Skrevet af: DLgirl
Hej 
Denne historie er dedikeret til “Hansemand”, som tak for et super venskab. <3
Håber naturligvis i kan lide den, kom gerne med ris og ros.
Om der kommer en fortsættelse ved jeg ikke - hvis inspirationen pludselig griber mig en dag - skal jeg nok skrive den ind.
God fornøjelse! :woohoo:
Kapitel 1 - På caféen
Jeg er på vej ud af gymnasiet. Det er fredag. Jeg har endelig, endelig fri og småløber ned af trapperne med min taske om skulderen. Min fysiklærer valgte at holde 10 min. længere time, og jeg kigger en smule irriteret på klokken. Der er 5 minutter til.
Jeg skal mødes med en ven fra diaper for første gang. Vi har skrevet en masse sammen, og jeg har endelig fået samlet modet til at tage skridtet videre. Jeg er spændt og kan mærke nervøsiteten begynde så småt at kravle op af ryggen på mig. Tankerne har kredset rundt om det møde i dag. Mine lærere har også bemærket det; “Du virker lidt fjern i dag Elisabeth, er der noget galt? Du plejer da altid at være den mest aktive og følge med i timerne”.
Løber ud på gaden, hvor en kold efterårsvind kommer mig i møde og får mit lange hår til at danse. “Godt at gymnasiet ligger så tæt på gågaden”, mumler jeg for mig selv og sætter i løb over vejen, hen mod cafeen, hvor vi skal mødes.
Jeg stopper kort før caféen og spejler mig i et butiksvindue, retter lidt på håret og smiler til mig selv. Jeg ligner en helt normal pige. Langt mørkblond hår, cowboybukser, en strikket rullekravekjole, ovenover min grå jakke og et par sorte støvler.
Inde i caféen kigger jeg rundt efter ham, jeg skal møde – Jo dér sidder han og vinker til mig. “Så er det nu”, tænker jeg, sender ham et smil og går over til sofaarrangementet til ham.
“Undskyld jeg kommer for sent, vores fysiklærer…”, mere når jeg ikke at sige, før jeg får et knus.
“Det skal du ikke tænke på, godt at se dig”
“Tak og i lige måde”, jeg smiler til ham og sætter mig ned.
Vi bestiller hver en kop kaffe til at varme os på og snakker om løst og fast.
Vi har det skønt sammen og falder i hak med det samme. Vi griner og pludselig kan jeg mærke jeg skal tisse.
”Du, øhh… jeg bliver altså lige nødt til at smutte på toilettet, jeg skal lige tisse”
”I orden”, siger han og dæmper derefter stemmen, ”det ville have været nemmere med en ble hva’?”
Jeg smiler og skynder mig af sted. Jo, det havde været nemmere, og sjovere. Det er efterhånden længe siden jeg har fået lov til at være lille, og tanken får mig til at smile.
Da jeg kommer ud igen og går imod min ven, kigger han op og ned af mig.
”Hvad er der?”, griner jeg og får røde kinder, ”hvad kigger du på?”
”Sad bare lige og forestillede mig hvor sød en lille pige du må være.”
”Nåår!”, siger jeg, ”det er desværre meget lang tid siden, jeg har kunnet være det. Mine forældre er altid hjemme, og selvom de næppe ville komme ind på mit værelse uanmeldt, har jeg ikke turde.”
”Hmm… har du nogen planer for weekenden så?”
”Nøøh, ikke rigtigt. Jeg er alene hjemme – men jeg har ikke nogle bleer, så det bliver nok ikke til så meget”, siger jeg lidt trist til mode.
”Har du ikke lyst til at komme hjem til mig så?”, spørger han forsigtigt, ”bare roligt jeg gør dig ikke noget ondt, jeg vil bare gerne pusle lidt om dig – som vi har snakket om over msn?”
Jeg smiler stort. ”JO, mægtigt gerne!”, og mit humør stiger lige et tak højere. Jeg glæder mig over snart at skulle være i ble igen, og denne gang med en der passer og nusser om mig. Jubii.
Jeg ringer til min mors mobil og lægger en besked, om at jeg tager hjem til en kammerat og laver lektieweekend. Pludselig, mens jeg står og indtaler beskeden, lægger jeg mærke til en taske jeg ikke har lagt mærke til før. Gad vide hvad der er i den? Nå, afslutter min besked og glemmer hurtigt alt om tasken igen.
Vi betaler for kaffen og rejser os op. Jeg kigger på min ven, smiler og vi går udenfor.
Kapitel 2 - På vej
Udenfor rammer efterårstemperaturerne os, og jeg skutter mig mod vinden og knapper jakken helt op.
Vi går et stykke tid for at nå hen til busstationen. På vejen snakker vi og griner, og man lægger slet ikke mærke til den forholdsvis store aldersforskel.
