Et sted skal man jo starte (F,F)

Rigtig god historie! Som Hotstream også påpeger så virker du virkelig til at have sans for at skrive og ikke mindst layoute, så historien er nem at læse.

Virkelig velskrevet! Thumps up for det! :wink:

1 Synes om

Spændende at følge. Mangler næste afsnit

2 Synes om

En rigtig god historie og meget velskrevet - ja!

WOW! Den er vild godt skrevet - godt layout med skrå skrift ved tale og det hele.
En nydelse at læse :slight_smile: Meeeen mangler nu et kapitel mere, for når man først er i gang, vil man helt ikke stoppe med at læse :slight_smile:

Glæder mig til næste kapitel kommer

1 Synes om

Forfatterens notater: Hvis du ikke har læst kapitel 1 og 2 vil jeg varmt anbefale at du gør det. Der er flere elementer i det her kapitel som bygger på de forrige kapitler. Disse vil muligvis ikke give mening foruden en gennemlæsning af kapitel 1 og 2. Jeg beklager at det har taget så lang tid at skrive nogle nye kapitler, men jeg har først nu fundet gnisten til at skrive lidt igen. :slight_smile: Jeg håber i vil nyde de næste to kapitler.

Kapitel 3 – Det er nemt at skjule et frø i jorden, indtil det spirer.

Lisa nåede dårligt ind for døren inden hun havde smidt skoene og kastet sig i den nærmeste sofa; benene oppe på bordet og det hele, som ejede hun stedet.
“Ej, gider du lige! Jeg har lige gjort rent!” kom det fra en lettere fornærmet Sally til trods for at hun kun næsten havde fået pusten igen.

Med et smørret grin svarede Lisa “Du er da også bare så følsom!” og tog protesterende sine ben ned fra bordet.

“Hvad skal vi have at spise inden vi tager afsted? Jeg sulter jo herover” spurgte Lisa næsten opgivende og trykkede sine kinder i et forsøg på at overdrive.
Med det spørgsmål mærkede Sally et en kold sensation flyde igennem kroppen. Hun havde glemt alt om at hun skulle lave mad inden de tog af sted i biografen.

Hurtigt spottede Sally sin bunke med diverse ting der kunne være værd at gemme. En rode-æske om man vil. Her fandt hun en pizza folder frem og lagde den på bordet foran Lisa. “Vi skal have pizza” sagde Sally med en meget entusiastisk stemme.

“Tjah, ja okay, men kun hvis vi bestiller noget med chili på. Det skulle være godt for maven” sagde Lisa opmuntrende.

Lisa havde dagen forinden læst en artikel i et magasin omkring hvordan chili var godt for maven.

Sally, værende glad for stærk mad, gik med til det uden at tænke mere over det. Efter at have havde bestilt sad de og hyggesnakkede lidt om hvad de havde lavet i den forgangne uge. Sally havde arbejdet og var glad for at have ferie efter en lang stresset periode på arbejdet.
Lisa havde læst op til eksamener og overstået de første par stykker dog uden at modtage svar endnu. Midt i deres samtale om hvor trælse eksamener er lød ringeklokken. *BBBBBZZZZZZT*

Sally skyndte sig til døren og betalte for pizzaen. Inden den overhovedet var kommet ind af døren kommenterede Lisa på hvor meget peperonien og chilien duftede, for ikke at nævne den vidunderlige duft af bacon.

Pizzaen ramte dårligt stuebordet inden de to piger var gået ombord i den. “Jeg tror at det her er den bedste pizza jeg længe har fået Sally!”

Med munden fuld af mad, prøvede Sally at smile så godt hun nu kunne imens hun nikkede bekræftende.
Der forblev ganske stille under måltidet, for der er jo stille når svinene fodres som også Sally gjorde Lisa ganske opmærksom på efter hun tabte et stykket peperoni på tøjet.

Dét at Lisa have spildt på tøjet vakte noget i hende. Den samme følelse som fra morgenstunden. ”Lisa, det er jo lige før du har brug for en hagesmæk,” fløj det ud af Sally’s mund. Lidt tøse-fornærmet svarede Lisa igen, ”Gerne, hvorfor så ikke også en tudekop nu, hvor vi er i gang! Så er jeg da sikker på ikke at spilde” alt imens hun voldsomt tørrede det værste af blusen.

Sally fik kuldegysninger helt op af ryggen ved tanken, men gjorde sit bedste for at skjule det. ”Ved du hvad Lisa? Jeg synes at vi skulle tage af sted lidt tidligere så vi kan nå at få nogle gode pladser.” Sally ville allerhelst sidde bagest i midten, for der kunne hun bedst se hele lærredet.

”Det kan vi godt, men må jeg ikke låne en bluse af dig, den her er fyldt med alt godt fra pizzaen.” De grinede begge af hendes hudløs ærlige konstatering og gik sammen ind på Sally’s soveværelse for at rodde hendes skab igennem for tøj.

”Hvad med den her?” Sagde Lisa og holdte en gul sommerbluse frem med en sovende killing på og en tekst der læste ”Being this cute is hard work”.

”Den er jo perfekt Sally! Hvorfor har jeg aldrig set dig i den her?” Sally havde fuldstændig glemt at hun ejede sådan en bluse. Det var en bluse hun havde købt for lang tid siden, fordi hun netop også synes at den var sød, dog af andre årsager end hvorfor Lisa synes den var sød.

”Jeg har ikke tænkt så meget over det, den er vel bare røget nederst i bunken” svarede Sally lidt tøvende.
Lisa skiftede sin bluse og de begyndte at gå mod bilen. De sagde ikke så meget på vej ned til bilen, kun et par smil blev udvekslet på vejen. Som tidligere på dagen overtalte Sally nøglen til, at puste liv i bilen og de trillede stille og roligt mod biffen med radioen kørende i baggrunden.

Kapitel 4 – Et frø vokser bedst når solen skinner

Lige pludseligt skruer Lisa ned for radioen og kigger Sally direkte ind i siden. Sally kunne næsten mærke hvordan Lisa’s øjne brændte sig til siden af hendes hoved.

”Hvad er der, har jeg pizza siddende på kinden?”spurgte Sally grinende. ”Nej ikke helt Sally, der er noget jeg bliver nød til at snakke med dig om.” sagde Lisa med en mere seriøs tone end Sally havde håbet på. Tankerne strømmede igennem Sally’s hoved, om nu Lisa var okay, var der nogen der havde gjort hende noget, om hun var i problemer eller måske noget helt tredje.

”Giv’ da los Lisa, du ved at jeg gerne vil høre alt hvad du har på hjertet”. Sally fik næsten en klump i halsen af at sige sådan.

”Jeg har lagt mærke til at du på det sidste har virket lidt fraværende den sidste halve uges tid får du nok søvn?” spurgte Lisa lidt bekymret. Klumpen i Sally’s kunne lige så godt have slugt en fodbold, så stor følte hun sig overbevist om at klumpen var.

Sally begyndte at ryste en lille smule på hånden, som kun det vågne øje ville fange. Heldig, eller måske uheldigvis for Sally havde Lisa de vågne øjne på. Sally nåede ikke at svare før Lisa stillede det næste spørgsmål, ”Du er ikke okay er du vel?”

