22. december - Miraklet
Når man går i seng tidligt, så sker det også at man vågner tidligt, og derfor er det igen Mille og Maya, der er førstevælgere inde i stuen foran morgenfjernsynet, med sig har de taget dynen med, da det er mest hyggeligt, bleerne gider de ikke tænke på, det må Mayas mor tage sig af, især fordi det er hende der insisterede på at Maya skulle forsætte hendes blebrug, og sørgede for at både Maya og Mille, trygt kom i natbleen, så snart de var kommet ind i huset, at det så også var super hyggeligt for Mile og Maya, ændrer ikke på deres opfattelse af, hvem der har ansvaret for deres bleer, fordelingen er ligesom allerede klarlagt, der er dem der bærer og bruger dem, og så er der dem der skifter dem.
Pigerne får set den ene tegnefilm efter den anden, og fordi de har det sjovt og hyggeligt, kommer de måske til at grine og larme lidt for meget, i hvert fald varer det ikke længe, før hele huset er stået op, “Godmorgen piger” siger Mayas mor, “Har du sover godt?” spørger hun “Ja” siger de i kor, “Og hvordan har bleerne det?” spørger hun så, hvorefter pigerne kigger på hinanden “De er varme” svarer Maya, efter hun forsigtigt har mærket efter, på både Milles og sin egen, hvorefter de begge bryder ud i latter, “Det var ikke det jeg mente, mit skøre pigebarn, kom så af med dynen, og lad mig se” siger Mayas mor, inden hun selv tager fat i kanten af dynen, for at vise dem at hun mente det hun sagde.
Modvilligt, lader Mille og Maya dynen trække af, indtil deres pyjamasbukser kommer til syne, “Op og stå, så vi kan se ordentligt efter” siger Mayas mor, og en efter en, rejser de sig op, for at blive tjekket “De kan vidst godt holde, til vi har spist morgenmad, så sæt jer bare ned igen, jeg kalder når morgenmaden er klar” siger hun, og går i køkkenet, for at tænde for ovnen, og sætte noget vand over, for at koge nogle æg, imens, har pigerne samlet dynen op fra gulvet, og har igen fordybet sig i tegnefilmen, og den nu køligere dyne, glæden varer dog kort, netop som den næste tegnefilm skal til at begynde, idet Mayas mor kalder “Så er der mad piger”.
“Vi har god tid, så husk at tygge maden grundigt, i små bidder og skyl efter med noget, hvis det bliver for tørt, skal i have mælk, the eller juice?” spørger Mayas mor, uden indvendinger fra hverken Maya eller Mille, “juice” siger Maya og fra Mille lyder det “the, med en lillesmule mælk”, “selvfølgeligt, kommer straks” svarer Mayas mor, halvvejs ude fra køkkenet, selvom det måske lyder lidt barnligt, så nyder både Mille og Maya den tryghed og afslappede ro, som de begge oplever og deler med hinanden, ganske langsomt og helt stille og roligt, en bid (og tår) ad gangen, indtil de begge har fået fyldt deres maver, og gjort klar til at kunne spise en masse julemad de kommende dage.
Efter morgenmaden, er det blevet tid til dagens første bleskift, og da der ikke er noget puslebord, foregår det inde i Mayas seng, ovenpå et stort badehåndklæde, først Mille og derefter Maya, og fordi der ikke var andre bleer at vælge imellem, bliver de begge iklædt nogle natbleer, inden de får dagens tøj på kroppen, så er de sikret til hjemturen hjem til Mille og i timerne efter, hvor de som aftalt, på rekordtid, skal have pyntet det nye juletræ, så det er klar til juleaften, om kun 2 dage.
Da Maya og hendes mor ikke har nogen bil, er det en længere rejse med bussen, og så er det jo godt at de kan tage deres skidragter på, da det næsten er blevet ligeså koldt i Danmark, som det var i Norge, og så kan man heller ikke se, at pigerne har deres bleer på, med mindre at man kigger rigtigt godt efter, hvilket for Mayas mor ikke er særligt svært, synes hun selv uden dog at sige noget til Maya eller Mile.
Så snart de ankommer til Milles hjem, kan Mille efterhånden som de kommer nærmere og nærmere ikke rigtigt se nogen forskel, huset ligner sig selv og der er ingen sport at finde efter håndværkere, først da de er kommet indenfor, og har fået smidt skoene og sagt hej til alle der befinder sig inde i stuen, kan hun se at der er blevet bygget om, stuen ligner sig selv, men når hun kigger ud af vinduet til haven, kan Mille se at huset er blevet større og haven en lille smule mindre, og så er der en anden ting der mangler! "Hvor er juletræet?" spørger Mille, “Det står ude i skuret” siger Milles far, “Vi kunne jo ikke have at juletræet flyttede ind, før du selv vendte hjem og kunne byde det velkommen, vel?” fortsætter han, Mille synes på den ene side at hendes far er tosset, men føler samtidigt, at han har ret og nyder glæden ved, at hun nu kan være med til at bringe træet indenfor, og stille det hvor det står helt rigtigt.
