10. december - Juletræsindkøb
Da Mille vågner i dag, kan hun straks mærke at de snart skal til at have sne, for temperaturen i hendes værelse, er lige et par grader koldere, end det har været de sidste par dage, så koldt at hun ikke har lyst til at slippe dynen, ikke endnu i hvert fald, hun skal lige ligge lidt længere, og imens kan hun jo lige tænke over, alt det de skal i dag, købe juletræ sammen med Tobias og så øve Lucia, og måske se julekalender sammen, for hun kan ikke huske hvad tid Tobias bliver hentet af sine forældre, men i skolen ved hun at de igen skal se nogle afsnit af gamle julekalendere og endnu en i klassen skal have lov til at vælge en kalendergave, dvs. det må være 3 i dag, fordi det er op til en weekend, måske det snart bliver hendes tur til at trække en gave? Som hun ligger under dynen og tænker, begynder hun at tænke på, hvad hun skal have på af tøj i dag, og bliver enig med sig selv om, at hun hellere må stå op og kigge på det, fremfor kun at ligge og tænke på det, men det er altså ikke nemt at slippe dynen i dag, så der går lige et minut mere, inden hun får rejst sig op, og bevæget sig hen til hendes skab, for at finde ud af hvad hun har lyst til at have på af tøj.
Det første hun ser, er en blomstret sommerkjole, og med et lille smil siger hun til sig selv “ja den skal det i hvert fald ikke være”, inden hendes øjne falder på noget der er mere passende, hun når og ikke at kikke meget mere, inden hun af ren refleks, vender sig om og løber over til døren, og samtidigt kommer til at smække med skabslågen, idet hendes ene hånd holder fast i lågen, for at holde den åben, eller blot for at have noget at støtte sig til, i kun 2 skridt er hun hurtigt ovre ved døren, og får den ligeså hurtigt åbnet, og listet sig forbi, inden hun igen må løbe over til toilettet, for kulden i hendes værelse, var plusligt alt hvad der skulle til før hendes tissetrang meldte sig, noget hun egentligt burde have vænnet sig til, eftersom toilettet de sidste mange dage, har været første punkt på dagsordenen, efterfulgt at et bad nogen af dagene og ellers morgenmaden, som hun nu kan mærke er et ret så vigtigt punkt, idet hun nu er blevet særdeles sulten, og har fået tisset af, så nu er det blot at vælge, om hun skal i bad før eller efter hun har fået spist.
Hun bliver enig med sig selv om at hun mest har lyst til at få noget at spise, og da hun heller ikke ved hvad klokken er, tænker hun at det nok at bedst at få spist, og så klare badet bagefter, hun kan nemlig godt drikke en kop varm te lige nu, så efter at have vasket sine hænder, forlader hun toilettet, men bliver lige plusligt i tvivl om hun fik trukket ud i toilettet, så hun går lige tilbage for at kigge, “pyha, hun havde husket det” siger hun inde i sig selv, hun synes selv det er ulækkert, når andre har glemt det, så hun prøver selv at huske det, men må desværre erkende, at det har været smuttet et par gange eller flere allerede, for det er nemlig ikke altid at hun direkte har været gået tilbage for at tjekke det, så det er ikke helt til at vide, hvor mange gange hun faktisk har glemt det.
Det første der møder hende, da hun for anden gang denne morgen, forlader toilettet er duften af voksenkaffe og friskbagt morgenbrød, jo den er god nok i dag er der både bagt morgenboller og morgenbrød, så der er friskt brød til weekenden, hun kan egentligt bedst lide bollerne, men synes nu også det er rart med lidt forskelligt, så længe det er friskbagt, og allerhelst hjemmelavet. Duften af kaffe virker som et signal for hende, så hun følger duften og får hurtigt indfundet sig i stuen på sin faste plads ved spisebordet, hvor hendes mor allerede har sat en kop med kogt vand frem til hende, så hun bare skal finde et tebrev og putte ned i koppen sammen med vandet, før hendes te er klar til lidt mælk og en lille smule sukker, og fordi det er fredag i dag, så står der Nutella klar på bordet, så den første bolle Mille spiser i dag, er næsten allerede smurt, inden den også er blevet spist, for Nutella kan man ikke tage fejl af, det er en fredags gudespise for Mille, skarpt efterfulgt af smøreost med den helt rigtige smag, som skifter et par gange i løbet af året, ligesom årstiderne og skifter.
