Forfatterens notater: Hvis du ikke har læst kapitel 1 og 2 vil jeg varmt anbefale at du gør det. Der er flere elementer i det her kapitel som bygger på de forrige kapitler. Disse vil muligvis ikke give mening foruden en gennemlæsning af kapitel 1 og 2. Jeg beklager at det har taget så lang tid at skrive nogle nye kapitler, men jeg har først nu fundet gnisten til at skrive lidt igen. 
Jeg håber i vil nyde de næste to kapitler.
Kapitel 3 – Det er nemt at skjule et frø i jorden, indtil det spirer.
Lisa nåede dårligt ind for døren inden hun havde smidt skoene og kastet sig i den nærmeste sofa; benene oppe på bordet og det hele, som ejede hun stedet.
“Ej, gider du lige! Jeg har lige gjort rent!” kom det fra en lettere fornærmet Sally til trods for at hun kun næsten havde fået pusten igen.
Med et smørret grin svarede Lisa “Du er da også bare så følsom!” og tog protesterende sine ben ned fra bordet.
“Hvad skal vi have at spise inden vi tager afsted? Jeg sulter jo herover” spurgte Lisa næsten opgivende og trykkede sine kinder i et forsøg på at overdrive.
Med det spørgsmål mærkede Sally et en kold sensation flyde igennem kroppen. Hun havde glemt alt om at hun skulle lave mad inden de tog af sted i biografen.
Hurtigt spottede Sally sin bunke med diverse ting der kunne være værd at gemme. En rode-æske om man vil. Her fandt hun en pizza folder frem og lagde den på bordet foran Lisa. “Vi skal have pizza” sagde Sally med en meget entusiastisk stemme.
“Tjah, ja okay, men kun hvis vi bestiller noget med chili på. Det skulle være godt for maven” sagde Lisa opmuntrende.
Lisa havde dagen forinden læst en artikel i et magasin omkring hvordan chili var godt for maven.
Sally, værende glad for stærk mad, gik med til det uden at tænke mere over det. Efter at have havde bestilt sad de og hyggesnakkede lidt om hvad de havde lavet i den forgangne uge. Sally havde arbejdet og var glad for at have ferie efter en lang stresset periode på arbejdet.
Lisa havde læst op til eksamener og overstået de første par stykker dog uden at modtage svar endnu. Midt i deres samtale om hvor trælse eksamener er lød ringeklokken. *BBBBBZZZZZZT*
Sally skyndte sig til døren og betalte for pizzaen. Inden den overhovedet var kommet ind af døren kommenterede Lisa på hvor meget peperonien og chilien duftede, for ikke at nævne den vidunderlige duft af bacon.
Pizzaen ramte dårligt stuebordet inden de to piger var gået ombord i den. “Jeg tror at det her er den bedste pizza jeg længe har fået Sally!”
Med munden fuld af mad, prøvede Sally at smile så godt hun nu kunne imens hun nikkede bekræftende.
Der forblev ganske stille under måltidet, for der er jo stille når svinene fodres som også Sally gjorde Lisa ganske opmærksom på efter hun tabte et stykket peperoni på tøjet.
Dét at Lisa have spildt på tøjet vakte noget i hende. Den samme følelse som fra morgenstunden. ”Lisa, det er jo lige før du har brug for en hagesmæk,” fløj det ud af Sally’s mund. Lidt tøse-fornærmet svarede Lisa igen, ”Gerne, hvorfor så ikke også en tudekop nu, hvor vi er i gang! Så er jeg da sikker på ikke at spilde” alt imens hun voldsomt tørrede det værste af blusen.
Sally fik kuldegysninger helt op af ryggen ved tanken, men gjorde sit bedste for at skjule det. ”Ved du hvad Lisa? Jeg synes at vi skulle tage af sted lidt tidligere så vi kan nå at få nogle gode pladser.” Sally ville allerhelst sidde bagest i midten, for der kunne hun bedst se hele lærredet.
”Det kan vi godt, men må jeg ikke låne en bluse af dig, den her er fyldt med alt godt fra pizzaen.” De grinede begge af hendes hudløs ærlige konstatering og gik sammen ind på Sally’s soveværelse for at rodde hendes skab igennem for tøj.
”Hvad med den her?” Sagde Lisa og holdte en gul sommerbluse frem med en sovende killing på og en tekst der læste ”Being this cute is hard work”.
”Den er jo perfekt Sally! Hvorfor har jeg aldrig set dig i den her?” Sally havde fuldstændig glemt at hun ejede sådan en bluse. Det var en bluse hun havde købt for lang tid siden, fordi hun netop også synes at den var sød, dog af andre årsager end hvorfor Lisa synes den var sød.
”Jeg har ikke tænkt så meget over det, den er vel bare røget nederst i bunken” svarede Sally lidt tøvende.
Lisa skiftede sin bluse og de begyndte at gå mod bilen. De sagde ikke så meget på vej ned til bilen, kun et par smil blev udvekslet på vejen. Som tidligere på dagen overtalte Sally nøglen til, at puste liv i bilen og de trillede stille og roligt mod biffen med radioen kørende i baggrunden.
Kapitel 4 – Et frø vokser bedst når solen skinner
Lige pludseligt skruer Lisa ned for radioen og kigger Sally direkte ind i siden. Sally kunne næsten mærke hvordan Lisa’s øjne brændte sig til siden af hendes hoved.
