Den lange biltur

[system]

Her kommer første kapitel af i alt tre i en lille historie. Lad mig vide, om I kan lide den.

Den lange biltur
Af Tjeksen

Kapitel 1

Det var i 1969 og jeg var lige fyldt fem år. Min far havde lige hentet familiens “nye” bil, en tre år gammel Ford Taunus, som nu skulle gøres klar til familiens ferietur til Tyskland. Hverken min far eller jeg forsømte en mulighed for at vise den flotte bil frem for de naboer, der gad kigge. Bilen stod i en skinnende, metalblå lak med masser af kromlister og hele fire forlygter. To firkantede og to runde. Den så rigtig fræk ud, sådan som den stod nyvasket der i solen.

Indvendigt havde bilen en førerplads med to store og fire små runde ure i instrumentbrættet. Lige foran rattet sad gearstangen med en skinnende kromring yderst. Sæderne var betrukket med mørkeblåt stof, men kanterne var forstærket med noget nappa i lidt lysere blå farve.

Min mor og far havde travlt med at pakke bilen til ferien. Masser af tasker, kufferter og poser blev proppet ned i det store bagagerum. Mit legetøj blev placeret på gulvet foran bagsædet, så jeg havde det ved hånden, hvis jeg skulle begynde at kede mig.

Vi havde en lang køretur foran os. Vi skulle til Goslar, som ligger i Harzen i Tyskland. Det er en køretur på mere end 600 km, som dengang tog det meste af 8 timer. Mine forældre havde derfor besluttet sig for at dele turen i to. Først skulle vi køre til Aabenraa i Sønderjylland. Der skulle vi overnatte en enkelt nat, inden turen gik videre sydover.

Hele turen i Danmark foregik på landevejen, og da vi først kørte hjemmefra ved femtiden om eftermiddagen, kom en hel del af turen til at foregå i mørke. Det regnede oven i købet, så min far koncentrerede sig meget om sin kørsel. På et tidspunkt måtte vi stoppe og vente, mens Falck Zonen og politiet havde travlt med at rydde op efter en slem trafikulykke. Far var ude af bilen for at se, hvad der var sket, og var nærmest helt hvid i hovedet, da han kom tilbage. Han talte lavmælt med Mor, men jeg kunne godt høre, at det var en alvorlig ulykke. Efter en god halv times tid blev vejen åbnet, og vi kunne fortsætte.

Da vi passerede ulykkesstedet kunne jeg se det ene bilvrag stå på en Falck-bil. Men dengang forstod jeg ikke rigtigt faren og hvor lidt eller meget en bil skulle være knust, før menneskene inden i kom til skade.

Både køreturen og den lange ventetid ved ulykken betød, at jeg trængte ret meget til at komme ud for at tisse. Mens vinduesviskerne slaskede fra side til side, og min far sad helt fremme ved rattet og stirrede koncentreret ud ad forruden, sagde jeg et forsigtigt - Mor, jeg skal tisse!

• Du må lige vente lidt, min ven. Vi er lige straks fremme, og Far bliver nødt til at koncentrere sig om sin kørsel.

• Men Mor!, protesterede jeg.

• Vent nu bare lidt. Vi er der lige straks!

Det begyndte at gøre ondt at holde sig sådan, men jeg turde ikke spørge igen. Når der blev sagt vent, så måtte jeg vente.

Efterhånden havde jeg ondt i hele maveregionen bare af at holde mig. Jeg tænkte, at hvis jeg nu lod en lille smule løbe ud, så tog trykket vel af, så jeg kunne holde mig resten af turen.

Jeg koncentrerede mig om at åbne en lille smule og være klar til at lukke med det samme. Det var utrolig svært at lukke blæremusklen op, og jeg måtte virkelig bruge kræfter på at gøre det. Pludselig lykkedes det, og en ordentlig sjat tis løb ud i underbukserne. Så klemte jeg til for at lukke af igen. Det kan godt være, at det var svært at åbne lukkemusklen, men det er intet i forhold til at lukke den igen. Jeg klemte og klemte, bukkede mig sammen i mellemgulvet, lukkede benene sammen og hvad jeg ellers kunne finde på for at forhindre det spirende uheld.

Det var helt umuligt for mig. Uanset hvor meget jeg klemte og kneb, så sivede urinen langsomt ud. Efter nogle sekunder med smertefuld kamp mod naturen gav jeg simpelthen op. Jeg slappede af og så skal jeg da lige love for, at jeg tissede i bukserne. Jeg mærkede varmen brede sig i skridtet og i buksebagen og kunne høre en ganske svag lyd af den udsivende urin. Det var som om, at det aldrig ville holde op, og jeg følte mig plaskvåd. Da jeg endelig havde tisset færdig, begyndte flovheden at melde sig, samtidig med at frygten for Far’s reaktion over bilens våde bagsæde begyndte at lure.

• Mor!, kaldte jeg med lidt svag stemme, men min mor vendte sig bare om med pegefingeren for munden.

• Sshh! Vi er der lige straks.

Langt om længe kunne Far parkere bilen i hotellets baggård, og vi steg ud. Far strakte ryggen og gik lidt opgivende om mod bagagerummet for at tage de mest nødvendige tasker og kufferter op.

Vores fine nye bil havde to døre, så jeg kunne først komme ud, da Mor var steget ud, så jeg kunne skubbe forsæderyglænet frem. Jeg havde helt glemt mit uheld, da jeg steg ud. Først da aftenvinden pustede på mig, kunne jeg mærke, at det kun giver varmen at tisse i bukserne lige når men gør det. Nu blev det pludselig klamt. Samtidig stod jeg helt blottet med en stor mørk plamage i skridtet ogt langt ned ad begge bukseben. Min mor kiggede ned ad mig med rynkede bryn. Så spurgte hun

• Hvorfor har du tisset i bukserne? Jeg bøjede hovedet ned og sagde
• Fordi jeg skulle. Jeg sagde det jo, men du sagde bare, at jeg skulle vente. Men det kunne jeg altså ikke!

Da det gik op for Far, hvad der var sket, blev han helt rød i hovedet. Han trak min mor til side og sagde en hel masse til hende - hurtigt.

Lidt efter havde Mor fisket et håndklæde op af en af taskerne og gik i gang med at tørre den våde plet på bilens bagsæde. Far var i fuld gang med at tage ting ud af bagagerummet, mens jeg bare stod midt på P-pladsen i gården, med plaskvåde bukser og til skue for alle, der kom ind i gården.

Mens jeg stod der, kom en familie med to piger på min egen alder ud fra hotellet. Den ene af pigerne pegede på mig og råbte højlydt - Se den dreng der, han har tisset i bukserne. Så grinede begge pigerne, mens de steg ind i en bil. Jeg stod bare dér og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Ud over at være flov og føle mig lidt som et pattebarn.

Langt om længe var mine forældre færdige med at tage ting ud af bilen, og vi kunne gå ind på hotellet.

Receptionisten kigge lidt op og ned ad mig, mens min far checkede os ind. Hun havde også set mine våde bukser, men sagde heldigvis ikke noget.

Efter et tiltrængt bad og tøjskift spiste vi middag i restauranten. Vi gik ret tidligt i seng, da vi havde en lang tur foran os næste dag.

Fortsættes…

[nap]

Godt skrevet. Sød historie. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

[system]

Kapitel 2

Næste morgen havde min mor lagt rent tøj frem på sengen, mens jeg børstede tænder. Jeg tog det på, mens min mor kiggede på mig med et bekymret blik. Jeg anede ikke, hvorfor.

Da jeg havde fået alt tøjet på, redte Mor mit hår.
– Kom, vi skal lige ned i byen og handle lidt til køreturen.

– Jeg vil hellere vente her, sagde jeg. Men jeg fik ikke lov. Far skulle ned i receptionen for at ringe hjem til sit firma, så jeg måtte pænt følge med Mor til byen.