Sally’s tanker rasede som et vredt hav ude på at gøre det af med kysten en gang for alle. Skulle hun fortælle sin bedste veninde det hele som det var? Men hvad nu hvis hun gjorde og hun mistede hende som veninde. Javist skal man kunne sige alt til sin bedste veninde, men der er vel også grænser? Det kan jeg vel ikke være bekendt at pådutte andre det her.

”Du kan fortælle mig alt Sally. Jeg kan se at du ryster, vil du ikke nok fortælle mig hvad der forgår?”
Uden egentlig at ville sige noget åbnede en talestrøm sig, som ikke en gang de mægtigste guder kunne stoppe, hvis de ville.

”Jeg har haft nogen meget mærkelige drømme på det seneste…” fik Sally klemt ud og trak vejret dybt idet hun næsten blev forpustet af den første sætning. ”… Jeg har drømt at jeg blev puslet om i mine drømme, altså ikke sådan som en kæreste gør, men som var jeg et barn igen.” Sally gispede næsten efter vejret men fik styr på åndedrættet og fortsatte.

”Jeg drømte at jeg fik ble på, og at jeg blev tjekket ind imellem… Jeg ved ikke af hvem eller hvad, men det var rart. Det var som om en byrde blev løftet fra livet som intet andet jeg har prøvet.” Sally turde dårligt at se over på Lisa, for hun var helt sikker på at hendes hoved ville enten eksplodere eller falde af hvis hun gjorde. Inden Lisa fik et ord indført fortsatte Sally, ”Det er ikke sådan at jeg ønsker at være en baby eller sådan noget igen. Tror jeg ikke. Jeg kan bare rigtig godt lide ideen om at have ble på og at have nogen til at se efter at den bliver skiftet og sådan.”

Lisa’s hoved arbejdede på højtryk for at tage imod alt det hendes bedste veninde i hele verdenen sad og fortalte. På den ene side var det slet ikke så slemt som hun havde troet det ville være, faktisk var det slet ikke hvad hun havde forventet på noget niveau. Det sidste gjorde det svært at forholde sig til. For hvordan forstår man nogen der snakker til en, hvis man ikke har noget at holde det oppe imod?

I et forsøg på at berolige Sally lidt, benyttede Lisa sig af den kort pause til at få et ord indført.

”Sally… du skal vide at det her ikke ændre noget imellem os. Om du så synes at det var spændende at spise jogurt kl. 03 om natten, hver nat, ville det ikke ændre hvordan jeg ser dig. Det her er noget jeg ikke helt forstå, det skal jeg gerne indrømme, men jeg vil meget gerne forstå det….” Lisa havde det nu som Sally, og skulle have vejret igen inden hun fortsatte. Hun lagde hånden på Sally’s skød.

”Du skal vide at jeg støtter op omkring dig og alt du gør. Verdenen er et forfærdeligt sted at være alene i, og du skal vide, at selvom alle andre i verdenen vender dig ryggen, vil du altid have mig.”

Sally var næsten grædefærdig og kørte forsigtigt ind til siden for at give Lisa et kram. Det var alt sammen for meget at forstå. Sally havde lige siddet og fortalt sin bedste veninde det absolut mest hemmelige og sværeste at sige om sig selv, nogensinde, uden sammenligning, og så er Lisa så sød at tage det pænt. De to krammede i flere minutter uden at sige et ord imens tårer af glæde og gråd faldt fra Sally’s kinder. Lisa måtte da også slippe en lille tåre på grund af den følelsesladede situation.

Da de holdte op med at kramme fik Sally stammet sig frem til en lille sætning, ”Tak Lisa. Jeg ved ikke hvad mere jeg skal sige, jeg er så overvældet lige nu, men jeg vil også altid være der for dig”.

Lisa smilede bredt til Sally og hentyd til at de skulle af sted hvis de skulle nå filmen. Sally satte bilen i gear og de fortsatte til biffen, lige i tide til at bestille billetter.

Fortsæt til Kapitel 5

6 Synes om

Kapitel 5 – Et frø der spirer, skal vandes og passes

”Jeg skal bede om to biletter til Når mørket kalder” lød det bestemt fra Lisa. En ung fyr, der formegentlig ikke har været en dag ældre end seksten, rakte Lisa to billetter og ønskede dem en god forestilling, for kort efter at vende tilbage til sin telefon.

”Hvordan har du det Sally? Du ser ud som om at du har det bedre, men jeg ved også at du er god til at skjule hvordan du rigtigt har det.” spurgte Lisa med et letter opløftet øjenbryn til den sidste kommentar.

”Jeg har det meget bedre, lidt rystet over at jeg faktisk har sagt noget om det, men bedre.” fik Sally på forlegen vis svaret.

Lisa tog blidt fat i Sally’s arm og trak hende med hen til disken hvori forsyninger til forestillingen kunne købes. ”Hvad vil du have Sally?” Sally vippede lidt frem og tilbage på fødderne imens hun bestemte sig. ”Jeg tror at jeg skal have nogle m&m’s og en stor cola. Ligger du ud for det hele? Du får pengene af mig bagefter, selvfølgelig”
”Så lad gå da, men kun fordi det er dig”
drillede Lisa inden hun bestilte sig en bøtte popcorn og en stor Fanta oveni det Sally skulle have.

Regnskabet blev ordnet på vej ind for at finde deres pladser. Salen var næsten helt tom til trods for at filmen var udkommet en uge forinden. Sally vendte sig mod Lisa, ”Det ser ud til at vi har salen næsten til os selv”.
Lisa havde allerede smidt fødderne op på rækken foran og havde placeret popcornene på maven. ”Det er dejlig ikke?”

Forestillingen begyndte og de to piger hyggede sig gevaldigt undervejs. De nød især at udpege, hvor urealistiske scenerne var og hvordan de selv kunne gøre det bedre. Gående ud fra den færdige forestilling siger Sally, ”… Og så du hvordan hun faldt over ingenting, og så fortsætter med at kravle i stedet for at bruge tiden på at rejse sig op? Det er jo fuldstændigt ude i hampen. Jeg havde rejst mig op og løbet videre,” hvortil Lisa nikkede.

Bilen stod næsten alene på parkeringspladsen, idet den så småt var begyndt at forsvinde i tudsemørket. Undervejs blev stilheden imellem dem brudt da Lisa igen spurgte ind til deres samtale på vejen til biffen. ”Alt det du sagde før, det begynder at give mening i mit hoved. Altså, den bluse jeg har på, måden du reagerede da du sagde at jeg skulle have hagesmæk på. Der er kun én ting jeg ikke kan regne ud. Hvorfor var du så forpustet da jeg kom ind?”

Klumpen fra før voksede sig igen stor og mægtig hos Sally. ”Jeg… ehm” Ordene klistrede sig fast i halsen på og ville bare ikke frem. Kinderne blussede så voldsomt, at de uden tvivl kunne ses på flere kilometers afstand. ”Jeg bestemte mig for at… prøve i dag inden du kom,” var det eneste Sally kunne muster at sige, inden talebåndende fuldstændigt mistede deres evne til at udtrykke meningsfulde ord.

