Kapitel 6 – Et skud viser sig fra jorden
Kniiiiirk, klik Lisa vendte sig om efter at have lukket og låst døren ud til opgangen. På sofaen havde en mørk skikkelse taget plads. Skikkelsen rørte sig ikke en millimeter og lyset, som Lisa tændte på vej hen mod skikkelsen afslørede da også, at Sally havde sat sig halvt bøjet forover med benene oppe på sofaen og hovedet på knæene. Lisa lagde blidt sin ene arm om Sally og lænede sig op af hende i et forsøg på at give hende et kram. ”Ved du hvad der hjælper mig, når jeg er ked? ”
”Nej” svarede Sally og kiggede op med røde kinder, og små-hævede øjne. ”At vide at jeg ikke er alene i verdenen.”
Til trods for hele situationen kunne Sally ikke lade være med at kaste et lille smil af sig. ”Jeg har det bedre end det ser ud. Det hele er bare så overvældende.” snøftede Sally og fortsatte, ”Jeg har sagt det mange gange, det ved jeg godt. Men hvad ellers skal jeg sige?” Lisa smilede kært og fniste lidt. ”Du skal ikke sige mere fjollehoved. I stedet, kunne du vise mig hvor de bleer er henne så jeg kan se dem. Jeg er nysgerrig.”
Sally stivnede ved tanken. Det kildede på ubehagelig vis hele vejen op igennem ryggen og nakken. Lisa havde ingen intentioner om at vente, og rejste sig meget målrettet op og gik mod soveværelset. ”Hvor ville jeg så gemme dem hvis jeg boede her…” spurgte Lisa retorisk og meget højlydt. Et kort sekund senere stod Sally bag hende. ”Er, er… du helt sikker på det her?” Lisa grinede en smule og prikkede til Sally, ”selvfølgelig er jeg det! Den eneste måde jeg kan støtte op om dig, er ved at vide hvad jeg har med at gøre… så hvor er de, er der søde motiver på?” Lisa morede sig ved tanken.
Med en hentydning af tøven gik Sally over til sengekanten med Lisa lige i hælene. ”De er her nede” fik Sally akkurat sagt, inden hun bukkede sig ned for at få fat på pakken.
Pakken landede med et dump på sengen. Lisa var ikke et tøvende sekund om at hive en ud til Sally’s store forlegenhed. ”De er helt hvide, og åh så bløde” bemærkede Lisa idet hun inspicerede bleen. ”Skørt som det lyder kan jeg måske godt forstå det. Det her er jo tusinde gange bedre end almindelige trusser. De kravler alligevel hele tiden op i bagenden.”
Sally vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Her stod hendes veninde fuldstændigt køligt og inspicerede en ble, og så havde hun ikke engang noget dårligt at sige om det. Sally filosoferede kort over situationen og måtte sande, at selvom hun dedikerede et helt liv til at finde en som Lisa, ville hun kun ende med at have spildt sin tid. ”Lisa, hvordan kan du være så okay med alt det her? Altså, jeg har intet imod det, jeg er bare forbløffet” Sally trak vejret dybt ”På god vis.”
Lisa grinede og gav Sally bleen i hånden. ”Hold lige den her, jeg skal være helt sikker på at du ikke gemmer mere af dit sande jeg fra mig.” og med ét rodede hun rundt og rumsterede med de 475 tusinde ting under sengen. ”Niks!” lød det tilfreds fra Lisa der stadig havde hovedet under sengen. Lisa rejste sig op igen og vendte sig mod Sally, ”Tak for at holde den,”. ”Når jeg nu har fundet ud af at du har lagt hele sandheden på bordet, må jeg vel også give nogle svar. Det er kun fair.”
”Som jeg sagde tidligere havde jeg godt lagt mærke til at noget var galt. Jeg har bare gjort mig forfærdelige forestillinger om hvad det skulle være. Og ærligt talt, så er det her så langt nede på listen over bekymringer, at det er mere sødt og sjovt end det er noget der gør mig utilpas. Desuden, kan du huske da vi var 10 år gamle? Der aflagde vi et løfte til hinanden, husker du det?”
