Et sted skal man jo starte (F,F)

Skrevet af Lazlo

Kapiteloversigt

Kapitel 1 - Den indre kamp

Sally vågnede med et sæt i sengen. Nu var det altså tredje nat i træk hun havde drømt den samme drøm. Hun faldt dog hurtigt til ro og nåede kun at mumle; “Jeg kan ikke få det til at hænge sammen,” inden hovedet ramte puden.

Den følgende morgen var som alle andre. Hun vågnede med håret hulter til bulter og en dyne der vejede et halvt ton. Dog var alt alligevel ikke helt som det plejede. Et eller andet havde ændret sig natten over og det rumsterede rundt i tankerne. Følelsen, virkede bekendt, lidt som når man glæder sig til noget, men samtidig har en sigende fornemmelse i maven at noget er galt.

Sally velvidende, at hvis ikke hun stod op nu, ville hun bare falde i søvn igen, rystede tanken af sig og stod op. Det var jo trods alt lørdag morgen i årets første ferie og dagen skulle i hvert fald ikke gå til spilde på søvn alene.
“Gad vide hvad der sker i dag?” spurgte Sally sig selv og fik øje på sin telefon der lå og blinkede på natbordet.

Dog lidt halvskuffende var det bare en sms; selvom den kom fra hendes bedste veninde. Lisa havde skrevet tak for aftenen før og ville for øvrigt bare fortælle at hun var kommet godt hjem. De havde holdt Sally’s 23. fødselsdag dagen forinden.

Sally var egentlig ikke til alt det der med at holde et brag af en fødselsdag i byen. Hun foretrak meget hellere at være sammen med de nære og kære. Og hvem siger også lige nej til kage og sjov andre laver til en?

Der gik ikke mange sekunder fra hun havde læst sms’en til at sulten meldte sig. Hun søgte mod køleskabet men fandt kun noget brød og lidt ost fra dagen før. “Det må ku’ klare det” - blev Sally enig med sig selv om. Med kaffen bryggende i baggrunden og telefonen på bordet med musik på, gjorde hun morgenmaden klar.
Ostemadden faldt i god jord. Den forsvandt hurtigt og der blev skyllet efter med en mundfuld kaffe. Dog uden at stille den fra sig, varmede Sally hænderne på kaffekoppen på trods af de 25 grader der stod på vejrstationen.

Tankerne begyndte at løbe frit om den samme drøm hun nu havde haft for 3. nat i træk. Midt i drømmen var hun vågnet med et sæt uden undtagelse, og det var bare ikke holdbart. Nu måtte hun til bunds i sagen.
Lige idet Sally sad allermest fordybet i tankerne, ringede telefonen og kaffen var nær røget på gulvet. Lidt små irriteret og fornærmet over at nogen brød hendes tankegang; svarede hun; “Hallo, det er Sally.”

I den anden ende af røret gav en bekendt stemme lyd fra sig “Hej Sally! Det’ Lisa”

Opkald ude af det blå fra Lisa var langt fra unormalt. Sally havde efterhånden vænnet sig til at Lisa kunne finde på at ringe når som helst for at snakke om hvad som helst. Og selvom tidspunkterne tit var dårlige, irriterede det hende egentlig ikke; for Lisa havde som regel altid noget spændende at dele. “Vil du en tur i biffen senere i dag?”
kom det meget ivrigt fra Lisa efterfulgt af et stort BUMP og et AV! i baggrunden

Sally kunne næsten forestille sig hvordan Lisa faldt over sig selv i et forsøg på at lave alt muligt andet imens hun snakkede i telefon.

_“Faldt du lige over dig selv?” sagde Sally med en lettere fnisen

“Men jo, det lyder meget hyggeligt, hvad skal vi så se?”_
Lisa var mildest talt ikke imponeret over Sally’s fnisen og svarede rapt igen “Ja jaa, grin du bare, det skal nok komme dig til gode!”

Efter en kort pause fortsatte Lisa
“Jeg havde forestillet mig at vi skulle se Når Mørket Kalder”
“Det skulle være en vildt fed gyser; eller det siger Emma i hvert fald, og hun så den i sidste uge”

De to piger var ikke de typiske chick flick typer. En god gyser var til hver en tid at foretrække.
Sally var hurtig på aftrækkeren
“Jo! Selvfølgelig skal vi se den så!”

Lisa som stadig var i fuldt gang med at rumstere rundt formåede at klemme et tidspunkt ud
“Jamen godt så, **BUMP** AV! Jeg kommer forbi dig kl. 16:00, så kan vi også nå at spise.”
Udover at lave alt mulig andet end hun egentlig var gået i gang med var Lisa rigtig god til at invitere sig selv på middag; eller generelt bare på besøg.

Denne gang for fuld latter svarede Sally
“Så ses vi, hej hej”

Sally kiggede på klokken; den var allerede 10:00 og hun var jo ikke engang i tøjet endnu, for ikke at nævne at lejligheden godt kunne trænge til en oprydning, og at køleskabet gerne skulle fyldes på nyt. Med det slugte hun den sidste, nu kun lunkne, sjat kaffe og begyndte at gøre sig klar.
En halv time senere sad hun i bilen.

Sally var heller ikke en af de piger der spildte 2 timer på at lægge make-up. “Det var jo rent spild at tid. Hvis andre ikke kunne lide hende som hun er, var det bare synd for dem”

Med et vrid på nøglen, og et par opgivende host, sprang bilen til livs. Det var allerede varmt udenfor og at solen bagte ned på bilen hjalp ikke på det. Sally glædede sig bare over at have taget shorts og en t-shirt på.
Sally boede lidt uden for den nærmeste større by, og en halv times tid senere var hun fremme. Der gik et par minutter med at finde en plads men til sidst lykkedes det. Sally fandt alle ting der skulle bruges til madlavningen “og vigtigst af alt,” morede hun sig selv med, desserten!

På vej hen mod slikafdelingen, ud af øjenkrogen, fangede en anden afdeling hendes opmærksomhed. Hun forsøgte ihærdigt at gå forbi, men endte alligevel med at gå ned af gangen. Der var baby-puder, bleer, og alt baby-relateret så langt øjet rakte… eller sådan føltes det i hvert fald.

En anden person kom, vel en mor i midt 30’erne blev Sally enig med sig selv om, gående og Sally skyndte sig videre; lidt rød i kinderne. Hun skulle i hvert fald ikke ses i den her afdeling hvis hun kunne slippe for det. Ja, og alligevel, hvad nu hvis nogen så hende? Ville det være så skidt?

Inden hun fik tænkt mere over det stod hun foran slikket. “En pose af dem, og en pose af dem, og nogen chips, så må den være hjemme” tænkte hun idet hun lagde varerne i kurven. Hun tænkte ikke så meget over sin kost da hun dyrkede ganske meget motion og holdte sin slanke figur ganske fint.

Efter at have skovlet varerne ind i bilen begav hun sig ud på turen hjem. Hun kunne dog stadig ikke ryste sin gentagende drøm af sig. Det var ikke længe hun skulle tænke over det for på vejen hjem spottede hun en mulighed.

“Nu har du chancen, grib den! Du har en hel uges ferie!” - Hundsede den ene stemme i hendes hoved.

“Nej, hold nu op med at være fjollet, videre hjemad!” - Kom det fra en anden stemme.

Adrenalinen begyndte at suse rundt i kroppen. For foran hende lå et apotek. “KØR nu forbi SALLY!” - Skreg den anden stemme igen.