Lisa forstod godt hvad Sally prøvede at sige, men ville ikke presse på for at hun skulle sige det. I stedet lagde hun sin hånd forstående på Sally’s, der lå halv-rystende på gearstangen, og sendte hende et blik af forståelse. ”Du behøver ikke at sige mere, jeg kan se på dig at det er alt for meget lige nu.”

Sally havde mest af alt lyst til at græde. Mest fordi hun ikke kunne bringe sig selv til at se ordet, det absolut sværeste ord på planeten jorden lige nu. Ble. Det kan jeg da ikke sige til Lisa. Det lyder for mærkeligt, for underligt, og dumt, bølgede det frem og tilbage i Sally’s tanker.

Ingen af pigerne sagde noget på vejen tilbage. Der herskede en gensidig forståelse for situationen og de lod sig begge betage af hvordan det sidste sollys forsvandt bag horisonten. Med kun forlygterne som guide, manøvrerede Sally bilen på plads. Sally tøvede et øjeblik inden hun med et snuptag slukkede bilen og vendte sig mod Lisa.

”Tak for i aften Lisa, det… var virkelig rart at få sagt, ja du ved hvad.” Sally rødmede en smule igen ved tanken, der dog hurtigt blev overskygget af dilemmaet om hun burde invitere Lisa indenfor. Men hvad så hvis hun nu ville se bleerne, eller noget andet? Det var altså meget for pinligt.

Lisa smilede til Sally, ”Selv mange tak, og tak for at fortælle mig det.” De rejste sig begge og smækkede dørene bag sig. Lisa gav Sally et kram, der bragte tårer til Sally’s øjne. Sjældent havde hun fået så oprigtigt og kærligt et kram. ”Lisa…” lød det dæmpet fra Sally, der stod dybt begravet i Lisa’s skulder.

En tåre gjorde sig varmt bemærket igennem Lisa’s trøje. ”Vil du med ind, bare kort?”. Bange for hvad Lisa ville svare klemte hun hende hårdere, i et forsøg på at holde på hende så længe hun kunne.

Lisa åndede næsten lettet op da Sally spurgte. ”Selvfølgelig vil jeg det, kom lad os gå op og sidde lidt. Jeg tror ikke vi er helt færdige med at snakke endnu”.

Fortsæt til Kapitel 6

6 Synes om

Kommer der mere det så godt

Der kommer mere. Men præcist hvornår ved jeg ikke. Dog kan jeg afsløre at kapitels 6 er undervejs :slight_smile:

Kapitel 6 – Et skud viser sig fra jorden

Kniiiiirk, klik Lisa vendte sig om efter at have lukket og låst døren ud til opgangen. På sofaen havde en mørk skikkelse taget plads. Skikkelsen rørte sig ikke en millimeter og lyset, som Lisa tændte på vej hen mod skikkelsen afslørede da også, at Sally havde sat sig halvt bøjet forover med benene oppe på sofaen og hovedet på knæene. Lisa lagde blidt sin ene arm om Sally og lænede sig op af hende i et forsøg på at give hende et kram. ”Ved du hvad der hjælper mig, når jeg er ked? ”

”Nej” svarede Sally og kiggede op med røde kinder, og små-hævede øjne. ”At vide at jeg ikke er alene i verdenen.”

Til trods for hele situationen kunne Sally ikke lade være med at kaste et lille smil af sig. ”Jeg har det bedre end det ser ud. Det hele er bare så overvældende.” snøftede Sally og fortsatte, ”Jeg har sagt det mange gange, det ved jeg godt. Men hvad ellers skal jeg sige?” Lisa smilede kært og fniste lidt. ”Du skal ikke sige mere fjollehoved. I stedet, kunne du vise mig hvor de bleer er henne så jeg kan se dem. Jeg er nysgerrig.”

Sally stivnede ved tanken. Det kildede på ubehagelig vis hele vejen op igennem ryggen og nakken. Lisa havde ingen intentioner om at vente, og rejste sig meget målrettet op og gik mod soveværelset. ”Hvor ville jeg så gemme dem hvis jeg boede her…” spurgte Lisa retorisk og meget højlydt. Et kort sekund senere stod Sally bag hende. ”Er, er… du helt sikker på det her?” Lisa grinede en smule og prikkede til Sally, ”selvfølgelig er jeg det! Den eneste måde jeg kan støtte op om dig, er ved at vide hvad jeg har med at gøre… så hvor er de, er der søde motiver på?” Lisa morede sig ved tanken.

Med en hentydning af tøven gik Sally over til sengekanten med Lisa lige i hælene. ”De er her nede” fik Sally akkurat sagt, inden hun bukkede sig ned for at få fat på pakken.

Pakken landede med et dump på sengen. Lisa var ikke et tøvende sekund om at hive en ud til Sally’s store forlegenhed. ”De er helt hvide, og åh så bløde” bemærkede Lisa idet hun inspicerede bleen. ”Skørt som det lyder kan jeg måske godt forstå det. Det her er jo tusinde gange bedre end almindelige trusser. De kravler alligevel hele tiden op i bagenden.”

Sally vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Her stod hendes veninde fuldstændigt køligt og inspicerede en ble, og så havde hun ikke engang noget dårligt at sige om det. Sally filosoferede kort over situationen og måtte sande, at selvom hun dedikerede et helt liv til at finde en som Lisa, ville hun kun ende med at have spildt sin tid. ”Lisa, hvordan kan du være så okay med alt det her? Altså, jeg har intet imod det, jeg er bare forbløffet” Sally trak vejret dybt ”På god vis.”

Lisa grinede og gav Sally bleen i hånden. ”Hold lige den her, jeg skal være helt sikker på at du ikke gemmer mere af dit sande jeg fra mig.” og med ét rodede hun rundt og rumsterede med de 475 tusinde ting under sengen. ”Niks!” lød det tilfreds fra Lisa der stadig havde hovedet under sengen. Lisa rejste sig op igen og vendte sig mod Sally, ”Tak for at holde den,”. ”Når jeg nu har fundet ud af at du har lagt hele sandheden på bordet, må jeg vel også give nogle svar. Det er kun fair.”

”Som jeg sagde tidligere havde jeg godt lagt mærke til at noget var galt. Jeg har bare gjort mig forfærdelige forestillinger om hvad det skulle være. Og ærligt talt, så er det her så langt nede på listen over bekymringer, at det er mere sødt og sjovt end det er noget der gør mig utilpas. Desuden, kan du huske da vi var 10 år gamle? Der aflagde vi et løfte til hinanden, husker du det?”

Sally kløede sig i håret og kiggede lidt forlegent ned i gulvet, ”Det kan jeg godt. Vi skulle altid skulle være bedste veninder.” Lisa smilte. ”Og jeg mente det. Hvis ikke bedste veninder kan fortælle hinanden sådan noget her, hvem skal man så fortælle det til?”

Sally trak på smilebåndene. ”Du ved da også bare lige hvad du skal sige” sagde Sally, og kvitterede med et kæmpe kram.

”Har du lyst til at have en på Sally, eller er det for meget? Her må du til gengæld godt sige fra,” smilte Lisa.

Sally der efterhånden var kommet til modet igen, bestemte sig for at løfte alle hæmningerne. Hvis Lisa ikke havde ønsket andel i det her, var hun sprunget fra for længst.

