Fortsættelse til En lille piges drøm (F/g,M)
Sommerferien er begyndt, og den er tiltrængt efter at have knoklet på studiet i månedsvis. Hele landet ligger allerede og steger i varmen, mig selv inklusiv. Det er næsten ikke til at holde ud at have ble på som jeg ellers har for vane at gøre i lange perioder ad gangen.
Men der er desværre sket noget trist. Min babysitter gennem flere år, Christian, skal flytte til Jylland og har derfor ikke mulighed for at passe mig fast mere. Det er jeg virkelig ked af, for nu har jeg ingen til at passe på mig, lege med mig, skifte mig og tage mig med på diverse udflugter som vi gjorde før i tiden. Så nu er jeg begyndt at lede efter en ny babysitter der kan overtage ”jobbet” for Christian. Jeg har ledt et godt stykke tid, og der er mange kandidater der kunne være god for lille mig, men de bor alle sammen for langt væk eller har krævende jobs, der ikke tillader at have en lille en at passe oveni.
En dag da jeg sidder hjemme ved computeren og surfer for nedrullede gardiner mens varmen bager udenfor, falder jeg over en profil på nettet der vækker min interesse. Det er en kvinde der åbenlyst søger en voksenbaby at passe, og hun har da også så mange følgere at jeg ikke engang gider at tælle. Hun skriver om sig selv, at hun hedder Kate og har en lang karriere som dagplejemor og pædagog bag sig. Hun er i starten af 50’erne, bor i et stort hus med god plads til børnene. I sin fritid træner hun og har løbet flere maratoner, skriver hun.
Jeg bliver nysgerrig for at se nærmere på profilen hvor der desværre ikke er noget billede, og efter lang tids overvejelser vælger jeg at skrive til kvinden.
Kate svarer i løbet af et par dage, og jeg er ret nervøs da jeg åbner beskeden, men hun gør mere end et godt indtryk på mig, og vi ender med at skrive sammen resten af dagen. Jeg får at vide at grunden til at Kate leder sådan efter en at passe, er fordi hun ikke selv kan få børn, men så frygteligt gerne vil have det. Jeg fortæller også lidt om mig selv, at jeg hedder Ida og er 22 år, går på HF og vil senere læse til sygeplejerske. Jeg giver også Kate et indblik i hvordan jeg er blevet passet fast i årevis, og at jeg nok er 2 år i rollen som lille pige.
”Du virker da som en sød lille en, det synd at du ikke har en til at kigge efter dig” skriver Kate. ”Hvis du vil kan vi mødes og se om det kunne være noget for dig at blive min lille baby?”
Den skal jeg lige synke engang, kan jeg mærke. Jeg er aldrig blevet passet af en kvinde før, og jeg tror det bliver ret akavet i hvert fald i starten. Men længslen efter at føle en andens omsorg og lade voksenlivet få en pause er tillokkende, og jeg ender med at takke ja til invitationen om et møde. Vi aftaler at mødes på en café i byen dagen efter.
Da jeg går i seng den aften, kan jeg næsten ikke sove af bar spænding. Det føles akkurat som da man var barn og glædede sig til juleaften og jeg vrider og vender mig inden jeg langt ud på natten endelig falder i søvn med gode drømme…
…
Det lykkes for mig at sove over mig. Fem minutter i ti, står der på uret, og jeg springer ud af sengen og drøner ud på badeværelset, jeg er sent på den da vi aftalte at mødes klokken tolv til frokost og kaffe. Et øjeblik tænker jeg på at tage ble på, men det er der ikke tid til hvis jeg skal være der til tiden. Et bad og en lynommklædning senere er jeg på vej mod København for at mødes med denne Kate som efter sigende skulle være rigtig sød. Da jeg står af bussen, øser det ned, og jeg er næsten gennemblødt da jeg endelig når cafeen som ser lækker og indbydende ud udefra.
”Er det dig der er Ida?” lyder det pludselig midt i regnen. Jeg vender mig om og får øje på Kate der kommer gående med stor regnjakke og Birkenstock-sandaler på og en slidt kulørt indkøbstaske over skulderen.
Jeg nikker og Kate svarer med at give mig et knus, et oprigtigt knus, og vi går ind på cafeen hvor hun med det samme bestiller kaffe til mig så jeg kan få varmen igen. Bagefter får vi en stor burger med fritter, og jeg støvsuger tallerkenen fuldstændigt, for jeg nåede jo ikke at få morgenmad.