”Hvad er der, har jeg pizza siddende på kinden?”spurgte Sally grinende. ”Nej ikke helt Sally, der er noget jeg bliver nød til at snakke med dig om.” sagde Lisa med en mere seriøs tone end Sally havde håbet på. Tankerne strømmede igennem Sally’s hoved, om nu Lisa var okay, var der nogen der havde gjort hende noget, om hun var i problemer eller måske noget helt tredje.
”Giv’ da los Lisa, du ved at jeg gerne vil høre alt hvad du har på hjertet”. Sally fik næsten en klump i halsen af at sige sådan.
”Jeg har lagt mærke til at du på det sidste har virket lidt fraværende den sidste halve uges tid får du nok søvn?” spurgte Lisa lidt bekymret. Klumpen i Sally’s kunne lige så godt have slugt en fodbold, så stor følte hun sig overbevist om at klumpen var.
Sally begyndte at ryste en lille smule på hånden, som kun det vågne øje ville fange. Heldig, eller måske uheldigvis for Sally havde Lisa de vågne øjne på. Sally nåede ikke at svare før Lisa stillede det næste spørgsmål, ”Du er ikke okay er du vel?”
Sally’s tanker rasede som et vredt hav ude på at gøre det af med kysten en gang for alle. Skulle hun fortælle sin bedste veninde det hele som det var? Men hvad nu hvis hun gjorde og hun mistede hende som veninde. Javist skal man kunne sige alt til sin bedste veninde, men der er vel også grænser? Det kan jeg vel ikke være bekendt at pådutte andre det her.
”Du kan fortælle mig alt Sally. Jeg kan se at du ryster, vil du ikke nok fortælle mig hvad der forgår?”
Uden egentlig at ville sige noget åbnede en talestrøm sig, som ikke en gang de mægtigste guder kunne stoppe, hvis de ville.
”Jeg har haft nogen meget mærkelige drømme på det seneste…” fik Sally klemt ud og trak vejret dybt idet hun næsten blev forpustet af den første sætning. ”… Jeg har drømt at jeg blev puslet om i mine drømme, altså ikke sådan som en kæreste gør, men som var jeg et barn igen.” Sally gispede næsten efter vejret men fik styr på åndedrættet og fortsatte.
”Jeg drømte at jeg fik ble på, og at jeg blev tjekket ind imellem… Jeg ved ikke af hvem eller hvad, men det var rart. Det var som om en byrde blev løftet fra livet som intet andet jeg har prøvet.” Sally turde dårligt at se over på Lisa, for hun var helt sikker på at hendes hoved ville enten eksplodere eller falde af hvis hun gjorde. Inden Lisa fik et ord indført fortsatte Sally, ”Det er ikke sådan at jeg ønsker at være en baby eller sådan noget igen. Tror jeg ikke. Jeg kan bare rigtig godt lide ideen om at have ble på og at have nogen til at se efter at den bliver skiftet og sådan.”
Lisa’s hoved arbejdede på højtryk for at tage imod alt det hendes bedste veninde i hele verdenen sad og fortalte. På den ene side var det slet ikke så slemt som hun havde troet det ville være, faktisk var det slet ikke hvad hun havde forventet på noget niveau. Det sidste gjorde det svært at forholde sig til. For hvordan forstår man nogen der snakker til en, hvis man ikke har noget at holde det oppe imod?
I et forsøg på at berolige Sally lidt, benyttede Lisa sig af den kort pause til at få et ord indført.
”Sally… du skal vide at det her ikke ændre noget imellem os. Om du så synes at det var spændende at spise jogurt kl. 03 om natten, hver nat, ville det ikke ændre hvordan jeg ser dig. Det her er noget jeg ikke helt forstå, det skal jeg gerne indrømme, men jeg vil meget gerne forstå det….” Lisa havde det nu som Sally, og skulle have vejret igen inden hun fortsatte. Hun lagde hånden på Sally’s skød.
”Du skal vide at jeg støtter op omkring dig og alt du gør. Verdenen er et forfærdeligt sted at være alene i, og du skal vide, at selvom alle andre i verdenen vender dig ryggen, vil du altid have mig.”
Sally var næsten grædefærdig og kørte forsigtigt ind til siden for at give Lisa et kram. Det var alt sammen for meget at forstå. Sally havde lige siddet og fortalt sin bedste veninde det absolut mest hemmelige og sværeste at sige om sig selv, nogensinde, uden sammenligning, og så er Lisa så sød at tage det pænt. De to krammede i flere minutter uden at sige et ord imens tårer af glæde og gråd faldt fra Sally’s kinder. Lisa måtte da også slippe en lille tåre på grund af den følelsesladede situation.
Da de holdte op med at kramme fik Sally stammet sig frem til en lille sætning, ”Tak Lisa. Jeg ved ikke hvad mere jeg skal sige, jeg er så overvældet lige nu, men jeg vil også altid være der for dig”.
Lisa smilede bredt til Sally og hentyd til at de skulle af sted hvis de skulle nå filmen. Sally satte bilen i gear og de fortsatte til biffen, lige i tide til at bestille billetter.
Fortsæt til Kapitel 5