imod dem, og inviterer dem begge ind på hendes kontor. “Goddag Mille, godt i kunne komme i dag, som din mor måske har fortalt dig, så skal vi bare snakke lidt sammen, for at se om vi kan finde ud af, hvorfor du er begyndt at tisse i sengen, og hvad der kan være årsagen til det, til at starte med, vil din mor være her også, men på et tidspunkt, sender vi hende udenfor, så hvis der nu skulle være noget, som du ikke tør snakke om, imens hun er her, så er det helt fint, og alt hvad vi snakker om, er 100% hemmeligt, så med mindre du selv siger det, så forbliver det en hemmelighed imellem os 2, ikke en gang dine forældre eller skole, får noget at vide, forstår du det” spørger psykologen, “Ja, det tror jeg nok” lyder det fra Mille.

“Godt mit navn er Laila, og inden vi 2 skal snakke sammen alene, synes jeg at vi skal høre fra mor, hvad hun tror, og så kan vi snakke videre bagefter, det er helt ok hvis du ikke er enig i det som din mor siger, bare du fortæller det til mig senere, og lader din mor fortælle færdigt.” siger Laila fra sin stol overfor sofaen, hvor Mille og hendes mor sidder. “Ja altså, jeg tror at Milles problemer, startede i begyndelsen af December, nogenlunde samtidigt med at vores bil gik i stykker, men først da Mille opdagede branden, kan jeg med sikkerhed sige, at hendes søvn har været påvirket, det er nemlig først her, at jeg personligt har lagt mærke til det våde tøj, og har hjulpet Mille så godt jeg kan” forklarer Mette, imens Laila tager en masse notater, og kigger i nogen, som hun allerede har skrevet, “Ja, det var vist også noget af det du fortalte over telefonen” siger Laila “Så det er fint, vi behøver ikke at gentage det hele, jeg tror det er tid til at jeg snakker med Mille alene, så hvis du vil vente ude i venteværelset, så henter vi dig hvis det bliver nødvendigt, hvis du er til kaffe, skal du bare sige til ude på kontoret” slutter Laila, idet Mette er på vej ud af døren “Mange tak, det lyder godt” svarer Mette og lukker døren efter sig.

Snakken imellem Laila og Mille går stille og roligt fremad, og konklusionen som Laila er ved at danne sig, går på at Mille må være blevet stresset, og påvirket af sine forældres frustrationer, på grund af det med bilen, men også på baggrund af den slemme oplevelse, det har været for Mille at opdage branden, Mille og Laila får snakket om alt muligt, og Laila hører også om hvordan de selv var med til at fælde træet, kun få dage inden det brændte, og hvordan de indtil nu, har boet hos deres nabo Gitte og hendes søn Anton, som de også kun lige har mødt, og hvordan Mille er havnet i den ble som hun sidder i nu, snakken Mille og Laila har haft, har været så spændende og befriende for Mille, idet hun først nu har tænkt over, hvor meget det er, der egentligt er sket siden det hele begyndte, Mille får dog ikke fortalt det hele, og har slet ikke lagt mærke til at hendes ble, gradvist er blevet mere og mere våd, end ikke da Laila ganske stille, kunne høre det risle, nede i Milles ble, og da tiden er ved at være gået, slutter Laila af, med at fortælle Mille, hvad der nu kommer til at ske, “Jeg synes, at du kan have brug for, at vi snakker lidt mere, en anden dag, men for nu vil jeg skrive en rapport med mine anbefalinger, som vil blive sendt til jeres forsikringsselskab, og din skole, så i ikke kommer til, at skulle betale for din behandling. Har du nogen spørgsmål inden vi slutter for i dag?” spørger hun Mille “Nej ikke rigtigt…” svarer Mille, “Fint så henter vi lige din mor ind igen, inden vi sender jer videre” og går over til sin telefon, for at få sekretæren på kontoret til at sende Mette ind til Laila og Mille.

“Det var rigtigt godt, at i kom her i dag, jeg anbefaler at Mille fortsætter hos mig, nogle uger endnu, dvs. hen over julen og nytår, har jeg desværre ikke så meget tid, med mindre det bliver værre med Mille, jeg synes det er rigtigt fint, at i holder fast i bleen, og sikrer at der ikke kommer flere pinlige uheld, men jeg tror også, at Mille vil have godt af, at komme lidt væk, det er ikke sundt, at bo så tæt på jeres hjem, når i ikke kan bo der, imens det er ved at blive repareret, og måske også skolen er en medvirkende årsag, jeg vil derfor anbefale jeres forsikring, at de hjælper med en lille miniferie, imens jeres hun bliver ordnet og at i får noget støtte til Milles bleer, jeg skriver 2 rapporter, en til jeres forsikring og én til socialforvaltningen, så i hører nok fra en Fru. Mortensen” siger Laila, “Hende kender vi godt, så det er helt fint” lyder det fra Mette, “Ja, og måske det kan hjælpe lidt, så forsikringen hurtigere bliver færdig med deres vurdering og sagsbehandling” slutter Laila, idet hun rejser sig op for at give hånden til både Mette og Mille.