Hverken Mille eller Maya kan vente, og springer derfor hurtigt ud i gangen, hvor de hopper ned i deres sko, uden først at tage deres skidragter på igen, de må bare skynde sig, så de ikke kommer til fryse alt for meget, og netop så de skal til at åbne døren, ringer Gitte og Anton på døren, og bliver en lille smule overraskede over at døren bliver åbnet så hurtigt som den gør, med 2 piger der i hast dårligt nok når at sige hej, inden de begge tager fat i Anton, og siger “kom vi skal lige hente juletræet”, og går ud til skuret. I skuret finder de ganske rigtigt et juletræ, men kan næsten ikke tro hvad deres øjne ser, for træet er større end det som Mille og Maya, var ude og fælle inden branden, “Godt Anton er med” tænker pigerne, for træet er tungere, end de 2 til sammen selv kan løfte.
Indenfor har Milles far samlet en ny juletræsfod, som kan bruges til det store træ, og da børnene kommer slæbende med træet, står foden klar der hvor det skal stå, og med fælles hjælp kommer træet op at stå for anden gang, nu inde i stuen og med foden sat fast, ude i skuret stod det oprejst i hjørnet, og nu hvor det er kommet indenfor, kan træet endeligt pakkes ud, der går dog lige lidt tid inden træet er klar til at blive pyntet, men så passer det med, at de allesammen lige kan spise lidt frokost, også her ser Mille en ny ting, for spisebordet der før kun havde plads til 4 personer, er nu blevet 1 eller 2 gange større, så der uden problemer kan være plads til dem alle.
Efter frokosten overraskes Mille med en gave, som hun skal åbne med det samme, inden det bliver jul, hvilket hun synes er underligt, men alligevel gør som der bliver sagt, det er nemlig ikke en rigtig gave, for da hun får pillet papiret af gaven, ser hun at det er en helt ny juletræskæde, og så er det jo godt at de netop skal til at sætte den på, og imens de voksne nyder en kop kaffe, går børnene straks i gang med at sætte lys på træet, som er så stort at de har svært ved at nå toppen, og derfor må få hjælp fra Milles far med det sidste.
Inden lyset i træet tændes, synes de alle sammen at der stadig mangler noget, “Hvad med pynten?” spørger Mille, hvortil Milles far henter 2 poser, som bliver tømt ud på sofabordet, Der er lidt af hvert, men ikke alt er klart til at blive sat på træet, så nu må Anton, Maya og Mille i gang med at flette julehjerter og hvad klippe julepynt til den helt store guldmedalje, men da de voksne har fået tømt deres første kopper kaffe, og Mette har været en tur i køkkenet, breder der sig langsomt en behagelig duft af frisklavede æbleskiver, hvorefter også de voksne kommer i gang med at hjælpe med julepynten, hovedfabrikken ved sofabordet, og de voksnes bidrag ovre ved spisebordet.
Til æbleskiverne hører der både syltetøj og flormelis, og da de voksne har deres kaffe, må børnene have deres kakao, så de ikke går i stå med julepynten, og før de ved af det, så er det som om fjernsynet også vil have noget opmærksomhed, da de plusligt kommer i tanke om julekalenderen, så for en lille stund, bliver julemusikken afløst af lyden fra fjernsynet, som de alle sammen så følger med i. “Hvordan har bleerne det?” spørger Mayas Gitte netop som julekalenderen er færdig, “Øh?” siger de næstmest i kor, ingen af de 3 børn havde tænkt på deres bleer, og skulle lige “kigge” efter en gang, da der ikke rigtigt var nogen af dem der med det samme kunne sige at de var tørre, siger Mette, “Nå men skal vi så ikke se at få overstået det første skifte?” og begynder at gænge børnene ind mod Milles nye værelse.
På værelset ser Mille straks sin seng, og spørger “Hvad laver min seng her?” inden hun opdager et stort puslebord lige indenfor døren, “Det er dit nye værelse” siger Mette, “Med en lille ny på vej, tænkte vi, at det var bedst med 2 værelser” lyder det fra Milles far, “På den her måde, kan vi nemmere tage os af din lillebror eller lillesøster, uden at du skal gå glip af din nattesøvn.” forsætter Mette. Mille er på en og samme tid glædeligt overrasket, men også en lille smule irriteret, for hun har jo sådan savnet hendes værelse, og havde ikke forventet at hun skulle have et nyt. “Tak?” siger Mille til sine forældre, og ser nu at der ved siden af hendes skrivebord sidder et TV stik, og spørger så “betyder det her, at jeg kan få mit eget fjernsyn?” “Måske” lyder svaret, som hendes forældre kommer med.
Resten af aftenen går med, aftensmad, julepynt og slutter med at der endeligt kommer lys i juletræet, inden Mille for første gang skal sove i sit nye værelse, og gæsterne tager hjem til sig selv, Gitte og Anton er de sidste der tager hjem, men de har jo heller ikke så langt, og inden aftenen er omme, er det ikke kun værelset der er blevet indviet, Milles puslebord er nemlig også blevet afprøvet af alle 3 børn, så der ikke sker nogen uheld, hverken på vej hjem, eller imens de sover.