Men lige meget hjalp det; den første stemme havde stort set allerede vundet. På få sekunder holdt bilen parkeret på parkeringspladsen.

“Ja nu er du her så, FLOT!”
“Hvad så nu?”
- Sagde den anden stemme.

Den sidste tanke bar mere frygt blandet med spænding end selvbebrejdelse.

Efter gentagende greb i døren uden at åbne den kom Sally frem til en konklusion:

“OK, jeg gør det! Hvor slemt kan det være?”
Med den tanke viste et nervøst smil sig på ansigtet.

Indenfor var der ikke et øje udover et par piger ved kassen. Vel nogenlunde i samme alder som hende selv. Måske lidt ældre. Men det kom jo ikke sagen ved. Der var ingen vej tilbage, nu stod hun her, nu skulle det være.

Sally trådte op mod kassen hvor kasseassistenten smilte pænt: “Hvad kan jeg gøre for dig?”

Sally fuldstændig rød i hovedet fik nervøst, men nemmere end hun havde regnet med, talt sig frem til at hun var blevet sendt i byen efter nogen voksen-bleer. Kasseassistenten, som Sally nu havde spottet hed Signe, reagerede ikke den mindste smule. Hun spurgte kun pænt hvem de var til og om hun kendte den rigtige størrelse.

“Jeg ved jo ikke engang hvilken størrelse det skal være!” fløj det igennem hendes hoved. Hun var blevet fanget i øjeblikkets hede og havde helt glemt at gøre noget som helst forarbejde. Og det lignede normalt ikke Sally. Hun var altid velforberedt på alle slags situationer. Men ikke denne gang.

Kvik som Sally nu var, sagde hun; “Det er til en bekendt, nogenlunde i min størrelse.”

Signe smilte pænt og stillede et sidste spørgsmål inden hun forlod kassen: “Ved du hvilken sugeevne de skal have?”

Sally som i forvejen var ved at drukne på dybt vand svarede,
“Jeg tror det skal være de mest sugende i har”

Et par minutter senere kom hun tilbage med en relativt stor pakke i hånden.

“Jeg tror det her er den bedste løsning ud fra det du har fortalt.” - kom det fra kasseassistenten.

Sally fuldstændig lamslået over hvad hun egentlig havde gang i sagde bare “ja, det tror jeg også.”

Sally betalte og skyndte sig ud til bilen i håb om at ingen havde set hende.

Fortsæt til Kapitel 2

3 Synes om

fed history forsæt endelig du er gode til at skrive B)

Kapitel 2 - En oplevelse fra en anden verden

Sally smækkede døren i bag sig. Gispende for luft efter at have løbet hele vejen op fra bilen til hendes lejlighed, roste hun sig selv over et veludført stykke arbejde. For ikke at nævne at hun egentlig synes hun var i ret god form.

Drømmen fra natten blev mere og mere virkelig. “Det vigtigste er i hus.” - formåede hun at sige imellem åndedragene.

Klokken var nu blevet lidt over middag og der var stadig næsten 4 timer til at Lisa kom. “Jeg kan da godt lige nå at prøve en imens jeg rydder op og laver mad” - hviskede hun til sig selv og smilede over hele femøren.
Hurtigere gjort end sagt; var hun klar. Posen blev revet op, en ble trukket ud, og Sally lagde sig på sengen.
“Og så den sidste tape. Sådan!”

Sally morede sig lidt over hvor stolt var efter at have taget en ble på af alt i verdenen.

“Du er da også bare fjollet” tænkte hun for sig selv.
Et øjeblik senere stod hun foran sit spejl der gik helt ned til gulvet. “Godt nok er det første gang, men det er da fint klaret” - hyggede hun sig med at rose sig selv over.

“Og så ser jeg da lidt godt ud med den på” Den sidste tanke bragte både glæde og tvivl. Tvivlen blev dog hurtigt skubbet til side og synet nydt lidt mere.
Et hurtigt kig på uret fik hende halvt på andre tanker. “Nu må jeg også se at få et par bukser på og komme igang. Og der er ingen undskyldninger for at stoppe” - Morede hun sig med.

Shortsene var lige stramme nok, og et par jogging bukser var det hun først stødte på der kunne rumme en ble; så det var det åbenlyse valg. Derudover var de behagelige. Og det gjorde ikke noget at have på selvom det var varmt udenfor. Sally havde nemlig et par uger forinden fået installeret aircondition som den første i hendes opgang.

Med et hurtigt kig på lejligheden konstaterede Sally at den lignede en gengivelse af en krig. Det kunne hun ikke have når Lisa kom. Eller det vil sige, hendes soveværelse og stue lignede en krig. Resten holdte sig egentlig pænt.

En evighed, eller faktisk kun to timer, senere røg den sidste sok i vaskekurven og den sidste plet blev tørret af. “SÅ!” lød det højlydt. “Det var det!”

Alt det arbejde havde gjort hende en smule træt og hun bestemte sig for at belønne sig selv med at slappe af i sofaen. Sally nød at sidde i sin stue og se fjernsyn eller læse en god bog, men i dag var lidt anderledes. I dag havde hun opfyldt en tanke, eller turde hun sige det, en drøm? der ikke kun havde gentaget sig 3 dage i træk, men også flere gange i løbet af hendes teenage år.

Hun var så betaget af bleen og det faktum at hun havde den på, at det hele virkede så uvirkeligt. Denne gang var det ægte. Dette var virkeligheden. “Ja, det er virkeligt det her, og det føles fantastisk.” - sagde hun til sig selv, højere end hun egentlig havde håbet. Det endte med en smule røde kinder, selvom det hurtigt gik over.

Sally tog en bog frem. Hun var lige startet på den og kunne bare ikke slippe den når hun først var gået i gang. Efter en halv times læsning begyndte trangen til et toiletbesøg at melde sig. Per instinkt krydsede hun benene og fortsatte læsningen. Det var endnu ikke gået helt op for hende at hun havde en ble på, da det stadig virkede uvirkeligt. Efter endnu et kvarters tid meldte hendes krop ud at det næsten var nu eller aldrig.
I et hug lagde hun bogen fra sig og stod op for at gå mod toilettet. Halvvejs stoppede hun brat. Og en tanke gik igennem hovedet som et lyn fra en klar himmel;

“Hvad er det jeg laver?”
“Jeg kan jo bare ordne det her”
- Den tanke virkede så uvirkelig at hun måtte mærke efter en gang for at være helt sikker på at det ikke bare var noget hun bildte sig ind. Hendes hænder bekræftede igennem bukserne at den var god nok.

Ihærdigt forsøgte hun at “give slip,” men nogen af 20 års træning i ikke at gøre det andre steder end på et toilet stod i vejen. Uanset hvordan kunne hun bare ikke overtale sig selv. I et sidste forsøg tog hun fat i sin bog og begyndte igen at læse. Stille og roligt, men ikke ubemærket virkede det. Bleen udvidet sig og blev varm, og da hun langt om længe blev færdig virkede det meget som om den var våd i bunden. Dog forsvandt den våde fornemmelse da bleens sugeevne indhentede det Sally havde gjort i den. Bleen føltes atter tør, blot større end før og varmere.

Sally kunne ikke tro sig selv. Her stod hun, 23 år gammel, og var fuldstændig betaget af at have tisset i bukserne. “Eller i bleen faktisk” smilte hun og rettede sig selv.

Aldrig før havde hun prøvet noget så spændende. End ikke det første kys kunne konkurrer med følelsen hun fik herfra.

