21. december - Julehygge
Klokken er lidt over halv syv, da Mettes telefon ringer, displayet på telefonen afslører, at det er Mayas mor, “Hallo” siger en morgentræt Mette, “Godmorgen, og undskyld jeg ringer så tidligt, men jeg ville være sikker på, at jeg nåede at snakke med dig, inden Mille og Maya skal i skole” lyder det fra Mayas mor, med en lidt presset stemme, “Okay?” svarer Mette, “Ja, først og fremmest vil jeg gerne sige tak for hjælpen med husly i Norge, men jeg ringer mest fordi, at Maya stadig var træt da vi kom hjem, og fik derfor lov, til at lægge sig ind og sove lige efter vi havde spist aftensmad, og allerede inden jeg selv gik i seng, var jeg inde på hendes værelse, for at slukke for hendes sengelampe, og fordi lampen stadig var tændt, opdagede jeg at hendes bukser og seng, var mere end bare våde, og måtte derfor vække Maya, for at sende hende ud i bad, imens sengetøjet blev taget af og madrassen tørret” forklarer Mayas mor, “Åh nej dog, men jeg er ikke helt med…? Hvorfor er det vigtigt lige nu?” spørger Mette, undrende og en lille smule bekymret.
“Som jeg sagde ved morgenbordet i søndags, så er det ikke længere op til Maya, om hun vil bruge bleer, hvis sengen eller bukserne herhjemme er våde, derfor har jeg brug for at få fat i nogle bleer, og da jeg ikke selv har bil, kan det komme til at tage lidt tid, at få leveret, så jeg tænkte om Maya eventuelt kunne låne nogle at Milles, og om Mille måske havde lyst, til en tøseaften hjemme hos os, med overnatning til i morgen, så kan de jo komme hjem til jer, en gang efter morgenmaden?” lyder det fra Mayas mor, “Jo, selvfølgelig, det tror jeg Mille vil synes er rigtigt hyggeligt, og så kan Maya og Mille være med til at pynte vores nye juletræ, når vi i morgen kan vende hjem til vores eget hus” siger Mette, der nu er ved at være vågnet helt op.
“Jeg hører lige Mille, om hvad hun siger, men giver hende under alle omstændigheder, lige en håndfuld bleer med i sin taske, som Maya så kan få med hjem, så må de selv finde ud af resten” fortsætter Mette, “Fantastisk, og endnu engang, vil jeg gerne have lov til at sige tak…” siger en Mayas mor med en tydeligt lettet stemme, “Det var da så lidt, men hvad siger du for resten selv til, at komme forbi i morgen sammen med Mille og Maya, så kan vi alle sammen hygge os, imens pigerne får pyntet træet, hvis da ikke Anton også kommer og hjælper med træet?” spørger Mette, “Jo det lyder da som en god idé, så ses vi da bare i morgen” svarer Mayas mor “Godt, vi ses i morgen” slutter Mette, inden de begge lægger på.
Nu hvor hun alligevel er vågen, beslutter Mette sig for at gå ind og vægge Mille og Anton, for at fortælle hende om planen, og få pakket Milles skoletaske, inden hun risikerer at glemme, bleerne som Mille skal have med til Maya, “Godmorgen skat, godmorgen Anton” siger Mette idet hun træder ind på Antons værelse, “Har i sovet godt?” spørger hun, “Ja, skal vi op nu?” lyder det søvndrukkent fra Mille, “Ja, jeg har noget jeg skal have spurgt dig om, inden du kommer i skole, og nu hvor jeg selv var blevet vækket, så tænkte jeg at vi ligeså godt kunne få startet dagen, inden der sker flere bleuheld…” svarer Mette, “HVAD?” spørger en bekymret Mille, og nærmest springer ud af sengen, “Roligt nu, det er ikke her bleen har sprunget læk, det ser det da ikke ud til, (endnu), det er fordi Mayas mor lige har ringet, og fortalt mig at Maya har haft et uheld i sengen, og derfor skal låne nogen af dine eller jeres bleer, men skal vi ikke se at få jer ud af jeres natbleer, og så kan vi snakke mere om det, når i har været i bad, og er blevet lidt mere vågne?” foreslår Mette, og får først den ene efterfulgt af den anden, en tur forbi puslebordet, hvor bleerne ryger af, og huden lige bliver tørt af med en fugtig vådserviet, inden de begge bliver sendt afsted til hvert deres bad og efterfølgende påklædning.
