Forvirringen

”Godmorgen baby”, en stemme rungende inde i mit hoved, følte mig helt bedøvet, jeg kunne ikke rigtig forstå hvor jeg var. Jeg prøvede at åbne øjnene, men selvom jeg åbnede dem var det stadig kun sort, som om jeg havde noget for.

Jeg prøvede at sige noget til personen der sagde godmorgen, men jeg havde fået stoppet noget ind i munden så jeg kun, kunne klynke.

Jeg kunne mærke en hånd som rørte mig på maven, jeg blev helt bange, jeg vidste jo end ikke hvor jeg var eller hvad jeg lavede her, jeg prøvede at sætte mig op, men kunne mærke at nogle seler holdte hele min krop fastspændt sågar hovedet.

Hånden på min mave begyndte at bevæge sig langsomt ned mod mit skridt, hvor jeg langsomt fik følelsen af at noget var helt galt, jeg kunne mærke at personen rykkede noget ned fra mit skridt og rev nogle stykker tapes op, jeg blev hurtig klar over at jeg havde en ble på og det andet måtte være gummibukser.

Da personen var færdig med at tape den op kunne jeg mærke at hun løftede min numse lidt op og trak den ud under mig, jeg fik pludselig et koldt gys ved at en vaskeklud tørrede mig af i skridtet, en ny ble blev nu puttet ind under min numse og 2 finger med en eller anden pille blev nu ført op i bagdelen, hun tog nu bleen og satte den godt fast rundt om skridtet på mig, hvorefter personen trak gummibukserne op over.

Jeg kunne mærke personen rejste sig fra sengen igen og tjekkede med hendes fingre om nu bleen og gummibukserne sad stramt nok, hvorefter hun gik ud af døren og jeg kunne høre en kontakt muligvis til lyset blev slukket.

Jeg lå nu bare der i total vildrede prøvede at holde styr over alle mine tanker, jeg følte mig helt panisk nærmest kvalmende, hvorfor kunne jeg ikke huske noget, tænkte jeg inde i mig selv op til flere gange, jeg kunne bare ikke huske noget fra før eller nu, jeg kunne end ikke genkende den stemme.

Jeg prøvede forgæves op til flere gange at samle alle mine tanker på et sted, alt dette var utrolig urealistisk, jeg havde end ikke en ide om hvor lang tid jeg havde lagt her. En pludselig krampe i maven afbrød hurtig mine tanker i det at jeg virkelig følte der var noget der skulle ud. Hurtigt blev jeg klar over at det var min naturlige refleks for afføring som var sat i gang, jeg havde bare brug for at finde et toilet med det samme, men blev hurtig klar over at jeg var fanget jeg havde ingen veje ud herfra og at den ble var mit eneste toilet jeg havde.

Selvom jeg havde indset mine muligheder ville jeg ikke synke så langt at bruge bleen til det endelige formål så jeg kæmpede kraftigt for at holde det inde, men smerterne blev kraftigere og kraftigere, og havde ingen mulighed for at samle benene i det at det var spredt ud til siden.

jeg følte virkelig at jeg skulle sprænge, jeg prøvede at lukke lidt ud men idet jeg bare åbnede lidt for kanalen blev hele min tarm hurtig tømt ud i bleen og jeg kunne mærke hvordan det klaskede sig ud til siderne indvendig.

Efter min tarm tømning var det ligesom at min blære havde fået samme ide, jeg så ikke andre muligheder end at lade min blære gå, hvorefter bleen først blev helt fyldt op.

Jeg vidste at jeg havde tabt kampen, jeg følte mig kraftigt ydmyget ved tanken om at mit det allerhelligste var mistet kontrol på, jeg tænkte lidt over situationen og jo længere jeg tænkte blev jeg mere og mere panisk, jeg skulle bare væk. Pludselig med alle mine kræfter jeg havde i mig kæmpede jeg hårdt for at komme ud af denne fælde, prøvede simpelthen alt, men hele min krop var totalt fastspændt, alt den kamp havde gjort mig totalt udmattet og kunne mærke en enorm træthed vælte over mig, jeg prøvede at holde mine tanker i gang med syntes hele tiden jeg slumrede hen, jeg prøvede at åbne øjnene men alt var sort.

Inden jeg vidste af det lå jeg og sov.

Kommer der mere af den her historie den virker virkelig god :slight_smile:

Tror jeg ikke det gør, eftersom den blev postet 3 år og 11 måneder siden. Men man kan da altid håbe.

Man kunne jo selvfølfelig selv skrive videre på den :laugh:

Hey

Muligheden for at skrive videre er ikke dum. En ting som er træls med historier af ældre alder, er at man typisk savner en fortsættelse. Kender situationen, men skal nok sørge for at tjekke op på gamle ufæridgjorte historier snarest, eksamens perioder osv.

Men foretrækker nu dog en selvstændighed i hht sine historie egne kreationer.

Men ja… 3 år og 11 måneder, det er en tid siden… :stuck_out_tongue: