14. december - 10 dage tilbage til Jul
Mille vågner tidligt, og det er stadig mørkt udenfor, Anton sover endnu, og der går ikke langt tid, imens Mille ligger og undrer sig over hvorfor hun vågnede, før hun opdager en ny følelse imellem sine ben, hendes bukseble fra i går, er fyldt til bristepunktet, og det er som om hun er begyndt at blive våd på lårene, udenfor bleens dækningsområde, forsigtigt tager hun sin ene hånd ned under dynen på mærker lige så forsigtigt udenpå hendes natbukser, og derefter på bleen indenunder, bukserne har nogle fine små våde pletter, og bleen er voldsomt meget tykkere, end hun havde troet den overhovedet kunne blive, hendes første tanke der går igennem hendes hoved, er at Anton ikke må vide noget, så hun bliver nød til at stå op, imens Anton stadig sover, men kan hun nu også det, uden at han vågner, Mille bliver liggende i et stykke tid, indtil hun beslutter sig for at prøve, “Jeg er nød til at prøve” siger hun til sig selv.
Forsigtigt trækker hun dynen til side, men ikke længere end hun hurtigt, kan trække den tilbage igen, med første trin gennemført, ligger hun lige og overvejer, hvordan kun skal bevæge sig ud af sengen, heldigvis ligger hun yderst, hvis hun sætter sig op, er hun bange for at bevægelserne bliver for voldsomme, hvis hun skyder kroppen sidelæns, laver hun måske bølgegang i sengen, selvom det ikke er en vandseng, Mille ender med at rulle rundt, til hun er tættere sengekanten, og kan række det ene ben og arm ud over, og ganske langsomt glide ned på gulvet, først lidt og så lidt mere, næsten halvvejs, ikke krampe i benet, der var gulvet, flytte vægten til benet? Nej kan ikke endnu, armen skal med, kan måske lige strække den lidt, måske lige glide lidt mere, nu kan Mille næsten nå gulvet, og lige plusligt går det stærkt, for stærkt, og uden at kunne holde fast i noget, panisk overrasket, og med at lyder der et bump, og Mille ligger nede på gulvet, med pulsen bankende helt oppe i halsen, og måsen vendt mod Anton, bare han ikke vågnede, helt stille nu, kun lytte … Antons vejrtrækning er stadig helt rolig, pyha han sover stadig, hvordan kan jeg være så heldig, tænker Mille for sig selv imens hun overvejer om hun skal rejse sig op, eller kravle hen til døren. Beslutningen bliver truffet ud fra det faktum, at Mille faktisk ikke kan se døren, og at hun er bange for at falde over et eller andet, som hun heller ikke kan se, ganske langsomt kommer hun frem ad, nu må døren da snart være der, så langt væk, kan den da heller ikke være, nu må … "Av!" siger Mille, efter hendes hoved ramte døren, med et kæmpe bump, måske det ville have hjulpet, hvis hun havde husket, at mærke efter frem for sig.
Efter at have sundet sig kortvarigt, bliver Mille i tvivl om hun kan høre lyde, ude fra gangen og beslutter sig for at rejse sig op, inden hun måske får døren i hovedet igen, forsigtigt finder hendes hånd dørhåndtaget, og trykker det stille ned, for selvom Anton ikke vågnede, da Mille faldt ned på gulvet, så har hun slet ikke lyst til at tage nogen chancer, så snart Mille har fået drejet håndtaget, kan hun åbne døren, men inden da, prøver hun på at huske, om det nu er en af de døre der knirker, når man enter åbner eller lukker dem. Hun beslutter sig for at tage chancen, og åbner stille og roligt døren, netop som Mille begynder at gå, kan hun mærke hvordan bleen hænger tungt, og hvordan den hurtigt er blevet kold og klam, uden at stoppe kommer hun ud på gangen, og får lukket døren, uden at den knirkede, nu er der så kun trin 3 tilbage, og Mille kan slet ikke vente med at komme af med bleen, så meget at det næsten, kan være lige meget med at være forsigtig, på gangen står der ingen møbler, og hvis hun bare holder sig til den ene væg, så kan hun tælle dørene som hun kan mærke, “Det må næsten være sådan det føles at være blind” siger Mille inde i sig selv, imens hun tager det ene skridt foran det andet, og får bevæget sig fremad, hurtigere end da hun kravlede, da hun er ved at have nået badet, hvor vaskemaskinen står, bliver hun i tvivl om hvor mange døre, det er hun skal forbi, og stopper derfor op, for at tænke sig om, for hvad nu hvis hun vælger den forkerte dør? Mille vælger at gå lidt længere fremad, men synes så at hun kan se køkkenet, og går derfor lidt tilbage, for at tage chancen med døren, ind til hvad hun håber er det badeværelse, hun har brugt de sidste par dage.
