Det var ved at blive efterår. Vinden ruskede grenene i de store birketræer uden for deres vindue, så bladene faldt af træerne. Af og til kom der en kraftig regnbyge som piskede mod ruderne, efterfulgt af en stærk sol, som stadig kunne mærkes i ansigtet.
Line og Vicky sad og deres daglige eftermiddags hygge med hver deres kop kaffe og snakkede. Det havde de gjort i mange år, men det var først i sommer de flyttede sammen. Line var stadig i gang med sit studium, mens Vicky ledte efter arbejde. De havde kendt hinanden siden de var små, så de kendte hinandens hemmeligheder ud og ind.
Line puttede sig længere ind i sofasædet og tog en tår af kaffen.
”Det gjorde du bare ikke,” sagde Vicky.
”Jamen det var jeg nød til. Det var den eneste måde jeg kunne få hævet mit gennemsnit.”
”Fuck det er sgu … var han god?”
Line smilede. ”Magen til overskredet salgsdato af en Københavnerstang tror jeg ikke findes.”
De grinede begge to.
Vicky trak benene op under sig i sofaen på den anden sidde af bordet. Hun vidste godt at hendes kjole nu ikke dækkede for hendes ble. Line havde set hende i ble på mange gange, så hun lod som ingenting.
”Hvad skal vi lave i weekenden?” spurgte Line. ”Skal vi ikke tage i byen?”
”Det kan vi godt, men jeg skal lige noget om dagen.” Hun tog en stor tår af sin kop. Hun havde ikke sagt noget til Line om det før. Hun var ikke helt klar hvilken reaktion hun ville få.
”Hvad er det du skal som du ikke har fortalt mig?” Line hævede en øjenbryn.
”Jeg skal til en hypnotisør,” sagde hun tøvende og så lidt væk.
”Hvad fanden skal du der?” Line lagde godt mærke til hun skulle til at fortælle hende nogen som måske ikke var noget for hende.
Vicky tog endnu en tår af sin kop og sank den. Hun kiggede over på Line. ”Jeg vil være inkontinent… eller i i hvert fald prøve det.” Hun ventede en lidt større reaktion fra Line, men den udeblev.
Line smilede. ”Ja, det har du sagt før og det er aldrig blevet til noget. Men en hypnotisør. Den er ny.”
Vicky vidste ikke helt hvad hun skulle sige så hun tog endnu en tår af sin kaffe.
Line smilte til hende igen. ”Hvad tid?”
”Kl. 11,” sagde hun kort.” Hun vidste godt Line altid var med på den værste, men hun regnede ikke med den næste.”
”FEDT! Så må vi hellere pakke os godt ind inden vi skal derhen.”
Vicky kiggede på hende. ”Mener du det?”
”Ja, for fanden. Tror du at du skal tage en til en hypnotisør helt alene og så komme hjem uden at vide hvad der er foregået? Han kan voldtage dig uden du ved det.”
Vicky smilte. ”I know, men det er nogle overvejelser som jeg har gået længe med, som jeg er sikker på…” Længere kom hun ikke.
Tre hårde slag ramte deres hoveddør så hængslerne klirrede.
De fór sammen og kiggede på hinanden. Line rejste sig op og gik ud i entréen. Vicky fulgte efter og tog en hammer, som hun havde forsøgt at bruge i forbindelse med et billede hun ville have op i entréen.
”Hvem er det?” sagde Line to meter væk fra døren.
”Pak-osten,” sagde en dyb stemme lige ude bag døren.
Line kiggede på Vicky. Vicky trak på skulderen. ”Spørg igen, hviskede hun.”
Hun vendte sig om mod døren igen. ”Hvem siger du at du er?”
”Pak til Vickyy.” Stemmen var nu hul og rundt.
Vicky sænkede hammeren. ”Det er posten,” sagde hun lettet.
Line gik hen til døren og åbnede og trådte et skridt tilbage. Udenfor stod en stor våd afrikaner – over 2 meter høj og bred som bodybuilder. Vickys pakke var nærmest forsvundet mellem hans store hænder og svulme overarme.
Han kiggede på to to piger, hvis øjne var på vej ud af hovederne.
”Vicky?” sagde han og rakte kassen til Line.