”Du var sandelig sulten, hva’” siger Kate og rækker mig en serviet til at tørre mig om munden med. ”Hvor længe er du blevet passet af din tidligere babysitter?” spørger hun.
”I cirka to-tre år, så vi kender hinanden godt. Vi gjorde mange ting sammen”
”Hvad lavede I?” Kate ser nysgerrigt på mig med en interesse som jeg ikke har oplevet før på den måde, og jeg gengiver mange af de oplevelser Christian og jeg har haft sammen gennem årene, lige fra tivoliture til hyggeaften med tegnefilm.
”Nåh, hvor lyder det hyggeligt. Har i også været på legeplads?”
Kate ser næsten helt opslugt på mig, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal tænke da der ikke ligger noget seksuelt i hendes blik, men mere det samme blik som hvis man kiggede ned i en barnevogn. Hun er skruk, fornemmer jeg og mærker samtidig selv sommerfuglene flagre i maven. I det hele taget har jeg en rigtig god fornemmelse af Kate, der spørger om jeg så har prøvet at være i legeland eller været i sanserum? Det har jeg ikke, men det er noget jeg virkelig gerne vil prøve, og Kate siger, at hun kender et sted hvor man har disse ting.
”Hvis jeg skal være din lille pige, må jeg så komme hjem til dig først og se hvordan du bor, hvis vi da ikke skal være hos mig?” spørger jeg mens en ny cola bliver sat foran mig, al den snak gør mig tørstig.
”Det må du da, det tænker jeg vil være det bedste for dig hvis jeg skal være din mor”
Mor? Den havde jeg ikke set komme, jeg tænker i starten bare at sige Kate til hende, og hvis det udvikler sig, kan jeg nok godt overtales.
Jeg begynder at vride mig. Den sidste halve liter cola og ditto kaffe begynder att melde sig og jeg rejser mig for at gå på toilettet i den anden ende af cafeen. Der er der desværre optaget og jeg går tilbage til Kate som med sit skarpe pædagogblik for længst har opdaget situationen.
”Skal du tisse, Ida?” spørger hun som hvis hun spurgte et mindre barn. Jeg bliver noget flov og venter utålmodigt på at der bliver ledigt derinde, men døren forbliver lukket et godt stykke tid, og til sidst kan jeg faktisk næsten ikke holde mig, og jeg fortryder nu bittert at jeg ikke tog ble på inden jeg gik. Hvad vil Kate nu sige?
Hun har allerede rejst sig fra stolen og kommer hen mod mig og hvisker, om jeg vil have en ble på, hun har altid en med i tasken når hun mødes med ”børnene” for en sikkerheds skyld. Jeg ryster på hovedet, det er jeg ikke parat til endnu. Men endelig går døren op og jeg styrter derind med Kate i hælene, og jeg får tisset af i sidste øjeblik. Bare et sekund mere, og så var jeg blevet helt gennemblødt. Faktisk er jeg kommet til at dryppe en lille smule i underbukserne.
”Lille skat, du kan ikke gå rundt sådan med våde bukser” Kate ser overbærende på mig, og jeg ryger direkte ind i lillepigerollen. Jeg vender mig om og Kate går i gang med at tørre mig og giver mig derefter bleen på som hun havde med, og den er vældig god at have på.
”Sådan, så er du klar igen!” siger Kate og trækker mine bukser op på plads med øvet hånd, og vi går tilbage til vores sodavand.
Efter oplevelsen på toilettet er jeg ikke længere i tvivl. Jeg vil gerne være Kates baby, og vi aftaler at jeg skal komme hjem til hende for snakke om hvordan det hele skal forløbe da hun gerne vil ”adoptere” mig.
…
Ugen efter kommer jeg hjem til Kate for første gang. Det er et hyggeligt hus, det eneste der manglede, var nogle dyr, så ville det være som på en rigtig lille bondegård. Vi starter med en kop kaffe mens vi taler sammen om ønsker og behov fra begges side. Kate ønsker sig en baby, ja næsten et spædbarn, og jeg ønsker mig at være en lille pige, men det her stadie havde jeg ikke forventet da det er meget yngre end mit lille jeg.
”Du skal nok få lov at være på dit eget alderstrin undervejs” siger Kate og lægger et stykke papir foran mig med nogle betingelser og regler jeg skal overholde som baby:
Mor bestemmer alt, også din alder
Du skal altid have ble og babytøj på
Faste sengetider er ikke til forhandling
Du opfører dig som en baby, undtagen når vi er ude
Al mad er i starten babymad
God opførsel belønnes med kærlighed ad libitum.