Døren bliver lige så forsigtigt åbnet, og fordi Mille tager sig god tid, og skubber ganske langsom til døren, sker der det at døren begynder at knirke, ikke meget men nok til at Mille stopper med det samme… Hvad nu? spørger Mille sig selv om, igen er det bleen der afgør beslutningen for Mille, det hele kan være lige meget, for nu vil Mille bare have bleen af, så med en kort nedtælling, åbner Mille døren det sidste stykke. Synet der møder Mille, gør at hun nu igen mærker pulsen, helt oppe i halsen, ja det er lige før næsen dunker med, heldigvis er det kun fordi hun har valgt rigtigt, og nu endeligt kan slappe lidt af, dvs. hun skal stadig lige ind på den anden side, inden hun kan lukke døren igen, og tænde for lyset.
Mille har nu klaret sin mission, og er derfor meget tilfreds med sig selv, så tilfreds, at hun lige skal stå et øjeblik, og anerkende sin egen ros, inden hun beslutter sig for at tænde for lyset, med lyset tændt, kan hun nu finde det store spejl, og se hvordan hendes natbukser, har 2 store våde pletter, på hver sin side af buksebleen, altså langs kanten i lysken, og imens hun ser på sig selv i spejlet, tager hun fat i kanten af bukserne, og får dem trukket og skubbet ned, indtil de selv falder ned til gulvet, nu er det buksebleen hun kigger på, og hvor den før var helt hvid, er den nu gul over det hele, forsigtigt tager Mille sin ene hånd ned, og mærker på bleen igen, på en og samme tid, er hun overrasket og fascineret af bleens evne til at suge til sig, efter at have mærket hvordan bleen føles på fronten, skal hånden også lige mærke på bagsiden, og heller ikke her, er der meget tilbage, af den ellers en gang så tørre ble, altså den er der stadig, men tør kan man ikke længere kalde den, og det er alt hvad Mille har lyst til at mærke, ja faktisk er hun nu så træt af at mærke, at det nu er bleens tur, til at møde gulvet, og fordi Mille ikke holder ordentligt fast i siden af bleen, idet hun trækker den ned, lander den på gulvet, ovenpå hendes natbukser og fødder, med et kæmpe splat.
Det er så her at Mille indser, at hun burde have taget natbukserne helt af, inden hun tog fat i bleen, for nu kan hun ikke trække foden igennem bleen, uden at bukserne følger med, og for hver gang hun forsøger, kan hun nu mærke, hvordan hendes fod og ankel, bliver våd af at røre indersiden af bleen, Mille bukker sig derfor forsigtigt, imens hun prøver at løfte den ene fod, så hun måske kan få bukserne af, uden at miste balancen, og der går lige lidt tid, inden hun finder ud af, at bleen bare kan rives op i siden, og det er meget nemmere, end at kæmpe med sin bukser og balance, det varer derfor ikke længe, inden Mille endelig har fået begge dele af, og hun nu indser, at hendes plan ikke er helt så gennemtænkt, for hvad skal hun have på af tøj? Og hvor er der et håndklæde? Mille må opgivende erkende, at der ikke er mere hun kan gøre ved det nu, og tager derfor hendes bluse af også, som hun får lagt på bordet ved siden af vaskemaskinen, inden hun går ind i brusenichen og tænder for vandet. Så snart vandet rammer hendes krop, giver Mille et lettelsens suk fra sig, og nyder med det samme, vandets beroligende virkning og mærker hvordan hun gradvist, bliver mere og mere ren og frisk igen.