Udenfor sidder Gitte og Anton stadig i venteværelset, og da Mille kommer og sammen med Mette, bliver Anton helt glad, for han er nemlig begyndt at kede sig lidt, “Skal vi komme videre?” lyder det fra Mette, inden Gitte siger “Ja, lad os det” og de 4 begiver sig ud for at finde legepladsen. Da Anton og Mille har leget lidt i et par timer, hvor der blandt andet, er blevet gynget og klatret, er det blevet tid til at få noget at spise, og da de ikke vidste, hvor længe det ville tage, har de ikke taget frokost med hjemmefra, men beslutter sig for at Mc. Donalds måske ikke er så tosset, i dagens anledning, og selvom både Anton og Mille er ved at være for store, skal de da lige lege lidt mere, i Legeland på McDonalds. Inden de begiver sig hjemad, spørger Gitte hvordan bleerne har det? Både Anton og Mille kigger på hinanden, “Ja, aftalen med Anton var, at hvis du skulle have ble på hele dagen, og Anton alligevel ville pjække fra skolen, så skulle han da også have ble på, og at dømme ud fra jeres ansigter, så tror jeg det er tid til at skifte, inden vi skal videre og købe ind til aftensmaden.” fortsætter Gitte, hvorefter kvartetten begiver sig ud på handicaptoilettet, først Mille og Mette efterfulgt af Anton og Gitte.

Hjemme sætter børnene sig straks foran fjernsynet, og inden længe har de begge smidt bukserne, dvs. i dag har Mille fået en kjole på, så det er Antons bukser, der nu ligger nede på gulvet, og begge deres bleer er til frit udsyn, den mente Mille nemlig, var mest rimeligt. Efter aftensmaden og julekalenderen, er det tid til at Mille og Anton skal sove, og imens de ligger i sengen, snakker de lidt om hvordan det føles at have ble på, det er dejligt blødt at sidde på en tyk ble, hvis stolen er hård, men nemmere at bevæge sig, hvis bleen er tynd, Mille kan bedst lide buksebleerne, eller de tynde dagsbleer, men er allermest glad for, at hun ingen uheld har haft, og at sengen er tør når de vågner, Anton er helt enig, selvom han synes, det var lidt underligt, at have ble på hele dagen, sådan sammen med Mille, for han har selv prøvet det et par gange før, og synes et eller andet sted, at når nu man har brug for dem, så er bleer bare for nice, hvilket Mille godt kan give man lidt ret i.

Og med glade tanker, falder både Anton og Mille hurtigt i søvn, og drømmer om, hvad dagen næste gang bringer…

5 Synes om

16. december - Vinterhytten

I dag er det Anton der vågner først, imens Gitte tager natbleen af ham, bliver Mille liggende i sengen, hun ligger og tænker på snakken hun havde med Laila, og hendes oplevelser med bleen, og nyder at mærke hvordan sengen stadig er helt tør og varm. Først da Anton hopper ned på gulvet, vender hun sig om og kravler ud af sengen, denne gang uden at falde ned på gulvet, og snart er det hendes tur, til at få taget bleen af, og morgenbadet overstået, da hun vender tilbage fra badeværelset, sidder Anton ligesom dagen før, inde i stuen og ser tegnefilm, men i dag har Gitte fundet buksebleen og hendes egne bleer. “Skal du have hjælp til en ble, eller vil du bare have buksebleen på?” spørger Gitte, og fordi Mille gerne vil kunne sammenligne de 2 bleer, vælger hun at hoppe op på puslebordet, og blive iklædt en af hendes egne bleer, som forventet er meget nemmere at bevæge sig rundt i, og snart sidder hun også i sofaen og ser lidt tegnefilm, inden morgenmaden er klar ved spisebordet.

