18. december - Besøg af en god ven
Da Mille vågner, er fjernsynet allerede tændt, og viser de kedelige nyheder, “Godmorgen” lyder det fra både Gitte og Mette, “Godmorgen” svarer Mille og strækker sig, så kanten af bleen bliver helt synlig, “Mor, kan vi købe nogle nye gaver til far? Og hvad hvis nu huset ikke bliver færdigt?” spørger Mille om, “Ja, det synes jeg er en god idé, vi kan prøve at finde noget her på båden, eller når vi kommer i land i Norge” svarer hendes mor, “Hvis huset ikke bliver færdigt, så holder vi julen hos os, ellers så kommer vi over til jer” siger Gitte, snakken har nu også fået Anton til så småt at vågne, “Godmorgen” lyder fra en ikke helt frisk Anton, “Godmorgen sovetryne”, driller Mille ham “Vi skal holde jul sammen” siger hun glad, “Nice, hos os eller jer?” spørger Anton “Det ved vi ikke endnu” lyder det fra Mille, “Nå skal vi frigøre jer fra jeres bleer, børn?” spørger Mette, idet hun rejser sig op, og går over til Mille, “Eller i dit tilfælde, skifte den til en ny” indskyder hun, imens hun finder en ny ble frem til Mille, og hvad der ellers hører til, på samme tid, er Gitte gået hen til Anton, og er ligeledes gået i gang med at finde ting frem, og snart ligger både Anton og Mille med hovederne mod hinanden, imens de hver især får taget deres brugte ble af, og da de ikke ved så meget om byen, eller hvor der er nogle toiletter, har Gitte besluttet sig for at, Anton også skal have en dagsble på hvorfor han passende, kan prøve en af Milles bleer, også selvom motivet måske er en smule piget.
Anton brokker sig ikke, for det er ikke første gang, han har måtte ladet sig iføre pigebleer, der var nemlig et tidspunkt hvor de ikke kunne købe andet, så det tager han nu ikke så tungt, og indtil nu, så er det kun Mille der har set ham i ble, så det gør jo ikke noget, og da slet ikke i Norge hvor han ikke kender nogen.
Imens de går rundt på båden, og kigger på de forskellige forretninger, hører Mille plusligt en velkendt stemme, hvorefter hun vender sig om, og udbryder Maya! Hvad laver du her?" spørger Mille, idet hun ser en ligeså overrasket Mille, Jeg er på vej til Norge svarer Maya, “Det samme er vi, det er er Anton og hans mor Gitte”, siger Mille og præsenterer ligeledes Maya for dem, og det eneste de får at vide, er at Maya er Milles gode veninde fra klassen, og der bliver ikke snakket meget mere, før de har fundet ud af at de skal bo i nærheden af hinanden, og at de får aftalt at de da skal ud og stå på ski sammen, eller skøjter alt efter hvad de skal prøve først, og hvordan vejret er, for det er ikke rart at stå på ski i snestorm, selvom skiløjperne hurtigt bliver tømt, inden de bliver lukket ned.
Inden de igen går hvert til sit, udveksler deres forældre telefonnumre, og adresser, så Mille, Maya og Anton kan komme til at lege sammen, hvad enten der er i sneen eller ud på vandet, altså isen ovenpå vandet, eller måske indendørs, hvis de finder en skøjtehal.
De når dog ikke at komme fordi alle forretningerne, idet der over højtalerne bliver givet besked om, at butikkerne er ved at lukke og at båden snart kommer i havn, og at der takkes for besøget, og at de glæder sig til at sejle med gæsterne igen, for dem som skal hjem igen eller på et senere tidspunkt skal ud at rejse.
Og med den besked, går Mille, Anton, Gitte og Mette tilbage til Kahytten, for at pakke det sidste sammen, og gøre sig klar til landgang, da de kommer i land, møder de igen Maya og hendes forældre, som foreslår at de bestiller en stor taxa, som de alle sammen kan være i, hvilket Gitte og Mette synes er en god idé. Det første sted de kommer til, er Vinterhytten som Anton, Gitte, Mette og Mille har fået stillet til rådighed af forsikringen, men hvor de havde forestillet sig, noget i stil med et lille sommerhus, så viser det sig er være et lille palæ, for huset er større end begge familiers huse tilsammen, så vinterferien, er nu blevet til en luksusferie, for det kan de umuligt være soveværelser alt sammen.
Men en lillesmule misundelse, og lykønskning, kører taxaen videre til det hotel som Maya og hendes mor skal bo på, ikke langt fra Vinterhytten, indenfor virker det endnu større, og det tager nogle minutter at finde ud af hvor de hver i sær, skal sove og hvor de sammen skal spise, der er soveværelser nok, til at de ikke behøver, at dele vægge med hinanden, og badeværelser nok til at de kan gå i bad samtidigt, uden at skulle vente på nogen, flere af værelserne viser sig at være indrettet til børn, med tilstødende toilet/badeværelse hvor der er opstillet pusleborde, så også de større børn kan komme til at ligge blødt, og uden at arbejdshøjden er til gene for de voksne, man skulle næsten tro at der var tænkt på alt, og jo selv køleskabet er blevet fyldt op, med diverse fornødenheder. Ikke lang tid efter kufferterne er blevet pakket ud og værelserne er blevet fordelt, ringer det på døren til alles forundring, for hvem skulle det mon være?
