Fotonble

Velkommen til min personlige præsentation.

Der er mange måder at gribe en sådan præsentation an på, men jeg vil forsøge at fortælle en smule om mig selv i en forholdsvis meningsfuld rækkefølge.

Hvordan jeg fandt denne niche

Der er mange, som fortæller at de hele deres liv har været bevidste om, at de har haft interesse for bleer. Jeg er desværre ikke en af disse personer.

Mine første minder jeg har, hvor jeg har tilladt mig selv at tænke "jeg er interesseret i bleer" var som 12 - 13 årig. På det tidspunkt var jeg interesseret i bleer som en seksuel stimulans, og følte at jeg var den eneste i verden som kunne have en så ulækker interesse og tiltrækning.

Da jeg var blevet 14 år gammel og havde fået familiens aflagt computer samt ASDL forbindelse i stedet for 56K modem, blev jeg hurtigt bekendt med computerens egenskaber og mulighed for at slette browserhistorikken. Det er velsagtens hvad man kan forvente af enhver teenager med fri adgang til Internettet.

Med en personlig computer, bedre Internet og eget værelse, gik der ikke lang tid før jeg igen tog mine tanker med bleer op. Denne gang blev jeg enig med mig selv om, at med flere milliarder af mennesker på denne jord, kunne jeg dog ikke være den eneste, som havde interesser i bleer.

Jeg brugte mange timer foran computeren, på at søge efter blesider og ikke mindst på at forstå dem, for det meste jeg fandt var på engelsk, tysk og fransk. Med tiden fandt jeg dog også diaper.dk og vores skandinaviske søsterside, daværende diaper.nu; nuværende abdlscandinavia.com.

Da jeg fandt andre danskere, som var infantilister var jeg meget lykkelig og lettet, over at få bekræftet at jeg ikke var den eneste.

Efter ganske kort tid samlede jeg mod til mig og oprettede en profil på diaper.dk, men slettede den hurtigt igen, da jeg følte det var forkert. Sådan gjorde jeg en del år, jeg kom på forskellige sider, var der kort tid og forsvandt så igen, fordi jeg fik dårlig samvittighed.

I 2008, i en alder af 20 år, valgte jeg så at oprette en ny profil, som jeg sidenhen har beholdt.

Min start på Diaper.dk

Da jeg i 2008 oprettede min profil, var mit brugernavn noget så uopfindsomt som "Nyfyr".

Det var ikke et brugernavn, som jeg var glad for eller tilfreds med, men alligevel et brugernavn, som var tilknyttet en aktiv profil, som jeg denne gang ikke havde i sinde at lukke og slette.

Som ny indenfor bleverdenen, kan jeg huske at mine tanker ofte gik på "bare folk ikke tror jeg er pædofil" og "tænk hvis nogen finder ud af det og misforstår det hele".

Det er tanker, som jeg tror de fleste infantilister og bleelskere har prøvet at have. Det er ubehageligt, fordi ens lyst jo netop intet har med børn at gøre, men også fordi man er nervøs for hvad omverdenen mon tænker om "den slags personer".

På trods af de mange tanker og de mange gange, hvor jeg har været ganske tæt på at slette min profil, samlede jeg mig mod til at skrive små beskeder i forum. Mine første succeskriterier var at nogen havde lyst til at svare på mine forum poster. Heldigvis var der nogen som skrev tilbage.

Da jeg havde vænnet mig til tanken om at skrive til fremmede på forum, prøvede jeg også at skrive private beskeder med brugere. Mange brugere var søde til at fortælle mig mere om den nye stor verden, som havde åbnet sig for mig og jeg blev hurtigt inddraget meget i miljøet.

En dag hvor jeg tilfældigt var på diaper.dk, kunne jeg se at Lars havde skrevet, at han søgte folk at hyggesnakke med en weekendaften. Jeg tog langsomt modet til mig og skrev en privatbesked til ham. Den blev hurtigt besvaret og han fik, utroligt nok, lokket mig til at logge på chatten.