En ting mere, som Mille ikke har gennemtænkt, er at lyden af vandet fra bruseren, vækker Milles mor som får kigget på uret, og undrer sig over hvem der mon er i bad så tidligt, eller rettere sent, for det er ikke blevet morgen helt endnu, og må derfor stadig være nat. Mettes instinkt gør at hun forlader sengen, og først går ud på gangen, inden hun forsætter ud på badeværelset, og på gulvet finder hun naturligvis, den godt brugte ble og Milles natbukser, uden at sige noget samler hun begge dele op, og forlader badeværelset, bukserne får hun lagt ind i vaskemaskinen, sammen med natblusen, og bleen smider hun ud i skraldespanden, ikke lang tid efter slukker Mille for vandet, og går ud af brusenichen, hun når lige at få et chok, idet hun opdager at bleen og hendes tøj er væk, inden hun igen får et chok, da Mette kommer tilbage. Skræmt og alligevel lettet, står Mille stille overfor hendes mor, og først da Milles mor er kommer helt tæt på Mille, opdager hun at Mette har et håndklæde med sig, uden at der bliver sagt noget, begynder Mette stille og roligt at tørre Mille, over hele kroppen, og slutter af med at give hende et moderligt kram.
Efter krammet og med håndklædet viklet rundt om Mille, siger Mette “Sæt dig ind i sofaen, så kommer jeg om lidt” og sammen går de ud fra badeværelset, Mille gør som der blev sagt, og finder let sofaen, idet lyset i gangen er blevet tændt, og sofaen er synlig direkte fra gangen, Mille når ikke at sidde alene i sofaen ret lang tid, før hendes mor kommer ind i stuen, med en pose i hånden. Mille kigger undrende på posen, og sin mor, idet Mette kommer tættere på, og sætter sig ned i den anden side af i sofaen, ved siden af Mille, “Mille skat, hvad er der sket?” Spørger hun og peger på et blåt mærke, som Mille ikke selv har opdaget endnu, “Det må være fra da jeg faldt…” konkluderer Mille, “Og hvad med bleen, hvorfor har du ikke taget den af noget før? Den er jo helt gennemblødt…” fortsætter Mette med at spørge, “Den var altså tør da jeg lagde mig til at sove, og jeg vågnede fordi den var blevet helt våd…” svarer Mille, “Men skat dog, kunne du slet ikke mærke at du skulle tisse?” spørger Mette bekymret, “Nej, jeg ved slet ikke hvornår jeg har tisset, måske lidt da jeg faldt ned, men kun en lille smule…” siger Mille.
Der går lige et øjeblik, uden at der bliver sagt noget, inden Mette tager noget tøj op af posen, og den sidste bukseble, “Jeg tror det er bedst, hvis du tager den her på, i stedet for trusserne jeg har købt, og så må du blive hjemme fra skole, indtil jeg har fået snakket med lægen” lyder det fra Mette, imens hun holder buksebleen frem mod Mille, “Vi kan jo ikke have, hvis du skulle have flere uheld” fortsætter hun, Mille ved slet ikke hvad hun skal sige, men har ikke lyst til at risikere endnu et uheld, og da slet ikke på skolen, så den del af “planen” er hun helt med på, “Men hvad så med Anton?” spørger Mille, “Ja han skal vel stadig i skole, eller hvad tænker du?” spørger Mette retur, “Altså, hvad hvis han opdager bleen? Eller undrer sig over at jeg ikke skal i skole?” uddyber Mille, “Det ved jeg ikke, men når Gitte står op, kan vi jo starte med at sige, at du ikke har det så godt, og må blive hjemme, så skal jeg nok så diskret jeg kan, tage voksensnakken, så hun ikke kommer til at sige noget forkert, det skal du ikke bekymre dig om, tag nu dit tøj på, så får vi styr på resten senere” slutter Mette.