Der var noget specielt ved det. Noget. Altså et eller andet. Mere kunne hun ikke komme frem til. Det ville hun heller ikke nå, for et hurtigt kig på klokken afslørede der kun var 20 minutter til at Lisa kom! Som en hammer igennem en rude slog det Sally. “NU skal der fart på!”

Hurtigt som et lyn fik hun sin ble af og smidt i skraldespanden. Naturligvis allernederst så ingen kunne se den. Hun nåede lige akkurat ud af badet, sætte håret og tage noget pænt tøj på før døren gav lyd fra sig. *BBBZZZZZTTTTT*

Sally skulle lige til at løbe ud til døren da hun spottede at hun ikke havde fået gemt den nye pakke bleer væk!! Som en løber i et løb der står en chance for at vinde med få centimeter, løb hun ind i soveværelset og i ét snuppede hun pakken og skubbede den ind under sengen. *BBBBBZZZZZZT*

Sally skyndte sig ud til døren. Inden hun tog om håndtaget prøvede hun at få vejret, bare en lille smule.
“Heejj! Lisa, kom indenfor” -Sally

“Jo tak, sikke forpustet du er, har du været ude at løbe?” -Lisa

“Det kan man godt sige” - Sagde Sally med en smule mystik i stemmen

Heldigvis for Sally var Lisa ikke specielt god til at fange sådan nogle ting og lagde ikke mere i det. Det var Sally ganske glad for, for hun kunne nemlig ikke fortælle en løgn og holde masken om det så gjaldte livet.

Fortsæt til Kapitel 3

2 Synes om

“Og så, og så og så”. Sådan plejer historier på det her site at være. Men ikke den her. Du skriver jo skide godt :slight_smile: :slight_smile: :slight_smile:

Rigtig god historie! Som Hotstream også påpeger så virker du virkelig til at have sans for at skrive og ikke mindst layoute, så historien er nem at læse.

Virkelig velskrevet! Thumps up for det! :wink:

Spændende at følge. Mangler næste afsnit

En rigtig god historie og meget velskrevet - ja!

WOW! Den er vild godt skrevet - godt layout med skrå skrift ved tale og det hele.
En nydelse at læse :slight_smile: Meeeen mangler nu et kapitel mere, for når man først er i gang, vil man helt ikke stoppe med at læse :slight_smile:

Glæder mig til næste kapitel kommer

1 Synes om

Forfatterens notater: Hvis du ikke har læst kapitel 1 og 2 vil jeg varmt anbefale at du gør det. Der er flere elementer i det her kapitel som bygger på de forrige kapitler. Disse vil muligvis ikke give mening foruden en gennemlæsning af kapitel 1 og 2. Jeg beklager at det har taget så lang tid at skrive nogle nye kapitler, men jeg har først nu fundet gnisten til at skrive lidt igen. :slight_smile: Jeg håber i vil nyde de næste to kapitler.

Kapitel 3 – Det er nemt at skjule et frø i jorden, indtil det spirer.

Lisa nåede dårligt ind for døren inden hun havde smidt skoene og kastet sig i den nærmeste sofa; benene oppe på bordet og det hele, som ejede hun stedet.
“Ej, gider du lige! Jeg har lige gjort rent!” kom det fra en lettere fornærmet Sally til trods for at hun kun næsten havde fået pusten igen.

Med et smørret grin svarede Lisa “Du er da også bare så følsom!” og tog protesterende sine ben ned fra bordet.

“Hvad skal vi have at spise inden vi tager afsted? Jeg sulter jo herover” spurgte Lisa næsten opgivende og trykkede sine kinder i et forsøg på at overdrive.
Med det spørgsmål mærkede Sally et en kold sensation flyde igennem kroppen. Hun havde glemt alt om at hun skulle lave mad inden de tog af sted i biografen.

Hurtigt spottede Sally sin bunke med diverse ting der kunne være værd at gemme. En rode-æske om man vil. Her fandt hun en pizza folder frem og lagde den på bordet foran Lisa. “Vi skal have pizza” sagde Sally med en meget entusiastisk stemme.

“Tjah, ja okay, men kun hvis vi bestiller noget med chili på. Det skulle være godt for maven” sagde Lisa opmuntrende.

Lisa havde dagen forinden læst en artikel i et magasin omkring hvordan chili var godt for maven.

Sally, værende glad for stærk mad, gik med til det uden at tænke mere over det. Efter at have havde bestilt sad de og hyggesnakkede lidt om hvad de havde lavet i den forgangne uge. Sally havde arbejdet og var glad for at have ferie efter en lang stresset periode på arbejdet.
Lisa havde læst op til eksamener og overstået de første par stykker dog uden at modtage svar endnu. Midt i deres samtale om hvor trælse eksamener er lød ringeklokken. *BBBBBZZZZZZT*

Sally skyndte sig til døren og betalte for pizzaen. Inden den overhovedet var kommet ind af døren kommenterede Lisa på hvor meget peperonien og chilien duftede, for ikke at nævne den vidunderlige duft af bacon.

Pizzaen ramte dårligt stuebordet inden de to piger var gået ombord i den. “Jeg tror at det her er den bedste pizza jeg længe har fået Sally!”

Med munden fuld af mad, prøvede Sally at smile så godt hun nu kunne imens hun nikkede bekræftende.
Der forblev ganske stille under måltidet, for der er jo stille når svinene fodres som også Sally gjorde Lisa ganske opmærksom på efter hun tabte et stykket peperoni på tøjet.

Dét at Lisa have spildt på tøjet vakte noget i hende. Den samme følelse som fra morgenstunden. ”Lisa, det er jo lige før du har brug for en hagesmæk,” fløj det ud af Sally’s mund. Lidt tøse-fornærmet svarede Lisa igen, ”Gerne, hvorfor så ikke også en tudekop nu, hvor vi er i gang! Så er jeg da sikker på ikke at spilde” alt imens hun voldsomt tørrede det værste af blusen.

Sally fik kuldegysninger helt op af ryggen ved tanken, men gjorde sit bedste for at skjule det. ”Ved du hvad Lisa? Jeg synes at vi skulle tage af sted lidt tidligere så vi kan nå at få nogle gode pladser.” Sally ville allerhelst sidde bagest i midten, for der kunne hun bedst se hele lærredet.

”Det kan vi godt, men må jeg ikke låne en bluse af dig, den her er fyldt med alt godt fra pizzaen.” De grinede begge af hendes hudløs ærlige konstatering og gik sammen ind på Sally’s soveværelse for at rodde hendes skab igennem for tøj.

”Hvad med den her?” Sagde Lisa og holdte en gul sommerbluse frem med en sovende killing på og en tekst der læste ”Being this cute is hard work”.

”Den er jo perfekt Sally! Hvorfor har jeg aldrig set dig i den her?” Sally havde fuldstændig glemt at hun ejede sådan en bluse. Det var en bluse hun havde købt for lang tid siden, fordi hun netop også synes at den var sød, dog af andre årsager end hvorfor Lisa synes den var sød.

”Jeg har ikke tænkt så meget over det, den er vel bare røget nederst i bunken” svarede Sally lidt tøvende.
Lisa skiftede sin bluse og de begyndte at gå mod bilen. De sagde ikke så meget på vej ned til bilen, kun et par smil blev udvekslet på vejen. Som tidligere på dagen overtalte Sally nøglen til, at puste liv i bilen og de trillede stille og roligt mod biffen med radioen kørende i baggrunden.

Kapitel 4 – Et frø vokser bedst når solen skinner

Lige pludseligt skruer Lisa ned for radioen og kigger Sally direkte ind i siden. Sally kunne næsten mærke hvordan Lisa’s øjne brændte sig til siden af hendes hoved.