”Lidt måske, men jeg ved ikke selv hvordan jeg vil have det omkring andre. Jeg har jo kun prøvet det for mig selv én gang.” Sally holdte den ene arm med den anden og så forlegen ud.

”Jamen så kom dog af sted med dig,” beordrede Lisa kærligt, idet hun stak bleen hun havde inspiceret i hånden på Sally, og gav’ hende et lille klap bagi.

Sally forsvandt i lyset fra wc’et og lukkede døren bag sig.

krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh

En skikkelse bevægede sig ud fra wc’et, og i det svage lys fra stuen kunne man lige ane at det var Sally. Hendes ansigtsudtryk beskrives bedst, som en der ikke vil virke grådig og tage det sidste stykke kage, men virkelig godt kunne spise det. ”Du skal altså ikke se sådan ud Sally,” udbrød Lisa. ”Det er helt ok - kom herind til mig og lad os hygge.” Lisa klappede sofaen, ved siden af hende og kiggede tilbage på fjernsynet, hun imidlertid havde tændt for.

”Hvad vil du gerne se Sally?”

”Det ved jeg ikke helt, måske noget sjovt?” smilede Sally, imens hun forsigtigt fandt sig til rette. Lisa zappede igennem kanalerne indtil hun fandt Comedy Central. Et afsnit af The Colbert Report rullede hen over skærmen, med Stephen Colbert der forklarede hvordan Wikipedia er i gang med at ændre verdenen – og ikke mindst dagens ord – ”Wikiality”. De to piger grinede højlydt da Stephen fortsatte med at forklare hvordan man kunne redde en truet dyreart fra at uddø, blot ved at ændre informationen på Wikipedia.

Da showet sluttede vendte Lisa sig mod Sally – ”Jeg synes det er ved at være sent, hvad siger du til at vi hopper i seng og får lidt søvn?”

Sally, var imidlertid faldet i søvn oven på aftenens oplevelser. Lisa nænnede ikke at vække Sally, og bestemte sig for blot, at putte hende forsigtigt under et tæppe på sofaen. ”Hvor mon der er en pude?” Lisa søgte lidt hist og her i skabe og i soveværelset indtil hun fandt en ekstra pude at ligge under Sally’s hoved.

”Kan du sove trygt Sally” sagde Lisa og trak tæppet det sidste stykke over Sally’s skulder og trak sig tilbage til Sally’s soveværelse. ”Tjah, når nu den lille sover trygt på sofaen får jeg sengen.” mumlede Lisa til sig selv imens hun børstede sine tænder og gik mod soveværelset.

Idet Lisa lå under dynen begyndt hun at bearbejde dagens oplevelser, ligesom hun havde opfordret Sally til. Egentlig skulle de jo bare have været i biffen, men det endte med bleer. Af alle ting i verdenen. Bleer.

Jo flere gange hun nævnte ordet for sig selv, begyndte hun at spekulere i om der måske lå mere bag. Hun tog fat i telefonen og begyndte at surfe nettet, men inden hun nåede at læse side 2 færdig på den første side hun fandt, faldt hun også selv i søvn. *Zzzzz…. *

Fortsæt til Kapitel 7

5 Synes om

Dejlig historie, som sagtens tåler at blive skrevet videre på, hvis forfatteren har tid og lyst. @Lazlo Tak!

Jeg har kategoriseret historien og prøvet at genskabe lidt af den oprindelige formatering, foruden at tilføje lidt ekstra linjeskift så historien også er rar at læse på mobilen.

2 Synes om

Wauw! Den her historie har jeg aldrig set før, så noget godt er der da kommet ud af det nye layout på siden.

Det er en virkelig sød og kærlig historie - og potentialet for at den kunne have udviklet sig er jo helt fantastisk, så jeg blev lidt ked af det, da jeg nåede til bunden og vi ikke havde hørt mere om selve brugen af ble.

3 Synes om

Kapitel 7 – Uden regn, er der ingen regnbuer

Næste morgen vågnede Sally på sofaen lidt forvirret over, hvorfor hun lå netop dér. ”Jeg må være faldet i søvn i går, pokkers.” Men inden hun spekulerede videre, blev hun nødt til at tjekke om gårsdagen faktisk havde fundet sted – et hurtigt kig under tæppet gav hende bekræftelse, uden at der skulle bruges så meget som et enkelt ord. Sally gispede næsten og mumlede til sig selv; ”det var ægte.” Stadig lidt tøvende, rejste hun sig fra sofaen og begav sig hen mod badeværelset. Bevæbnet med tandbørste i den ene hånd og tandpasta i den anden, gjorde hun klar til at børste tænder.

Lisa vågnede til lyden af Sally der tøffede rundt. Ikke blot havde hun sovet dejligt, men hun lå også fuldstændig på tværs af sengen. ”Den her mængde plads i en seng kunne jeg godt vænne mig til” tænkte Lisa og skænkede hendes egen halvanden-mands-seng en spinkel tanke. Hun bevægede sig ud fra soveværelset, næsten i takt med at Sally var færdig. Havde det ikke været for Lisas hurtige reaktionsevne, idet Sally åbnede døren til badeværelset, havde hun på ubehagelig vis stiftet bekendtskab med den.
Uden at tøve, ved næsten at have fået en dør i hovedet, bød Lisa ind, ”Godmorgen solstråle”. Sally kvitterede med et bredt smil på læben. ”Har du sovet godt?”. ”Jeg har sovet pragtfuldt” hvad med dig? Med lidt afvigende blik svarede Sally, ”Det har jeg også”.

Lisa var ikke et sekund i tvivl om, at Sally stadig var en smule splittet, men til forskel for aftenen forinden, observerede hun også en varme. Nej, glæde. Eller nej, måske mere lidt forlegenhed? Glæde kan være mange ting, men lige netop Sallys udstråling, kunne måske bedst beskrives som glæde i sjælen; om Sally selv var klar over det eller ej. ”Skal vi få os noget at spise?” spurgte Lisa kærligt. ”Ja tak! Jeg er skrupsulten”, svarede Sally og førte an ud mod køkkenet. Hun nåede dårligt at tage fire skridt inden Lisa fniste en smule. Sally vendte sig om og kiggede undrende på Lisa. ”Hvad hygger du dig lige med?” spurgte Sally rapt.

”Sally, jeg ved ikke helt. Ehm. Jeg tror måske at du har sovet lidt for godt i nat.” Først hér mærkede Sally det. Hun var ikke tør, som det var tilfældet da hun tog bleen på aftenen forinden. Hun rødmede så selv de flotteste Danske jordbær falmede i kontrast.

”Det husker jeg altså ikke at have gjort.” sagde Sally, der nu stirrede ned i gulvet af lige dele flovhed og panik. ”Rolig nu, det er altså ikke værre end at bleen har klaret skærene.” forsikrede Lisa. ”Kom her” og med ét gav Lisa, Sally en stor krammer. ”Det her får vi hurtigt ordnet. Vil du selv…” spurgte Lisa forsigtigt og pegede mod wc’et. Sally nikkede og begav sig i retning mod wc’et.