Efter morgenmaden, får Mille husket hendes bad der venter, og glæder sig igen over, at hun ikke skal med bussen med vådt hår, men igen kan blive kørt i skole, i deres egen bil, hvor temperaturen altid er den rigtige og musikken bare er helt perfekt. Da Mille er færdig med badet og kommer ind på sit værelse, bliver hun kortvarigt overrasket over at hendes mor Mette, står foran hendes skat og har fundet noget tøj frem til hende. “Mille skat, du skal til at skynde dig, for far vil gerne køre lidt tidligere, for at være sikker på at i kommer frem til tiden, og ikke bliver fanget i trafikken undervejs, jeg tænker at det her tøj, er noget du kan have på i dag” og holder et sæt op, bukserne i den ene hånd, og en bluse i den anden “Der er i hvert fald ikke tid til at lave det om, da far allerede sidder ude i bilen, og er klar til at køre” Mille ved godt at hun ikke bør lade sin far vente, og kan heldigvis godt lide det som hendes mor har udvalgt til hende, så det varer heller ikke længe, før Mille er kommet i tøjet, og er klar til at tage sko og overtøj på. Hun begynder at kigge sig omkring, og ender med at spørge sin mor “Hvor er min taske henne?” hvortil hendes mor svarer “Den har far, så den er allerede ude i bilen, og din madkasse, har jeg lagt i taskens forreste rum, som vi plejer” siger Mette inden hun åbner døren for Mille.
"Hav en god dag, vi ses efter skole" lyder det fra Mette, idet Mille skynder sig, at komme ud til bilen, “Tak, det skal jeg nok”, svarer hun da hun når hen til bilen, og skal til at åbne døren, så hun kan sætte sig ind, og de kan komme afsted.
Da de kommer hen til skolen, står Tobias og venter foran døren til skolens hovedindgang, han har nemlig set at Mille var ved at blive sat af, og havde besluttet sig for at vente på hende, så de kunne følges ad hen til klassen, “Godmorgen Tobias, så er det snart weekend” siger Mille da hun er kommet tæt nok på Tobias, til at han vil kunne høre hende “Godmorgen Mille” svarer han, og Mille spørger “Hvornår bliver du hentet, jeg mener hvor længe kan du være hjemme hos os?” “Mine forældre skal ud og spise på en slags restaurant, så de kommer og henter mig efter Julekalenderen, så vi har massere af tid til at hygge.” svarer han imens de er på vej op af trappen, da de kommer ind i deres klasselokale, er stemningen helt anderledes, alle er glade og der bliver lystigt snakket om, hvad de hver i sær skal lave i weekenden.
Det varer dog ikke længe inden der igen er ro i klassen, da dagens julehistorier skal til at blive læst højt, og de skal have set hele 3 afsnit af hver julekalender, som de er i gang med, eller det vil sige, så mange afsnit de kan nå, for det er en kort dag i dag, og de skal også nu at finde 3 der skal trække en kalendergave, fra gavesækken, ingen må kigge ned i sækken, og alle har bidraget med en lille gave til sækken, så der er en potentiel risiko for at man enten trækker sin egen gave, eller får noget som man straks har lyst til at bytte, men selvfølgeligt også muligheden for at beholde, selvom det måske er en dreng der trækker en pigeting eller omvendt, de har ellers fået besked på at deres gaver, skal kunne bruges af begge køn, så de fleste har købt skoleting, eller legetøj, det er i hvert fald det som der har været i de gaver, der er blevet pakket op indtil nu.
Tobias er en af de heldige, der i dag får lov til at trække en gave, og da de alle 3 pakker deres gaver op, viser det sig at den ene har fået et nyt penalhus, og den anden en samling små dyrefigurer, der viser sig at være viskelædere, som man kan sætte fast på sine blyanter, der hvor der normalt sidder et viskelæder på blyanterne, men ved nærmere afprøvning, viser det sig, at man også kan sætte den i den anden ende, således at spidsen bliver beskyttet, og derfor er dobbelt så praktiske, samtidigt med at de er seje. Tobias “vinder” et mini brætspil, som kan tages med uden at det fylder for meget, så nu har Tobias og mille endnu en ting de kan lave, når de kommer hjem til Mille.