”Hvad er der, har jeg pizza siddende på kinden?”spurgte Sally grinende. ”Nej ikke helt Sally, der er noget jeg bliver nød til at snakke med dig om.” sagde Lisa med en mere seriøs tone end Sally havde håbet på. Tankerne strømmede igennem Sally’s hoved, om nu Lisa var okay, var der nogen der havde gjort hende noget, om hun var i problemer eller måske noget helt tredje.

”Giv’ da los Lisa, du ved at jeg gerne vil høre alt hvad du har på hjertet”. Sally fik næsten en klump i halsen af at sige sådan.

”Jeg har lagt mærke til at du på det sidste har virket lidt fraværende den sidste halve uges tid får du nok søvn?” spurgte Lisa lidt bekymret. Klumpen i Sally’s kunne lige så godt have slugt en fodbold, så stor følte hun sig overbevist om at klumpen var.

Sally begyndte at ryste en lille smule på hånden, som kun det vågne øje ville fange. Heldig, eller måske uheldigvis for Sally havde Lisa de vågne øjne på. Sally nåede ikke at svare før Lisa stillede det næste spørgsmål, ”Du er ikke okay er du vel?”

Sally’s tanker rasede som et vredt hav ude på at gøre det af med kysten en gang for alle. Skulle hun fortælle sin bedste veninde det hele som det var? Men hvad nu hvis hun gjorde og hun mistede hende som veninde. Javist skal man kunne sige alt til sin bedste veninde, men der er vel også grænser? Det kan jeg vel ikke være bekendt at pådutte andre det her.

”Du kan fortælle mig alt Sally. Jeg kan se at du ryster, vil du ikke nok fortælle mig hvad der forgår?”
Uden egentlig at ville sige noget åbnede en talestrøm sig, som ikke en gang de mægtigste guder kunne stoppe, hvis de ville.

”Jeg har haft nogen meget mærkelige drømme på det seneste…” fik Sally klemt ud og trak vejret dybt idet hun næsten blev forpustet af den første sætning. ”… Jeg har drømt at jeg blev puslet om i mine drømme, altså ikke sådan som en kæreste gør, men som var jeg et barn igen.” Sally gispede næsten efter vejret men fik styr på åndedrættet og fortsatte.

”Jeg drømte at jeg fik ble på, og at jeg blev tjekket ind imellem… Jeg ved ikke af hvem eller hvad, men det var rart. Det var som om en byrde blev løftet fra livet som intet andet jeg har prøvet.” Sally turde dårligt at se over på Lisa, for hun var helt sikker på at hendes hoved ville enten eksplodere eller falde af hvis hun gjorde. Inden Lisa fik et ord indført fortsatte Sally, ”Det er ikke sådan at jeg ønsker at være en baby eller sådan noget igen. Tror jeg ikke. Jeg kan bare rigtig godt lide ideen om at have ble på og at have nogen til at se efter at den bliver skiftet og sådan.”

Lisa’s hoved arbejdede på højtryk for at tage imod alt det hendes bedste veninde i hele verdenen sad og fortalte. På den ene side var det slet ikke så slemt som hun havde troet det ville være, faktisk var det slet ikke hvad hun havde forventet på noget niveau. Det sidste gjorde det svært at forholde sig til. For hvordan forstår man nogen der snakker til en, hvis man ikke har noget at holde det oppe imod?

I et forsøg på at berolige Sally lidt, benyttede Lisa sig af den kort pause til at få et ord indført.

”Sally… du skal vide at det her ikke ændre noget imellem os. Om du så synes at det var spændende at spise jogurt kl. 03 om natten, hver nat, ville det ikke ændre hvordan jeg ser dig. Det her er noget jeg ikke helt forstå, det skal jeg gerne indrømme, men jeg vil meget gerne forstå det….” Lisa havde det nu som Sally, og skulle have vejret igen inden hun fortsatte. Hun lagde hånden på Sally’s skød.

”Du skal vide at jeg støtter op omkring dig og alt du gør. Verdenen er et forfærdeligt sted at være alene i, og du skal vide, at selvom alle andre i verdenen vender dig ryggen, vil du altid have mig.”

Sally var næsten grædefærdig og kørte forsigtigt ind til siden for at give Lisa et kram. Det var alt sammen for meget at forstå. Sally havde lige siddet og fortalt sin bedste veninde det absolut mest hemmelige og sværeste at sige om sig selv, nogensinde, uden sammenligning, og så er Lisa så sød at tage det pænt. De to krammede i flere minutter uden at sige et ord imens tårer af glæde og gråd faldt fra Sally’s kinder. Lisa måtte da også slippe en lille tåre på grund af den følelsesladede situation.

Da de holdte op med at kramme fik Sally stammet sig frem til en lille sætning, ”Tak Lisa. Jeg ved ikke hvad mere jeg skal sige, jeg er så overvældet lige nu, men jeg vil også altid være der for dig”.

Lisa smilede bredt til Sally og hentyd til at de skulle af sted hvis de skulle nå filmen. Sally satte bilen i gear og de fortsatte til biffen, lige i tide til at bestille billetter.

Fortsæt til Kapitel 5

3 Synes om

Kapitel 5 – Et frø der spirer, skal vandes og passes

”Jeg skal bede om to biletter til Når mørket kalder” lød det bestemt fra Lisa. En ung fyr, der formegentlig ikke har været en dag ældre end seksten, rakte Lisa to billetter og ønskede dem en god forestilling, for kort efter at vende tilbage til sin telefon.

”Hvordan har du det Sally? Du ser ud som om at du har det bedre, men jeg ved også at du er god til at skjule hvordan du rigtigt har det.” spurgte Lisa med et letter opløftet øjenbryn til den sidste kommentar.

”Jeg har det meget bedre, lidt rystet over at jeg faktisk har sagt noget om det, men bedre.” fik Sally på forlegen vis svaret.

Lisa tog blidt fat i Sally’s arm og trak hende med hen til disken hvori forsyninger til forestillingen kunne købes. ”Hvad vil du have Sally?” Sally vippede lidt frem og tilbage på fødderne imens hun bestemte sig. ”Jeg tror at jeg skal have nogle m&m’s og en stor cola. Ligger du ud for det hele? Du får pengene af mig bagefter, selvfølgelig”
”Så lad gå da, men kun fordi det er dig”
drillede Lisa inden hun bestilte sig en bøtte popcorn og en stor Fanta oveni det Sally skulle have.

Regnskabet blev ordnet på vej ind for at finde deres pladser. Salen var næsten helt tom til trods for at filmen var udkommet en uge forinden. Sally vendte sig mod Lisa, ”Det ser ud til at vi har salen næsten til os selv”.
Lisa havde allerede smidt fødderne op på rækken foran og havde placeret popcornene på maven. ”Det er dejlig ikke?”

Forestillingen begyndte og de to piger hyggede sig gevaldigt undervejs. De nød især at udpege, hvor urealistiske scenerne var og hvordan de selv kunne gøre det bedre. Gående ud fra den færdige forestilling siger Sally, ”… Og så du hvordan hun faldt over ingenting, og så fortsætter med at kravle i stedet for at bruge tiden på at rejse sig op? Det er jo fuldstændigt ude i hampen. Jeg havde rejst mig op og løbet videre,” hvortil Lisa nikkede.

Bilen stod næsten alene på parkeringspladsen, idet den så småt var begyndt at forsvinde i tudsemørket. Undervejs blev stilheden imellem dem brudt da Lisa igen spurgte ind til deres samtale på vejen til biffen. ”Alt det du sagde før, det begynder at give mening i mit hoved. Altså, den bluse jeg har på, måden du reagerede da du sagde at jeg skulle have hagesmæk på. Der er kun én ting jeg ikke kan regne ud. Hvorfor var du så forpustet da jeg kom ind?”

Klumpen fra før voksede sig igen stor og mægtig hos Sally. ”Jeg… ehm” Ordene klistrede sig fast i halsen på og ville bare ikke frem. Kinderne blussede så voldsomt, at de uden tvivl kunne ses på flere kilometers afstand. ”Jeg bestemte mig for at… prøve i dag inden du kom,” var det eneste Sally kunne muster at sige, inden talebåndende fuldstændigt mistede deres evne til at udtrykke meningsfulde ord.

Lisa forstod godt hvad Sally prøvede at sige, men ville ikke presse på for at hun skulle sige det. I stedet lagde hun sin hånd forstående på Sally’s, der lå halv-rystende på gearstangen, og sendte hende et blik af forståelse. ”Du behøver ikke at sige mere, jeg kan se på dig at det er alt for meget lige nu.”

Sally havde mest af alt lyst til at græde. Mest fordi hun ikke kunne bringe sig selv til at se ordet, det absolut sværeste ord på planeten jorden lige nu. Ble. Det kan jeg da ikke sige til Lisa. Det lyder for mærkeligt, for underligt, og dumt, bølgede det frem og tilbage i Sally’s tanker.

Ingen af pigerne sagde noget på vejen tilbage. Der herskede en gensidig forståelse for situationen og de lod sig begge betage af hvordan det sidste sollys forsvandt bag horisonten. Med kun forlygterne som guide, manøvrerede Sally bilen på plads. Sally tøvede et øjeblik inden hun med et snuptag slukkede bilen og vendte sig mod Lisa.

”Tak for i aften Lisa, det… var virkelig rart at få sagt, ja du ved hvad.” Sally rødmede en smule igen ved tanken, der dog hurtigt blev overskygget af dilemmaet om hun burde invitere Lisa indenfor. Men hvad så hvis hun nu ville se bleerne, eller noget andet? Det var altså meget for pinligt.

Lisa smilede til Sally, ”Selv mange tak, og tak for at fortælle mig det.” De rejste sig begge og smækkede dørene bag sig. Lisa gav Sally et kram, der bragte tårer til Sally’s øjne. Sjældent havde hun fået så oprigtigt og kærligt et kram. ”Lisa…” lød det dæmpet fra Sally, der stod dybt begravet i Lisa’s skulder.

En tåre gjorde sig varmt bemærket igennem Lisa’s trøje. ”Vil du med ind, bare kort?”. Bange for hvad Lisa ville svare klemte hun hende hårdere, i et forsøg på at holde på hende så længe hun kunne.

Lisa åndede næsten lettet op da Sally spurgte. ”Selvfølgelig vil jeg det, kom lad os gå op og sidde lidt. Jeg tror ikke vi er helt færdige med at snakke endnu”.

Fortsæt til Kapitel 6

2 Synes om

Kommer der mere det så godt

Der kommer mere. Men præcist hvornår ved jeg ikke. Dog kan jeg afsløre at kapitels 6 er undervejs :slight_smile:

Kapitel 6 – Et skud viser sig fra jorden

Kniiiiirk, klik Lisa vendte sig om efter at have lukket og låst døren ud til opgangen. På sofaen havde en mørk skikkelse taget plads. Skikkelsen rørte sig ikke en millimeter og lyset, som Lisa tændte på vej hen mod skikkelsen afslørede da også, at Sally havde sat sig halvt bøjet forover med benene oppe på sofaen og hovedet på knæene. Lisa lagde blidt sin ene arm om Sally og lænede sig op af hende i et forsøg på at give hende et kram. ”Ved du hvad der hjælper mig, når jeg er ked? ”

”Nej” svarede Sally og kiggede op med røde kinder, og små-hævede øjne. ”At vide at jeg ikke er alene i verdenen.”

Til trods for hele situationen kunne Sally ikke lade være med at kaste et lille smil af sig. ”Jeg har det bedre end det ser ud. Det hele er bare så overvældende.” snøftede Sally og fortsatte, ”Jeg har sagt det mange gange, det ved jeg godt. Men hvad ellers skal jeg sige?” Lisa smilede kært og fniste lidt. ”Du skal ikke sige mere fjollehoved. I stedet, kunne du vise mig hvor de bleer er henne så jeg kan se dem. Jeg er nysgerrig.”

Sally stivnede ved tanken. Det kildede på ubehagelig vis hele vejen op igennem ryggen og nakken. Lisa havde ingen intentioner om at vente, og rejste sig meget målrettet op og gik mod soveværelset. ”Hvor ville jeg så gemme dem hvis jeg boede her…” spurgte Lisa retorisk og meget højlydt. Et kort sekund senere stod Sally bag hende. ”Er, er… du helt sikker på det her?” Lisa grinede en smule og prikkede til Sally, ”selvfølgelig er jeg det! Den eneste måde jeg kan støtte op om dig, er ved at vide hvad jeg har med at gøre… så hvor er de, er der søde motiver på?” Lisa morede sig ved tanken.

Med en hentydning af tøven gik Sally over til sengekanten med Lisa lige i hælene. ”De er her nede” fik Sally akkurat sagt, inden hun bukkede sig ned for at få fat på pakken.

Pakken landede med et dump på sengen. Lisa var ikke et tøvende sekund om at hive en ud til Sally’s store forlegenhed. ”De er helt hvide, og åh så bløde” bemærkede Lisa idet hun inspicerede bleen. ”Skørt som det lyder kan jeg måske godt forstå det. Det her er jo tusinde gange bedre end almindelige trusser. De kravler alligevel hele tiden op i bagenden.”

Sally vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Her stod hendes veninde fuldstændigt køligt og inspicerede en ble, og så havde hun ikke engang noget dårligt at sige om det. Sally filosoferede kort over situationen og måtte sande, at selvom hun dedikerede et helt liv til at finde en som Lisa, ville hun kun ende med at have spildt sin tid. ”Lisa, hvordan kan du være så okay med alt det her? Altså, jeg har intet imod det, jeg er bare forbløffet” Sally trak vejret dybt ”På god vis.”

Lisa grinede og gav Sally bleen i hånden. ”Hold lige den her, jeg skal være helt sikker på at du ikke gemmer mere af dit sande jeg fra mig.” og med ét rodede hun rundt og rumsterede med de 475 tusinde ting under sengen. ”Niks!” lød det tilfreds fra Lisa der stadig havde hovedet under sengen. Lisa rejste sig op igen og vendte sig mod Sally, ”Tak for at holde den,”. ”Når jeg nu har fundet ud af at du har lagt hele sandheden på bordet, må jeg vel også give nogle svar. Det er kun fair.”

”Som jeg sagde tidligere havde jeg godt lagt mærke til at noget var galt. Jeg har bare gjort mig forfærdelige forestillinger om hvad det skulle være. Og ærligt talt, så er det her så langt nede på listen over bekymringer, at det er mere sødt og sjovt end det er noget der gør mig utilpas. Desuden, kan du huske da vi var 10 år gamle? Der aflagde vi et løfte til hinanden, husker du det?”

Sally kløede sig i håret og kiggede lidt forlegent ned i gulvet, ”Det kan jeg godt. Vi skulle altid skulle være bedste veninder.” Lisa smilte. ”Og jeg mente det. Hvis ikke bedste veninder kan fortælle hinanden sådan noget her, hvem skal man så fortælle det til?”

Sally trak på smilebåndene. ”Du ved da også bare lige hvad du skal sige” sagde Sally, og kvitterede med et kæmpe kram.

”Har du lyst til at have en på Sally, eller er det for meget? Her må du til gengæld godt sige fra,” smilte Lisa.

Sally der efterhånden var kommet til modet igen, bestemte sig for at løfte alle hæmningerne. Hvis Lisa ikke havde ønsket andel i det her, var hun sprunget fra for længst.

”Lidt måske, men jeg ved ikke selv hvordan jeg vil have det omkring andre. Jeg har jo kun prøvet det for mig selv én gang.” Sally holdte den ene arm med den anden og så forlegen ud.

”Jamen så kom dog af sted med dig,” beordrede Lisa kærligt, idet hun stak bleen hun havde inspiceret i hånden på Sally, og gav’ hende et lille klap bagi.

Sally forsvandt i lyset fra wc’et og lukkede døren bag sig.

krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh

En skikkelse bevægede sig ud fra wc’et, og i det svage lys fra stuen kunne man lige ane at det var Sally. Hendes ansigtsudtryk beskrives bedst, som en der ikke vil virke grådig og tage det sidste stykke kage, men virkelig godt kunne spise det. ”Du skal altså ikke se sådan ud Sally,” udbrød Lisa. ”Det er helt ok - kom herind til mig og lad os hygge.” Lisa klappede sofaen, ved siden af hende og kiggede tilbage på fjernsynet, hun imidlertid havde tændt for.

”Hvad vil du gerne se Sally?”

”Det ved jeg ikke helt, måske noget sjovt?” smilede Sally, imens hun forsigtigt fandt sig til rette. Lisa zappede igennem kanalerne indtil hun fandt Comedy Central. Et afsnit af The Colbert Report rullede hen over skærmen, med Stephen Colbert der forklarede hvordan Wikipedia er i gang med at ændre verdenen – og ikke mindst dagens ord – ”Wikiality”. De to piger grinede højlydt da Stephen fortsatte med at forklare hvordan man kunne redde en truet dyreart fra at uddø, blot ved at ændre informationen på Wikipedia.

Da showet sluttede vendte Lisa sig mod Sally – ”Jeg synes det er ved at være sent, hvad siger du til at vi hopper i seng og får lidt søvn?”

Sally, var imidlertid faldet i søvn oven på aftenens oplevelser. Lisa nænnede ikke at vække Sally, og bestemte sig for blot, at putte hende forsigtigt under et tæppe på sofaen. ”Hvor mon der er en pude?” Lisa søgte lidt hist og her i skabe og i soveværelset indtil hun fandt en ekstra pude at ligge under Sally’s hoved.

”Kan du sove trygt Sally” sagde Lisa og trak tæppet det sidste stykke over Sally’s skulder og trak sig tilbage til Sally’s soveværelse. ”Tjah, når nu den lille sover trygt på sofaen får jeg sengen.” mumlede Lisa til sig selv imens hun børstede sine tænder og gik mod soveværelset.

Idet Lisa lå under dynen begyndt hun at bearbejde dagens oplevelser, ligesom hun havde opfordret Sally til. Egentlig skulle de jo bare have været i biffen, men det endte med bleer. Af alle ting i verdenen. Bleer.

Jo flere gange hun nævnte ordet for sig selv, begyndte hun at spekulere i om der måske lå mere bag. Hun tog fat i telefonen og begyndte at surfe nettet, men inden hun nåede at læse side 2 færdig på den første side hun fandt, faldt hun også selv i søvn. *Zzzzz…. *

Fortsæt til Kapitel 7

2 Synes om

Dejlig historie, som sagtens tåler at blive skrevet videre på, hvis forfatteren har tid og lyst. @Lazlo Tak!

Jeg har kategoriseret historien og prøvet at genskabe lidt af den oprindelige formatering, foruden at tilføje lidt ekstra linjeskift så historien også er rar at læse på mobilen.

1 Synes om

Wauw! Den her historie har jeg aldrig set før, så noget godt er der da kommet ud af det nye layout på siden.

Det er en virkelig sød og kærlig historie - og potentialet for at den kunne have udviklet sig er jo helt fantastisk, så jeg blev lidt ked af det, da jeg nåede til bunden og vi ikke havde hørt mere om selve brugen af ble.

2 Synes om

Kapitel 7 – Uden regn, er der ingen regnbuer

Næste morgen vågnede Sally på sofaen lidt forvirret over, hvorfor hun lå netop dér. ”Jeg må være faldet i søvn i går, pokkers.” Men inden hun spekulerede videre, blev hun nødt til at tjekke om gårsdagen faktisk havde fundet sted – et hurtigt kig under tæppet gav hende bekræftelse, uden at der skulle bruges så meget som et enkelt ord. Sally gispede næsten og mumlede til sig selv; ”det var ægte.” Stadig lidt tøvende, rejste hun sig fra sofaen og begav sig hen mod badeværelset. Bevæbnet med tandbørste i den ene hånd og tandpasta i den anden, gjorde hun klar til at børste tænder.

Lisa vågnede til lyden af Sally der tøffede rundt. Ikke blot havde hun sovet dejligt, men hun lå også fuldstændig på tværs af sengen. ”Den her mængde plads i en seng kunne jeg godt vænne mig til” tænkte Lisa og skænkede hendes egen halvanden-mands-seng en spinkel tanke. Hun bevægede sig ud fra soveværelset, næsten i takt med at Sally var færdig. Havde det ikke været for Lisas hurtige reaktionsevne, idet Sally åbnede døren til badeværelset, havde hun på ubehagelig vis stiftet bekendtskab med den.
Uden at tøve, ved næsten at have fået en dør i hovedet, bød Lisa ind, ”Godmorgen solstråle”. Sally kvitterede med et bredt smil på læben. ”Har du sovet godt?”. ”Jeg har sovet pragtfuldt” hvad med dig? Med lidt afvigende blik svarede Sally, ”Det har jeg også”.

Lisa var ikke et sekund i tvivl om, at Sally stadig var en smule splittet, men til forskel for aftenen forinden, observerede hun også en varme. Nej, glæde. Eller nej, måske mere lidt forlegenhed? Glæde kan være mange ting, men lige netop Sallys udstråling, kunne måske bedst beskrives som glæde i sjælen; om Sally selv var klar over det eller ej. ”Skal vi få os noget at spise?” spurgte Lisa kærligt. ”Ja tak! Jeg er skrupsulten”, svarede Sally og førte an ud mod køkkenet. Hun nåede dårligt at tage fire skridt inden Lisa fniste en smule. Sally vendte sig om og kiggede undrende på Lisa. ”Hvad hygger du dig lige med?” spurgte Sally rapt.

”Sally, jeg ved ikke helt. Ehm. Jeg tror måske at du har sovet lidt for godt i nat.” Først hér mærkede Sally det. Hun var ikke tør, som det var tilfældet da hun tog bleen på aftenen forinden. Hun rødmede så selv de flotteste Danske jordbær falmede i kontrast.

”Det husker jeg altså ikke at have gjort.” sagde Sally, der nu stirrede ned i gulvet af lige dele flovhed og panik. ”Rolig nu, det er altså ikke værre end at bleen har klaret skærene.” forsikrede Lisa. ”Kom her” og med ét gav Lisa, Sally en stor krammer. ”Det her får vi hurtigt ordnet. Vil du selv…” spurgte Lisa forsigtigt og pegede mod wc’et. Sally nikkede og begav sig i retning mod wc’et.

Hun lukkede døren på klem og satte sig på wc’ets låg. Tankerne rasede rundt. ”Hvad er der lige sket her, jeg har ikke tisset i sengen siden jeg var 16… hvorfor lige begynde nu?” Lisa fornemmede at Sally følte sig lidt på spanden, ordspil ment, da hun ikke havde lukket døren helt. Lisa tog chancen og bankede blidt på døren – ”klarer du den?” Sally kom ud fra wc’et, lidt rådvild og kiggede på Lisa. ”Det her er første gang det er sket om natten, siden jeg var 16”. Lisa udtrykte sin forståelse ved at give hende endnu et kram. ”Skal vi ikke starte med at give dig en ren bagdel?” kurrede Lisa kærligt.

Sally overvejede sine muligheder. Igen stod hendes bedste veninde og støttede hende i det her, og det var den rareste fornemmelse i verdenen, en glæde og ro i sjælen, som hun aldrig havde oplevet før. Alligevel frastødte hun ideen om at have flere bleer på, for hvad nu hvis det skete igen? Det til trods, nikkede hun forsigtigt til Lisa, som hentede hende en ble. Lisa smilte og fniste kærligt, ”kan du klare den her selv eller skal du have en hånd?” Sally rakte i morskabens tegn, sin tunge og tog bleen fra Lisa. ”Ellers tak, jeg kan godt selv. Så lille er jeg heller ikke!” – Sally forsvandt ud på wc’et, denne gang med lukket dør bag sig.

Lisa bevægede sig ud i køkkenet i jagt på dagens første måltid. Først gennemsøgte hun køleskabet, derefter skabene og til sidst igen i køleskabet. Imens hun stod med hovedet i kølkøleskabet, forsøgte Sally at snige sig ud til køkkenet, desværre uden held. Inden hun nåede rundt om hjørnet fra gangen, hørte hun Lisas dæmpede stemme, fra stadig at have hovedet i køleskabet. ”Jeg kan altså godt høre dig…” Lisa trak hovedet ud af køleskabet igen med en yoghurt i hånden og afsluttede over for Sally ”…især med den ble på.” Sally rødmede en smule ved tanken, men ikke så meget som dagen forinden. ”Hvor er du keeedelig” svarede Sally kækt. ”Er der flere yoghurter tilbage?” spurgte Sally til trods for, at hun selv var ansvarlig for hvad der var i køleskabet*. ”Ja, der er en enkelt tilbage”* formåede Lisa akkurat at få sagt tydeligt igennem den mundfuld hun havde taget.

De to piger virkede til at nyde et øjebliks stilhed, kun overdøvet af de enkelte apps på hver deres telefon indtil Sally afbrød. ”Hvilke planer har du i dag? Det var jo ikke meningen at du skulle have været her natten over”. Lisa, med et overvejende blik, svarede tilbage – ”Jeg skal være her og hygge med dig”. Skal vi ikke finde på noget at bruge dagen på, spurgte Sally. ”Vi kunne jo tage en tur i indkøbscenteret eller i forlystelsespark.” Lisa virkede ikke helt afvisende over for det sidste forslag. Faktisk så hun en mulighed… ”Okay, men på én betingelse” sagde Lisa med løftet øjenbryn. ”Hvilken betingelse?” spurgte Sally, selvom hun jo egentlig allerede havde en rigtig gode ide om hvad Lisa ville. Det gav et sus i maven ved tanken om hvorvidt hun ville have hende med ud, iført ble? ”Det kan jeg da ikke. Hvad nu hvis nogen ser mig? Hvad nu hvis nogen genkender mig?”

Lisa fortsatte ”Du skal med ud i ble, du må ikke bruge et wc, oogg.” Det virkede næsten som om, at Lisa skulle finde på resten, eller ikke ville sige det med det samme – måske lidt tøvende om det var en god ide alligevel. ”Du skal have en af dine søde bluser på, som vi fandt i dit skab”. Sally fik helt sommerfugle i maven over ideen – men hvad nu hvis nogen så hende? ”Jamen, for det første er det jo tre betingelser… og hvad nu hvis nogen jeg kender, ser mig?” – med en lettere klynken i stemmen.

”Sally, hvem skulle dog se dig? Du er langt hjemme fra, og dem der bor her omkring er da ligeglade. I værste fald tror de bare at du har en bedre mås end de andre”. Pigerne grinede en smule af det sidste. Sally kunne godt se at Lisa havde en god pointe. Den nærmeste familie hun havde, boede 3 timers kørsel væk, og de venner og bekendte hun havde i området var nok ligeglade alligevel. Til trods for at hun rigtigt godt kunne lide at være social, havde hun ikke så mange tætte venner og veninder, faktisk havde hun kun Lisa.

Sally nikkede lidt. ”Okay. Fint. Men jeg har også en betingelse, eller to”. Inden Sally kom for godt i gang, stoppede Lisa hende – ”Du er ikke rigtigt i nogen position til at stille noget krav her, er du vel lille ven?” kurrede hun.

3 Synes om

Kapitel 8 – En rejse starter med det første skridt

Sally vidste næsten ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. ”Kaldte hun mig seriøst lige for lille! Jeg er da i hvert fald 1½ cm højere end hende”. Lisa kunne ikke lade være med at smile imens Sallys ansigtsudtryk gik fra smilende og glad voksen, til at ligne en frustreret 5-årig. ”Jeg forstår godt, at det kan være irriterende at lytte til de voksne, men jeg lover dig, at vi nok skal få en sjov dag alligevel!”, sagde Lisa. Sally lod sig rive med og hoppede en smule i stolen men fattede sig hurtigt. ”Ja, selvfølgelig gør vi det; det plejer vi da!”. Lisa gik i gang med at kigge på hendes telefon i søgen på noget morsomt og hyggeligt at bruge dagen på. I mellemtiden sluprede Sally ivrigt sin yoghurt i sig.

”Hey du – spis lige ordentligt. Vi skulle nødigt have yoghurt ud over det hele” kommanderede Lisa i et straks mere bestemt toneleje. ”Jaaa ja, og om lidt vil du sikkert også have en mening om hvor meget jeg skal drikke og spise” sagde Sally lidt afvisende og rullede øjnene. ”Ved du hvad problemet med sådan en opførsel er Sally?”, ”Det er at, at du bare ender med at give mig flere gode ideer”. Lisa fniste lidt og lod ellers Sally spise videre. Sally stivnede lidt ved tanken om at hun nu faktisk havde hjulpet Lisa med at blive endnu mere kreativ omkring situationen. Følelsen hos Sally, var bedst beskrevet som den dér synkende fornemmelse af ”oops, det var ikke så godt. (p-u-n-k-t-u-m)”.

”Hvad siger du til at vi tager en tur hér til?” Lisa viste Sally skærmen af telefonen. Lisa var godt klar over, at Sally sandsynligvis ville synes det var en god ide, men hun havde ikke ventet at hun ville spærre sine øjne op som hun gjorde, med et smil der rakte fra øre til øre. ”Mener du det Lisa? Det kræver jo alverdens forberedelse og hvad med ferie og alt det?”, spurgte Sally. ”Ja, det mener jeg Der sker ikke ret meget på mit arbejde for tiden, og min chef har faktisk bedt mig om at holde ferie, hvis jeg har mulighed for det. Så jeg giver dem lige et kald og hører om ikke jeg bare kan tage ugen fri.”, og straks gik Lisa, med telefonen i hånden, ind i stuen og ringet til sin chef.

Fra køkkenet kunne Sally kun høre brudstykker;
”Jeg vil gerne bede om fri”,
”Ja, nej, det kan vi godt sige”
”Tak, farvel igen”.

Sally sad spændt i køkkenet og ventede på at Lisa kom igen. ”Hvad sagde de! (?)” ”Jamen, de sagde at det var ok at tage ugen fri, men det betyder også at vi skal til at have gjort klar og bestilt et værelse”, sagde Lisa. Hun blev også mere og mere ivrigt, efterhånden som Sallys entusiasme smittede af. Sally og Lisa blev enige om at splitte opgaverne imellem sig. Lisa sørgede for at bestille hotelværelse og billetter, imens Sally sørgede for at planlægge køreturen; mad, forfriskninger og rastepladsbesøg.

”Det er godt nok dyrt at bo i Paris” udtrykte Lisa. Jeg tror vi giver os til at bo lidt uden for byen og så kan vi køre rundt i din bil, eller tage offentligt transport dernede. Et par (rekord hurtige) timer senere, havde pigerne strikket en miniferie sammen, til Paris. ”Nå, udbrød Lisa, nu vil jeg altså have mig et bad og gøre mig klar til dagen. Har du et ekstra håndklæde derude, som jeg kan bruge?”. Sally nikkede og satte sig ind i stuen med fjernbetjeningen i hånden, imens Lisa gjorde hvad hun nu skulle, for at blive klar til dagen.

Efter kort tid begyndte Sally at mærke en meget velkendt fornemmelse, som hun især var blevet opmærksom på, efter hun fik ble på, for første gang. Sædvanligvis, startede Sally dagen med at besøge WC’et, efterfulgt af et bad. I dag havde hun ikke gjort nogen af delene, i sagens natur af, at hun havde klaret noget af det natten over. Men hendes krop insisterede på at følge det sædvanlige skema, startende - nu. Sally forsøgte indledningsvist at fokusere på fjernsynet, hvilket også gik fint. Altså fint i cirka 30 sekunder, før det gik op for hende, at ikke kun hendes blære ønskede at følge skemaet. Hendes mave havde også lagt billet ind.

Sally mærkede trykket stige i maveregionen, helt generelt, men insisterede på, at hun godt kunne vente på at Lisa blev færdig. I takt med at trykket overgik til en let smerte, blev sekunderne til dage og minutterne, år. I baggrunden slukkede Lisa for bruseren. ”Yes!,” tænkte Sally, ”nu er hun snart færdig”. Kort efter, kom den vidunderlige lyd af låsen og døren der gik op. Sally var så fokuseret på at hun skulle ud på dét WC, at hun slet ikke skænkede smerterne en tanke. Hun skulle bare derud, og det skulle være nu. Lige nu.

Sally sprang næsten op fra sofaen. Problemet var bare, at i hendes ivrighed for at komme afsted, kunne hendes krop ikke håndtere den pludselige spænding af mavemusklerne, der skulle til for netop at lave hoppet op, fra sofaen. Hun frøs efter ét skridt og tog sig instinktivt til maven. ”Neeej, nej, nej, nej, det hér sker bare ikke.”, mere nåede hun ikke tænke, før det uundgåelige hændte. Med ét, bulede bagsiden af bleen udad, imens resten svulmede op.

Lisa, der ikke var nået længere end døråbningen af badeværelset, så det hele udspille sig foran hende. Først oplevede hun en følelse af chok og nervøsitet for om noget var galt, indtil det gik op for hende hvad der egentlig var ved at ske (Forfatterens note: før stormen, blæser det sædvanligvis. pruuuuut). Kærlig medfølelse erstattede hurtigt følelsen af chok. I stedet for at blive stående og gøre det værre for Sally, gik hun ind i soveværelset efter en pakke vådservietter og ren ble. Imens hun trak en ble ud af pakken, mumlede hun konstaterende til sig selv, ”der er slet ikke nok bleer i én pakke, til at vi skal rejse. Det skal vi have styr på, men først når der er styr på Sallys uheld.”

Sally, der efterhånden var færdig, begyndte at finde overskud til at bearbejde situationen. Hun stod stadig bum stille, men kunne ikke stoppe sig selv fra at mærke efter, om nu også bleen havde klaret opgaven. Til hendes store overraskelse og lettelse, havde bleen klaret det hele til ug kryds og slange. Sally havde fokuseret så intenst på situationen, at hun slet ikke opfattede at Lisa gik ind i soveværelset. I hast havde Lisa smit trusser og en T-shirt på inden hun begyndte at bevæge sig ind mod stuen til en tydeligt trykket Sally. Lisa lagde bleen og servietterne på stuebordet og omfavnede Sally.

”Sikke noget Sally”, kurrede Lisa kærligt. Sally var ikke meget for at tage imod omsorgen, for den bekræftede bare endnu mere hvad der var sket. Hun brugte krammet til at støtte sig med, imens hun samtidig tænkte ”Hvor er det ynkeligt. Hér står jeg med en veninde til at trøste mig, fordi jeg har lavet i bukserne”.

Lisa tog et skridt tilbage med begge hænder på Sallys skuldre, imens hun forsøgte at lokke Sally til at kigge hende i øjnene, frem for at de hvilede på gulvet.
”Sally, det var et uheld. Det gør altså ikke noget. Jeg kan umuligt forstå hvad du føler lige nu, men hjælp mig med at hjælpe dig. Hvad har du brug for? Jeg har taget en ren ble med, så du kan få en ren bagdel. Skal vi ikke starte med det?” Sally lod sig følge med Lisas føring og endte med at blive lagt stille og roligt ned på gulvet.

”Eeeej, nu er det også højere op på bagdelen” panikkede Sally sig selv med, idet hun blev lagt ned og det føltes som om indholdet i bleen flyttede sig. Panikken kom mest af, at Lisa gjorde klar til at skifte hende og hun for alt i verdenen ikke ville gøre det værre end det i forvejen var, når nu Lisa var så sød.

Lisa fangede Sallys reaktion på at blive lagt ned og reagerede prompte med lidt drilleri. Klap, klap ”Ad, ej, aaaaad. Stop. Du gør det jo værre?!” peb Sally og dækkede sit ansigt til med begge hænder.

Lisa smilte og tog blidt om Sallys hænder og fjernede dem fra hendes ansigt. ”Jeg sørger bare for at du ikke får dårlig samvittighed. Nu har jeg nemlig rigtig gjort det til en lorteopgave”, grinede Lisa. Sally lettede en smule op for humøret da hun så at Lisa lod sig more med situationen. ”Ooookay, men altså. Kan du ikke godt skifte den, frem for at mase det hele rundt?”. Jeg vil virkelig ikke have at du skal have besvær med det.

Lisa smilte endnu mere og grinte lidt udspekuleret. Klap, klap, klap ”Mener du sådan her?”, grinede Lisa videre. Imens hun klappede en gang mere på bleen, lænede hun sig hen over Sally og gave hende et kys på panden. ”Jeg har styr på det her. Det skal du slet ikke bekymre dig om”, kurrede Lisa.

Endeligt (hvis man spørger Sally), gik Lisa i gang med at skifte hende.

krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh,
krrrttchhh

Fortsæt til Kapitel 9

4 Synes om

Wauw! Bare … wauw! Tak for to gode kapitler! <3

1 Synes om