Hun lukkede døren på klem og satte sig på wc’ets låg. Tankerne rasede rundt. ”Hvad er der lige sket her, jeg har ikke tisset i sengen siden jeg var 16… hvorfor lige begynde nu?” Lisa fornemmede at Sally følte sig lidt på spanden, ordspil ment, da hun ikke havde lukket døren helt. Lisa tog chancen og bankede blidt på døren – ”klarer du den?” Sally kom ud fra wc’et, lidt rådvild og kiggede på Lisa. ”Det her er første gang det er sket om natten, siden jeg var 16”. Lisa udtrykte sin forståelse ved at give hende endnu et kram. ”Skal vi ikke starte med at give dig en ren bagdel?” kurrede Lisa kærligt.

Sally overvejede sine muligheder. Igen stod hendes bedste veninde og støttede hende i det her, og det var den rareste fornemmelse i verdenen, en glæde og ro i sjælen, som hun aldrig havde oplevet før. Alligevel frastødte hun ideen om at have flere bleer på, for hvad nu hvis det skete igen? Det til trods, nikkede hun forsigtigt til Lisa, som hentede hende en ble. Lisa smilte og fniste kærligt, ”kan du klare den her selv eller skal du have en hånd?” Sally rakte i morskabens tegn, sin tunge og tog bleen fra Lisa. ”Ellers tak, jeg kan godt selv. Så lille er jeg heller ikke!” – Sally forsvandt ud på wc’et, denne gang med lukket dør bag sig.

Lisa bevægede sig ud i køkkenet i jagt på dagens første måltid. Først gennemsøgte hun køleskabet, derefter skabene og til sidst igen i køleskabet. Imens hun stod med hovedet i kølkøleskabet, forsøgte Sally at snige sig ud til køkkenet, desværre uden held. Inden hun nåede rundt om hjørnet fra gangen, hørte hun Lisas dæmpede stemme, fra stadig at have hovedet i køleskabet. ”Jeg kan altså godt høre dig…” Lisa trak hovedet ud af køleskabet igen med en yoghurt i hånden og afsluttede over for Sally ”…især med den ble på.” Sally rødmede en smule ved tanken, men ikke så meget som dagen forinden. ”Hvor er du keeedelig” svarede Sally kækt. ”Er der flere yoghurter tilbage?” spurgte Sally til trods for, at hun selv var ansvarlig for hvad der var i køleskabet*. ”Ja, der er en enkelt tilbage”* formåede Lisa akkurat at få sagt tydeligt igennem den mundfuld hun havde taget.

De to piger virkede til at nyde et øjebliks stilhed, kun overdøvet af de enkelte apps på hver deres telefon indtil Sally afbrød. ”Hvilke planer har du i dag? Det var jo ikke meningen at du skulle have været her natten over”. Lisa, med et overvejende blik, svarede tilbage – ”Jeg skal være her og hygge med dig”. Skal vi ikke finde på noget at bruge dagen på, spurgte Sally. ”Vi kunne jo tage en tur i indkøbscenteret eller i forlystelsespark.” Lisa virkede ikke helt afvisende over for det sidste forslag. Faktisk så hun en mulighed… ”Okay, men på én betingelse” sagde Lisa med løftet øjenbryn. ”Hvilken betingelse?” spurgte Sally, selvom hun jo egentlig allerede havde en rigtig gode ide om hvad Lisa ville. Det gav et sus i maven ved tanken om hvorvidt hun ville have hende med ud, iført ble? ”Det kan jeg da ikke. Hvad nu hvis nogen ser mig? Hvad nu hvis nogen genkender mig?”

Lisa fortsatte ”Du skal med ud i ble, du må ikke bruge et wc, oogg.” Det virkede næsten som om, at Lisa skulle finde på resten, eller ikke ville sige det med det samme – måske lidt tøvende om det var en god ide alligevel. ”Du skal have en af dine søde bluser på, som vi fandt i dit skab”. Sally fik helt sommerfugle i maven over ideen – men hvad nu hvis nogen så hende? ”Jamen, for det første er det jo tre betingelser… og hvad nu hvis nogen jeg kender, ser mig?” – med en lettere klynken i stemmen.

”Sally, hvem skulle dog se dig? Du er langt hjemme fra, og dem der bor her omkring er da ligeglade. I værste fald tror de bare at du har en bedre mås end de andre”. Pigerne grinede en smule af det sidste. Sally kunne godt se at Lisa havde en god pointe. Den nærmeste familie hun havde, boede 3 timers kørsel væk, og de venner og bekendte hun havde i området var nok ligeglade alligevel. Til trods for at hun rigtigt godt kunne lide at være social, havde hun ikke så mange tætte venner og veninder, faktisk havde hun kun Lisa.

Sally nikkede lidt. ”Okay. Fint. Men jeg har også en betingelse, eller to”. Inden Sally kom for godt i gang, stoppede Lisa hende – ”Du er ikke rigtigt i nogen position til at stille noget krav her, er du vel lille ven?” kurrede hun.

8 Synes om

Kapitel 8 – En rejse starter med det første skridt

Sally vidste næsten ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. ”Kaldte hun mig seriøst lige for lille! Jeg er da i hvert fald 1½ cm højere end hende”. Lisa kunne ikke lade være med at smile imens Sallys ansigtsudtryk gik fra smilende og glad voksen, til at ligne en frustreret 5-årig. ”Jeg forstår godt, at det kan være irriterende at lytte til de voksne, men jeg lover dig, at vi nok skal få en sjov dag alligevel!”, sagde Lisa. Sally lod sig rive med og hoppede en smule i stolen men fattede sig hurtigt. ”Ja, selvfølgelig gør vi det; det plejer vi da!”. Lisa gik i gang med at kigge på hendes telefon i søgen på noget morsomt og hyggeligt at bruge dagen på. I mellemtiden sluprede Sally ivrigt sin yoghurt i sig.

”Hey du – spis lige ordentligt. Vi skulle nødigt have yoghurt ud over det hele” kommanderede Lisa i et straks mere bestemt toneleje. ”Jaaa ja, og om lidt vil du sikkert også have en mening om hvor meget jeg skal drikke og spise” sagde Sally lidt afvisende og rullede øjnene. ”Ved du hvad problemet med sådan en opførsel er Sally?”, ”Det er at, at du bare ender med at give mig flere gode ideer”. Lisa fniste lidt og lod ellers Sally spise videre. Sally stivnede lidt ved tanken om at hun nu faktisk havde hjulpet Lisa med at blive endnu mere kreativ omkring situationen. Følelsen hos Sally, var bedst beskrevet som den dér synkende fornemmelse af ”oops, det var ikke så godt. (p-u-n-k-t-u-m)”.

”Hvad siger du til at vi tager en tur hér til?” Lisa viste Sally skærmen af telefonen. Lisa var godt klar over, at Sally sandsynligvis ville synes det var en god ide, men hun havde ikke ventet at hun ville spærre sine øjne op som hun gjorde, med et smil der rakte fra øre til øre. ”Mener du det Lisa? Det kræver jo alverdens forberedelse og hvad med ferie og alt det?”, spurgte Sally. ”Ja, det mener jeg Der sker ikke ret meget på mit arbejde for tiden, og min chef har faktisk bedt mig om at holde ferie, hvis jeg har mulighed for det. Så jeg giver dem lige et kald og hører om ikke jeg bare kan tage ugen fri.”, og straks gik Lisa, med telefonen i hånden, ind i stuen og ringet til sin chef.