Under morgenmaden, fortæller Milles far, at han regner med at høre fra forsikringen, og at han håber at de har gode nyheder, og kan nå at blive færdige med huset inden juleaften, selvom det ikke lød særligt realistisk sidst han snakkede med dem, egentligt er det håndværkeren og vurderingsmanden, som han har snakket med, men det er nemmere bare at kalde det for “forsikringen”, Milles far spørger Mille om hun har lyst til at komme med på arbejde, og måske hospitalet, da Mette skal ind og besøge sin søster senere, da lægerne mener at det er bedst for barnet, hvis hun ikke skal stresse over, at der er lang vej til hospitalet, og at de alligevel har nogle senge stående ledige, som hun kan få lov til at bruge, indtil hun går i fødsel. Så Mette skal hjælpe hende, med at flytte ind på patienthotellet. Og det vil Mille gerne, men spørger så lige, “Hvad med bleen?”, hvortil Gitte svarer “Jeg tror godt du kan finde ud af at tage bleen af selv, hvis den bliver våd, og så har du stadig buksebleen, men ellers kan i jo bare købe nogle på apoteket eller låne nogen på hospitalet, det skal nok gå” Mille nikker ligeså stille, og begynder så småt at tro på at det ikke er noget problem, “Ja det er ikke fordi jeg skal så meget på arbejdet i dag, da jeg har taget fri i et par dage, for at kunne ordne lidt med forsikringen, det betyder dog, at jeg skal på arbejde i weekenden, og kommer sent hjem både fredag og lørdag” siger Milles far, og er glad for at han får lov til at være lidt sammen med Mille, inden han ikke kommer til at se hende i et par dage.

Da Mille og hendes far ankommer til hans arbejde, giver han hendes den helt store rundtur, og viser hendes, hvor hun kan hente noget kakao, i deres kaffemaskine, Mille kan ikke lade være med at undre sig, over at de kalder det for en kaffemaskine, da den jo ikke kun laver kaffe, men hun ville nok også blive ligeså skuffet, hvis de kaldte det for en kakaomaskine, da maskinen ikke lavede den bedste kakao, som hun var vandt til hjemmefra, og manglede flødeskummet og var alt for tynd fordi den brugte vand, i stedet for mælk. Arbejdsdagen gik hurtigt, der var kun lige nogle telefonmøder og nogle papirer der skulle udfyldes, så før Mille vidste af det, var de på vej til frokost, og videre til hospitalet, for at besøge hendes moster, og tage hendes mor med hjem.

Hjemme hos Gitte og Anton, er aftensmaden ved at være færdig, og så snart Mille og hendes forældre ankommer, kan de alle sammen sætte sig til bords, og nyde dagens anretning, “Hvordan gik det med forsikringen” spørger Gitte, “Der er både gode og dårlige nyheder” siger Milles far, “Hvad vil i høre om først?” spørger han Gitte og Anton, Anton når at svare som den første “dårlige…”, “OK, de dårlige nyheder er, at forsikringen ikke er sikker på, at huset når at blive klar til jul…” svarer Milles far “Og den gode nyhed?” lyder det fra Gitte “Ja, de gode nyheder, er at forsikringen betaler for det hele, og også betaler for Mille forbrug af bleer, indtil kommunen finder ud af, om det er et vedblivende behov, og de evt. starter en bevilling, hvor kommunen så betaler for bleerne” siger han og fortsætter “Men det er kun halvdelen af nyhederne, for de har også tilbudt at betale for en miniferie, så fra i morgen, kan vi tage til Norge, hvor der står en Vinterhytte klar til os, men da jeg jo skal arbejde, tænker jeg at både dig og Anton kan tage med” siger Milles far imens han kigger på Gitte, “Det var da en god idé, det vil sikkert være godt for Mille, og så kan i jo komme ud og stå på ski sammen, men hvordan med pengene, økonomien og sådan?” spørger Gitte, imens hun kan se på Anton, Mette og Mille, at også de synes det er en god idé. “Forsikringen udbetaler simpelthen et forskud, og hvis vi gemmer regningerne, så laver de nogle afregninger løbende, der bliver både penge til transport, mad og nye Julegaver” slutter Milles far med at sige.

Både Mille og Anton er vilde med idéen, også selvom de lige, skal i skole først, de skal heldigvis i biografen, og har en kort dag, det betyder at når de kommer tilbage, så har de kun 1 eller 2 dage tilbage i skolen, inden de går på juleferie, men inden de kan lægge sig til at sove, og komme i biografen, skal de selvfølgeligt lige se julekalenderen, inden de så må undvære den, da det ikke er sikkert, at de kan komme til at se den i Norge, og måske bliver nød til først at se den, når de er hjemme igen. I aften er det Milles mor, der står klar ved siden af puslebordet, hun synes nemlig ikke at det er rimeligt, at det kun er Gitte der skal skifte bleer og lave mad, så fra nu af, er det lige så meget Gitte, der skal have lov til at holde lidt ferie, og med trænede hænder, får Mette skiftet ble på Mille, og Anton i nat bleen, som Gitte havde forslået, så har Mille nu fået endnu en af Antons bleer på, som nat ble, og nu er de begge blevet klar til at besøge drømmeland, og drømme søde drømme om deres ferie og alt det sjove de skal opleve i sneen.

