Josefine ” Mor vi er altså store nok til at komme i skole”
Malene ”Sådan lugter der ikke”
Camilla ”jamen, det var jo bare et uheld, vi skal nok prøveat holde os”
Malene ”Nuvel, nu skifter jeg jer lige, og så kan i ligge ogputte en times tid mere, når I bliver taget op får vi se hvor store I er – kom med mig Camilla”
Malene tager fat i Camilla´s hånd, og hun må pænt følge medude på puslebordet. Camilla bliver hurtigt hjulpet op, og inden hun får lagt sig godt tilrette er den første tape revet op. Malene vasker hende grundigt
forneden både fortil og bagtil. Hun sørger for, at få vasket alt lorten væk fra Camilla´s numse, og smider bleen ud.
”Hov Camilla, vi skal da lige havde skiftet din bluse, derer kommet lidt snavs på den” udbryder Malene, mens hun tager fat om kanten og i et snuptag lofter den over hoved på Camilla. Herefter får Camilla en trøje på
med en masse kaniner, heste og får. Hun kigger ned af den og beundre de mange
dyr, mens hun sidder på puslepuden.
Malene går helt tæt på Camilia, ”Så skal vi lige havde dig ned at ligge igen” visker Malene til Camilla, mens hun holder fat om hendes arme og nænsomt ligger hende ned. Camilla prøver forbløffet at følge med hvad der forgår ved hendes skidtet. Men inden hun får set hvad der er sket bliver hun sat op igen. Her ser hun, at blusen er helt lukket om bleen ”hvad er det” udbryder hun mens hunpeger på enden af trøjen. ”Det er en onesie, min skat, så kan jeg lette skiftedig uden du bliver koldt” Siger Mette pædagogisk mens hun hjælper Camilla ned
fra puslepuden og ind til Josefine.
Da de når hen til Josefine udbryder Malene ”hvor skal du henmin lille skat? I skal da ikke ligge sammen nu, små børn ligger da i barnevogne” Mens hun trækker Camilla over mod den dobbelte barnevogn og hjælper hende op.
Herefter får Camilla en dyne ned over sig, og en sut i munden, mens Malene visker ”kan du sove godt”
”Så er det din tur” Smile Malene mens hun går over mod Josefine og rækker hånden ud mod hende. Josefine tager modvilligt i sin mors hånd og følger med hende. Ude på puslebordet får Josefine samme tur. Da hun
kommer ind sover Camilla allerede. Heldigvis er der kun en barnevogn tænker
Josefine mens hun går over mod dobbelte madrassen. Da hun har lagt sig, kan hun
ikke se sin mor, men hun hører nogle lyde ude fra lokalet ved siden af.
Inden hun når at opdage hvad det er, kommer Malene med endnuen barnevogn ”Havde du troede at jeg ikke også havde en barnevogn til dig min lille skat” Siger hun, mens hun rækker hånden ud endnu engang. Josefine kigger
bare ned i jorden mens hun tager fat i hendes mors hånd og modvilligt bliver ført mod barnevognen.
Inden længe ligger hun under dynen med sut i munden mens øjnenelangsomt glider i til tonerne af noget underligt musik og en stemme som tæller ned….TI…NI…OTTE………….TRE….TO……EN… hun er i drømme land.
Hun drømmer om hun flyver højt oppe på en fugl. Hun ser udpå den blå himmel, og kigger ned. Hun får øje på hendes hjem, dagplejen og hendes skole. Men bygningerne bliver mindre og mindre. Fuglen flyver højere op,
og hun opdager den er på vej mod solen. Hun får det varmer og varmer, hun stiger lige ind i solen da….
Hun vågner med et z´et og slår øjnene op. Igennem tankernemærker hun efter i kroppen. Armene fungere – tjek – hoved fungere – tjek – benene HOV. Hun kan ikke klemme hendes ben sammen. Så stor var bleen da heller
ikke tænker hun og tager hånden ned mod bleen. Josefine mærker at den har udvidet sig og stadig er varm.Pis tænker hun, jeg har tisset i søvne. Inden hun kunne nå at gøre noget, mærker hun en hånd krøb ind under dynen og hendes mor som konstateret ” Jeg tror vist ikke du er klar til børnehaven endnu, men du er ikke alene for det er Camilla heller ikke”