Da Gitte står op, opdager hun straks det tændte lys, og finde Mille og Mette inde i stuen, “Godmorgen, har i sovet godt” spørger hun, og Mette svarer "Godmorgen, ikke helt Mille havde et lille uheld i sengen, så vi har snakket om at hun bliver hjemme i dag, og at vi får fat i lægen, så vi kan finde ud af hvorfor, hun er begyndt af have uheld." “Men, Mille dog, det er jeg da ked af at høre, ja selvfølgeligt skal du blive hjemme, vi skal ingen steder” siger Gitte, og fortsætter "Ved i hvad, nu går jeg i køkkenet, og starter på morgenmaden, så venter jeg lidt med at vække Anton, og så kan vi måske snakke videre, imens han er i bad, så ser jeg lige hvor slemt det står til med sengen, det er ikke noget vi ikke har prøvet før her i huset, så det gør ikke så meget" siger Gitte med et kærligt smil.
Imens Gitte er i køkkenet, dukker Milles far op i stuen, og lægger straks mærke til, at Mille allerede er i tøjet, og at stemningen er en lille smule trygget, "Godmorgen smukke" siger han forsigtigt og kigger på Mette, “Mille bliver hjemme i dag, og jeg bliver nød til at snakke med lægen” siger Mette, “Ja, naturligvis” siger Milles far, og giver Milles skulder et lille klem. Med morgenmaden i ovnen, går Gitte ind for at vække Anton og sende ham i bad, sengen er heldigvis tør, og da Anton spørger efter Mille, får han at vide at hun allerede er oppe, og han nu bare skal se at skynde sig.
Ved morgenbordet får Anton at vide, at Mille ikke har det så godt i dag, og at hun derfor må blive hjemme, men at Milles far, nok skal køre ham i skole, da han stadig skal på arbejde og alligevel kommer den vej forbi, Anton kan dog ikke se på Mille, at hun skulle være specielt syg, men undlader at spørge mere ind til det, men ønsker hende blot god bedring, og håber at hun har det lidt bedre, når han kommer hjem fra skolen igen.
Da Mette får fat i lægen, aftaler hun at lægen kommer på hjemmebesøg, da det er nemmere nu hvor Milles far er kørt på arbejde, Mille bruger tiden foran fjernsynet, og får set den ene tegnefilm efter den anden, og efterhånden som tiden går, bliver hendes humør dog også gradvist bedre, da lægen ankommer hen ad formiddagen, sætter de sig alle sammen ind i stuen, ved spisebordet, og lægen siger til Mille “Jeg kan forstå på din mor, at du har haft svært ved, at kunne holde på vandet, altså at du et par gange er kommet til at tisse i sengen eller bukserne, kan du sige hvor længe det har stået på?” spørger han, og “Ja, altså…” begynder Mille “…siden starten af December” indskyder Milles mor, inden Mille protesterer "Nej, kun i nogle dage" “Mille skat, jeg har flere gange hørt, hvordan du har skyndt dig ud på toilettet, og set din dyne på gulvet, men du har ret, det har kun været helt slemt de sidste par dage, særligt efter branden og vi måtte overnatter her hos Gitte og Anton.” Mille kan nu godt huske det med dynen og sådan, så måske har hendes mor ret?