3 Synes om

17. december - Biografturen

Det er i dag fredag, og Mille og Anton bliver vækket af Mette, da hun åbner døren ind til værelset, og tænder for lyset i loftet, de har travlt i dag, da de skal nå at komme i skole, og have pakket til turen mod Norge, Mille er de første der kommer op på puslebordet i dag, og da Anton stadig er træt, glædes han over at han så kan blive liggende i sengen, bare lidt længere… Oppe på puslebordet, er Mille allerede i gang med at få bleen af, og blive vasket lidt grundigere med vådservietter, da Anton hører Mette folde en ny ble ud, imens hun siger “Der er ikke tid til morgenbadet i dag, og da i kun skal i biografen, tror jeg godt din dags ble kan holde, indtil vi skal afsted mod Norge” og med både pudder og bleen fastgjort, er Mille klar til at få sit tøj på, som igen i dag består af en kjole, der dækker for bleen, og en bluse der er ligesom en t-shirt med lange ærmer, og inden Anton har fået vendt sig om, er det hans tur til at få nat bleen af, og komme i tøjet. Imens Mette har fået styr på blesituationen, har Gitte fået styr på morgenmaden, så da Mille og bagefter Anton og Mette kommer ind i stuen, kan de med det samme sætte sig til bords, og indtage dagens vigtigste måltid.

Milles far har allerede spist, og sidder nu blot og nyder sin morgenkaffe, inden han kører ungerne i skole, og selv kører på arbejde, det er en lang dag der venter ham, og han nyder tiden han har sammen med dem ved bordet, og så snart han har sat dem af ved skolen, så ser han dem ikke før søndag, da han skal arbejde weekenden igennem. “Ved i hvad i skal se i biografen?” spørger han, og Anton som har været mere i skole end Mille svarer “Ja, hele skolen, skal ind og se den nye Krummerne film” “Virkelig? Det vidste jeg ikke” siger Mille, inden hun fortsætter med at spise sin bolle med syltetøj og ost. Og imens snakken ved bordet fortsætter, går tiden hastigt videre, og hvis ikke de sidste bidder når at blive spist, så er det lige før de må tage dem med i bilen, selvom Milles far ikke er glad for krummerne (i bilen)

Så snart bilen standser ude foran skolen, siger Milles far farvel til begge børn og “Vi ses i Norge på søndag” "Vi ses…" råber de i kor, inden de løber over til deres klassekammerater.

Udenfor biografen, venter både Gitte og Mette med tasker og kufferter, fyldt med tøj og bleer, tiden er knap for udover at de skal nå toget, og videre med færgen, skal de også lige nå en tur forbi apoteket, idet prøveresultatet fra Milles urinprøve er kommet, og lægen har indtelefoneret en recept på noget penicillin til Mille, på grund af en urinvejsinfektion, og nogle flere bleer. Da de ankommer til havnen, kan hverken Mille eller Anton få øje på færgen, og bliver meget overraskede, da de plusligt står overfor Oslobåden, som er meget større end den færge som de troede de skulle med, “Hvorfor er den så stor?” spørger Anton, “Det er fordi det tager 19 timer at sejle, og man derfor skal kunne sove, imens man rejser” svarer Mette “Men så er der også en masse butikker og restauranter man kan besøge, og andre ting, der måske er lidt sjovere” siger Gitte, uden at afsløre for meget.

Super nysgerrige følger Anton og Mille med i alt hvad der foregår, imens de bevæger sig igennem terminalen og da de er kommet højt op, og kan se ud over vandet igennem vinduerne, spørger Mette "Kunne i tænke jer at komme ud og svømme?" “Meget morsomt, vandet er jo koldt mor…” siger Mille, mens Anton heller ikke ser særligt fornøjet ud, “Det må i selv om” siger Gitte, og prøver at skjule sin begejstring, efterhånden som de kommer ombord på det store skib, undervejs ser de en del andre familier, og både Anton og Mille, tænker at der med så mange børn, måske også er noget for dem, som en biograf eller et legeland, ligesom i McDonalds.