Efter 10 minutters gang kom vi til et ret stort varehus. Hermannsens Varehus, stod der på et kæmpe skilt over hovedindgangen. Jeg tænkte slet ikke over, hvad vi skulle derinde, så jeg fulgte bare efter.

Et stykke nede i varehuset nåede vi til afdelingen for baby- og børnetøj. Mor lod mig stå i midtergangen, mens hun gik hen til en reol og tog nogle ting ned. Jeg kunne ikke se, hvad det var.

Jeg kiggede rundt, mens jeg stod og ventede. Pludselig fangede mit blik et stativ tæt på den brede midtergang. Stativet var gennemsigtigt med fire sider, måske fremstillet af plexiglas, med fire ben af metal, som rejste det 50-60 cm. fra gulvet. Inde i stativet var en blanding af hvide, lyserøde og blå farver. Det så egentlig ret flot ud. Jeg stod et stykke tid og betragtede farvespillet i stativet, inden jeg hævede blikket og læste skiltet over stativet.

“Plastikblebukser (gummibukser). Pr. par 4,- kr. - 3 par 10,- kr. Kun hos Hermannsen!”

Jeg tænkte ikke ret længe over dét, men vendte i stedet blikket mod min mor, der stod ved ekspedienten med en stabel tøj på disken. Ekspedienten pegede hen i retning mod mig og talte lidt videre med Mor. Mor kiggede hen i retningen mod mig og talte derefter lidt mere med ekspedienten. Så kom Mor hen mod mig, men hun gik lige forbi mig. Hen til stativet med det farverige udvalg af gummibukser. Hun stak hånden ned, rodede lidt og trak tre par blå gummibukser op. Jeg sank en klump, mens hun slog et slag i luften med hvert enkelt par, betragtede det lidt, og derefter foldede det pænt sammen. Hun tog de tre pænt sammenfoldede par gummibukser med hen til ekspedienten, der tastede løs på kasseapparatet.

Jeg sank en klump. Jeg kunne godt regne ud, at min mors indkøb var til mig. Jeg fik tårer i øjnene ved tanken om denne urimelighed. Ja, jeg havde tisset i bukserne og på sædet i vores nye bil, men jeg sagde det jo. Hvad skulle jeg have gjort?

Jeg gik hen til stativet med de mange gummibukser og kiggede ned. Hold da op, hvor var der mange. Deres egenvægt havde klemt dem så meget sammen, at hvert enkelt par nærmest var en klæbrig, sammenfoldet klods af plastik. Jeg fik tårer i øjnene over at tænke på, at Mor havde købt gummibukser til mig, men kunne ikke frigøre mig for tanken om, at jeg var en lille smule længselsfuld efter at få dem på. Duften af de bløde plastikblebukser tiltrak mig og jeg dvælede længe ved de specielle, halvtransparante farver. Mon elastikkerne i talje og ben ville snære?

Vi forlod varehuset. Min mor havde godt fat i mig med venstre hånd og en stor bærepose i den højre. Jeg kunne godt regne ud, at hun også havde købt nogle bleer, og jeg blev ildrød i hovedet ved tanken, da vi gik ud gennem hovedindgangen. Jeg var helt sikker på, at alle andre på gaden kunne se bæreposens indhold, selvom det selvfølgelig var helt umuligt.

Vi kom tilbage til hotellet lidt efter kl. 10. Far havde været i fuld gang med at pakke kufferter, så de stod klar ved døren.

Mor sendte Far et blik, som fik Far til at hanke op i et par kufferter og bære dem ned til bilen. Så vendte hun sig om mod mig, smilede til mig og sagde:
– Jeg er ked af det, min ven, men vi har altså kun to valgmuligheder. Enten afbryder vi ferien og kører hjem, eller også laver vi den aftale, at du har ble på, mens vi kører.
Jeg kunne mærke tårerne stå i mine øjenkroge, for jeg synes virkelig, at det var et urimeligt valg. Skulle jeg virkelig tage ansvaret for, at vi måtte afbryde ferien, fordi jeg ikke ville have ble på? På den anden side var det måske ikke så slemt. Vi skulle jo sidde i bilen det meste af tiden, så der var jo ikke nogen, der ville komme til at se mig med ble på. Jeg stod længe og kiggede tavst ned i gulvet, mens jeg tænkte. Så kiggede jeg op og sagde
– Okay, Mor. Men kun mens vi kører!

