Et sted skal man jo starte (F,F)

Det er godt nok længe du kan holde vejret Camille. Jeg er imponeret. :wink:

Nu må du dog godt trække vejret igen :stuck_out_tongue_winking_eye:

Jeg tror faktisk vi er mange, der enten har siddet og hoppet eller holdt vejret som Camille :upside_down_face: :wink: :blush: :crazy_face: og VÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆNTET på at historien skulle fortsætte :blush: - og nu kan vi så vente igen :upside_down_face: - nåmenaltzår det er ok at vente, når historien er SÅ god :yum: :hugs:

4 Synes om

Wauw, som du kan… Som andre skriver så godt… MERE Tak :heart_eyes:

3 Synes om

Kapitel 13 – Voksne er bare børn med penge (Del I)

Øjenlågene var tunge, munden tør og kroppen skreg på at strække sig. Havde det ikke været fordi Sally sad spændt fast i et bilsæde, tiltalte ideen om at vende sig og sove videre mere end noget andet. Det var udmattende sådan at køre langvejs.
Sally gabte og strakte sig så godt hun kunne og kiggede søvnigt hen mod Lisa.
”Hvor længe har jeg sovet?” mumlede hun.

”Du har sovet i snart 4 timer. Og med alt den sodavand du har drukket forinden, kunne jeg have min tvivl om du har kunnet holde dig tør,” sagde Lisa med et kærligt løftet bryn imens hun kiggede halvt på hende.

Med ét forsvandt trætheden, for Lisa havde… Ret!! Sally kiggede på Lisa med straks mere bekymrede øjne.

”Du skal ikke være ked af det, sveske. Der kommer en rasteplads inden så længe, der får vi dig skiftet,” kurrede Lisa.

”Jamen Lisa! Jeg har intet mærket imens jeg har sovet. Det er ved at blive en vane det hér! Det har jeg ikke gjort siden jeg var yngre.” Sally stoppede brat i sætningen. Måske var det vendt tilbage fordi hun netop havde ro i sindet. Alt det ansvar man skulle holde som voksen, bare ugen forinden, var som sunket i jorden. Der var plads til at være lidt sårbar, også selvom det betød, at bleerne blev mere og mere nødvendige.
Sally beroligede sig selv en smule, inden det nåede et punkt, hvor hun gik i selvsving.

Lisa var ellers klar til at reagere på Sallys frustration, men lod hende selv finde ro denne gang. ”Hun er nødt til også selv at kunne finde sig tilpas i situationen. Jeg vil gerne have at hun er lille, men jeg ønsker ikke at tage hendes selvstændighed fra hende”, tænkte hun for sig selv.

Tik, tak, tik, tak, tik, tak

Blinklyset bragte Sally på helt andre tanker. Der var vistnok et eller andet om, at nogen ikke havde kunne holde tør imens de sov. Faktisk, jo mere hun tænkte over det, jo mindre behagelig blev det at sidde på bagdelen.
”Er det fint, hvis jeg skifter dig her i bilen? Du kan bare lægge dig ned på bagsædet,” Kurrede Lisa.

”Jamen, hvad nu hvis nogen ser os? Jeg ville dø af pinlighed,” beklagede Sally sig. Lisa lod som om hun tog Sallys bekymring til efterretning i cirka halvanden sekund, indtil hun smilede kærligt og åbnede bagdøren.

”Kom du bare ud der fra og herom. Der er ikke nogen der ser dig. Bagruderne er tilpas mørktonet og vi holder lige op af en hæk langt væk fra alle de andre, med den side hvori døren står åben,” argumenterede Lisa. Egentlig var der ikke så meget at rafle om. Det kunne Sally også godt fornemme på Lisas stemmeleje.

Sally åbnede bildøren og begav sig om mod Lisa der stod klar ved bagdøren.

”Hold da op sveske, du har virkelig sovet tungt,” kurrede Lisa en my bekymret. ”Kom du lige herhen.”

Sally mærkede først nu, da hun stod op i den frie luft, at det yderste af bagdelen var noget køligere end resten. Hun havde formået at lække i søvne. Sally skyndte sig ind på bagsædet; der var i hvert fald ikke nogen der skulle have muligheden for at se hendes bagdel i dén tilstand!

”Bare rolig sveske, det her får vi hurtigt klaret,” forsikrede Lisa, imens hun trak den første tape af. Lisa var på nuværende tidspunkt ved at være ret godt rutineret, om end det kun havde været over de sidste par dage, hun havde skiftet hendes lille pige.

Tanken varmede hende lidt om hjertet. Hendes lille pige.

Imens fangede Sally hurtigt, hvordan Lisas ansigt gik fra at udstråle en almindelig slags varme, til en anderledes slags varme. ”Hun må virkelig nyde det her”, tænkte hun. Sally fniste en smule.

”Hvad fniser du af,” spurgte Lisa legende.

”Du ligner bare en, der virkelig nyder at skifte mig. Hvilket vel betyder, at du i sandhed ikke har noget imod at finde dig i alt mit pis og lort!”
Ingen af pigerne kunne holde masken og udbrød i grin og tåre.

”Jeg skal…. Heh heh, lige, heh heh heh, have den sidste” snøøøøøft ”tap på, ellers bliver vi aldrig færdige,” tikkede Lisa næsten imellem grinende.

Inden de vidste af det, havde den brugte ble fundet vej til en skraldespand og bilen havde endnu en gang retning mod Paris. Igen med Sally bag rattet.
De nåede ikke uden få kilometer ned ad motorvejen, før Sally begejstret ruskede i Lisas arm.