Inde i skibet, virker det bare endnu mere større, det er jo et helt hus med så mange etager, og da de ankommer til deres Kahytte, begynder Gitte og Mette at åbne kufferterne og finde noget badetøj frem, “Bliver i her, imens vi tager ud og bader?” spørger Gitte drillende “Eller har i ombestemt jer?” fortsætter Mette, “Men…?” siger Anton, “Ja, vi har da tænkt os at finde poolen på båden, det går jo ikke at båden sejler fra os, så hellere med os” siger Gitte, imens hun kigger Anton dybt i øjnene, og holder et par badebukser op for øjnene af ham, og Mette gør det samme med Mille, som straks ser en ny badedragt for sig, og nu har forstået at der findes en svømmehal ombord på båden, og ikke længe efter har Anton også forstået det, og hvis ikke humøret var højt, så blev det da nu, hvor begge børn kan se det sjove i deres mødres, underlige spørgen og drillerier.

Med nogle små tasker eller poser pakket med badetøj, håndklæder og skiftebleer, begivet de sig ud fra Kahytten, for at finde svømmebassinet, og lige inden de finder det, opdager de at det ikke åbner, før båden har sejlet i 1 time, hvorfor de lige så godt, kan finde noget frokost at spise, og så vente med at bade, til efter de har fået spist, og efterhånden som de kommer forbi en masse butikker, tænker Mille, at hun måske kan købe en ny gave til hendes far, og beslutter sig for at spørge hendes mor senere, så kan hun også lige tænke lidt over, hvad det er hun skal købe, idet de kommer forbi en Pizzarestaurant, spørger Gitte “Skal vi spise her, eller se om de har noget andet?” og da det ikke er hver dag at de får Pizza, bliver både Mille og Anton helt vilde, for at det skal være her de skal spise deres frokost. “Jaa” lyder det fra dem begge i kor.

Efter en god frokost, og en pause på omkring 30 minutter, begiver de sig videre, for at komme ud at svømme, Selvom Anton er ved at blive for gammel, tager de ham med ind i Dameomklædningen, og imens Mette hjælper Mille af med bleen, får han selv klaret at hoppe i bad og tage sine badebukser på, og da han ikke kan vente, går han udenfor så han kan kigge sig omkring, men som hans mor sagde, hopper han ikke i vandet, før de andre er kommet ud, og han skal blive hvor de nemt kan finde ham.

Der går flere timer, hvor der bliver svømmet og pjattet i vandet, og efterhånden som energien i de 2 børn er blevet opbrugt, melder sulten sig så småt igen, så nu går turen den anden vej, retur igennem Dameomklædningen, hvor de først får skyllet klorvandet af sig, og bagefter bliver iført hver deres nat ble, så de begge er sikret, hvis nu det skulle gå hen og blive så sent, at de ender med at falde i søvn under aftensmaden, som Mette laver sjov med, det viser sig nu at være en god idé, for da de kommer hen på restauranten hvor de skal spise, er det nogle hårde bænke at sidde på, så der bliver grint lidt, da Mille komme til at sige, “God vi har taget vores egne puder med” måske en lille kende for højt, men da hun kigger sig rundt, ser hun, at der ikke var nogen, der forstod hvad hun mente, og det derfor var mest var hende selv der, fandt det pinligt at snakke om hendes ble, så frit og åbent.

Med fyldte maver, er de alle 4 blevet godt trætte, så de beslutter sig for at finde Kahytten igen, og se lidt fjernsyn inden de skal sove, og som ventet går der ikke længe, inden både Anton og Mille begge falder i søvn, og sover lige indtil den lyse morgen, hvorfor det kun er Gitte og Mette der får set filmen færdig.

5 Synes om

18. december - Besøg af en god ven

Da Mille vågner, er fjernsynet allerede tændt, og viser de kedelige nyheder, “Godmorgen” lyder det fra både Gitte og Mette, “Godmorgen” svarer Mille og strækker sig, så kanten af bleen bliver helt synlig, “Mor, kan vi købe nogle nye gaver til far? Og hvad hvis nu huset ikke bliver færdigt?” spørger Mille om, “Ja, det synes jeg er en god idé, vi kan prøve at finde noget her på båden, eller når vi kommer i land i Norge” svarer hendes mor, “Hvis huset ikke bliver færdigt, så holder vi julen hos os, ellers så kommer vi over til jer” siger Gitte, snakken har nu også fået Anton til så småt at vågne, “Godmorgen” lyder fra en ikke helt frisk Anton, “Godmorgen sovetryne”, driller Mille ham “Vi skal holde jul sammen” siger hun glad, “Nice, hos os eller jer?” spørger Anton “Det ved vi ikke endnu” lyder det fra Mille, “Nå skal vi frigøre jer fra jeres bleer, børn?” spørger Mette, idet hun rejser sig op, og går over til Mille, “Eller i dit tilfælde, skifte den til en ny” indskyder hun, imens hun finder en ny ble frem til Mille, og hvad der ellers hører til, på samme tid, er Gitte gået hen til Anton, og er ligeledes gået i gang med at finde ting frem, og snart ligger både Anton og Mille med hovederne mod hinanden, imens de hver især får taget deres brugte ble af, og da de ikke ved så meget om byen, eller hvor der er nogle toiletter, har Gitte besluttet sig for at, Anton også skal have en dagsble på hvorfor han passende, kan prøve en af Milles bleer, også selvom motivet måske er en smule piget.