Hun tog fat i den og var nær gået i gulvet da han slap den. Kassen endte på gulvet med et stort bump, så den gik op og en pakke med bleer faldt ud på gulvet. Det gav genlyd i hele opgangen. Vicky kom hurtigt ud i opgangen og fik fat i pakken. Hun så op på afrikaneren, som så ned på hende. Det var et pinligt øjeblik for hende.
”Øøøhm, det er mine,” sagde hun og smilte.
Afrikaneren så ned på hende og smilte. ”Ookay,” sagde han og smilte.
Line slæbte resten af papkassen ind i entréen.
”Jeg skal…” startede Vicky og skulle til at gå ind i lejligheden.
”Vicky!” sagde afrikaneren og pegede på en lille skærm han havde med.
Hun smilede til ham og skrev sit savn på skærmen. ”Sådan.”
”Ha go dag,” sagde Afrikaneren og gik ned af trappen så hele trappeopgangen rungede for hvert skridt han tog.
Vicky lukkede døren og vendte sig mod Line. Så begyndte de begge at grine. ”Er du gal jeg var bange. Hvorfor brugte han ikke bare ringeklokken?”
”Aner det ikke. Måske var den for lille til hans finger.” De grinede begge to.
”Jeg troede ikke man kunne blive så stor. Så du hans overarme?”
”Så du hans fødder? Han brugte i hvert fald ikke størrelse 38.”
De grinede begge to.
Vicky vågnede stille op ved lyden af hendes vækkeur.
Hun kunne høre Line vende sig i sengen ved siden af hende. Vicky kiggede over på Line. Line lå stadig og småsov. Hun mærkede hvordan hendes krop stadig lå tungt ned på madrassen. Hendes store dag var kommet. Hun mærkede på sin ble. Den var stadig tør. Hun sukkede lidt for sig selv. Hun vidste ikke om hun skulle glæde sig eller frygte det lidt i dag.
Line rørte lidt på sig og vendte sig om mod hende. Hendes lange lyse hår var helt uglet.
”Godmorgen,” sagde hun blidt og smilede.
”Godmorgen.” Vicky smilede til hende.
De lå lidt og så på hinanden. Line satte sig op i sengen og lod dynen falde ned på gulvet. Hun svang benene ud på gulvet og strakte sine arme.
Vicky lå og så på hende.
Line rejste sig op og gik hen til skabet og åbnede det. Hendes T-shirt gik lige ned til hendes hofte.
Vicky kiggede over på hende. ”Våd igen?” spurgte hun og smilede.
Line kiggede fortsat ind i skabet for at finde noget tøj. ”Jeps, lige som den plejer at være.”
”Du ser sød ud i ble.” sagde Vicky. ”Også selvom den er våd.”
”Iiiih tak,” sagde Line med sarkasme i stemmen. ”Det er også rart at vågne hver morgen med en våd ble.”
Vicky smilte. ”Ja, nu kommer jeg også til at være våd om morgenen.”
”Mmmm. Det er bare super sjovt.” Sarkasmen var skruet op for fuld blus.
”Jamen du behøver da ikke at stå op og det første du gør gå ud og tisse. Du har jo allerede gjort det.”
Line vendte sig om. ”Du har ret. Jeg kan jo lige så godt blive færdig nu når jeg er våd i forvejen.” Og med det gav Line sig til at presse så Vicky kunne høre det helt over i sengen. Det var ganske vist ikke så meget, men Line tissede i hvert fald.
”Hold nu op Line. Det gør jo ikke noget.”
Line kiggede på hende men sagde ikke noget.
”Hør, jeg ved godt du ikke kan gøre for det, men det er en del af livet. Ellers må du sgu gå til lægen med det.”
”Så hellere dø,” sagde hum og vendte sig om til skabet igen.
”Kom nu Line. Ikke det der muggeri. Det har vi været igennem så mange gange. Enten går du til lægen ellers er det bleerne.”
Line fortsatte med at rode lidt rundt inde i skabet.
”Hvorfor er lægen så farlig?”
Line vendte sig om. ”Jeg skal bare ikke til lægen okay. Desuden tror jeg ikke at denne her ble kan holde til meget mere. Vi må finde en som kan holde til en hel nat.”
”Hvad mener du? Har du været oppe og skifte i nat?”
Line stoppede med at rumstere inde i skabet og kiggede ned. Hun nikkede.
