Kapitel 7 – Uden regn, er der ingen regnbuer
Næste morgen vågnede Sally på sofaen lidt forvirret over, hvorfor hun lå netop dér. ”Jeg må være faldet i søvn i går, pokkers.” Men inden hun spekulerede videre, blev hun nødt til at tjekke om gårsdagen faktisk havde fundet sted – et hurtigt kig under tæppet gav hende bekræftelse, uden at der skulle bruges så meget som et enkelt ord. Sally gispede næsten og mumlede til sig selv; ”det var ægte.” Stadig lidt tøvende, rejste hun sig fra sofaen og begav sig hen mod badeværelset. Bevæbnet med tandbørste i den ene hånd og tandpasta i den anden, gjorde hun klar til at børste tænder.
Lisa vågnede til lyden af Sally der tøffede rundt. Ikke blot havde hun sovet dejligt, men hun lå også fuldstændig på tværs af sengen. ”Den her mængde plads i en seng kunne jeg godt vænne mig til” tænkte Lisa og skænkede hendes egen halvanden-mands-seng en spinkel tanke. Hun bevægede sig ud fra soveværelset, næsten i takt med at Sally var færdig. Havde det ikke været for Lisas hurtige reaktionsevne, idet Sally åbnede døren til badeværelset, havde hun på ubehagelig vis stiftet bekendtskab med den.
Uden at tøve, ved næsten at have fået en dør i hovedet, bød Lisa ind, ”Godmorgen solstråle”. Sally kvitterede med et bredt smil på læben. ”Har du sovet godt?”. ”Jeg har sovet pragtfuldt” hvad med dig? Med lidt afvigende blik svarede Sally, ”Det har jeg også”.
Lisa var ikke et sekund i tvivl om, at Sally stadig var en smule splittet, men til forskel for aftenen forinden, observerede hun også en varme. Nej, glæde. Eller nej, måske mere lidt forlegenhed? Glæde kan være mange ting, men lige netop Sallys udstråling, kunne måske bedst beskrives som glæde i sjælen; om Sally selv var klar over det eller ej. ”Skal vi få os noget at spise?” spurgte Lisa kærligt. ”Ja tak! Jeg er skrupsulten”, svarede Sally og førte an ud mod køkkenet. Hun nåede dårligt at tage fire skridt inden Lisa fniste en smule. Sally vendte sig om og kiggede undrende på Lisa. ”Hvad hygger du dig lige med?” spurgte Sally rapt.
”Sally, jeg ved ikke helt. Ehm. Jeg tror måske at du har sovet lidt for godt i nat.” Først hér mærkede Sally det. Hun var ikke tør, som det var tilfældet da hun tog bleen på aftenen forinden. Hun rødmede så selv de flotteste Danske jordbær falmede i kontrast.
”Det husker jeg altså ikke at have gjort.” sagde Sally, der nu stirrede ned i gulvet af lige dele flovhed og panik. ”Rolig nu, det er altså ikke værre end at bleen har klaret skærene.” forsikrede Lisa. ”Kom her” og med ét gav Lisa, Sally en stor krammer. ”Det her får vi hurtigt ordnet. Vil du selv…” spurgte Lisa forsigtigt og pegede mod wc’et. Sally nikkede og begav sig i retning mod wc’et.
Hun lukkede døren på klem og satte sig på wc’ets låg. Tankerne rasede rundt. ”Hvad er der lige sket her, jeg har ikke tisset i sengen siden jeg var 16… hvorfor lige begynde nu?” Lisa fornemmede at Sally følte sig lidt på spanden, ordspil ment, da hun ikke havde lukket døren helt. Lisa tog chancen og bankede blidt på døren – ”klarer du den?” Sally kom ud fra wc’et, lidt rådvild og kiggede på Lisa. ”Det her er første gang det er sket om natten, siden jeg var 16”. Lisa udtrykte sin forståelse ved at give hende endnu et kram. ”Skal vi ikke starte med at give dig en ren bagdel?” kurrede Lisa kærligt.