Anton brokker sig ikke, for det er ikke første gang, han har måtte ladet sig iføre pigebleer, der var nemlig et tidspunkt hvor de ikke kunne købe andet, så det tager han nu ikke så tungt, og indtil nu, så er det kun Mille der har set ham i ble, så det gør jo ikke noget, og da slet ikke i Norge hvor han ikke kender nogen.

Imens de går rundt på båden, og kigger på de forskellige forretninger, hører Mille plusligt en velkendt stemme, hvorefter hun vender sig om, og udbryder Maya! Hvad laver du her?" spørger Mille, idet hun ser en ligeså overrasket Mille, Jeg er på vej til Norge svarer Maya, “Det samme er vi, det er er Anton og hans mor Gitte”, siger Mille og præsenterer ligeledes Maya for dem, og det eneste de får at vide, er at Maya er Milles gode veninde fra klassen, og der bliver ikke snakket meget mere, før de har fundet ud af at de skal bo i nærheden af hinanden, og at de får aftalt at de da skal ud og stå på ski sammen, eller skøjter alt efter hvad de skal prøve først, og hvordan vejret er, for det er ikke rart at stå på ski i snestorm, selvom skiløjperne hurtigt bliver tømt, inden de bliver lukket ned.

Inden de igen går hvert til sit, udveksler deres forældre telefonnumre, og adresser, så Mille, Maya og Anton kan komme til at lege sammen, hvad enten der er i sneen eller ud på vandet, altså isen ovenpå vandet, eller måske indendørs, hvis de finder en skøjtehal.

De når dog ikke at komme fordi alle forretningerne, idet der over højtalerne bliver givet besked om, at butikkerne er ved at lukke og at båden snart kommer i havn, og at der takkes for besøget, og at de glæder sig til at sejle med gæsterne igen, for dem som skal hjem igen eller på et senere tidspunkt skal ud at rejse.

Og med den besked, går Mille, Anton, Gitte og Mette tilbage til Kahytten, for at pakke det sidste sammen, og gøre sig klar til landgang, da de kommer i land, møder de igen Maya og hendes forældre, som foreslår at de bestiller en stor taxa, som de alle sammen kan være i, hvilket Gitte og Mette synes er en god idé. Det første sted de kommer til, er Vinterhytten som Anton, Gitte, Mette og Mille har fået stillet til rådighed af forsikringen, men hvor de havde forestillet sig, noget i stil med et lille sommerhus, så viser det sig er være et lille palæ, for huset er større end begge familiers huse tilsammen, så vinterferien, er nu blevet til en luksusferie, for det kan de umuligt være soveværelser alt sammen.

Men en lillesmule misundelse, og lykønskning, kører taxaen videre til det hotel som Maya og hendes mor skal bo på, ikke langt fra Vinterhytten, indenfor virker det endnu større, og det tager nogle minutter at finde ud af hvor de hver i sær, skal sove og hvor de sammen skal spise, der er soveværelser nok, til at de ikke behøver, at dele vægge med hinanden, og badeværelser nok til at de kan gå i bad samtidigt, uden at skulle vente på nogen, flere af værelserne viser sig at være indrettet til børn, med tilstødende toilet/badeværelse hvor der er opstillet pusleborde, så også de større børn kan komme til at ligge blødt, og uden at arbejdshøjden er til gene for de voksne, man skulle næsten tro at der var tænkt på alt, og jo selv køleskabet er blevet fyldt op, med diverse fornødenheder. Ikke lang tid efter kufferterne er blevet pakket ud og værelserne er blevet fordelt, ringer det på døren til alles forundring, for hvem skulle det mon være?