Fra køkkenet kunne Sally kun høre brudstykker;
”Jeg vil gerne bede om fri”,
”Ja, nej, det kan vi godt sige”
”Tak, farvel igen”.

Sally sad spændt i køkkenet og ventede på at Lisa kom igen. ”Hvad sagde de! (?)” ”Jamen, de sagde at det var ok at tage ugen fri, men det betyder også at vi skal til at have gjort klar og bestilt et værelse”, sagde Lisa. Hun blev også mere og mere ivrigt, efterhånden som Sallys entusiasme smittede af. Sally og Lisa blev enige om at splitte opgaverne imellem sig. Lisa sørgede for at bestille hotelværelse og billetter, imens Sally sørgede for at planlægge køreturen; mad, forfriskninger og rastepladsbesøg.

”Det er godt nok dyrt at bo i Paris” udtrykte Lisa. Jeg tror vi giver os til at bo lidt uden for byen og så kan vi køre rundt i din bil, eller tage offentligt transport dernede. Et par (rekord hurtige) timer senere, havde pigerne strikket en miniferie sammen, til Paris. ”Nå, udbrød Lisa, nu vil jeg altså have mig et bad og gøre mig klar til dagen. Har du et ekstra håndklæde derude, som jeg kan bruge?”. Sally nikkede og satte sig ind i stuen med fjernbetjeningen i hånden, imens Lisa gjorde hvad hun nu skulle, for at blive klar til dagen.

Efter kort tid begyndte Sally at mærke en meget velkendt fornemmelse, som hun især var blevet opmærksom på, efter hun fik ble på, for første gang. Sædvanligvis, startede Sally dagen med at besøge WC’et, efterfulgt af et bad. I dag havde hun ikke gjort nogen af delene, i sagens natur af, at hun havde klaret noget af det natten over. Men hendes krop insisterede på at følge det sædvanlige skema, startende - nu. Sally forsøgte indledningsvist at fokusere på fjernsynet, hvilket også gik fint. Altså fint i cirka 30 sekunder, før det gik op for hende, at ikke kun hendes blære ønskede at følge skemaet. Hendes mave havde også lagt billet ind.

Sally mærkede trykket stige i maveregionen, helt generelt, men insisterede på, at hun godt kunne vente på at Lisa blev færdig. I takt med at trykket overgik til en let smerte, blev sekunderne til dage og minutterne, år. I baggrunden slukkede Lisa for bruseren. ”Yes!,” tænkte Sally, ”nu er hun snart færdig”. Kort efter, kom den vidunderlige lyd af låsen og døren der gik op. Sally var så fokuseret på at hun skulle ud på dét WC, at hun slet ikke skænkede smerterne en tanke. Hun skulle bare derud, og det skulle være nu. Lige nu.

Sally sprang næsten op fra sofaen. Problemet var bare, at i hendes ivrighed for at komme afsted, kunne hendes krop ikke håndtere den pludselige spænding af mavemusklerne, der skulle til for netop at lave hoppet op, fra sofaen. Hun frøs efter ét skridt og tog sig instinktivt til maven. ”Neeej, nej, nej, nej, det hér sker bare ikke.”, mere nåede hun ikke tænke, før det uundgåelige hændte. Med ét, bulede bagsiden af bleen udad, imens resten svulmede op.

Lisa, der ikke var nået længere end døråbningen af badeværelset, så det hele udspille sig foran hende. Først oplevede hun en følelse af chok og nervøsitet for om noget var galt, indtil det gik op for hende hvad der egentlig var ved at ske (Forfatterens note: før stormen, blæser det sædvanligvis. pruuuuut). Kærlig medfølelse erstattede hurtigt følelsen af chok. I stedet for at blive stående og gøre det værre for Sally, gik hun ind i soveværelset efter en pakke vådservietter og ren ble. Imens hun trak en ble ud af pakken, mumlede hun konstaterende til sig selv, ”der er slet ikke nok bleer i én pakke, til at vi skal rejse. Det skal vi have styr på, men først når der er styr på Sallys uheld.”

Sally, der efterhånden var færdig, begyndte at finde overskud til at bearbejde situationen. Hun stod stadig bum stille, men kunne ikke stoppe sig selv fra at mærke efter, om nu også bleen havde klaret opgaven. Til hendes store overraskelse og lettelse, havde bleen klaret det hele til ug kryds og slange. Sally havde fokuseret så intenst på situationen, at hun slet ikke opfattede at Lisa gik ind i soveværelset. I hast havde Lisa smit trusser og en T-shirt på inden hun begyndte at bevæge sig ind mod stuen til en tydeligt trykket Sally. Lisa lagde bleen og servietterne på stuebordet og omfavnede Sally.

”Sikke noget Sally”, kurrede Lisa kærligt. Sally var ikke meget for at tage imod omsorgen, for den bekræftede bare endnu mere hvad der var sket. Hun brugte krammet til at støtte sig med, imens hun samtidig tænkte ”Hvor er det ynkeligt. Hér står jeg med en veninde til at trøste mig, fordi jeg har lavet i bukserne”.

Lisa tog et skridt tilbage med begge hænder på Sallys skuldre, imens hun forsøgte at lokke Sally til at kigge hende i øjnene, frem for at de hvilede på gulvet.
”Sally, det var et uheld. Det gør altså ikke noget. Jeg kan umuligt forstå hvad du føler lige nu, men hjælp mig med at hjælpe dig. Hvad har du brug for? Jeg har taget en ren ble med, så du kan få en ren bagdel. Skal vi ikke starte med det?” Sally lod sig følge med Lisas føring og endte med at blive lagt stille og roligt ned på gulvet.

”Eeeej, nu er det også højere op på bagdelen” panikkede Sally sig selv med, idet hun blev lagt ned og det føltes som om indholdet i bleen flyttede sig. Panikken kom mest af, at Lisa gjorde klar til at skifte hende og hun for alt i verdenen ikke ville gøre det værre end det i forvejen var, når nu Lisa var så sød.

Lisa fangede Sallys reaktion på at blive lagt ned og reagerede prompte med lidt drilleri. Klap, klap ”Ad, ej, aaaaad. Stop. Du gør det jo værre?!” peb Sally og dækkede sit ansigt til med begge hænder.

Lisa smilte og tog blidt om Sallys hænder og fjernede dem fra hendes ansigt. ”Jeg sørger bare for at du ikke får dårlig samvittighed. Nu har jeg nemlig rigtig gjort det til en lorteopgave”, grinede Lisa. Sally lettede en smule op for humøret da hun så at Lisa lod sig more med situationen. ”Ooookay, men altså. Kan du ikke godt skifte den, frem for at mase det hele rundt?”. Jeg vil virkelig ikke have at du skal have besvær med det.

Lisa smilte endnu mere og grinte lidt udspekuleret. Klap, klap, klap ”Mener du sådan her?”, grinede Lisa videre. Imens hun klappede en gang mere på bleen, lænede hun sig hen over Sally og gave hende et kys på panden. ”Jeg har styr på det her. Det skal du slet ikke bekymre dig om”, kurrede Lisa.