Sally overvejede sine muligheder. Igen stod hendes bedste veninde og støttede hende i det her, og det var den rareste fornemmelse i verdenen, en glæde og ro i sjælen, som hun aldrig havde oplevet før. Alligevel frastødte hun ideen om at have flere bleer på, for hvad nu hvis det skete igen? Det til trods, nikkede hun forsigtigt til Lisa, som hentede hende en ble. Lisa smilte og fniste kærligt, ”kan du klare den her selv eller skal du have en hånd?” Sally rakte i morskabens tegn, sin tunge og tog bleen fra Lisa. ”Ellers tak, jeg kan godt selv. Så lille er jeg heller ikke!” – Sally forsvandt ud på wc’et, denne gang med lukket dør bag sig.
Lisa bevægede sig ud i køkkenet i jagt på dagens første måltid. Først gennemsøgte hun køleskabet, derefter skabene og til sidst igen i køleskabet. Imens hun stod med hovedet i kølkøleskabet, forsøgte Sally at snige sig ud til køkkenet, desværre uden held. Inden hun nåede rundt om hjørnet fra gangen, hørte hun Lisas dæmpede stemme, fra stadig at have hovedet i køleskabet. ”Jeg kan altså godt høre dig…” Lisa trak hovedet ud af køleskabet igen med en yoghurt i hånden og afsluttede over for Sally ”…især med den ble på.” Sally rødmede en smule ved tanken, men ikke så meget som dagen forinden. ”Hvor er du keeedelig” svarede Sally kækt. ”Er der flere yoghurter tilbage?” spurgte Sally til trods for, at hun selv var ansvarlig for hvad der var i køleskabet*. ”Ja, der er en enkelt tilbage”* formåede Lisa akkurat at få sagt tydeligt igennem den mundfuld hun havde taget.
De to piger virkede til at nyde et øjebliks stilhed, kun overdøvet af de enkelte apps på hver deres telefon indtil Sally afbrød. ”Hvilke planer har du i dag? Det var jo ikke meningen at du skulle have været her natten over”. Lisa, med et overvejende blik, svarede tilbage – ”Jeg skal være her og hygge med dig”. Skal vi ikke finde på noget at bruge dagen på, spurgte Sally. ”Vi kunne jo tage en tur i indkøbscenteret eller i forlystelsespark.” Lisa virkede ikke helt afvisende over for det sidste forslag. Faktisk så hun en mulighed… ”Okay, men på én betingelse” sagde Lisa med løftet øjenbryn. ”Hvilken betingelse?” spurgte Sally, selvom hun jo egentlig allerede havde en rigtig gode ide om hvad Lisa ville. Det gav et sus i maven ved tanken om hvorvidt hun ville have hende med ud, iført ble? ”Det kan jeg da ikke. Hvad nu hvis nogen ser mig? Hvad nu hvis nogen genkender mig?”
Lisa fortsatte ”Du skal med ud i ble, du må ikke bruge et wc, oogg.” Det virkede næsten som om, at Lisa skulle finde på resten, eller ikke ville sige det med det samme – måske lidt tøvende om det var en god ide alligevel. ”Du skal have en af dine søde bluser på, som vi fandt i dit skab”. Sally fik helt sommerfugle i maven over ideen – men hvad nu hvis nogen så hende? ”Jamen, for det første er det jo tre betingelser… og hvad nu hvis nogen jeg kender, ser mig?” – med en lettere klynken i stemmen.
”Sally, hvem skulle dog se dig? Du er langt hjemme fra, og dem der bor her omkring er da ligeglade. I værste fald tror de bare at du har en bedre mås end de andre”. Pigerne grinede en smule af det sidste. Sally kunne godt se at Lisa havde en god pointe. Den nærmeste familie hun havde, boede 3 timers kørsel væk, og de venner og bekendte hun havde i området var nok ligeglade alligevel. Til trods for at hun rigtigt godt kunne lide at være social, havde hun ikke så mange tætte venner og veninder, faktisk havde hun kun Lisa.
Sally nikkede lidt. ”Okay. Fint. Men jeg har også en betingelse, eller to”. Inden Sally kom for godt i gang, stoppede Lisa hende – ”Du er ikke rigtigt i nogen position til at stille noget krav her, er du vel lille ven?” kurrede hun.