Imens deres lærer henter et nyt fjernsyn, kan klassens elever sidder og lave julepynt, det vil sige de skal være stille når de skal se julekalender, så de fleste fletter musetrapper, eller tegner på deres juleudklip, og der går ikke længe imens læreren ikke er til stede i klassen, før Mille begynder at nynne Lucia sangen, og det varer heller ikke længe, før flere af de andre følger med, og kun fordi en af de andre i klassen, ikke kan koncentrere sig, bliver de bedt om at holde op, hvis det da ikke er fordi der er komme uro i klassen, som deres lærer vender retur med et nyt tv der virker.
Der skal ikke meget til, før der igen er ro, for juletid, er elevernes yndlingstid, med hyggen der følger med, selvom der også stadigvæk er lidt rigtigt undervisning, eksempelvis skal alle eleverne hen i skolekøkkenet og lave julebage som skal sælges og nydes til skolens julebanko, og i klassernes hyggetimer i hele december, køkkenet er i hele tiden i brug, for det er alle klassetrin, der på skift, skal bage juleting, de ældre elever er dem der skal lave de sværeste og dyreste ting, men de mindste er dem der skal lave de billigste og sjoveste ting, alle har det sjovt selvom det hurtigt bliver varmt, når man står i køkkenet i flere timer, og lidt hårdt, når man hele tiden skal høre på køkkenmaskiner, udsugninger og varmluftsovnene, det som gøre det hele udholdeligt, er selvklart den gode julemusik vi alle sammen elsker.
Efter det sidste julekalenderafsnit (for nu) er blevet vist i klassen, og alt det andet de nåede i dag, siger Mille og Tobias’ lærer god weekend til dem alle sammen, til glæde for de fleste, ikke mindst Mille som nu skal ud og købe juletræ, og have besøg af Tobias, enkelt elever i klassen når da lige og udbryde deres utilfredshed, men det er fordi de gerne ville have lov til at se det næste julekalenderafsnit. Glæden indfinder sig dog heldigvis hurtigt, idet det går op for de sidste, at de nu kan komme hjem, og slappe af hele weekenden igennem, hjem og lege, spille spil, se mere julekalender, tegnefilm og familiehygge.
Hurtigt finder Tobias ud af at han skal skynde sig at pakke sine ting sammen, for Mille står klar og venter utålmodigt, næsten som en Duracell kanin, der ikke kan lade være med at hoppe, hun lader sig heldigvis ikke irritere, for hun har lige så meget lyst til at have Tobias med hjem, som at have ham med ud og være med til at vælge deres juletræ, nu håber hun kun at de bedste juletræer endnu ikke er blevet solgt, for skal man have et juletræ, så gør det ikke noget at der stadigvæk er grene, og gran, som man kan hænge julepynt og juletræskæder på.
Sekundet Mille og Tobias går ud af skolebygningen, kan Mille med det samme se hendes forældre, der holder og venter på dem i deres bil, og siger med det samme til Tobias “Der er de, kom” og Tobias svarer samtidigt med at han følger efter Mille “Fedt”, for han er ikke så glad for, at skulle være udenfor i det kolde vejr, så for ham er det jo totalt luksus, at kunne hoppe direkte ind i en opvarmet bil, og ikke skal stå og vente på bussen, som så mange af de andre elever fra skolen. Efter at have sagt hej til hinanden, og sikret at alle har fået deres seler på, hvor Tobias fik lidt hjælp fra Mille, kan Milles far straks starte bilen, og sætte kursen mod juletræsland, som han kalder det, og spørger børnene om de har fået deres juletræspas med, så de ingen problemer får. Både Tobias og Mille synes at han er tosset, men kan alligevel ikke lade være med at smile, for nu er weekenden startet.
Hurtigt befinder de sig på en landevej, som bare virker længere og længere, først med marker på begge sider af vejen, og så med flere og flere træer, efterhånden som de kommer tættere og tættere på skoven, plusligt sætter far blinklyset på, og drejer ned af en tilfældig skovvej, og da Mille endnu ikke har set nogen juletræer, spørger hun “Hvad skal vi her?”
Milles far: “hente juletræ”
Mille: “Her?”
Milles far: “Ja, her er de billigst”
Mille: “Ej det kan vi da ikke!”