Vicky kom hurtigt ud af sengen og over til Line. Vi finder en løsning sagde hun og lagde sine arme om hende. ”Det skal nok gå.”
Line vendte sig om og lagde sine arme om Vicky. ”Sorry! Det var ikke min mening at være morgensur.”
De krammede lidt og slap så hinanden. Vicky trådte et skrift tilbage. ”Du må bare op og bruge en tykkere ble. Sådan en som jeg har på.”
Line grinede. ”Det kan jeg da ikke. Du har to også to indlæg i.”
”Selvfølgelig kan du det. I aften, så når vi skal i byen, så bliver det med de store bleer på.”
Line grinede. ”Ja, det kunne du lide. Hvad skal vi så have på af tøj om jeg må spørge?”
Vicky gav Line et par frække øjne. ”Top og nederdel og intet andet.”
Line grinede. ”Det er en aftale.”
Vicky så på uret igen. Bare de dog ikke kom for sent. Bussen sneglede sig fremad i den lørdags-langsomme indkøbstrafik. Familier med mindst 3 unger hver, tasker, poser, våde støvler og hunden var mast ind i bilerne der kørte ved siden af dem i bussen. Hvem gad da også at gå i sådan et vejr?
De kom endelig frem til hypnotisørens adresse. Klokken var lige præsis 11. En lille rund mand med bowler åbnede døren. ”Hej.” sagde han. ”Kom indenfor.”
”Tak,” sagde pigerne og trådte ind i en entré, hvor der stod en stol de kunne lægge deres overtøj på.
”Læg bare overtøjet, så kan vi snakke herinde,” sagde den lille runde mand og åbnede en dør ind til et kontor.
De tog deres overtøj af og lagde på stolen. Line så på Vicky. Vicky smilede og gik ind på kontoret.
”Vær sød at tage plads,” sagde manden og gjorde tegn til at de skulle sætte sig ned i de to behagelige stole foran sit enorme egetræsbord.
De satte sig ned. De var lidt nervøse.
”Bare rolig,” sagde manden og smilte til dem. ”Jeg synes vi skal snakke lidt først og så kan vi se om det er noget vi skal prøve bagefter.”
Vicky smilte til Line og så tilbage på manden.
”Hvem er det af jer som gerne vil under hypnose?” spurgte han så.
”Det er mig,” sagde Vicky. ”Line er bare med som støtte.”
Den lille mand som nu sad bag sit skrivebord tændte sin pibe og kiggede ned i sine papirer. ”Det er et lidt specielt … øøøhm… ønske,” sagde han og så over på Vicky, som blev rød i hovedet og kiggede ned i gulvet.
”Det ved jeg godt, men det er noget jeg meget gerne vil prøve.” Hun så op på ham igen.
Han kiggede over på hende ud over sine briller som han nu havde taget på.
Han hoppede ned fra sin skrivebordsstol og gik hen foran dem. Han så over på Line. ”Hvad med dig?”
”Mig?” sagde Line forbavset. ”Jeg skal ingenting. Jeg har det fint som jeg har det i dag.”
Han kiggede på hende udover sine briller og smilede. ”Meget vel.” Han tavs et øjeblik. ”Det undre mig så lidt at du også har ble på. Hypnose gå begge veje i mange tilfælde,” sagde han og foldede sine hænder og gik om bag sit skrivebord igen. Han satte sig op på sin stol og kiggede på Vicky. Så kiggede han på Line. ”Med mindre der skal et kirurgisk indgreb til, så kan jeg fjerne din sengevædning.”
Line kiggede hurtigt over på Vicky, som lige så hurtigt så på Line.
Line kiggede hurtigt tilbage på den lille runde mand med bowlerhatten.
”Hvordan?”
Han gjorde tegn til hende hun ikke behøvede at sige noget med en rolig håndbevægelse, så hun tav.
”Vicky.” Han drejede sit hoved langsomt over til Vicky. ”Lad os begynde med dig. Er du helt sikker på du vil det her?”
”Absolut,” sagde Vicky og kiggede ham lige ind i øjnene.
”Og du har også en ble på?”
”Ja,” svarede hun med en fast stemme.
”Fint,” sagde han med en rolig stemme og forlod atter sin stol for at stille sig hen foran Vicky.