Jeg læser teksten igennem igen og igen mens jeg tænker så det knager. Der er mange regler og meget lidt frihed, meget mindre end jeg havde med Christian. Men her er der til gengæld mange grænser jeg endnu ikke har prøvet af, og jeg takker til sidst ja og skriver under på kontrakten og ”adoptionen” er nu gennemført og Kate er nu blevet min plejemor. Hun viser mig bagefter rundt i huset og jeg får set mit kommende værelse som jeg skal bo i, det bliver indrettet inden så længe, lover hun. Haven bliver jeg også vist rundt i, her er god plads at lege på og en masse blomster og en sandkasse med legeting i. Jeg glæder mig allerede helt vildt da jeg senere kører hjem igen. Aftalen er, at jeg skal starte hos Kate følgende uge hvor alting vil stå klar til min ankomst.
…
Jeg vågner træt og uoplagt, mit hoved føles tungt og varmt, og jeg lægger mig ned igen. Jeg tager min temperatur, den viser næsten 38 grader. Sløv og mat rejser jeg mig op for at gå ned og tage nogle piller og få lidt vand da jeg opdager at det er i dag Kate venter mig. Fandens også, at jeg skal være syg lige nu, og jeg overvejer at ringe til hende og melde afbud, men spændingen er for stor til at jeg kan lade være, så med stoppet næse ender jeg med at køre ud til Kate, der er forfærdet over den tilstand jeg møder op i.
”Jamen, lille skat da, du er jo syg! Kom, så får vi dig klædt af og lagt i seng” Kate lægger armene om mig og får mig ind i entreen hvor hun klæder mig af som var jeg et lille barn. Derefter går vi ind i stuen hvor hun giver mig et stort glas vand. Så tager hun mig i hånden og følger mig ud på badeværelset der er som forvandlet. Et stort hæve-sænke-puslebord i min størrelse er sat op, og der er bunkevis af bleer i alle afskygninger på hylden ovenover.
Jeg er så træt at jeg ikke orker at være genert, selvom det det er første dag. Jeg kravler op på bordet og ligger passivt hen mens Kate tager tøjet af mig, vasker mig og giver mig ble på. Så finder hun en body frem som jeg også får på, og jeg kan svagt høre bleen knitre da hun knapper den. Det er verdens dejligste lyd, synes jeg og jeg er trods feberen helt salig da vi kommer ind på mit nye værelse der lige så godt kunne have tilhørt en rigtig baby.
Der er en stor hvid tremmeseng med himmel og lyserødt sengetøj, bamser en masse og et skab med alt det sødeste babytøj noget barn kunne ønske sig, et dejligt stort lege- og aktivitetstæppe på gulvet og masser af legetøj på reolen. Der står også en lænestol henne i hjørnet som Kate kan sidde i med mig, og der er sat babyalarm op henne ved sengen. Der er tænkt på alt.
Jeg vil straks gerne prøve sengen, men Kate siger, at jeg lige skal se resten først inden hun lægger mig til at sove. Vi går igen ind i stuen hvor en kravlegård er sat op henne i hjørnet, og ude i garagen viser Kate mig det fine autosæde med 5-punktssele der sat til mig i bilen. Jeg er overvældet, der er sandelig ikke det, Kate ikke har tænkt på, det må have været dyrt, sindssygt dyrt! Hun tager sin rolle som vokenbabyplejemor temmelig alvorligt.
Tilbage i stuen bliver jeg sat i kravlegården mens Kate laver andre ting. Jeg begynder at lege med legetøjet der ligger i bunden, og det meste larmer og rasler, så mit hoved er ved at revne. Jeg er træt, udmattet og tørstig, og jeg er kommet så meget ind i rollen at det ikke falder mig ind at bede om noget på almindelig vis. Jeg begynder automatisk at græde og sekundet efter kommer Kate og tager mig op til sig, hun er bomstærk og kan sagtens bære mig. Hun sætter sig på sofaen og trøster mig og begynder til min rædsel at knappe blusen op og hive det ene bryst frem som er spændt til det yderste af mælk. At amning skulle være en del af pakken, var ikke min del af planen, og jeg stritter imod, selvom Kate er meget stærkere end mig.
”Så, så, nu skal baby være rolig! Det er ok at græde, det er hvad babyer gør, og du skal have lidt at spise inden du skal ud at putsove!” Kate tager brystet og stopper det i munden på mig og forlanger at jeg drikker mindst halvdelen. Jeg nægter, men Kate er ikke til at rokke, så til sidst bliver jeg grædende lagt til brystet og begynder at sutte per instinkt, nøjagtig som et spædbarn.