Der går lige lidt tid inden, Anton og Mille finder vej tilbage til hoveddøren, og da de lukker døren op, står Maya og hendes mor udenfor, “Hej, er jeres forældre her?” spørger Mayas mor, “Ja, MOAR” råber Mille, normalt ville Mille ikke råbe, men huset er så stort, og hun ved ikke hvor Mette befinder sig, og heldigvis går der ikke lang tid, før Mette også dukker op ved døren sammen med Gitte, “Hej igen” siger Mette, da hun ser Maya og hendes mor udenfor døren, “Ja, undskyld hvis vi forstyrrer, men der er sket en eller anden fejl på hotellet, så de har ikke nogen værelser ledige, og inden vi begynder jagten på ledige hotelværelser, tænkte vi at i måske kunne hjælpe os, hvis vi kunne stille vores kufferter hos jer, og så hente dem senere…?” spørger Mayas mor, “Jamen, kom da indenfor, i skal da ikke stå ude i kulden, og hvis i vil, så har jeg en bedre idé…” siger Mette, “Ja?” siger Mayas mor lidt spørgende, da hun og Maya er kommet indenfor og hoveddøren er blevet lukket, “I kan da bare få et værelse her, vi har nok af dem, og så kan Anton, Maya og Mille også nemmere lege sammen, uden at os voksne skal bekymre os for meget om adresser og telefonnumre, her er der plads nok til os alle” svarer Mette, imens hun med sine armbevægelser og kropssprog viser, den del af huset man kan se fra forhallen, døre, trapper og højt til loftet.
“Mener i det, det ville bare være fantastisk, hotellet mente at det ville være svært at finde noget der ville være ledigt, på grund af en eller anden konference, sport eller lign. Det var ikke helt nemt at forstå, det de sagde i receptionen.” spørger Mayas mor, med et tydeligt lettet udtryk, “Ja, selvfølgelig” siger Gitte, “Anton og Mille kan vise jer hvor der er ledige værelser” fortsætter hun og lader børnene om at gå op ad trapperne igen, "Er i for resten sultne?" spørger Gitte, da de er kommet halvvejs op af trappen, "Ja, vi nåede ikke at spise frokost på båden" svarer Mayas mor, højden til loftet gør at det lyder som de snakker højt, selvom de prøver at være stille, "OK, så ser vi lige om der er noget brugbart i køkkenet…" siger Gitte, inden hun sammen med Mette går tilbage til køkkenet, hvor de i forvejen var ved at gøre klar til noget frokost, og derfor allerede havde trukket ting ud fra køleskabet, nu var det bare blevet nemmere, at tage beslutninger, fordi flere gæster nu berettiger et større frokostbord, og hvorfor ikke dele deres luksus, nu hvor de kan.
Netop som de ekstra værelser, var blevet indviet og kufferterne var blevet åbnet og tømt, stod frokosten klar inde i den spisestue, som Gitte og Mette havde udvalgt til frokosten, og med fyldte maver blev det så tid til at børnene kunne gå en tur i haven, og lege i sneen, hvor der blev bygget snemænd og kastet med sne, indtil det blev for koldt, og de måtte kravle indenfor i varmen igen.
“I skulle jo have haft jeres ski tøj, inden i bliver syge, kan i lige skynde jer ovenpå og tage ekstra tøj på, så vi kan komme ind til byen og kigge på ski tøj” siger Mette, “og så kan vi bagefter finde noget aftensmad, inden vi vender hjemad til Vinterhytten” fortsætter hun, og selvom børnene gør som der bliver sagt, følger både Gitte og Mette med dem op, for at hjælpe Anton og Mille, og uden at der rigtigt var nogen der lagde noget i det, fulgte Mayas mor også med hende, men nok bare mest for selskabets skyld, inde på Milles værelse, tjekkede Mette Milles ble, og valgte at skifte den, for en sikkerheds skyld, det har jo været en lang rejse, og med veltrænede hænder og fingre, er Mille hurtigt tilbage på benene, og har fået nogle ekstra lag tøj på, på samme tid, har Gitte også tænkt, at Antons ble også kunne trænge til et skifte, igen fordi de ikke kender byen, og ikke gider at skulle stresse rundt, for at finde et toilet, og fordi puslebordene loge skulle i brug, er det Maya og hendes mor der først er færdige og står klar nedenunder ved hoveddøren, ventetiden er dog ikke længere, end at Maya bare tror at de lige skulle have lidt tid til at snakke privat, måske på grund af det med Politiet og SSP tænker Maya, uden dog at kunne få det til at forklare, hvorfor Anton også skulle bruge ligeså lang tid som Mille.