Han tog et pendul frem og begyndte at lade det svinge foran Vicky. Vicky kiggede på pendulet og fandt det hurtigt behageligt. Stolen hun sad på blev endnu mere blød og behagelig.
Line kiggede over på hende. Vicky bøjede langsomt hovedet. Det så ud som om hun sov.
Den lille runde mand med bowlerhatten mumlede noget for Vicky som Line ikke kunne høre.
Manden kiggede over på Line. ”Jeg går også ud fra du har en ble på?”
Line nikkede og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. Det var jo ikke hende som skulle hypnotiseres.
”Fint,” sagde manden og gik om bag sit skrivebord og satte sig op på sin stol.
”Line,” sagde han med en rolig stemme. ”Hvis du en dag ikke vil være inkontinent mere, så skal du bare kysse dig selv på albuen. Så forsvinder det igen.”
”Jamen jeg vil ikke hypnotiseres.”
Manden smilede til hende. ”Nu vækker vi Vicky og ser om der er sket noget hos hende.”
Han så over på Vicky som stadig sad med bøjet hoved og rømmede sig. ”Så vågner vi!” brummede han. Vicky rejse sit hoved op som om hun lige havde fået en lille lur.
Hun kiggede på den lille runde mand med bowlerhatten og så på Line. Line smilte til hende.
Så kiggede de begge to på manden bag skrivebordet. Han hoppede igen ned fra sin stol og stillede sig foran dem. ”Når I nu rejser jer op, så vil der ikke gå længe inden i får brug for bleen. Jeg vil anbefale jer lige at vende Jer lidt til Jeres nye kropsfunktion en dags tid eller to.”
De kiggede på hinanden. Og så på manden igen.
”I får lige et par minutter herinde til at snakke sammen.” Efter disse ord forlod han rummet.
Pigerne kiggede på hinanden igen. ”Kan det virkelig passe alt det her?” spurgte Line.
”Lad os prøve,” sagde Vicky og rejste sig op. Hun ventede lidt. Der skete ikke noget.
Hun kiggede over på Line som var blevet lidt rød i hovedet.
”Hvad?”
Line kiggede op på hende. ”Jeg tisser!”
”Rejs dig op og lad mig se.”
Line rejste sig op og hev op i kjolen. Hun havde allerede en våd plet i bleen som nu voksede.
Line prøvede at knibe sammen, men lige meget hjalp det. Hun kiggede over på Vicky som nu også var blevet rød i hovedet.
”Sker der noget?”
”Mmmhmm,” svarede Vicky og hev op i sin kjole. En hastig voksende våd plet bredte sig nu i hendes ble. ”Jeg kan ikke stoppe,”, sagde hun og kneb som det gjald livet. Men der var ikke noget at gøre. Hendes ble blev på rekord tid meget våd. Så stoppede det.
Hun sukkede stille hen for sig selv. ”Jeg troede ikke det ville stoppe. Jeg skal skiftes inden jeg …”
Længere nåede hun ikke, inden den lille mand med bowlerhatten kom ind igen. De slap begge to deres kjoler.
Han kiggede på dem begge to og nikkede tilfreds.
Lidt efter stod de igen udenfor døren ude på gaden. De havde sagt farvel til den lille rund mand med bowlerhatten. Line vidste ikke hvilket humør hun skulle være i. Det var jo ikke hende som ville være inkontinent. Men hun huskede hvad manden havde sagt til hende. Hun tænkte ikke yderligere over det, mens de begyndte at gå ned mod bussen.
Vicky havde ikke fået skiftet sin ble og den sad nu tæt og fast mod hende.
Line gik og grinede lidt.
”Hvad griner du af?” spurgte Vicky. ”Jeg kan ikke gøre noget som helst ved det. Jeg prøver, men jeg går og tisser lidt hver gang jeg tager et skrift.”
”Nu her mens vi går?”
”Mmmhmmm,” sagde hun og nikkede.
”Jeg tror ikke vi kan nå hjem inden jeg skal skiftes.”
”Jo, kom nu. Det kan vi godt. Det er kun 20 min i bus. Det kan du godt.”
”Jeg kan mærke min ble så tydeligt at den skal skiftes og det skal være nu.”
”Ind på McDonalds derovre,” sagde Line og pegede.