“Ja, det er jo ikke noget sin din mor ikke allerede har fortalt mig, jeg er egentligt kommet, for lige at kunne kontrollere dit fysiske helbred, og selv vurdere hvordan du ser ud til at have det, jeg tænker at jeg med tanke på branden, lige lytter engang på dine lunger, og så tager jeg nogle prøver, bare for god ordens skyld, men ellers kunne jeg godt tænke mig, at du kommer ud for at snakke med en anden læge jeg kender, hun har tid i morgen, og har allerede sagt ja” siger han “Mange tak for det” siger Mette, imens lægen fisker sit stetoskop op af sin lægetaske, "Nu skal du se, jeg trækker lige lidt op i din bluse på ryggen, og så kan det godt føles lidt koldt" siger han til Mille og sætter sit stetoskop fast i sine ører, og gør som han har sagt, “Hvis du tager en dyb vejrtrækning, og en til…” imens han lytter på Milles lunger, “Ja det lyder jo fint nok, kan du ikke fortælle mig lidt om branden, så finder jeg lige lidt prøveting frem imens” siger han til Mille, “Ja altså, jeg vågnede fordi jeg skulle tisse, og så opdagede jeg branden, og begyndt at slukke den, og til slut var jeg kommet til at tisse i bukserne” fortæller Mille, “Det var da heldigt, at branden blev opdaget, og flot at i fik den slukket, ja jeg har jo læst lidt i rapporten fra journalen, og jeg tænker at vi skal have taget en urinprøve, så her har jeg et lille glas, tror du at du kan tisse lidt i den Mille?” spørger han, hvortil Mille bliver en smule nervøs, “Ja, hvis ikke kan vi enten vente lidt eller også kan vi prøve med et kateter, men det kan godt virke lidt ubehageligt” forklarer han, “Jeg vil godt prøve” siger hun og rækker ud efter prøveglasset, “Det er godt, du behøver ikke fylde den helt op, vi skal bare have en lille smule, men tis du bare almindeligt, hvis du har mere der skal ud.” siger lægen.
Mille kigger på glasset, og ser at der sidder låg på glasset, og prøve lige at løfte lidt i kanten, "Ja nu skal du se" siger lægen, og viser hende hvordan hun skal gøre, og lader låget sidde løst på “Hvis du ikke kan få låget på igen, så bare stil det på håndvasken, så sætter vi låget på bagefter” siger lægen, og Mille går ud på toilettet. Imens Mille er på toilettet, siger lægen "Ja som jeg fortalte over telefonen, behøver det jo ikke at være noget fysisk, og det er derfor jeg gerne vil sende Mille videre, for at snakke med en Børnepsykolog, det er aldrig helt til at vide, hvordan man reagerer i forhold til en voldsom oplevelse, som branden jo nok har været, det koster jer ikke noget, men hvis det viser sig, at hun har et reelt behov for at snakke med Psykologen, kan det være vi skal snakke med jeres forsikring også." siger han til Mette, som blot nikker med hovedet, imens hun lytter til alt hvad han siger.
Da Mille kommer tilbage med glasset, tager lægen straks imod det og siger “Det var flot, lige præcist som det skulle være” imens han smiler og kontrollerer at låget sidder som det skal, inden han lægger prøven ned i en prøvekuvert, som han allerede har udfyldt, så prøven ikke risikerer at blive forvekslet med en anden patients prøve. “Ja, så er der ikke så meget mere, jeg kan gøre for nu, min eneste anbefaling for nu, er noget lækage beskyttelse, altså noget der kan tage enkelte dryp, og eventuelle stormfloder” siger han med et halvt grin og store armbevægelser, da han selv syntes han er sjov, “Det er ikke noget jeg kan give jer en recept på, men i kan enten gå på apoteket, eller se om der er noget der passer i supermarkedet” fortsætter han, “Det har vi styr på tror jeg, men hvis jeg har nogen spørgsmål, så kan jeg vel ringe?” spørger Mette, “Ja, naturligvis, og så snart jeg har fået svar på prøven, så hører i fra mig, og jeg vil jo også gerne lige, følge lidt med i hvordan det går” slutter han, inden han rejser sig op, for at komme videre.
Efter lægen er gået, fortæller Mette at hun allerede har købt nogle bleer, men at hun næsten havde glemt alt om dem, de ligger vistnok stadigvæk ude i skuret, og Gitte byder så ind med, “Ja, og hvis de ikke passer, så må du godt låne lidt af Antons, i er jo stadigvæk næsten lige store, det er bare natbleer med tape, så der skal du jo nok, lige have lidt hjælp”, Milles mor siger så "Ja, det tror jeg desværre også at dem jeg har købt har, dog er de tyndere, og kun beregnet til om dagen" og fortsætter “Men det skal du ikke tænke på nu, du skal bare slappe af, og gøre lige hvad du har lyst til” “Ja, og hvis du vil lege med noget af Antons legetøj, så er det helt fint, han har en kasse Lego i skabet, ved siden af hans seng” siger Gitte. Mille ved næsten ikke hvad hun skal sige, “Hvorfor har mor allerede købt bleer, og hvornår?” tænker Mille for sig selv, men undlader at spørge ind til det, da hun egentligt ikke har lyst til at snakke om bleer.
