Kapitel 12 (Del I) – At rejse, er at leve
Lisa greb ud efter den sidste taske og hældte den ind bag i bilen, inden hun smækkede bagagerummet i. ”Vil du med eller skal du bare stå der og pynte hele dagen” drillede Lisa, fordi Sally var faldet i staver over noget der skete i periferien. ”Vi skulle jo nødigt komme for sent til turen derned!”.
Sally skulle lige til at komme med en spydig kommentar, efterfulgt af at stikke sin tunge ud. Heldigvis for hende, havde den der ubehagelige idé, Lisa havde fået, om at komme noget stærkt på den, manifesteret sig rimelig hårdt i hendes korttidshukommelse. Desuden, skulle hun jo til Paris!
De to piger satte sig ind, med Sally bag rattet på den første del af turen. ”Jeg glæder mig så som en sindssyg til det hér,” udbrød Sally og fik næsten taget livet af Lisa i processen.
”Det kan jeg se sveske,” svarede Lisa imens hun allerede var begyndt at stille ting i alle bilens kopholdere. Der var alt fra lakrids til hjemmesmurte madpakker og alverdens drikkevarer. ”Hvad vil du gerne have at drikke?” spurgte Lisa, selvom hun på forhånd godt kendte svaret.
”Har du noget rød sodavand,” spurgte Sally, med Lisa der snakkede hende efter læberne. Man skulle næsten tro, at hun havde hørt det før.
”Det har jeg, og den står allerede i kopholderen i din dørside,” grinede Lisa og fortsatte, ”skal du ikke snart have dig en ny yndlings-drik? Du ved udmærket at det stads giver dig luft i maven.”.
Sally svarede ved bare at åbne sodavanden omgående og tage en stor slurk af den. ”Tjah, det svarede vist på sig selv” sukkede Lisa legende.
De to piger var tidligt afsted og havde derfor hele motorvejen for sig selv, undtaget enkelte vognmænd der også var tidligt på den. De to piger havde skruet musikken op, langt over hvad sundt kunne antages for at være. Til alt held, taget i betragtning at de nu var på en lang tur sydover, havde de langt hen ad vejen den samme musiksmag. Så længe rytmen var god og bassen lige så, var de glade.
Lisa havde lavet en ny playliste med alt godt fra Spotify, der opfyldte netop de to kriterier. Bedst som hun var ved at finde et andet nummer end det der spillede, lod hun mærke til hvordan Sally var begyndt at røre en smule uroligt på sig. Hun behøvede ikke at spekulere særlig længe over, hvad dét drejede sig om. Mest fordi, hun allerede havde givet Sally en ekstra sodavand, som var halvt væk. Og så var de kun en times tid inde i turen.
”Jeg skulle virkelig ikke have drukket alt den sodavand, så hurtigt. Jeg troede det ville være meget nemmere at bruge bleen, fordi jeg jo sidder ned,” tænkte Sally småfrustreret for sig selv. Det var først da hendes øjne nær var skyllet væk, at det lykkedes hende at bruge bleen. Hun tissede med så hårdt et tryk, at hun samtidig formåede at slå en ordentlig prut. Normalt ville hun have været glødende rød i hovedet, men lettelsen var så stor, at hun var fuldstændig ligeglad med, om sågar Dronningen havde stået og kigget på.
Lisa, der allerede havde øjnet situationen, forsøgte at holde masken, idet Sally havde prøvet at skjule det hele, indtil det til sidst var blevet for meget. Men da Sally slog prutten, gik den ikke længere. Lisa stønnede et grin, som hun næsten greb i luften igen, inden det rigtigt var blevet til et grin.
”Hvad morer du dig med, hva’” bad, en nu færdig, Sally om at få at vide. Hun vidste udmærket godt, hvad Lisa havde reageret på og forberedte sig på, at hun nu ville grine højlydt. Til hendes store overraskelse gjorde Lisa lige det modsatte. Hun lænede sig hen over midterkonsollen og gav hende et kys i tindingen.
”Jeg griner altså ikke halvt så meget, som jeg synes du er sød,” forsikrede hun Sally om. ”Heldigvis er vi ved færgelejet om ikke så længe, så jeg kan få skiftet dig. Jeg har på fornemmelsen, at du trænger” kurrede hun videre.
”Deeet kunne jeg rigtig godt tænke mig” tilføjede Sally. Inden længe, sad de i kø til at køre ombord på færgen. De bestemte sig for at strække benene kortvarigt, imens de ventede på at færgen kom. På nær et par vognmænd på den anden side af lejet, havde de det hele for dem selv.
Imens Lisa benyttede lejligheden til at smide det tomme papir fra snacks og flasker ud, havde Sally andre planer. ”Sodavanden fungerede jo næsten som vanddrivende middel” hviskede hun til sig selv, imens hun endnu end gang tissede, til lyden af måger der hver i ser kappedes om hvem der kunne skrige højest.
”Det er lige før, jeg havde nemmere ved at gøre det jeg skulle, i bilen” konstaterede hun tørt. (Forfatterens note: ordspil ment. Et-hundrede-procent og fuldstændig skamløst, ment).
Færgen nærmede sig i horisonten og de to satte sig tilbage i bilen. Sally var ved at spænde sin sele fast, da hun på vejen op med hovedet, blev mødt af Lisas hånd, hvori hendes sut var.
Lisa stak den kærligt ind i mulen på Sally og sagde inden hun kunne protestere; ”Nyd du den nu bare lidt imens vi venter på at færgen lægger til.”