Lidt inden busstationen trækker han mig pludselig ind i et mindre butikscenter.
”Jeg skal lige noget” siger han og hiver mig med ind.
”Hvad nu?”, spørger jeg undrende, men får ikke noget svar – blot et lille smil.
Normalt ville jeg være lidt usikker i sådan en situation, men der er et eller andet ved ham, der gør at jeg føler mig helt tryg.
”Vent her”, siger han og stopper foran en forretning.
Jeg stiller mig op af en søjle og venter lydigt, mens jeg ser ham forsvinde ind i mængden.
Der går noget tid, inden han kommer tilbage, og jeg undrer mig mere og mere over, hvad han skal.
Endelig kan jeg se ham. Han er på vej imod kassen – men jeg kan ikke se hvad han har med.
Da han kommer tilbage med en pose ekstra i hånden smiler han.
”Du skal lige med herind”, siger han og tager min hånd.
Han hiver mig hen mod toilettet. Mit hjerte slår et slag over.
”Jamen… jeg skal ikke tisse nu?”, siger jeg undrende, ”Skal du tisse eller?”
”Shh…”, smiler han og sætter en finger foran min mund, ”følg nu bare med søde”.
Jeg kigger lidt på ham og tænker: Når ja, hvad kan der ske?
Jeg følger efter ham ind på handicaptoilettet. Det er stort og der er masser af plads.
”Gider du ikke lige låse døren, vi kan jo ikke have der pludselig kommer nogen ind.”
Jeg låser døren og stiller mig op af den. Gad vide hvad der sker nu. Jeg er lidt spændt og kigger spørgende på ham.
”Nu skal du bare se”, han hiver noget op af tasken, ”jeg tog det her med for en sikkerhedsskyld.
Han lægger det på den ene side af håndvasken, og spreder et tykt håndklæde ud på bordet.
”Der er lidt lang vej hjem til mig, så jeg tænkte for at du ikke skal bekymre dig om at skulle tisse, vil jeg give dig en ble på. Naturligvis kun hvis det er i orden med dig?”, siger han.
Jeg overvejer situationen lidt.
”Hvad nu hvis jeg møder en jeg kender?”, spørger jeg bekymret.
”Det gør du ikke, vi skal slet ikke med den bus.”, svarer han og smiler forstående, ”det er hel okay hvis du ikke tør.”
”Nej”, siger jeg hurtigt, ”nej jeg tror godt jeg vil… jo jeg vil gerne”.
”Så gør vi det”, han smiler og rækker en hånd imod mig og inviterer mig til at tage den. Jeg rækker ud efter hans hånd. Den er meget større end min og dejlig varm og blød.
Han tager fat med begge hænder om min talje og løfter mig op på bordet, og smiler til mig.
”Er du sikker mus?”, spørger han en sidste gang, ”der er ingen tvang.”
”Jeg er sikker”, siger jeg og er glad for at han er så hensyntagende.
Han sender mig et blik, der indbyder til at lægge sig ned.
Jeg lægger mig ned og kan mærke spændingen vokse. Så er det nu, jeg bliver puslet for første gang. Mit hjerte hamrer lidt hurtigere end normalt, men jeg glæder mig over situationen.
Han trækker mine støvler og bukser af og hiver op i den strikkede rullekravekjole.
Jeg ligger nu kun iført trusser og kjole.
Han tager forsigtigt trusserne af, kigger mig i øjnene og smiler. Jeg smiler igen. Så lukker jeg øjnene og glæder mig enormt til snart at have ble på igen.
Først bliver jeg vasket kort med en klud og tørret igen. Så kommer han lidt babypudder på. Jeg nyder den sødlige baby duft og fornemmelsen af at blive pudret.
Han må have lagt mærke til at jeg smiler, for han aer mig stille på maven med den ene hånd.
Jeg er i himlen, det er total nydelse.
Fra kanten af vasken tager han nu, det der viser sig at være, en mellem tyk ble.
Han folder den ud - den er hvid. Han lægger den omhyggeligt tilrette under min numse, så den ligger helt korrekt. Så spreder han mine ben og bøjer bleen op om mig og lukker den.
Jeg nyder fornemmelsen af at have ble på igen, og sukker let.
”Det er der da vist en, der har savnet”, siger han med et smil om læberne, ”kom lige ned og stå”.
Han bærer mig ned på gulvet igen og stiller mig foran ham. Han tjekker omhyggeligt op lækagestoppene sidder rigtig.
”Vi skal helst ikke have nogle uheld jo”, forklarer han og blinker.
Han klapper mig på bleen og må have konstateret at alt var ok, for han dykker ned i tasken igen, efter en lyserød body.
Jeg smiler stort.
”Jeg har altid ønsket mig at have sådan en på”, siger jeg stille og kan mærke sommerfuglene i min mave.
Han løfter mig op på bordet igen, tager min Bh af og giver mig bodyen på.
Den passer perfekt. Den er ikke for lille, men er fast om enden så den holder bleen på plads. Den skjuler mine bryster pænt, og smyger sig ellers helt rigtigt om min krop.
Jeg nyder det, den er vidunderlig og dejlig blød at have på.
”Jeg tror ikke du kan have dine bukser over den ble, så jeg har købt dem her”.
Han hiver et par flotte, mørk-pinke fløjls bukser op fra posen.
”Så det var dét, du var inde at købe”, smiler jeg.
Han griner lidt og giver mig dem på og hiver også en T-shirt med en lille hundehvalp på, og en lilla tyk overtrækstrøje frem og giver mig dem på.
Overtrækstrøjen er varm og dejlig vamset, og jeg føler mig som en rigtig lille pige.
”Trøjen er vindtæt, så du behøver ikke nogen jakke”, siger han som om han læste mine tanker.
Han bærer mig ned igen og kigger lidt på mig, som jeg står der.
Jeg kigger ned af mig selv og i spejlet. Jeg kan godt li’ det jeg ser. Jeg ligner en lille pige nu, og ingen vil kunne se at det er mig.
Han pakker mine andre ting i sin taske, hvorefter han klapper mig kærligt på min blenumse.
Jeg tager min taske på ryggen, og vi går ud på gaden igen. Han tager mig i hånden, det er en tryg følelse, og vi går det sidste stykke hen mod bussen hånd i hånd.
Kapitel 3 - I bussen
Da vi kommer til busstationen, holder bussen der allerede. Vi går ind og sætter os allerbagerst, der hvor der er sæder hele vejen. Der er ikke mange med bussen på det her tidspunkt – hvilket jeg er ret glad for. Jeg sætter mig inderst mod vinduet, her er trygt og ingen kan se mig. Min ven sidder selvfølgelig lige ved siden af mig, jeg holder ham stadig i hånden.
Efter et minut eller to starter bussen.
Jeg sidder og nyder følelsen af bleen, da jeg mærker et lille prik på skulderen.
”Du ser småtræt ud?”, spørger han, ”har du lyst til at lægge dig ned? Det varer lidt endnu.”
”Ja tak, jeg er også lidt småsøvnig”, svarer jeg og smiler.
Jeg lægger mig med hovedet på hans skød og benene trukket op om mig. Det er hyggeligt og trygt. Han roder lidt rundt i sin taske og finder en sutteflaske med vand frem. Jeg bliver overrasket. Det havde jeg ikke regnet med.
”Kunne det ikke være lidt hyggeligt? Så bliver du heller ikke tørstig?”
Jeg smiler til ham og nikker. Jo det ville det være.
”Du er fantastisk”, mumler jeg og nyder den. Det er meget beroligende og jeg døser lidt hen.
Jeg vågner kort efter ved at jeg skal tisse. Jeg rokker lidt uroligt på mig. Jeg kigger op på min ven. Han smiler bare til mig, som om han godt ved hvad der er galt. Han lægger sin hånd foran på min ble og smiler stille til mig. Jeg overvejer lidt, men kan ikke holde mig længere.
Jeg begynder at tisse, først meget lidt og så giver jeg slip og nyder følelsen. Jeg kan mærke hvordan varmen spreder sig og jeg får den dejligste fornemmelse i kroppen. Jeg sukker let og lukker øjnene igen.
”Hvor er du dygtig mus”, hvisker han i mit øre og giver mig et kys på kinden.
Jeg vågner kort efter, ved at han stryger mig over kinden.
”Godmorgen Prinsesse, så er vi ved at være fremme.”
Jeg sætter mig op og blinker lidt søvnigt med øjnene. Solen er begyndt at gå ned, og alt har fået et gyldent skær.
Vi går ud af bussen og begynder at gå. Jeg skal tisse igen, og stopper op. Jeg nyder fornemmelsen og spreder benene lidt for at det bliver nemmere. Han smiler til mig, tager mig i hånden og vi går videre.
Der er ikke ret langt og vi er hurtigt fremme. Det er lidt heldigt, for jeg er begyndt så småt at fryse.
Han låser os hurtigt ind og hænger sin jakke på knagen.
Her er dejligt varmt og dufter rart. Jeg står og kigger mig lidt rundt omkring.
”Vil du ikke af med skoene?”, spørger han og jeg kastes ud af mine tanker.
”Jo”, siger jeg og smiler til ham.
”Skal jeg hjælpe dig?”, spørger han og smiler.
Jeg nikker og han hjælper mig af med skoene og min overtrøje.
:wooho[video][/video]