Endeligt (hvis man spørger Sally), gik Lisa i gang med at skifte hende.

krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh

Fortsæt til Kapitel 9

7 Synes om

Wauw! Bare … wauw! Tak for to gode kapitler! <3

1 Synes om

Jeg kunne ikke være mere enig, mange tak for en dejlig overraskelse :heart: 2 fantastiske fortsættelser.

1 Synes om

Kapitel 9 – En plan holder sjældent til mødet med virkeligheden

Lisa løsnede og foldede bleen ned. Egentlig rørte det hende ikke, at den var brugt efter alle dens intentioner. Javist lugtede det af Eau de bæ (Øv det’ bæ red.), men værre var det heller ikke

Sally rødmede med hver tab og gemte hovedet i sine hænder da Lisa foldede bleen ned. For første gang siden uheldet, oplevede Sally at følelsen af skam og forlegenhed løftede sig. I stedet begyndte hun at føle sig elsket. Elsket for den hun er. Kærlighed kan tage mange former. Lige præcis denne form for kærlighed, gav hende noget hun aldrig før i hendes liv, havde oplevet. Hun følte sig – turde hun næsten at tænke det(?), tilpas, i sit eget skind. Det var så surrealistisk at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre med alle følelserne. Pludseligt fløj det ud af hende, midt i det hele; ”Lisa, hvorfor gør du det her? Hvordan kan du rumme mig på den her måde?”.

Lisa var godt i gang med at tørre Sally af, da hun blev spurgt. Hun stoppede kortvarigt og kiggede op mod Sally, hvor de sad låst i hinandens blikke. ”Jeg gør det fordi jeg holder af dig Sally. Du har altid været der for mig og jeg vil gerne være der for dig. Desuden synes jeg du er lidt sød i ble.”.
Især det sidste varmede Sally på alle de rigtige måder. Ligesom når man bliver holdt om og fortalt, at det hele nok skal gå, midt i at det hele er ved at falde fra hinanden.

”Sååå, er der ved at være ren bagdel igen. Løft lige po-po’en, så jeg kan få resten af den brugte ud og en ny under,” instruerede Lisa.

Sally løftede op og så ned igen kort efter på den rene ble. ”Hold da op, hvor er det en rar følelse at komme over i en ren ble”, tænke hun til sig selv. Underbevidst, gemte hun hovedet i sine hænder på ny. ”Hvorfor gemmer du nu hovedet lille du?” kurrede Lisa.

Sally, blev hurtigt klar over, at hendes tanker havde forplantet sig i en handling der kunne ses af andre. Bedst som hun troede at hun ikke kunne rødme mere, føltes det efterhånden som om at hendes ansigt var i flammer. ”Eeehhm, joh, ser du…”. Hun tøvede med at fortsætte sætningen, fordi det ikke kun var at sætte ord på nogle tanker. Hvis hun fortsatte med at sige hvad hun ville, sagde hun faktisk også, at hun kunne lide at have ble på. Utvetydigt. Og hvad mon Lisa ville gøre med den viden(?).

Inden hun fortsatte begyndte Lisa at tape den nye ble fast.

”jeeeg… synes måske at…”

”deterraratfåenrenblepå – OKAY!” Sally var nær selv faldet over ordene, med den hast hun sagde det i.

”Det forstod jeg ikke helt,” sagde Lisa, selvom hun havde forstået det hele første gang. Hun ville gerne have Sally til at stå ved det og rigtigt tro på de ord hun kom med. ”Kan du ikke gentage det sidste?”

Sally var virkelig ikke meget for at sige det sidste igen. Faktisk ville hun helst bare helst løbe fra det hele, lige nu og her. Lisa løb lynhurtigt ud på badeværelset for at vaske hænder og smide den brugte ble ud. Hun skyndte sig tilbage for at hjælpe Sally op at sidde. Lisa sad nu med Sally puttet ind til brystkassen, med sin hånd om hendes hoved. ”Jeg vil gerne høre dig sige det igen. Jeg hørte det godt første gang, men det er ikke mig der skal tro på ordene, det er dig.” kurrede Lisa.

Sally puttede sig endnu mere ind til Lisa og hviskede lavt, ”jeg siger det kun igen på én betingelse. Du må ikke forlade mig i det her alene, jeg føler mig så tilpas, anerkendt og elsket på en måde som ingen andre nogensinde har gjort.”

Lisa fik sommerfugle i maven. Den slags tillidserklæring, oven på det sidste halvandet døgn, gjorde hende sikker på, at det bånd hun håbede på ville opstå, var opstået. Alt den tid, hun i hemmelighed havde brugt på diverse fora, hjemmesider og uendeligt mange dagdrømme om en dag at kunne kalde sig Caretaker, var mere end tæt på at gå i opfyldelse – hun var allerede i rollen. Samtidig var hun sikker på, at Sally ikke selv var klar over, at hun også havde en ”titel”, som Little. Men pyt nu med det. Labels var underordnede og overvurderet. Bare de havde det godt sammen, så kunne det for hendes skyld hedde islagkage og flødeskum.

Lisa puttede sit hoved ned på Sallys og gav hende et højlydt kys. ”Jeg går ingen steder. Lad mig høre dig sige det”.

”Det er rart at få en ren ble på. Tak.”, sagde Sally meget forsigtigt.

Til Lisas overraskelse, fortsatte Sally.

”Jeg kan godt lide at have ble på. Jeg har bare ikke turde indrømme det. Det hele startede jo som et forsøg, men føltes omgående så rigtigt, at jeg ikke kan følge med. Og sådan som du hele tiden er der for mig, bliver jeg kun mere og mere tryg ved det… hele. Jeg forstår ikke hvordan du gør det. Det er næsten som om du har prøvet det her før”, ytrede Sally og puttede videre hos Lisa.

Lisa, som ellers ikke på den måde bliver rørt, fik tårer af glæde i øjnene, men kun så vidt, at man ville opdage det, hvis man kiggede på hende. Heldigvis, puttede Sally så fint hos hende, at hun ikke så Lisas reaktion. Hun bestemte sig for, at Sally ikke skulle kende til hendes ”baggrund”, eller hendes lille tudende reaktion. Hvis man vil andre det godt, skal man vise det igennem handlinger. Ikke ord. Det levede hun meget striks efter, idet hun kom fra en familie, hvor man gjorde det omvendte og havde svoret, at det aldrig skulle være sådan igen.

”Har du brug for at komme i bad og sådan, inden vi begynder at pakke?” blev Sally spurgt om.
”Nej, nu har du jo næsten klaret det hele” sagde Sally grinende.

”Fint, jamen så lad os komme i gang”, sagde Lisa idet hun halvt forsøgte at løfte Sally op. ”Jeg tror du bliver nødt til at hjælpe. Godt nok har du tabt dig meget efter den ble før, men ikke nok til at jeg kan løfte dig” sagde Lisa drillende.

Sally reagerede med at række tung og rigtigt tage sin tid i at komme op.