Der går lige lidt tid inden, Anton og Mille finder vej tilbage til hoveddøren, og da de lukker døren op, står Maya og hendes mor udenfor, “Hej, er jeres forældre her?” spørger Mayas mor, “Ja, MOAR råber Mille, normalt ville Mille ikke råbe, men huset er så stort, og hun ved ikke hvor Mette befinder sig, og heldigvis går der ikke lang tid, før Mette også dukker op ved døren sammen med Gitte, “Hej igen” siger Mette, da hun ser Maya og hendes mor udenfor døren, “Ja, undskyld hvis vi forstyrrer, men der er sket en eller anden fejl på hotellet, så de har ikke nogen værelser ledige, og inden vi begynder jagten på ledige hotelværelser, tænkte vi at i måske kunne hjælpe os, hvis vi kunne stille vores kufferter hos jer, og så hente dem senere…?” spørger Mayas mor, “Jamen, kom da indenfor, i skal da ikke stå ude i kulden, og hvis i vil, så har jeg en bedre idé…” siger Mette, “Ja?” siger Mayas mor lidt spørgende, da hun og Maya er kommet indenfor og hoveddøren er blevet lukket, “I kan da bare få et værelse her, vi har nok af dem, og så kan Anton, Maya og Mille også nemmere lege sammen, uden at os voksne skal bekymre os for meget om adresser og telefonnumre, her er der plads nok til os alle” svarer Mette, imens hun med sine armbevægelser og kropssprog viser, den del af huset man kan se fra forhallen, døre, trapper og højt til loftet.

“Mener i det, det ville bare være fantastisk, hotellet mente at det ville være svært at finde noget der ville være ledigt, på grund af en eller anden konference, sport eller lign. Det var ikke helt nemt at forstå, det de sagde i receptionen.” spørger Mayas mor, med et tydeligt lettet udtryk, “Ja, selvfølgelig” siger Gitte, “Anton og Mille kan vise jer hvor der er ledige værelser” fortsætter hun og lader børnene om at gå op ad trapperne igen, "Er i for resten sultne?" spørger Gitte, da de er kommet halvvejs op af trappen, "Ja, vi nåede ikke at spise frokost på båden" svarer Mayas mor, højden til loftet gør at det lyder som de snakker højt, selvom de prøver at være stille, "OK, så ser vi lige om der er noget brugbart i køkkenet…" siger Gitte, inden hun sammen med Mette går tilbage til køkkenet, hvor de i forvejen var ved at gøre klar til noget frokost, og derfor allerede havde trukket ting ud fra køleskabet, nu var det bare blevet nemmere, at tage beslutninger, fordi flere gæster nu berettiger et større frokostbord, og hvorfor ikke dele deres luksus, nu hvor de kan.

Netop som de ekstra værelser, var blevet indviet og kufferterne var blevet åbnet og tømt, stod frokosten klar inde i den spisestue, som Gitte og Mette havde udvalgt til frokosten, og med fyldte maver blev det så tid til at børnene kunne gå en tur i haven, og lege i sneen, hvor der blev bygget snemænd og kastet med sne, indtil det blev for koldt, og de måtte kravle indenfor i varmen igen.

“I skulle jo have haft jeres ski tøj, inden i bliver syge, kan i lige skynde jer ovenpå og tage ekstra tøj på, så vi kan komme ind til byen og kigge på ski tøj” siger Mette, “og så kan vi bagefter finde noget aftensmad, inden vi vender hjemad til Vinterhytten” fortsætter hun, og selvom børnene gør som der bliver sagt, følger både Gitte og Mette med dem op, for at hjælpe Anton og Mille, og uden at der rigtigt var nogen der lagde noget i det, fulgte Mayas mor også med hende, men nok bare mest for selskabets skyld, inde på Milles værelse, tjekkede Mette Milles ble, og valgte at skifte den, for en sikkerheds skyld, det har jo været en lang rejse, og med veltrænede hænder og fingre, er Mille hurtigt tilbage på benene, og har fået nogle ekstra lag tøj på, på samme tid, har Gitte også tænkt, at Antons ble også kunne trænge til et skifte, igen fordi de ikke kender byen, og ikke gider at skulle stresse rundt, for at finde et toilet, og fordi puslebordene loge skulle i brug, er det Maya og hendes mor der først er færdige og står klar nedenunder ved hoveddøren, ventetiden er dog ikke længere, end at Maya bare tror at de lige skulle have lidt tid til at snakke privat, måske på grund af det med Politiet og SSP tænker Maya, uden dog at kunne få det til at forklare, hvorfor Anton også skulle bruge ligeså lang tid som Mille.