Mor smilte og nikkede.
– Selvfølgelig, min ven. Så tog hun fat i mine skuldre og førte mig hen til en af sengene. Hun satte mig blidt ned på sengen og hjalp mig af mine bukser.
– Gå lige ud og tis af på toilettet, ikke? Jeg nikkede og luskede derud. Jeg fik forrettet mit ærinde, skyllede ud og vaskede hænder så godt, jeg havde lært. Så listede jeg tilbage til Mor, der i mellemtiden havde lagt bleer med videre frem på sengen. Hun tog igen fat i mine skuldre og satte mig stille på sengen. Hun lagde mig ned på ryggen, og trak mine underbukser lidt ned om lårene. Så stakt hun en rektangulært foldet ble ind under bagen og op foran skridtet og trak underbukserne op igen over bleen, mens hun løftede min underkrop lidt op fra sengen. Så tog hun et par blå gummibukser, slog et slag i luften med dem, så de foldede sig ud og stak mine fødder gennem benåbnin-gerne. Så bad hun mig stille mig på gulvet og trak gummibukserne langsomt op over bleen og de underbukser, der nu fungerede som blebukser. En følelse af tryghed skyllede over mig, mens Mor med en finger op i hver benåbning og kørte rundt under elastikken for at sikre sig, at de lukkede tæt. Til sidst sikrede hun sig, at bleen ikke stak uden for taljeelastikken.

Min mor skulle til at række mig mine bukser, da det bankede på døren. Jeg tænkte, at det nok var Far og stod helt ubekymret kun iklædt en T-shirt, der skjulte måske halvdelen af mit ydmyge undertøj med de blå gummibukser.

Vi hørte en nøgle blive sat i døren, der kort efter gik op, og ind trådte en ung stuepige. Hun satte en hånd for munden, mens hun udbrød
– Undskyld! og begyndte at gå baglæns ud af værelset. Hendes blik var stift rettet mod mig, eller rettere den nederste halvdel af mig, og hun var tydeligt forlegen over at have låst sig ind, mens vi var på værelset. Men hun var selvfølgelig også blevet lidt overrasket over at se en fem år gammel dreng stå midt i værelset med ble og gummibukser på, mens moderen sad på hug foran og gjorde klar til at give de yderste bukser på.

Jeg havde, min unge alder til trods, stor erfaring i at være flov i prekære situationer. Men denne var dog uden sammenligning den værste, jeg hidtil havde oplevet. Jeg kunne mærke, hvordan varmen steg i mit ansigt samtidig med at jeg rødmede til det nærmest ukendelige. Det blev ikke bedre af, at jeg straks efter fik øje på mig selv i et stort spejl på væggen over for sengen. Jeg synes jo selv, at jeg var en stor dreng, men synet af mig selv i spejlet med den tykke ble overtrukket med de blå gummibukser fik mig til at indse, at jeg nok ikke var så stor, som jeg ønskede mig.

Da stuepigen havde lukket døren, gav Mor mig mine bukser på og pakkede bæreposen. Jeg stod lidt og koncentrerede mig om fornemmelsen af gummibuksernes snærende elastikker. Især omkring lårene kunne jeg mærke den ruflede buksekant, som plastikken med den indsyede elastik dannede.

Mor tjekkede værelset en ekstra gang for at se, om vi havde glemt noget. Så gennede hun mig ud ad døren, som hun låste bag os, og vi gik hen mod elevatoren for at køre ned i receptionen.
– Mor, de larmer altså, hviskede jeg. Gummibukserne raslede højlydt ved hvert skridt jeg tog. Mor beroligede mig med, at det kun var mig selv, der kunne høre det. Det havde jeg nu svært ved at tro på. Jeg prøvede at gå med lidt kortere skridt, men det hjalp ikke. Jeg var ildrød i hovedet, da vi gik forbi receptionisten.