”Nå, så det er med den på” svarede Lisa rapt på situationen og klappede Sally bagi. ”Kan du så se at komme afsted inden jeg rigtigt får fat i den bagende”

”Eeeep” lød det fra Sally, som fik travlt med at komme afsted. Hun løb in på soveværelset og fandt sig et par jeans, hvor hun lige akkurat kunne klemme bleen ned i. De var i forvejen købt til at passe tæt om bagdelen.

De to piger fik hurtigt pakket Sallys ting. Lisa var nemlig hurtigt til at finde alle Sallys toddler-prægede tøj frem. Der var alt lige fra lyserøde bluser uden motiv på, til hvide med søde motiver på.

Til sidst kom det til posen med bleer. Lisa tog fat i den og holdt den op i luften.

”Kan du huske, hvad vi blev enige om til morgen?”, kom det fra Lisa der stod med et løftet øjenbryn.

”Mjaah, joh. Måske?” kom det lidt tøvende fra Sally. Hun vidste et-hundrede procent godt hvad det var Lisa snakkede om, men indledningsvist havde det jo kun været planen at tage på en dag-udflugt.

”Måske? Så lad mig minde dig om det, for en sikkerheds skyld. Du skal have ble på hele tiden, imens vi er på tur. Vi blev aldrig enige om, hvor lang den tur skulle være” kom det skarpt fra Lisa. Hun var absolut ikke indstillet på forhandling om aftalen. Det gik stille og roligt op for Sally, at hun ikke slap udenom. Men var det så slemt igen?

”Fint, men skifter du dem så også?” svarede Sally igen, med en snært af arrogance, fordi hun troede at hun havde et es på hånden.

”Selvfølgelig gør jeg det. Men når det er mig der skifter, er det også mig der bestemmer hvor og hvornår,” svarede Lisa igen, velvidende at det es Sally havde smidt på bordet, nu blev underkendt.

Sally gispede en smule ved tanken, men nikkede til Lisa.
”Hvis jeg skal have ble på hele tiden, tror jeg ikke der er nok i den pose alene,” foreslog Sally selv.

Lisa svarede prompte. ”Jeg er helt enig med dig. Vi skal have købt nogle flere. Passer de her dig godt? Jeg synes ikke de er så tykke. De er sikkert fine til dagsbrug, men jeg kunne have min tvivl om natbrug. Den du havde på i morges var meget våd. Havde du tisset i den en gang til, var det gået udover sofaen. Det kan vi ikke have.”

De to piger blev hurtigt enige om, uden at udveksle et ord, at de nok blev nødt til at tage ned og købe en pose eller to mere af dagsbleerne og en eller to til natten.

Imens de to piger havde pakket, havde de drukket den ene sodavand efter den anden. Lisa havde været på wc flere gange og tjekket Sally, men hun var stadig tør.
Det undrede hende lidt, indtil hun til sidst lod mærke til at Sally gik noget akavet.

”Sally, trænger du til at blive skiftet?” kom det kærligt og direkte fra Lisa.
”Neej, ikke endnu”, svarede Sally hurtigt igen.

Lisa var ikke i det mindste overbevist, men lod det ligge. ”Hun ser altså desperat ud efterhånden. Hun tisser i den lige om lidt, det er jeg sikker på”, tænkte hun til sig selv.

Og ganske rigtigt, gik der ikke uden ti minutter før hun så Sally stivne og se meget lettet ud. Sally var gået ind i stuen og havde ikke lagt mærke til at Lisa lurede fra gangen.

”Okay, så er det nu. Jeg kan ikke holde mig mere. Jeg har forsøgt at være en stor pige, men jeg tror ikke det går.” Tænkte hun for sig selv. Faktisk morede ideen hende lidt, at hun nu hjælpeløst var ”nødsaget” til at bruge bleen.

Hsss

Varmen bredte sig hurtigt. Egentlig troede Sally at hun bare skulle tisse almindeligt, men hun havde smidt ud af hovedet, at det snart var 6 sodavand siden hun sidst havde tisset.

Hsssssss

Varmen tog til og spredte sig endnu hurtigere nu hvor hun havde opnået ”fuld fart” på tømning af blæren. Varmen begyndte at udvide sig til bagdelen og bevægede sig stille og roligt op af bagsiden.
Sally tog hele oplevelsen ind. Da hun endeligt (forfatters note: der gik næsten et minut. Imponerende siger jeg bare) var færdig vraltede hun vej hen mod soveværelset, for at finde Lisa, kun for at støde på hende i gangen.
”Du ligner en der trænger til at blive skiftet, hva’ sveske?” kurrede Lisa.

”Dén var ny, siden hvornår har jeg heddet sveske, selvom det nu er meget sødt,” tænkte Sally. Hun svarede med de største våde hundeøjne hun kunne præstere, ”måske lidt… meget”.

Lisa tog hendes hånd og førte hende ind i soveværelset. Lig du dig bare på sengen, så finder jeg lidt frem imens. Lige idet hun havde sagt det vendte Sally bagdelen til, der fangede Lisas opmærksomhed.
”Hov, hey du, vent lige. Bliv lige stående.”

Sally stoppede undrende og kiggede sig over skulderen og studerede Lisa, som var ved at studere hendes bagdel.

”Årh-ha sveske, jeg tror roligt at vi kan sige, at du har haft et uheld i bukserne. Lad mig lige få dem her af dig,” konstaterede Lisa imens hun tog bukserne af Sally.

Sally forstod først alvoren, da Lisa begyndte at trække bukserne ned og hun kunne se, at hun ikke bare havde fyldt bleen, men også et godt stykke ned af inderlårene og på bagdelen af bukserne.

”Undskyld, jeg var ikke klar over at jeg skulle så meget,” kom det meget undskyldende fra Sally.

Lisa grinte kærligt, ”det kan ske. Det er en del af at have ble på. Jeg vidste faktisk godt, at det her ville ske, når du sådan har gået og holdt dig. Det er ikke sundt, hverken for bukserne eller dig. Du har ble på sveske, brug den. Brug den når du skal, det er det, den er der for.”

Sally nikkede og aftalte at hun nok skulle bruge den efterhånden og ikke på én gang, som hun havde gjort nu.

”Ved du hvad, den her ble har gjort det godt. Den er fuldstændig fyldt for og bag. Desværre for den, gjorde du det bedre” sagde Lisa drillende og prikkede Sally på næsen med pegefingeren.

Sally lagde sig ned på et håndklæde Lisa havde lagt ud og snip snap snude, så var den ble ude. Kort efterfulgt af en ren.

”Godt. Nu mangler vi at køre over til mig og pakke mine ting, og at handle bleer til dig. Skal vi se at gøre dig klar, så vi kan komme over til mig? Vi kan eventuelt spise lidt på vejen, klokken er alligevel ved at være spisetid” sagde Lisa.

Sally nikkede og begav sig ind for at finde noget tøj, som ikke var pakket ned, at have på.

Forfatterens noter: Dette er foreløbigt det sidste færdigskrevne kapitel. Der er mere i støbeskeen, men fantasien og tasterne skal kunne følge med :smile:

Fortsæt til Kapitel 10

9 Synes om

@Camille, tusind tak for de pæne ord. Det glæder mig, at andre får noget godt ud af historien :smile:

@junior også selv tak til dig. Det varmer at andre kan lide historien. :smile:

2 Synes om