Inden tanker bliver til konspirationsteorier, eller Maya når at lægge for meget i det, er de allesammen på vej ud af døren, for at komme ud og handle ski tøj, inden forretningerne lukker, dvs. Maya har allerede en skidragt, da hun er vant til at komme til Norge eller Sverige, hvert år lige inden jul sammen med hendes mor. Det gør også at Mayas mor, på en eller anden måde bliver en slags turistguide, idet hun kender byen bare lidt bedre, end Gitte og Mette, i hvert fald indtil Milles far kommer i morgen. Mille og Anton er begge vilde med Mayas skidragt, især fordi hun kan komme med en hel masse eksempler, på hvorfor de er bedre end adskilte skibukser og skijakker, noget med at man bedre kan holde varmen, og ikke får sne i bukserne, hvis man vælter på skiene og den slags, faktisk er det eneste minus hun kan komme på, er hvis man skal på toilettet, og der ikke er nogen i nærheden til at hjælpe med lynlåsen, men alt i alt, virker det som et oplagt valg for Anton og Mille, så nu skal de bare finde de rigtige størrelser og farver, men det kan vel ikke tage så lang, tid kan det?
I butikken viser det sig at udvalget er væsentligt større end, Mille og Anton havde forestillet sig, og at valget måske ikke bliver så nemt igen, ikke uden at de også skal prøves også… Og det er så her at Anton og Mille bliver nervøse, for hvad nu med bleerne? Det løser sig heldigvis, da Maya får det for varmt, og hurtigt begynder at kede sig, og lokker sin mor med udenfor, for at de kan prøve at finde ud af hvor de skal spise, og om der findes en skøjtebane i nærheden, ligesom der var sidst de 2 var i Norge, så hurtigt får Mille og Anton øvet sig i at tage skidragterne på, uden at fokusere for meget på deres endnu tørre dagsbleer, og da både Anton og Mille har fundet hver deres favorit, passer det med at de kan beholde dem på, og blot vise dem frem for Maya, når hun kommer retur med sin mor, efter de vender retur med gode nyheder, de skal nemlig ud at skøjte, Anton og Mille glæder sig, for det lyder sjovt, ud fra det Maya har fortalt dem, så knapt nok har de fået købt deres skidragter, før de er på vej hen for at prøve skøjter.
Det viser sig at være præcis så sjovt, som Maya har fortalt dem, også selvom de ikke er ligeså øvede som Maya, og begge falder en del gange, så de må have hjælp til at rejse sig op, efterhånden går det dog bedre og bedre, og snart er det kun deres egne skøjter de falder over, eller hvis de ikke lige får set sig for, eller bremset i tide, så de støder sammen og derfor trækker hinanden ned, med stor latter til følge. De kan dog ikke blive ved med at skøjte, for deres forældre er nemlig begyndt at blive sultne, og med snakken om man, kan Maya, Mille og Anton også godt mærke, at de faktisk godt kan spise noget, især efter alt den energi de lige har brændt af. Og med Maya og hendes mors lille rekognoscering, finder de hurtigt en restaurant, som laver mad til både de voksne og 3 børn, så alle bliver dejligt mætte og glade.
Desserten springer de dog over, for børnene kan godt mærke, at de trænger til at komme hjem og slappe af, og måske se lidt fjernsyn inden de skal sove, så vejviser Maya og hendes mor, lægger kursen hjemad, og får undervejs fortalt Anton og Mille, lidt om hvordan det er at stå på ski, og hvordan man lærer det, på en ski skole, både Mille og Anton glæder sig til at de i morgen skal prøve det, især fordi Maya har lovet at hun vil hjælpe dem, med det som de kan have svært ved at forstå, da hun selv ved hvor frustrerende det er, hvis man ikke forstår hvad der bliver sagt, og derfor ikke “består” undervisningsprøven. Snart er vinterhytten synlig i horisonten, og inden de får set sig tilbage, står de i forhallen, og tager deres sko af og knapt har de fået overtøjet af, før de 3 børn har fundet en plads i sofaen, inden i den store TV stue, med et så stort fjernsyn, at det næsten er lidt som at komme i biografen, og netop som børnene skal til at se den film de har udvalgt, kommer Gitte, Mette, og Mayas mor ind i stuen, med frisklavet varm kakao, flødeskum og lækkert juleguf, lige præcist nok til at de kan klare sig igennem filmen, uden at mangle noget, eller har for meget, og får lyst til at se en film mere.
De mange nye indtryk og den friske luft, har nemlig gjort at de alle sammen, hurtigt bliver trætte og derfor går tidligt i seng, men selvfølgeligt ikke før at både Anton og Mille, er kommet i deres natbleer, og for første gang i flere dage, skal sove i hver deres seng, og derfor ikke får godnat snakket, inden de falder i søvn.