Det smager modbydeligt i begyndelsen, men jeg vænner mig hurtigt til smagen og jeg suger snart til mig som gjaldt det livet. Imens gør jeg bleen våd næsten uden at tænke over det, men det gør Kate.
”Du skal skiftes når du er færdig, skat. Sikke du har tisset i bleen!” hun aer mig på kinden imens og jeg nyder det. Det ene bryst er tømt, og jeg klynker instinktivt efter det andet. Efter tyve minutter er jeg endelig mæt, så frygtelig mæt at jeg næsten ikke orker at flytte mig fra Kates skød. Hun tager mig på armen og går ud i badeværelset for at give mig en tør ble på. Det er vildt rart da det er overstået og endelig har udsigt til en god, lang lur. Kate giver mig en sparkedragt med røde hjerter på og bærer mig ud til den barnevogn der venter på terrassen. En komplet barnevogn i voksenstørrelse.
”Nu skal du lægge dig ned og putsove” nynner Kate og spænder mig godt fast og giver mig en lyserød sut i munden med mit navn på. Så trækker hun myggenettet for, tænder for babyalarmen og triller mig hen under det store egetræ. Der går ikke to sekunder før jeg falder i søvn her på min første dag som plejebarn.
Om aftenen har jeg det bedre og feberen er gået over. Jeg sidder fornøjet i min nye kravlegård og leger med dukker mens maden bliver lavet, vi skal have lasagne som er både min og Kates livret. Jeg glæder mig, for det dufter virkelig godt og jeg bliver derfor en smule for højrøstet at Kate stikker hovedet frem og tysser på mig.
Endelig er maden færdig og står klar på bordet. Kate kommer hen og tager mig op fra kravlegården og bærer mig en til bordet. Hun tjekker bleen, men den er hverken beskidt eller våd, så vi kan godt sætte os. Jeg får lov at smage lidt af lasagnen, men ellers er det babymos og bryst for resten. Kate skærer maden ud i små bidder til mig og serverer det i en lille lyserød skål med prinsesser i.
”Nu kan du få lov at prøve at være en stor pige og prøve at spise selv” Kate rækker mig en lille barneske og jeg begynder at skovle maden i mig med det resultat at lasagnen snart er fordelt ud over spisebord, hagesmæk og gulv.
”Nej, nu er du altså en gris!” Kate kommer hen og tager skeen ud af hånden på mig og giver sig til at made mig, for det kan jeg vist ikke helt selv finde ud af.
”Må jeg få mere lasagne?” spørger jeg med blikket rettet mod fadet. Kate ryster meget bestemt på hovedet, ikke når jeg laver sådan et svineri. Hun går ud i køkkenet og kommer tilbage med en stor skål babymos med smag af pasta med kødsovs. Jeg rynker på næsen, det lugter ikke godt, men spise det skal jeg, siger min mor. Hun mader mig og sørger for at jeg får spist det hele og hun roser mig i høje toner da den sidste mundfuld endelig er spist.
”Sådan en dygtig baby jeg har, du er vel nok mor Kates lille skattepige!”
Hvor er det ydmygende, tænker jeg og kigger ned i bordet. End ikke Christian har talt sådan til mig, og lige i dette øjeblik savner jeg ham forfærdeligt. De mange nye indtryk og den massive babybehandling har overvældet mig, og jeg begynder at græde og vil ned af stolen. Men jeg får lov at sidde der til Kate har spist færdig.
Det er jeg ikke tilfreds med og jeg surmuler en del, men det tager Kate sig ikke af, det er hun alt for hærdet til at høre på. Hun bærer ud af bordet og stiller tingene i opvaskemaskinen imens jeg klynker protesterende.
”Du må vist hellere komme tidligt i seng i aften, skat, du er da helt umulig” siger Kate da hun endelig kommer og løfter mig op.
”Jeg er ikke umulig, jeg vil bare have mere mad!” jeg har nu fået min almindelige stemme igen.
”Så, så, lille pus, det skal du også nok få. Nu går vi ud og rydder op, og så skal du ammes inden du skal i seng” Kate går tilbage i køkkenet igen med mig hængende på hoften. Så rydder hun de sidste ting af og vi bevæger os mod badeværelset for at gøre klar til sengetid.