Milles far: “Jo kom nu, jeg har taget en brødkniv med, hvad med det lille derovre, det passer da fint, så kan i unger jo også selv bære det?”
Mille: “Det mener du ikke, det ligner jo altså slet ikke et juletræ!”
Milles far: “Jo, jeg går lige ud og kigger på det, bliv bare siddende hvis i synes det er for koldt”
Slutter han imens han forlader bilen, uden at slukke for motoren, og går hen til “træerne” han pegede på før, mest af alt, synes Mille nu at det bare ligner en busk der er vokset sammen med en anden, Tobias kan ikke få sig selv til at forlade bilen, og da slet ikke da hverken Mille eller hendes mor, viser tegn på at ville kravle ud af bilen. Det ser da heller ikke ud til at Milles far, mente det særligt seriøst, for han har ikke en gang taget kniven med, og er nu gået om bag “træet”, hvor det ser ud som om han nu er begynder at tisse, da han kommer tilbage, åbner han døren og siger “I havde ret, det træ var slet ikke færdig med at vokse, så jeg vandede det lige”, imens han med sit smørrede grin sætter sig tilbage i bilen, Mille der ikke syntes at han var særligt sjov, spørger ham en lille smule alvorligt, “Du ved godt at det bare var en busk ik? Et juletræ er sådan et med nåle, og ikke noget hvor der normalt vokser bær på…” Milles far erkender sin uvidenhed, ud siger “Så er det jo godt at vi har fået jer børn med, så vi ikke ender med et æbletræ, fremfor et juletræ” imens han smiler stolt. Tobias der indtil nu blot har observeret, kan nu ikke lade være med at synes, at det bare er en lille smule sjovt.
Milles far får sat gang i bilen igen, og da de kommer ud på den anden side, kan Mille nu endeligt se juletræer, først til den ene side, og så den anden, ja snart er de nærmest omringet af juletræer, og da Milles far kører ind til siden, hvor der i forvejen holder biler, standser han motoren og åbner døren, inden han også stiger ud, ingen af de andre behøver en invitation til at forlade bilen, for nu skal der arbejdes, det rigtige juletræ skal findes, idet alle er kommer ud af bilen, og dørene er blevet lukket, er Mille far hurtig til at spørge, om de ikke skulle have lidt varmt at drikke, og peger hen på en bod, hvorfra der sælges varm gløgg og kakao. “Jo tak” siger børnene i kor, og følger efter Milles far hen til boden.
Imens de venter på at der bliver hældt drikkevarer op til dem, kigger de rundt, og ser på alt hvad der er gjort, for den gode hyggelige julestemning, selvom det er begyndt at blive mørkt udenfor, er det stadig lyst uanset hvor de kigger hen, idet der hænger julelys overalt, og sammen med lyden af julemusikken, der svagt spilles fra alle de mange højtalere, er julestemningen helt perfekt, og med de varme drikke, kan de nu vandre rundt, og kigge på alle de mange flotte juletræer. Det første de kommer forbi og kigger på, er dog ikke juletræer, men en udstilling af håndlavede trækælke, i både store og små størrelser, så nu får Mille og Tobias helt lyst til at kælke, men må vente til sneen kommer, de har heller plads til mere på bilens tag, og så er de sikkert også dyre, når de alle sammen er håndlavede.
Det viser sig at være en sværere opgave, end de havde forestillet sig, for der er flere der gode træer, rigtigt gode endda, næsten perfekte, så bliver nød til at gøre sig ekstra grundige, med at finde det helt rigtige træ. Det kræver i hvert fald, en ny omgang varme drikke, før de kan være helt sikre, det hjælper i hvert fald på at holde varmen, og så smager det bare sååå godt, især så længe de befinder sig udenfor. Lige inden deres krus igen tømmes for de sidste dråber, står valget imellem 2 træer, heldigvis står træerne lige ved siden af hinanden, og inden valgt træffes endeligt, synes Milles far at de skal have taget et familie billede foran de 2 træer, så de får Tobias til at tage et billede, imens Mille og hendes mor og far står foran begge træer, sådan lige i mellem dem, og bagefter, synes Mette at de da også lige skal have et billede af børnene imens de peger på hvert deres træ, og andre sjove poseringer.