Da de kom ind på McDonalds gik de direkte ud på wc’et og låste døren. Vicky hev op i sin kjole. Den var sjask våd og kunne næsten ikke klare mere.
”Jeg bliver nød til at skife, Line. Kan du ikke give mig en ren fra tasken og nogle vådservietter?”
Line åbnede hendes taske og tog en ble frem, men gav den ikke til Vicky.
”Hvad?!?” sagde Vicky og slog ud med armene, så hendes kjole faldt ned igen.
”Hvis vi skal gennem det her sammen, så vil jeg også skifte dig.”
Det kom lidt bag på Vicky. Hun gik lidt i stå. Hun stod bare der og kiggede på Line.
”Hvad siger du?” spurgte Line.
Vicky kiggede bare på hende med store overraskende øjne.
Line fandt et skiftelagen nede i tasken. Det havde vist ligget der temmelig længe at dømme efter de mange folder og krøller det havde.
Hun spredte det ud på gulvet foran Vicky som efterhånden var kommet til sig selv.
”Læg dig her,” beordrede Line og tog Vicky i hånden som lagde sig ned på skiftelagenet.
Line lagde sig på knæ foran Vicky og prøvede at hive hendes kjole op. Vicky lå bare og smilte op til hende.
”Kom nu. Jeg er jo ikke en kran,” sagde Line med et smil på læben.
Vicky løftede sig så hendes kjole kunne komme væk fra bleen.
”Hold da op du er våd,” udbrød Line. ”Det var vist godt vi kom herind.”
”Jeg sagde jo at den ikke ville kunne holde til vi kom hjem.”
Line kiggede ned på bleen og rørte ved den med sin hånd. Den var varm og glat.
Hun åbnede tapen på bleen først i den ene side. Så i den anden. Tapen larmede godt, så hvis der var nogen som stod og ventede ude bag døren kunne i godt høre hvad der foregik derinde.
Line fik åbnet den sidste tape og fik lige åbnet bleen før Vicky igen gav sig til at tisse.
”Vicky for helved!” udbrød Line og klaskede bleen tilbage på Vicky.
Vicky blev rød i hovedet og tog sine arme op til hovedet. ”I’m so sorry,” sagde hun. ”Jeg kan bare ikke styre det.”
Line kiggede på hende med store øjne. Så kiggede hun over på døren og tilbage på Vicky.
Der var vist nogen som ventede på de skulle blive færdige. Der blev i hvert fald snakket lidt derude.
”Færdig?” spurgte Line hurtigt.
”Mmmhmm.”
Line åbnede bleen igen og lagde den ned på skiftelagenet. Hun tog hurtigt pakken med vådservietter og bad Vicky om at løfte sig.
Hun hev bleen væk under Vicky og gjorde hende ren med vådservietterne. Derpå tog hun bleen hun havde fundet frem og lagde den ind under hende. Vicky lagde sig ned igen og Line lukkede hurtigt tapen på bleen.
Vicky rejste sig op. Bleen larmede lidt, men fandt hurtigt sin rette plads.
Line foldede bleen og skiftelagenet sammen. Hun tog vådservietterne op fra gulvet og puttede den i tasken. Så tog hun det sammenfoldede skiftelagen og smed det i skraldespanden.
Line så på Vicky som hev ned i sin kjole så den sad fint igen.
Vicky så op på Line. ”Hvad med dig?”
”Jeg kan vist godt klare mig indtil vi kommer hjem,”, svarede Line og trykkede på sin våde ble. ”Det er jo ikke første gang, you know…”
Vicky smilede til hende.
Line åbnede døren. Udenfor stod der en mor med et barn som lugtede temmelig grimt. Vicky og Line gik hurtigt forbi dem og moren tog barnet i hånden og gik ind.
Lige som Line og Vicky skulle til at gå ud i restauranten, stak moren hovedet ud til dem. ”Hov I dér. I glemte vist noget.”
Line kiggede på Vicky og gik så hurtigt ud på toilettet igen. Vickys gamle våd ble lå stadig på gulvet. Hun tog den hurtigt og smed ned i skraldespanden. På vejen ud igen passerede hun moren. ”Undskyld,” sagde hun høfligt og gik videre.
Moren smilte til dem.
”Var det en ble?” spurgte barnet sin mor.
”Ja, min kære. Det var det. Det er ikke kun dig som går med ble.”