”Jeg skal da ikke i seng endnu! Den er kun halv otte!” protesterer jeg, for jeg sov jo tre timer i barnevognen i eftermiddags, så jeg er ikke spor træt.
”Jo, du skal” Kate stikker en sut i munden på mig og tysser mig ned. Det er lige ved at være nok for mig. Jeg elsker at være lille, men sådan et tab af frihed var jeg ikke forberedt på. Jeg begynder at slå og sparke for at komme ned, men atter er Kates kræfter langt bedre end mine og under voldsom gråd bliver jeg lagt på puslebordet for at blive skiftet da bleen er gennemvædet. Kate er dygtig. Med trænet hånd vasker hun mig grundigt over det hele, samt tørrer snot af næsen på mig der er løbet ud midt i grådanfaldet.
Jeg føler mig virkelig lille nu, her ligger jeg på et puslebord med sut i munden og græder mens Kate giver mig natble på. Den er så tyk at jeg næsten ikke kan samle mine ben, og til sidst giver jeg op. Jeg orker ikke mere og ligger bare slapt mens jeg får trukket bodyen af og en natdragt med fødder fundet frem og givet mig på. Natdragten er i øvrigt sød, hvid med små teddybjørne og måner på. Jeg bliver så betaget af den at jeg glemmer at være vred, og Kate løfter mig ned fra bordet og følger mig ind på værelset.
”Så lille skat, nu skal du få mamse!” siger Kate og sætter sig i lænestolen og trækker mig op på sit skød. Jeg ved at der ikke er nogen vej udenom, og modvilligt tager jeg brystet i munden og sutter imens Kates stærke arme holder godt fast om mig. Jeg begynder langsomt at synes om situationen. Sikkerhed, tryghed og ubetinget kærlighed, det er hvad jeg føler, og Kate nyder det også. Hun synger for mig mens hun vugger mig blidt, og til sidst slipper jeg brystvorten. Jeg er faldet i søvn.
Meget forsigtigt lægger Kate mig i tremmesengen og putter dynen ned om mig og giver mig sutten i munden. Så trækker hun sengehesten op, så den er så godt om umulig at komme opad ved egen hjælp. Så kysser hun mig på kinden og slukker lyset og forlader værelset med et ”godnat, lille skat”.
Jeg ligger længe i mørket og tænker. Sikke en dag. Gad vide hvor længe den her behandling varer, tænker jeg. Pludselig er jeg helt frisk og kan slet ikke sove. Jeg lytter og kan høre larm og snak fra TV-avisen inde i stuen og Kate der snakker i telefon.
Sådan ligger jeg længe, men pludselig skal jeg lave stort, meget! Dette har jeg gjort utallige gange før, så jeg lade det komme ud i bleen uden at tøve, men følelsen er ikke rar, for det er tyndt og klistret og jeg kan fornemme hvordan det spreder sig over det hele. Den babymos var min mave vist ikke så glad for. Puha!
Gråden kan snart høres i babyalarmen i stuen og Kate kommer ilende for at se hvad der er galt, men lugten i værelset er svar nok.
Hun slår sengehesten fra og løfter mig op og trøster mig og bærer mig ud på puslebordet til et tiltrængt skift, for der er puha langt op ad ryggen på mig. Det tager lang tid før Kate er færdig med at vaske mig ren, og jeg er glad da jeg endelig mærker den tykke, bløde ble blive lagt på mig og natdragten knappet.
Inden Kate forlader mig, giver hun mig en natflaske til at slumre ind på, og da jeg bagefter ligger i tremmesengen, er jeg langt væk.
…
Næste dag har jeg det meget bedre efter at have sover i over 12 timer næsten. Til morgenmad får jeg banangrød. Jeg ville også gerne have kaffe, men det må jeg ikke for Kate. Kaffe er for voksne.
”Vi skal ud at købe ind i dag, vi mangler nogle ting til dig” siger Kate over kaffekoppen. Jeg bliver spændt. Bare vi skal til København eller i et andet fedt butikscenter. Efter maden bliver jeg badet og skiftet og resten af formiddagen leger jeg på tæppet på stuegulvet mens Gurli Gris kører i fjernsynet.
”Så, skat, nu skal vi af sted, du skal lige have ny ble på først!” Kate trækker mig op fra gulvet og går ud til puslebordet med mig så jeg kan få tør numse, og bagefter får jeg en selekjole på og mit hår bliver sat i søde rottehaler.