Da de kigger på billederne bagefter, finder de ud af at det bare var det der skulle til, nu er ingen af dem i tvivl om hvilket af de 2 træer det skal være, så nu skal de bare have det, pakket og betalt, og med hjem. Sælgeren er super venlig, og siger at hvis børnene selv fælder træet, så giver han en god rabat på træet, og skal nok vise dem hvordan de skal gøre, og bagefter kan de være med til selv at pakke træet ind, så det er nemt at have med at gøre, når det skal op og ligge på bilens tag, heldigvis har bilen tagbøjler, så de ikke skal have vinduerne rullet ned, for at kunne binde den fast til taget, det ville hurtigt blive for koldt, juletræssælgeren, går om bag hans salgsbod, og henter en stor håndsav med et sjovt udseende, den er nemlig større end den håndsav, som Milles far har, og så har den 2 håndtag.
Juletræssælgeren viser hvordan Mille og Tobias skal bære saven, og lader dem vise vejen hen til det træ de har udvalgt, den lange tid de indtil nu har tilbragt på området, gør at børnene nemt kan finde vej, og hurtigt kommer de frem til netop det, som de har besluttet sig for at de skal have. Fremme ved træet, bliver de enige om en pris, og den forventede rabat, så nu skal træet bare fælles, sælgeren viser dem hvor de skal starte med at save, og hvordan de nu skal holde på saven, når de saver, det passer med at når man lægger saven ned, så er den i perfekt balance og er intet problem for børnene at betjene, inden de går i gang, rækker han en teleskop stang til Milles far, som han kan hægte fast midt på træet, og sikre at træet vælter til den rigtige side, og ikke er til fare for nogen af børnene, teleskopstangen er smart på den måde, at den nemt kan hægtes fast om træets stamme, og bagefter kan styres på afstand via en kraftig træksnor, hvis der havde været sne på træet, ville juletræssælgeren ikke have ladet børnene fælle det, men fordi det har været tørvejr de sidste par dage, er han sikker på at det er fuldt forsvarligt.
Stille og roligt, får børnene lavet de snit som de skal i træets bund, og inden længe har de fået fældet træet, og kan nu kalde sig for junior skovhuggere, det er i hvert fald hvad der står på de 2 badges, som juletræssælgeren giver til Tobias og Mille, inden han viser dem, hvor de skal holde på træet, for at flytte det, så det kan blive pakket ind, og gjort klar til at blive transporteret, Tobias bliver placeret i bunden af træet, og Mille bliver placeret en lille smule over midten af træet, og med hjælp fra nogle arbejdshandsker, som børnene får lov til at beholde, er det intet problem for dem at bære rundt på træet, og de får hurtigt båret træet hen til en maskine, som kan pakke træet ind i et net, inden de kan løfte træet ind i maskinen, skal børne lige lægge træet ned på jorden, så de kan stille sig på hver sin side af træet, så de sammen kan løfte bunden ind i maskinen.
Bunden af træet bliver løftet ind i maskinen, i andet forsøg, for børnene var ikke helt klar til at skifte håndstilling, så første gang fik de ikke løftet træet højt nok op, så snart bunden af træet er blevet lagt ind i maskinen, kan Tobias og Mille igen slippe træet, og gå om på den anden side af maskinen, her bliver de vist hvordan nettet bliver bundet fast til træets bund, og hvordan de nu kan trække træet igennem maskinen, og se hvordan træet bliver foldet sammen, og pakket ind i et net. Så snart træet er trukket helt igennem maskinen, kan de lade træet falde ned på jorden, og binde en knude på nettet i toppen af træet. Tilbage er der nu kun at Milles far skal betale for træet og hjælpe med at få lagt træet op på taget af bilen, juletræssælgeren spørger far, om han har hvad han skal bruge, en fod til træet, eller hjælp til at fastgøre træet på taget af bilen, og om han vil have en hånd med det sidste, “Ja tak, jeg har noget reb omme i bagagerummet og hvis du har nogle tips til fastgøringen, så har jeg jo lært noget i dag” svarer Milles far med et smil.