Dagen går stille og roligt, Mille får set en masse tegnefilm, og rodet lidt rundt i Antons Lego kasse, inden Anton kommer hjem fra skole, og Milles far hjem fra arbejde, Mille formår at holde buksebleen tør, men får heller ikke drukket så meget, så da de har fået spist aftensmad og set julekalender, går Mille og Mette sammen ud på badeværelset, imens Anton går på toilettet for at gøre sig klar til natten, og får hjælp fra hans mor, med at få natbleen på inde på hans værelse. Mette spørger Mille “Hvordan har buksebleen det? Er den tør?” “Det tror jeg nok” siger Mille og trækker den ned for at kigge, "Tag den bare helt af, når den ikke er brugt, kan det bruges endnu, men lad os gemme den til i morgen, og se om vi kan få dig i en tapeble for natten, hvis du lige flytter dig lidt, så kan vi lige lægge en håndklæde ned på gulvet, som du kan ligge på, så det ikke er for hårdt og koldt at ligge på gulvet." lyder det fra Mette, inden hun breder et stort badehåndklæde ud på gulvet, der hvor Mille stod før, inden hun får Mille til at lægge sig ned på det. Mille tænker slet ikke på hvad det er for en ble, hun har travlt med at overvinde sig selv, da det går op for hende, at hun nu er ved at få ble på, ligesom da hun var en baby, havde det ikke været for Anton, var hun nok løbet skrigende bort, for var hun blevet spurgt for en uge siden, så havde hun tænkt, at bleer jo kun var til babyer eller gamle folk, nu er det bare pinligt, uden helt at kunne sætte ord på præcist hvorfor, det er jo ikke første gang hun har fået ble på af sin mor, så hvorfor er det egentligt pinligt? Inden Milles tankestrøm er tænkt færdig, hører hun sin mor sige “Det var det skat, så er du stort set klar til natten… Ja altså lige bortset fra nattøjet, det hænger ovre på tørrestativet, kan du selv klare resten?” spørger hun Mille, som ikke har så meget at sige “Ja, Godnat mor”. “Godnat og sov godt min skat” slutter hun.
Så snart Mille er alene ude på badeværelset, går hun over til spejlet, for at se bleen som hun har fået på, hun kan både se og mærke, at det er noget andet end buksebleen som hun havde på, det er lige som om bleen sidder tættere, og ikke sidder lige så løst som buksebleen gjorde, som jo bare var nogle ekstra tykke underbukser, men stadigvæk bløde at røre ved, den nye ble er med barnlige motiver, og en glat overflade, ikke lige det Mille havde håbet på, men synes nu alligevel at motiverne er søde at se på, men hvis ikke at Anton skal se motiverne, og det først bliver rigtigt pinligt, må Mille se at komme i nattøjet, og det varer derfor heller ikke længe, inden Mille for første gang, går igennem gangen iført en rigtig børne ble, for det synes Mille nemlig det er, da Mille kommer ind på Antons værelse, er han selv på vej hen til sengen, og derfor lægger han heller ikke mærke til lyden af Milles ble, og da de begge har fået lagt sig ned under dynen, kommer både Gitte og Mette og siger godnat, Milles far var allerede gået i seng efter aftensmaden, da det har været en hård dag på jobbet.
Lige inden Mille og Anton falder i søvn, når Anton lige at spørge “Har du tænkt på at der nu kun er 10 dage tilbage til Jul?” “Ja, lidt” svarer Mille, der nu bliver bekymret for hvordan Julen mon bliver i år…