Kate får spændt mig fast i autosædet og vi kører mod byen mens vi hører børnemusik i radioen. Først skal vi i Kvickly og på posthuset. Vi kører ind i parkeringshuset og Kate trækker barnevognen frem og jeg bliver lagt i den. Så triller vi ind gennem centeret og folk kigger langt efter Kate når hun kommer gående. Jeg kan se folks blikke gennem myggenettet og et par drenge spørger Kate om hvad fanden jeg laver i den barnevogn?
Jeg lukker øjnene og nyder køreturen. I Kvickly skal Kate have købt mere babymad, pudder og salve og aftensmad. Og en lille parfume i Matas. Så går turen videre til posthuset hvor jeg bliver parkeret udenfor på gaden mens Kate er inde at hente pakker, og i Babysam bliver der købt mere børnebestik, stofbleer og en spilleuro til sengen derhjemme.
Der er mange mennesker i butikken hvis blikke hviler meget på Kate. Jeg derimod ligger og hygger mig nede i barnevognen med min bamse og sut mens jeg laver i bleen. Sikke en følelse at ligge her godt pakket ned i en blød dyne og så bare kunne give slip. Skønt. Jeg vender mig om og falder i søvn mens en umiskendelig lugt begynder at sprede sig i butikken, og efter flere klager, må Kate skynde sig ud til bilen med mig.
”Puha, hvor du har lavet prut, Ida!” siger Kate lidt for højt da hun spænder mig fri af barnevognen og sætter mig ind på bagsædet.
Turen hjem er ikke sjov. Hele bilen lugter og jeg har siddet i det så længe at det begynder at klø. Jeg er for resten også sulten. Jeg fik kun en lille mælketår fra Kate inden vi kørte og jeg ville give mit liv for en cheeseburger lige nu…eller to. Mens Kate pakker varerne ud og stiller på plads, leger jeg på gulvet, stadig med bleen fuld af prut. Jeg rækker armene i vejret da Kate kommer hen til mig, og hun bærer mig ud og lægger mig på puslebordet så hun kan få den snavsede ble af mig. Da det er varmt beslutter hun sig for at give mig et køligt bad og lade mig ligge og dampe af med bar numse i kravlegården bagefter.
At få et bad er det dejligste jeg har oplevet hele dagen og jeg nyder at blive skrubbet og skuret over det hele så min hud er lyserød bagefter.
”Må jeg godt prøve din nye parfume?” spørger jeg og kigger med lange øjne efter den Gucci-duft der står på hylden.
”Ja, hvis du kan være en stor pige og ikke lave uheld i kravlegården!” siger Kate og kigger mig lige ind i øjnene. Jeg lover højt og helligt at lade være og jeg får et par pust af parfumen, og jeg føler mig pludselig helt som den gamle Ida igen.
Jeg bliver sat i kravlegården og havedøren står åben så jeg kan få frisk luft. Kate tænder for Ramasjang og lader mig få lidt tid for mig selv mens hun tager sig af andre gøremål men stadig med babyalarmen hængende om halsen.
Senere spiser vi frokost, jeg får atter babymos og en gang bryst. Men bagefter får jeg lov at få frugt skåret ud i hapser, og Kate synes at jeg ser så sød ud når jeg spiser. Undervejs hjælper hun mig med ikke at dyppe ærmerne i frugtsaften på bordet, og jeg tænker på de gamle dage i børnehaven ved eftermiddagsfrugten hvor vi sad og pjattede og sludrede med pædagogerne, det var tider.
Men her er alting det samme. Jeg er højst 12 måneder gammel, går klædt som en baby og bruger bleen som en baby mens Kate ordner det hele.
Imens jeg har ligget og leget, har Kate sat den nye spilleuro op og hun er spændt på om den lyder godt til i aften når hendes baby skal sove. Hun har også købt tøj til mig, både regntøj, flere bodyer og nogle overtræksbukser og flere bleer. Dem stabler hun på reolen i badeværelset og tjekker samtidig mig om jeg er tør. Det er jeg. Efter en lang, hyggelig eftermiddag er det ved at være puttetid og efter skift og amning bliver jeg lagt ned i tremmesengen hvor jeg ligger og kigger op i min nye uro der forestiller små dyr, måner og stjerner.
Melodien ”twinkle, twinkle, little star” lyder da Kate trækker i snoren til uroen så figurene danser for mine øjne. Den lyd føles så beroligende og tryg, og jeg falder i søvn med et smil om munden.
Jeg må være verdens heldigste baby og Kate verdens bedste plejemor!
Fortsættes i Turen til Jylland (F,F,M,F)
