8. december - Hjemme igen
Der gik heldigvis ikke mere end et par timer, efter Milles forældre og (Maya, Frida og deres forældre), måtte forlade skolen, inden Mille blev fundet af den samme betjent, som skrev politirapporten og derfor allerede udmærket vidste, at Mille var uskyldig, og derfor med rimelig lethed kunne tale Mille ned, og bringe hende hjem igen, og ikke mindst i bedre humør, fordi hun endeligt følte at der var en voksen der forstod hende, og en som hun kunne have tillid til, hun havde på intet tidspunkt, da hun stak af, tænkt på hvad hun skulle gøre, eller sine forældre, fordi de jo bare havde ladet hende være alene, og den dumme og onde social rådne pestilens, eller hvad hun nu var for en, Mille var i hvert fald, ikke interesseret i at skulle snakke med hende igen, hvad godt skulle der kunne komme ud af det? Og hvad skulle de kunne hjælpe med? Hvad ved de? Var blot nogle af de negative og uproduktive tanker, som Mille lod sig køre sig afsted med, det eneste hun forstod, imens hun løb, var adrenalinen og hendes primære plan, at komme væk…
Det var blevet sent om aftenen, da Mille var blevet kørt hjem som passager på forsædet af patruljevognen, så sent, at Mille kun lige nåede at få noget at spise, inden hun faldt i søvn af bare udmattelse, da hun vågnede var det til en noget anderledes morgen, end hun var vandt til, idet Fru. Mortensen var kommet forbi, med hjemmelavet morgenmad og hensigten om at give Mille er personlig undskyldning, og fordi Mille nu var frisk og i bedre humør, lod hun sig overtale, til at komme ind i stuen og være med til at spise, imens morgenmaden stadig var lun.
Fru. Mortensen lagde ud med at sige følgende til Mille "Først og fremmest, så er jeg glad for at se, at du igen har det bedre, og så er jeg kommet for et rette op på mine fejl, så Mille jeg håber inderligt, at du har lyst til at lytte til hvad jeg har at sige, dine forældre har allerede gjort deres, for at der ikke skulle være nogen tvivl om, at jeg kunne have håndteret situationen anderledes og MEGET bedre, end jeg fik præsteret.
Det jeg prøvede at sige til sidst, var at Frida havde sagt at det var din ide, at i skulle prøve tøj i prøverummet, og jeg kan godt se at det nemt kunne opfattes, som en anklage, og det må du meget undskylde Mille, jeg har fejlet ikke bare en lillesmule, men … noget så … Ja, helt utilgiveligt, jeg forstår godt, hvis du ikke kan tilgive mig, for det var ikke blot uprofessionelt af mig, det var også … Det var utilgiveligt!..
Jeg har snakket med dine forældre, og jeg kan forstå at det måske ikke kun var mine fejl, der lå til grund for dit dårlige humør, jeg kan forstå at i mangler penge til jeres bil, og at i ikke kan deltage i skolens Julebanko, og det kan jeg slet ikke være med til, så derfor har jeg som socialrådgiver sørget for at alt bliver betalt, og at du måske alligevel kan tilgive mig, og vil med dine ord, og kun dine, fortælle mig resten af historien, her ved spisebordet, sammen med dine forældre, som det skulle have være fra starten af.
Mille der selvom hun ikke rigtigt havde villet det, havde alligevel siddet og hørt efter, og for det meste også forstået hvad Fru. Mortensen havde sagt, i hvert fald det sidste, med at bilen og julen, var blevet reddet, det havde hun helt sikkert forstået, men hun var dog stadig, lidt følelsesmæssigt berørt og efter at have givet sin forklaring til Fru. Mortensen, havde hun spurgt sine forældre, om hun ikke kunne blive hjemme, for hun følte sig ikke helt klar, til at komme tilbage til skolen.
Milles far kiggede på Mette og Fru. Mortensen, inden han tog ordet og rettede sit fokus mod Mille. “Ved du hvad smukke, hvad siger du til at komme med mig på arbejde, og så henter vi bilen senere, og så kan vi vente med at sende dig i skole til i morgen, hvor i skal øve Lucia, for selvfølgeligt skal vi med til Julebanko, og hvis du har lyst, så vil Fru. Mortensen også gerne være med til julebanko og se jer optræde med Luciaoptoget.”
Mille ved næsten ikke hvad hun skal sige, men kan ikke komme på noget dårligt at sige, så hun ender blot med at sige “Tak far, Tak mor, og Tak Fru. Mortensen jeg tror godt jeg kan tilgive dig.”
Resten af dagen gik stille og roligt, hun glædede sig over, at hun skulle med sin far på arbejde, men glædede sig endnu mere over, at hendes far havde en kort arbejdsdag, og allermest over at hun skulle med ud at hente bilen, nøj hvor havde hun savnet den, det er altså noget andet, når man selv kan bestemme musikken i radioen, og ikke skal sidde i skiftevis ekstrem varme og derefter kulde, fordi dørene åbner igen og igen, og den eneste plads der var ledig, var lige ovenpå radiatoren, som også lugtede, hun fik endda lov til at sidde på forsædet, så hun kunne følge med i alt hvad der foregik i trafikken, og inden de nåede at køre ud af byen, fik Mille spurgt hendes far, om de ikke lige kunne købe endnu en gave til mor, hvilket hendes far synes var en god idé, så de brugte lidt af tiden inden de kørte hjem med bilen, til at få købt lidt ekstra julegodter ind og Milles hemmelige gave til hendes mor. Hendes far lovede hende nemlig, at lukke øjnene eller kigge væk, imens hun sammen med ekspedienten, fik pakket gaven ind, hendes far havde også nogle ting han mente de skulle købe, nemlig et hygge lagen til sofaen, og nogle ekstra hyggetæpper, så man både kunne holde varmen, og at det ikke gjorde noget, hvis man spildte lidt på sofaen, så ville lagnet nemlig bare kunne blive vasket, og skiftet ud efterhånden som det var nødvendigt, de havde dog ikke mulighed for at købe et juletræ med hjem, men fik da købt en ny juletræsfod, det ville heller ikke være rigtigt, hvis de skulle købe juletræ uden Mille mor.
Hjemme var Mille hurtig til at pakke juletræsfoden ud, og vise præcis hvor træet skulle stå, hun havde fået at vide, at træet ville blive købt om fredagen, når Mille havde fået fri fra skole. Mille mor og far glædede sig over at de nu igen havde tid til at være sammen, som familie og imens Mette fik lagt det nye lagen på sofaen, fik Milles far stillet nogle ting ud i annekset, som de havde aftalt at købe for en sikkerheds skyld, det var noget som de havde bestilt til afhentning, så Mille var bare blevet siddende i bilen, imens hendes far hentede det, og lagde ned i bilens bagagerum. Mille var overlykkelig for de nye tæpper, og spurgte straks om hun kunne få noget varm kakao at drikke, til når hun senere skulle se julekalender, hvilket hendes mor selvfølgeligt var med på, hun havde også lyst til at prøve de nye tæpper, og tænkte at de alle 3 kunne have glæde at noget varmt at drikke, her i den kolde tid…