”SeeeeEEE!” Der står Paris, udbrød hun ekstatisk.

Lisa havde svært ved at skjule, at hun også var begejstret. Ikke mindst ved tanken om, at der på skiltet stod 75 km.
Eftermiddagen var begyndt at gå på hel og solen stod smukt over motorvejen. De havde været utroligt heldige med trafikken. Faktisk havde de kun siddet en halv time i kø, imens Sally lå og drømte sig væk.

Sally skruede op for musikken, i en sådan grad at alle i de sidestødende vognbaner også lyttede til god musik. Altså. Pigernes musik.

Et par timer senere, ankom de til hotellet, eller rettere en lille lejlighed, som de havde lejet lidt uden for byen.
Det var samme pris som et hotelværelse og så fik de eget køkken og markant bedre muligheder for at brede alt deres haben-gut ud i hele lejligheden.

”Sikke en fin lille lejlighed,” udbrød de næsten i kor. Der var alt hvad man havde brug for. Køkken, bad, et stort soveværelse, gæsteværelse og en fin stue.
Men mest overraskende, var udsigten. Lejligheden lå i udkanten af området og kiggede ud over nogle flotte vinmarker i fuld blomstring.

”Prøv lige at se udsigten Sally,” kaldte Lisa, idet Sally var gået på opdagelse i resten af lejligheden.

”Skal vi ikke spise her i aften? Altså, finde et sted vi kan handle ind og så nyde udsigten,” fortsatte Lisa.

Sally svarede med en propfyldt mund ”Jowh, law os ba’ det”.

”Sig mig, hvad i alverden er det du spiser” spurgte Lisa halvt bekymret, halvt overrasket.
”Jeg tog en snack med ind fra bilen. Jeg var sulten. Okay?” grinede hun.

Lisa stod stadig lidt overrasket over, hvor i alverden hun havde gemt det, når hun kun havde t-shirt og nederdel på.

Pigerne fik tømt bilen, og i bedste teenage-stil, eksploderede taskerne næsten per automatik, idet de skulle finde sig noget tøj at have på ud at handle.

Reelt, endte de bare med at gå i det tøj de havde på, men det gør jo ikke noget at sikre sig, at der ikke var noget bedre valg, før de begav sig afsted.

De satte sig ud i bilen og spurgte deres telefoner til råds om, hvor man kunne handle i nærheden. Det viste sig, at der ikke mere end hundrede meter fra hvor de boede, lå en indkøbsmulighed.
Om end lidt vovet, bestemte de sig for at gå derned i stedet for at køre.

I takt til at solen gik på hæld, var de på vej tilbage med flere bæreposer af ting og sager. (Forfatterens note, man skulle næsten tro, at de havde købt ind til juledagene. De skulle vel nødigt gå sultne hen).

De delte opgaverne op imellem sig i køkkenet og idet Sally skulle til at skære løgene ud, greb Lisa chancen for rigtigt at cementere hvor lille Sally var i hendes øjne.

”Hov, hov, hov, sveske. Den der er en ret stor kniv at stå med alene, er det ikke,” kurrede Lisa og stillede sig om bag hende.

”Her, lad mig hjælpe dig”, kurrede hun imens hun førte sine arme op langs Sallys og tog fat ved kniven og løget.
Under normale omstændigheder, havde Sally protesteret. Højlydt. Men af en eller anden årsag, virkede det betryggende, at nogen kiggede hende over skulderen, imens hun stod med den store farlige kniv.

Inden længe, stod maden klar og solen var næsten ikke at se i horisonten mere. Pigerne nød maden med en flaske rødvin. (Forfatterens note. Jeg ved det godt, vin i Frankrig? Til en solnedgang? Ud over vinmarkerne? Hvor Herre bevar os, hvor er det kliché. Nu har jeg sagt det, så du ikke behøver. Velbekomme).

De spiste og drak til aftenen rigtigt meldte sin ankomst.

”Hva’, mon ikke snart du trænger til at blive skiftet,” kommenterede Lisa imens den sidste tår forsvandt fra glasset.

Sally grinte lidt og svarede, ”Deeeet, kunne jeg godt have brug for. Måske også for en halv time siden. Vin har det med at løbe lige igennem mig.”

Lisa rejste sig og rakte Sally sin hånd. ”Så kom da, lad os gøre klar til sengetid.”
Hun førte hende med ud på badeværelset og fandt tandbørsten frem. ”Sig Aaaaaa”, kurrede Lisa og førte tandbørsten op til Sallys mule.
Sally virkede lidt forbavset over at hun ikke fik noget valg, som det havde været tilfældet dagen forinden, men lod sig alligevel overtale.
Efter et bleskift til natten, at få nattøjet på og en sut i mulen, lagde Sally sig. Lisa fandt en lille bog frem, som hun havde taget med, til brug som godnathistorier.
Sally lyttede ivrigt med, den første halve side af historien, før hun drog mod drømmeland. Lisa der var mindst lige så udkørt, lagde sig ved siden af og læste lidt videre i bogen.

Hun nåede ikke videre end fem linjer længere ned af siden, før hun også, var draget mod drømmeland.

13 Synes om

NØJER :grin: det var hurtigt der kom et nyt kapitel, - man KUNNE jo ønske sig et kapitel til juleaften :hugs: :smiley: siger det bare :upside_down_face: :blush:

4 Synes om

Vil have mere :pleading_face::pleading_face::pleading_face::pleading_face: