Det skete midt i gågaden (b,B,M,F)

Kom i tanker om den dag jeg var med storebror i byen.

Storebror griner og siger:
– Nu skal du ikke lave i bukserne, og være en lille dreng.
Jeg vil ikke være lille, jeg er stor. Jeg går her sammen med ham, Vi skal til købmanden. Jeg løber ikke ud på vejen. Jeg kan holde mig. Jeg holder mig meget lige nu! Men selvfølgelig laver jeg ikke i bukserne, når jeg går sammen med storebror. Jeg fik ble på i morges, for en sikkerhedsskyld, sagde mor. Men du skal sige til, når du skal på potten! Selvfølgelig siger jeg til! Og hun gav mig mine strikkede blå bukser uden på bleen.

Netop de bukser er gode til at holde bleen tæt til numsen for de har seler, der krydser på ryggen og hejser dem højt op. Fordi de er så stramme kan andre kan ikke se min ble så meget. Mor synes jo det er flovt, at jeg har ble på, når jeg er 4. Men jeg ved nu ikke om det passer, for når jeg kigger ned, kan jeg tydeligt se blebulen foran i bukserne. Jeg tror nu også, at gummibukserne stikker lidt frem under de strikkede buksers kant ved benene. Når jeg mærker efter med fingeren, kan jeg mærke det glatte plastic dernede.

Men jeg vil ikke lave nu, selvom det faktisk er svært at holde sig så meget. Det gør ondt i mellemgulvet. Jeg skulle ha lavet inden vi gik hjemme fra, men jeg havde ikke tid, fordi vi skulle af sted og storebror trippede og skældte ud. Nu må jeg vente og bare klemme ballerne sammen alt det jeg kan. Bleen er tyk og dejlig mellem mine ben. Jeg kan godt li at mærke den dernede, men jeg vil altså ikke grisse den til nu.

Men det lader mig ikke i fred, det gør mere og mere ondt i maven, selvom jeg vi ha, at uroen skal gå væk. Det er meget ubehageligt at gå, når jeg er nødt til at klemme sammen, mens jeg tager skridtene. Måske kunne det hjælpe, hvis jeg bare kunne jeg bare lave en lille smule, lave lidt af det, så ville jeg nok få det bedre. Det har jeg prøvet nogen gange, og så hjalp det. Men nej, jeg vil ikke. Så kan han bare lugte det. Og vi skal ind i butikker.
Men det er frygteligt som det blir ved med at mase sig på. Hvor kan jeg forresten komme på wc eller på potte her midt i byen? Her er ingen, der har en potte!

– Hvorfor går du så underligt?
Han har opdaget, at jeg går og holder mig. Jeg lader hurtigt som om der ikke er noget. Går almindeligt, et øjeblik. Men store bølger bevæger sig ned gennem maven. Jeg klemmer sammen af alle kræfter. Måske jeg skulle prøve det der, med at lave bare en lille smule? Det kan jo være, at det er en ide. Det er nok den eneste mulighed. Jeg presser stadig ballerne helt tæt sammen, mens jeg tænker på muligheden. Bilerne kører tæt forbi os. Vi står og venter ved et lyskryds. Det er virkelig ikke rart at holde sig så meget. Jeg bliver altså nødt til at komme af med lidt. Og nu larmer bilerne meget højt.

Jeg spreder benene en lille smule, skubber maven frem og rumpen lidt tilbage. Så holder jeg op med at lukke sammen, vover at åbne en lille smule og forsøger at presse ganske forsigtigt, en lille bitte smule! Der skal kun ganske lidt ud, kun en lille bitte klump, så jeg kan få fred i maven. Når jeg kommer hjem, så kan jeg lave resten. Men i det samme sker noget helt andet. Det er pludselig ikke mig, der bestemmer, det vil maven slet ikke nøjes med. Jeg troede, jeg kunne skubbe en lille smule ud, men det hele vender om og nogen kræfter begynder at suge og hive i det, jeg har i maven, jeg kan ikke på nogen måde standse det.

Jeg står bare her på gaden, mens en stor rund pølse bliver trukket ud af numsen. Den er stor og skubber bleen fra huden. Det, der kommer, er fyldigt og maser til begge sider under mine baller. Mærkelig nok kan jeg slet ikke lade være med at presse med sammen med de kræfter, der hiver det ud af numsen. Langsomt og sejt fyldes hele rummet op inde i bleen mellem mine baller og mellem benene. Jeg er overvældet og står med åben mund. Jeg lukker den. Jeg er sikker på, at alle kan se uden på mine bukser, at der er kommet en stor rund bule, men jeg kan jo ikke gøre for det. Jeg står bare her. Bilerne drøner forbi.

Jeg skal noget mere og tisser en lang kraftig strøm, varmen synker ned fra foran i bleen, ned mellem benene, mens jeg mærker alt det faste blive blødere, da tisset når frem til det. Så er jeg færdig. Det tog ikke så længe. Nu er bilerne væk fra lyskrydset og storebror tager mig i hånden, mens vi går over for grønt lys. Jeg kommer til at gå med spredte ben, fordi det fyldet mellem mine baller. Han opdager det straks
– Har du gjort i bukserne, alligevel. Er du så lille!
– Nej, jeg har ej.
– Jo, jeg kan lugte det. Men det må du selv om. Kom nu.
Jeg følger med ham. Heldigvis er bukserne så stramme, at bleen ikke synker ned, selvom den er helt fuld.