Under morgenmaden, kan Mette igen fortælle om hendes samtale med Mayas mor, og planen for Mille og Mayas tøseaften, og med forventningen om at huset måske er helt klart, til indflytning i morgen, ja så kan Anton endeligt få sin seng for sig selv igen, “Eller måske invitere en anden med hjem?”, driller Milles far, der udmærket godt ved, at Anton nok ikke har lyst til at have besøg af andre, på grund af det med bleerne. Mille er vild med planen, og glæder sig til at være sammen med Maya, og til snart at kunne sove i sin egen seng igen, også selvom hun så skal undvære hendes far igen, indtil hun igen er hjemme.
Efter morgenmaden, kører Milles far både Anton og Mille i skole, inden han selv kører videre på arbejdet, og fordi de er kommet tidligt afsted i dag, bliver der lige lidt tid, til at Mille og Maya kan snakke sammen, inden de skal ind til de andre i klassen, og inden Frida hiver fat i dem begge, for at give dem en undskyldning “Hvor har jeg bare savnet jer, og jeg vil rigtigt meget gerne have lov at undskylde, fordi jeg fik Fru. Mortensen til at tro, at det var Mille der stjal, jeg sagde sandheden, men måske ikke hele sandheden, og da rygterne startede, turde jeg ikke sige fra, eller stå ved at det jo var mig, så jeg håber at i begge kan tilgive mig, og at vi måske kan være lidt sammen igen, måske en dag i det nye år?” Både Mille og Maya, har lyst til bare at sige ja, men siger begge at de vil tænke over det, og at det ligeså meget, er noget de må snakke med deres forældre om, men at de da er glade for at tage imod undskyldningen.
Snart har skoleklokken ringet ind, og Mille, Maya og Frida, må indfinde sig i klassen, og snakke videre på et andet tidspunkt, hvis de da ellers når det i løbet af dagen, det er sidste skoledag før juleferien, og hele skolen skal spille klassebanko, bankopladen som klassen har valgt, er tegnet op på tavlen og skolens sekretær vil “råbe” numre op, over samtaleanlægget som forbinder alle klasserne med kontoret, dørene ud til gangen, vil stå på klem, så alle elever kan høre de andre klassers tilråb, den første række bliver vundet af 7. klasse, uden at Milles klasse får mere end 2 numre, på hver række, så det ser ikke for godt ud, hvis Maya eller de andre i deres klasse, skal have en chance for at vinde nogen af de sidste præmier, den første række gav chokolade til hele 7. klasse, og nogle mindre chokolader i trøstepræmie til 6. og 8. klasse, fordi de er “klassenaboer”, og efter en kort pause hvor 6., 7. og 8. klasse henter deres præmier, er det endeligt tid til at forsætte med skolebanko.
Det første udtrukne nummer fører allerede til glædesråb, og ligeså med det andet, bare ikke i Milles klasse, men høres ude fra gangen, fra en af de andre klasser, hvorfor klassen er tæt på at opgive, “Hvad er det også for nogle lorte numre vi har valgt?” siger en af drengene, “Heey du!” siger deres klasselærer, hvorefter drengen igen falder lidt til ro, især da det tredje og fjerde nummer bliver udtrukket, for ligesom i sport hvor bolden plusligt bevæger sig den anden vej, så bliver nummer eller nummer på klassens bankoplade råbt op, og snart er det Mille og Mayas klasse der kan hente en præmie for 2 rækker, og som om det ikke var nok, så ender de også med at score præmien for fuld plade, så de ender med risalamande til hele klassen, samt varm kakao med flødeskum, som de kan nyde imens de ser de sidste julekalenderafsnit, og får plukket de sidste pakkekalender gaver, inden juleferien begynder.
På hjemturen får Mille og Maya snakket lidt mere sammen, og Mille har lidt svært ved at forstå, hvorfor Mayas mor har valgt at Maya skal til at bruge ble, ligesom hende selv, indtil Maya får indrømmet overfor Mille, at det faktisk er 3. uheld, og derfor selv lidt havde set det komme, og godt kan leve med det, så længe hun kun tisser i søvne, for hvis nu hun skulle have ble på i skolen, så ville det jo være noget helt andet, og det kan Mille jo godt forstå og sætte sig ind i.
Knapt har de fået skoene af, inden Mayas mor tager imod dem, og foreslår at de kommer i bleerne med det samme, så de ikke først skal tænke på det, kort før de falder i søvn, men bare kan slappe af foran fjernsynet, og uden de store indvendinger fra nogen af pigerne, går der ikke længe, inden de begge ligger på/i nogle store sækkestole, og ser det ene julekalenderafsnit efter det andet, som de ikke har kunne se de sidste par dage.
Da øjnene hos dem begge, begynder at kæmpe for at holde sig åbne, får Mayas mor dem begge en tur ud for at børste deres tænder, inden de bliver puttet og lagt i seng, inden på Mayas værelse, hvor de sover lige til den lyse morgen.