I mellemtiden, kan Mille og Tobias godt mærke at det er begyndt at blive koldt, særligt fordi de for længst, har drukket det sidste af deres kakao, og ikke længere bevæger sig for at holde varmen, de får derfor lov til at sætte sig ind i bilen, imens Mille far og mor får hjælp fra juletræssælgeren til at fastgøre træet oppe på taget, mest af alt sørger Mette bare for at kigge på, da træet egentligt ligger helt stille af sig selv, og ikke ser ud til at trille ned. Det varer da heller ikke længe, inden Mette og kort efter Milles far, også sætter sig ind i bilen, og de er på vej hjemad, da Milles far sætter sig ind i bilen, siger han stolt at han også har købt en seo2 slukker, inden han retter sig selv, “Det vil sige, jeg spurgte efter en seo2 slukker, men sælgeren havde ikke nogen, men kunne i stedet anbefale et nyt smart produkt, som passer perfekt til bilen og hjemmet, og fylder og vejer endnu mindre, og kan gemmes i 5 år uden at skulle vedligeholdes”, Mille spørger ham, “hvad skal vi med en seo2 slukker, hvad er det?” og får at vide at “det hedder en CO2 slukker, og bruges til at slukke ildebrande med, dem han har købt kaldes for “Brandslukker på dåse”, de fylder mindre, og er lettere at betjene, men i kan få dem at se når vi er kommet hjem” slutter han. Det føltes som om de har brugt 5 timer, men i virkeligheden, har det kun taget dem 45 minutter i alt, at beslutte sig og få træet lagt op på taget af bilen, og før de ved af det, standser Milles far bilen, foran deres hus og siger “Så er vi hjemme”
Inden træet bliver taget ned fra bilens tag, går Milles far indenfor, for at hente juletræsfoden, idet han var blevet anbefalet at montere foden, imens træet stadig er fastgjort til bilen, da det er nemmere sådan som træet ligger og stadig er gjort fast. Da de har fået træet indenfor, er det tid til at træet skal rejses og pakkes ud, med foden monteret på forhånd, er det nemt for Tobias og Mille at løfte træet op, indtil det står oprejst som det skal, nu skal det så bare pakkes ud, og som Milles far siger “Så skal der trylles” Idet han går om bag træet og klipper en knude over, hvorefter træet nærmest af sig selv, folder sig ud, og lægger an til at smide nettet af sig, det skal dog lige have hjælp med at frigøre nettet helt, og så skal træet have lov til at stå i mindst 30 minutter, inden det bliver pyntet, så grenene rigtigt kan folde sig ud, inden de kan dreje på træet indtil det står helt rigtigt, og er klar til at blive pyntet.
Mille og Tobias får derfor besked på at de kan gå ind på Milles værelse og øve Lucia eller lege lidt indtil de skal spise, da Mette allerede er gået i gang med at lave aftensmaden. Mille og Tobias, får rigtigt hygget inde på Milles værelse, hvor de får øvet Lucia og sunget alle de andre sange, som de skal optræde med, først til aftensmaden kommer de igen ind i stuen, og de spiser begge med stor appetit, af både sovs og kartofler, med også af rullesteg og lidt grøntsager, man bliver jo sulten af at bruge så meget energi.
Efter aftensmaden er det blevet tid til at træet skal pyntes, dvs. at lyset skal sættes på, da det er det som tager længst tid, og kræver flere hænder og øjne til at vurdere præcis hvordan lysene skal sidde. De når lige at få sat den sidste den af lyskæden fast, 20 minutter før julekalenderen starter, og så er de klar til at sætte stikket til, og tænde for lyset, noget Mille har set frem til, og fordi Tobias er på besøg som gæst, får han lov til at sætte stikke til i den stikdåse som Milles far har lagt frem, da der ikke kommer lys i træet, idet Tobias har fået sat stikket til, siger Mille “Måske skulle vi også have købt en ny juletræskæde, for den gamle virker jo ikke mere”, og Milles far er klar til at svare “Nej, nu skal i se, det er sikkert bare en pære der sidder løst…” imens han går i gang med at kigge på de forskellige pærer, inden han fortsætter, “…Eller også kan det være, at vi skal have tændt på stikkontakten, vil du have æren af at prøve smukke?” imens han peger over på stikkontakten på væggen, hvor stikdåsen er sat til.
Endeligt lykkedes det, de har nu fået et juletræ og lysene virker, så nu trænger de 2 børn bare til at slappe af, og de får derfor lov til at lægge sig hen på sofaen og gøre klar til at se julekalenderen, inden Tobias bliver hentet af hans forældre.