Inden tanker bliver til konspirationsteorier, eller Maya når at lægge for meget i det, er de allesammen på vej ud af døren, for at komme ud og handle ski tøj, inden forretningerne lukker, dvs. Maya har allerede en skidragt, da hun er vant til at komme til Norge eller Sverige, hvert år lige inden jul sammen med hendes mor. Det gør også at Mayas mor, på en eller anden måde bliver en slags turistguide, idet hun kender byen bare lidt bedre, end Gitte og Mette, i hvert fald indtil Milles far kommer i morgen. Mille og Anton er begge vilde med Mayas skidragt, især fordi hun kan komme med en hel masse eksempler, på hvorfor de er bedre end adskilte skibukser og skijakker, noget med at man bedre kan holde varmen, og ikke får sne i bukserne, hvis man vælter på skiene og den slags, faktisk er det eneste minus hun kan komme på, er hvis man skal på toilettet, og der ikke er nogen i nærheden til at hjælpe med lynlåsen, men alt i alt, virker det som et oplagt valg for Anton og Mille, så nu skal de bare finde de rigtige størrelser og farver, men det kan vel ikke tage så lang, tid kan det?

I butikken viser det sig at udvalget er væsentligt større end, Mille og Anton havde forestillet sig, og at valget måske ikke bliver så nemt igen, ikke uden at de også skal prøves også… Og det er så her at Anton og Mille bliver nervøse, for hvad nu med bleerne? Det løser sig heldigvis, da Maya får det for varmt, og hurtigt begynder at kede sig, og lokker sin mor med udenfor, for at de kan prøve at finde ud af hvor de skal spise, og om der findes en skøjtebane i nærheden, ligesom der var sidst de 2 var i Norge, så hurtigt får Mille og Anton øvet sig i at tage skidragterne på, uden at fokusere for meget på deres endnu tørre dagsbleer, og da både Anton og Mille har fundet hver deres favorit, passer det med at de kan beholde dem på, og blot vise dem frem for Maya, når hun kommer retur med sin mor, efter de vender retur med gode nyheder, de skal nemlig ud at skøjte, Anton og Mille glæder sig, for det lyder sjovt, ud fra det Maya har fortalt dem, så knapt nok har de fået købt deres skidragter, før de er på vej hen for at prøve skøjter.

Det viser sig at være præcis så sjovt, som Maya har fortalt dem, også selvom de ikke er ligeså øvede som Maya, og begge falder en del gange, så de må have hjælp til at rejse sig op, efterhånden går det dog bedre og bedre, og snart er det kun deres egne skøjter de falder over, eller hvis de ikke lige får set sig for, eller bremset i tide, så de støder sammen og derfor trækker hinanden ned, med stor latter til følge. De kan dog ikke blive ved med at skøjte, for deres forældre er nemlig begyndt at blive sultne, og med snakken om man, kan Maya, Mille og Anton også godt mærke, at de faktisk godt kan spise noget, især efter alt den energi de lige har brændt af. Og med Maya og hendes mors lille rekognoscering, finder de hurtigt en restaurant, som laver mad til både de voksne og 3 børn, så alle bliver dejligt mætte og glade.

Desserten springer de dog over, for børnene kan godt mærke, at de trænger til at komme hjem og slappe af, og måske se lidt fjernsyn inden de skal sove, så vejviser Maya og hendes mor, lægger kursen hjemad, og får undervejs fortalt Anton og Mille, lidt om hvordan det er at stå på ski, og hvordan man lærer det, på en ski skole, både Mille og Anton glæder sig til at de i morgen skal prøve det, især fordi Maya har lovet at hun vil hjælpe dem, med det som de kan have svært ved at forstå, da hun selv ved hvor frustrerende det er, hvis man ikke forstår hvad der bliver sagt, og derfor ikke “består” undervisningsprøven. Snart er vinterhytten synlig i horisonten, og inden de får set sig tilbage, står de i forhallen, og tager deres sko af og knapt har de fået overtøjet af, før de 3 børn har fundet en plads i sofaen, inden i den store TV stue, med et så stort fjernsyn, at det næsten er lidt som at komme i biografen, og netop som børnene skal til at se den film de har udvalgt, kommer Gitte, Mette, og Mayas mor ind i stuen, med frisklavet varm kakao, flødeskum og lækkert juleguf, lige præcist nok til at de kan klare sig igennem filmen, uden at mangle noget, eller har for meget, og får lyst til at se en film mere.

De mange nye indtryk og den friske luft, har nemlig gjort at de alle sammen, hurtigt bliver trætte og derfor går tidligt i seng, men selvfølgeligt ikke før at både Anton og Mille, er kommet i deres natbleer, og for første gang i flere dage, skal sove i hver deres seng, og derfor ikke får godnat snakket, inden de falder i søvn.

3 Synes om