Sally kløede sig i håret og kiggede lidt forlegent ned i gulvet, ”Det kan jeg godt. Vi skulle altid skulle være bedste veninder.” Lisa smilte. ”Og jeg mente det. Hvis ikke bedste veninder kan fortælle hinanden sådan noget her, hvem skal man så fortælle det til?”
Sally trak på smilebåndene. ”Du ved da også bare lige hvad du skal sige” sagde Sally, og kvitterede med et kæmpe kram.
”Har du lyst til at have en på Sally, eller er det for meget? Her må du til gengæld godt sige fra,” smilte Lisa.
Sally der efterhånden var kommet til modet igen, bestemte sig for at løfte alle hæmningerne. Hvis Lisa ikke havde ønsket andel i det her, var hun sprunget fra for længst.
”Lidt måske, men jeg ved ikke selv hvordan jeg vil have det omkring andre. Jeg har jo kun prøvet det for mig selv én gang.” Sally holdte den ene arm med den anden og så forlegen ud.
”Jamen så kom dog af sted med dig,” beordrede Lisa kærligt, idet hun stak bleen hun havde inspiceret i hånden på Sally, og gav’ hende et lille klap bagi.
Sally forsvandt i lyset fra wc’et og lukkede døren bag sig.
krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh
En skikkelse bevægede sig ud fra wc’et, og i det svage lys fra stuen kunne man lige ane at det var Sally. Hendes ansigtsudtryk beskrives bedst, som en der ikke vil virke grådig og tage det sidste stykke kage, men virkelig godt kunne spise det. ”Du skal altså ikke se sådan ud Sally,” udbrød Lisa. ”Det er helt ok - kom herind til mig og lad os hygge.” Lisa klappede sofaen, ved siden af hende og kiggede tilbage på fjernsynet, hun imidlertid havde tændt for.
”Hvad vil du gerne se Sally?”
”Det ved jeg ikke helt, måske noget sjovt?” smilede Sally, imens hun forsigtigt fandt sig til rette. Lisa zappede igennem kanalerne indtil hun fandt Comedy Central. Et afsnit af The Colbert Report rullede hen over skærmen, med Stephen Colbert der forklarede hvordan Wikipedia er i gang med at ændre verdenen – og ikke mindst dagens ord – ”Wikiality”. De to piger grinede højlydt da Stephen fortsatte med at forklare hvordan man kunne redde en truet dyreart fra at uddø, blot ved at ændre informationen på Wikipedia.
Da showet sluttede vendte Lisa sig mod Sally – ”Jeg synes det er ved at være sent, hvad siger du til at vi hopper i seng og får lidt søvn?”
Sally, var imidlertid faldet i søvn oven på aftenens oplevelser. Lisa nænnede ikke at vække Sally, og bestemte sig for blot, at putte hende forsigtigt under et tæppe på sofaen. ”Hvor mon der er en pude?” Lisa søgte lidt hist og her i skabe og i soveværelset indtil hun fandt en ekstra pude at ligge under Sally’s hoved.
”Kan du sove trygt Sally” sagde Lisa og trak tæppet det sidste stykke over Sally’s skulder og trak sig tilbage til Sally’s soveværelse. ”Tjah, når nu den lille sover trygt på sofaen får jeg sengen.” mumlede Lisa til sig selv imens hun børstede sine tænder og gik mod soveværelset.
Idet Lisa lå under dynen begyndt hun at bearbejde dagens oplevelser, ligesom hun havde opfordret Sally til. Egentlig skulle de jo bare have været i biffen, men det endte med bleer. Af alle ting i verdenen. Bleer.
Jo flere gange hun nævnte ordet for sig selv, begyndte hun at spekulere i om der måske lå mere bag. Hun tog fat i telefonen og begyndte at surfe nettet, men inden hun nåede at læse side 2 færdig på den første side hun fandt, faldt hun også selv i søvn. *Zzzzz…. *
Fortsæt til Kapitel 7