Selvom jeg kender fornemmelsen fra hver eneste formiddag, når jeg har lavet, så mærker jeg mere i dag. Små luftbobler og knolde flytter sig, mens jeg går. Men det gør ikke noget. Jeg har opdaget, at jeg godt kan li at mærke det underlige, knubbede, varme ind mod huden.
Vi går ind til boghandleren og skal hent bøger til mor. Jeg står ved siden af storebror og han snakker voksent med manden.
Pludselig bøjer hans sig ned og siger til mig
– Nå der er vist en lille fyr, der skal ha ren ble på, når han kommer hjem.
Jeg blir rød i hovedet og siger ikke noget. Så går vi ud af butikken. Tilbage gennem lyskrydset og op gennem gågaden.

Der er nogle store plasticheste som børn kan sidde på. Jeg vil prøve den og kravler op og sætter mig over skrævs. Storebror kommer en krone i og den begynder at gynge frem og tilbage med store langsomme bevægelser. Jeg gynger med. Jeg kigger ned et øjeblik og kan se gummibukserne hvor mine korte buksers ben holder op inderst ved mine lår. Inde bag plastikken er der mørkebrunt af alt det bløde. Nå, jeg gynger videre og kravler ned, da hesten er standset helt. Jeg mærker hvordan det bløde har skudt sig op foran i bleen og klæber sig til huden. Når jeg hurtigt suger maven ind, kan jeg mærke huden slipper noget der inden, men så snart jeg presser mavskindet ud igen, klistrer det fast igen. Tissemanden er vist klistret ind i pølse.

Da vi kommer hjem til mor, opdager hun med det samme, at jeg har noget i bukserne. Hun tager mig ud i badeværelset og trækker bukser og ble af. Det lugter meget surt. Hun tørrer mig med papir og siger jeg skal bukke mig ned, Så vasker hun mig længe med klud og varmt vandt. Jeg bliver træt af at stå sådan, men hun siger, at jeg bare kan lære at bruge potten, så slipper jeg for alt det her.

2 Synes om

Det er nogen meget søde små historie du skriver. Det virker lidt som om du godt kunne lide og lave bleen den gang?:slight_smile:

Fordi vi har lært, at det er forkert at gøre i bukserne, så tror vi og mener, at det er ubehageligt. Vi har lært, at det er forkert og grimt ikke at kunne holde sig og gå på wc. Men jeg tror jeg tidligt opdagede, at sandheden for mig er en anden og at det i virkeligheden ikke er spor ubehageligt, men derimod befriende dejligt. Når trykket kommer, så bare at presse og få det hele ud. Jeg husker det næsten frydefuldt, hvergang det stod på, mens et “stort læs” skød sig ud af numsen, varmt, knubbet, og så lige uden for -mellem ble og hud - der mærkede jeg hvordan det begyndte at fordele sig til begge sider og både op bag på og foran. Og så i tiden efter at gå videre og lege med al det varme bæ blødt og glidende dernede i mine bukser.
Jeg har siden i mange mange år nydt det hver eneste morgen. Jeg vasker gerne mine bleer og tar det praktiske arbejde, der er forbundet med det - fordi det er så skønt, at gøre i bukserne. :wink:

2 Synes om

Sådan har jeg det også, de få gange jeg har mulighed for at skide i en ble. Det er helt enkelt en dejlig fornemmelse. Særlig hvis det er lidt tyndt.
Jeg kan også rigtig godt lide at gå og holde mig længe, og så endelig “give op”, og lade det ske. Og så bagefter tisse en stor tår.

Ved ikke rigtig hvorfor, men jeg vil helst skide i en tør ble, og så lige bagefter gøre den godt våd

Lige for at holde tråden med hvor dejlige oplevelser der er gemt i at bruge ble, så denne erindring:

Seler.
Kan i huske da de kom frem, disse elastiske seler, der med klemmer blev hæftet i bukserne. Jeg fandt et par i en tøjbutik forleden, i baglokalet i en gammel kasse. Og købte dem. Og minderne vælder frem.

Mor knappede dem i mine korte bukser inden jeg fik dem på. Så trak og lirkede hun bukserne op over min blerumpe og krængede selerne ind over mine skuldre – og så - langsomt hejsede bukserne sig selv mere op, løftede bleen endnu mere ind i mit skridt. De ellers ret korte bukser virkede endnu mere korte nu og gummibukserne kiggede frem bag på mine lår, det ku jeg mærke med fingeren. Jeg har altid haft svaj i ryggen og med den tykke ble på strittede numsen temmelig meget og selerne sluttede ikke helt til ryggen hvor den buede ind.
Jeg nød at bleen og bukserne ikke hang tungere og tungere ned jo vådere bleen blev og jo mere jeg løb og legede. Nu blev den ”oppe” og sad som støbte. Og højdepunktet af nydelse kom, da en serie knoldet bæ myldrede ud af numsen og med det samme arbejdede sig op mellem ballerne, helt op til hvor revnen holder op. Den tætte varme bredte sig over min hud deromme. Jeg måtte presse igen og endnu en massiv strøm varmt noget gled ud og nu også frem mellem benene og op foran. Nøj, hvor det lugtede! Men jeg lod som ingen ting, og de voksne gjorde ikke noget. Der varede ikke længe før jeg mærkede den kendte kulde på ryggen i bukselinningen af bæ der var mast op og ud over buksekanten. Men jeg ville ikke han noget til at se, jeg havde gjort i bukserne, så jeg gik bare helt almindeligt og legede som intet var hændt.

1 Synes om