Jeg blev ganske hurtigt halvafhængig af at være på chatten og begyndte at komme der meget tit, hvorved jeg også lærte en hel del andre brugere at kende.

Da jeg havde været aktiv på chatten i nogle måneder, midt muligvis midt i 2009, valgte jeg at spørge, om det var muligt at få ændret sit brugernavn.

Selvom det var med nogen tøven (hvilket jeg bedre forstår efter at være blevet admin og forstår de tekniske detaljer), fik jeg lov til at ændre mit brugernavn 1 gang.

Jeg overvejede meget kraftigt hvad jeg skulle skifte brugernavn til, og efter lidt snak på chatten med en masse flinke mennesker, kom Lars naturligvis på idéen, "Hvad med Fotonble?". På grund af mine naturvidenskabelige interesser synes jeg det var en rigtig fed idé, eftersom brugernavnet var noget særligt, meget karakteristisk og genkendeligt.

Fra bruger til admin

I 2010 havde jeg delvist været på diaper.dk nogle år i forvejen, on/off og havde haft min profil i et godt stykke tid. Jeg havde talt en del med Lars, men også en del med Babylai, Fluffi, Tigger_junior, Babymus, BabyFox, Friture (tidligere bruger) og ikke mindst Storebror.

En aften på chatten hvor der pludseligt kom nogle tekniske debatter om sitet, forsøgte jeg at deltage aktivt i debatten og kom med konstruktive idéer til løsninger og tilbød min frivillige hjælp, til at gøre en indsats på diaper.dk.

Min interesse i at hjælpe gik ikke ubemærket hen, og eftersom admin på daværende tidspunkt godt kunne bruge en hånd, blev jeg spurgt om jeg havde lyst til at deltage som admin.

Jeg takkede naturligvis ja og glædede mig over, at jeg kunne være med til at gøre noget på det site, som jeg selv havde været så glad for at finde som 14årig.

I starten var jeg admin, men havde mindre opgaver og ikke adgang til alle indstillinger på diaper.dk. Det er egentligt ikke så underligt, for jeg havde aldrig mødt nogen af de andre admins i virkeligheden, kun chattet over nettet. Egentligt synes jeg det var en stor chance der blev taget, men samtidig følte jeg også, at det var et klap på skulderen og en tillidserklæring.

Efter meget kort tid fik jeg mere og mere adgang og blev mere og mere interesseret i udvikling.

Den dag i dag er jeg blandt hovedudviklerne af det nye diaper.dk 2013 udgave og fortryder aldrig den dag, jeg oprettede min profil på diaper.dk.

Mine udvikling indenfor bleverdenen

Da jeg, som tidligere fortalt, kom på Diaper.dk, var jeg mest interesseret i det seksuelle aspekt i bleer. Efter meget kort tid blev jeg dog mere og mere tiltrukket af den infatile del af sitet, og betragtede mig i stigende grad som AB'er.

Den dag i dag anser jeg mig selv som en mellemting af det hele. Jeg er AB'er, men jeg er samtidig AT'er, jeg er DL'er men kan også være CT'er.

Når jeg normalt er i bleverdenen og spiller mit rollespil, er jeg dog helst AT'er, Adult Toddler. Min personlighed i rollespillet er en ung dreng i alderen 2 - 4 år, som stadigvæk bruger ble, stadigvæk ikke har styr på hvornår han skal skiftes, gerne vil puttes med en flaske, men samtidig gerne vil være med til at lave de ting, som store børn gør.

Selvom min personlige udvikling er kommet langt, har jeg stadigvæk den dag i dag, meget svært ved at give slip og spille min rolle rundt ud. Jeg har været i miljøet i over 10 år, men føler kun jeg har smagt på livet som infantilist, bleelsker og caretaker.

Jeg håber du har haft fornøjelse af at læse en præsentation af mig, og fortsat vil nyde dit besøg her på diaper.dk.

Du er naturligvis altid velkommen til at skrive til mig, enten igennem en privatbesked eller via kontakt formularen på diaper.dk.

Med venlig hilsen

Fotonble


3 Synes om