Et kvarter senere var vi i fuld fart på vej mod grænsen. Det tog lidt tid at komme gennem paskontrollen. Betjenten i buret læste i passene og stak hovedet lidt ud for at kigge på mig, der sad på bagsædet. Instinktivt samlede jeg benene, så han ikke kunne se mit velpolstrede skridt. Han vinkede os hurtigt videre.

Ti minutter senere var vi i fuld fart på den tyske autobahn og det blev lidt ensformigt. Jeg faldt ret hurtigt i søvn og vågnede først to timer senere.
– Moar, sagde jeg søvnigt. Mor vendte sig om og jeg fortsatte
– Jeg skal altså tisse! Mor og far vekslede nogle få ord sammen og far lovede mig, at vi ville finde en rasteplads inden for tyve minutter. Jeg håbede, at jeg kunne holde mig, for jeg ville for enhver pris holde bleen tør, så jeg kunne få lov til at få den af igen.

Vi nåede rastepladsen efter et kvarters tid og mor tog mig med ud på dametoilettet. Hun trak først bukserne og derefter gummibukser med ble og underbukser indeni ned om anklerne på mig. Jeg satte mig på toilettet og mærkede den befriende følelse af at få tisset af. Da jeg færdig, trak mor først underbukserne med bleen indeni op på plads. Så kom gummibukserne op, og mor kørte fingre rundt i taljen og benene for at sikre sig, at bleen eller underbukserne ikke stak uden nogen steder. Jeg trak selv bukserne op og knappede dem. Mor skyllede ud i toilettet og vi vaskede begge to hænder.
Da vi kom tilbage til bilen havde Far købt is til os. Vi satte os ved et bord på plænen ved P-pladsen og spiste vores is, mens Far viste os på et kort, hvor vi var henne og hvilken vej vi skulle køre. Vi var lidt nord for Hamburg, så der var et godt stykke vej tilbage. Vi sad nok på bænken i ti minutter, inden vi rejste os for at gå tilbage til bilen. Vi havde kun gået et par skridt, inden Mor stoppede mig. Min T-shirt var åbenbart smuttet op, og Mor ville til at stoppen den ned i bukserne, men jeg stak selv en hånd om på ryggen for at få min bange anelse bekræftet; gummibukserne var også krøbet over bukselinningen på ryggen. - Mor, hviskede jeg.
– De skal ikke sidde helt deroppe.
– Det går nok, sagde mor op stoppede min T-shirt omhyggeligt ned, så den skjulte den blå kant. Så gik vi hen til bilen, og inden ret længe var vi tilbage på motorvejen.

Far havde planlagt, at vi skulle ind og have lidt at spise efter et par timers kørsel. Han havde vist allerede valgt stedet på kortet. Vi kørte og kørte, mens jeg fordrev tiden med at lege med nogle legetøjsbiler på bagsædet, læse Anders And blade og ind imellem bare kigge ud ad vinduet. Pludselig satte vi farten ned, og inden længe holdt vi helt stille. Jeg strakte hals for at se ud ad forruden. Foran holdt hundredvis af biler i tæt kø i begge spor. Far sukkede højlydt og lænede sig tilbage i sædet.
– Det her kommer til at tage noget tid, snerrede han.

– Hvornår skal vi spise?, spurgte jeg.
– Det skulle vi egentlig have gjort om ti minutter, men med denne kø kan det komme til at vare længe, svarede Far og sluttede af med et
– Fandens også! Jeg sank en klump. Jeg kunne nemlig mærke, at jeg snart skulle tisse. Men af en eller anden grund turde jeg ikke sige det, for Far begyndte at lyde temmelig irriteret. Jeg havde ikke spor lyst til at gøre det værre.

Fortsættes…

[nap]

Jeg er stadig fan. Fortsæt endelig det gode arbejde

[system]

Kapitel 3

Vi bevægede os en ganske lille smule et par gange i minuttet, så enhver tanke om at komme ud og tisse på den anden side af autoværnet var udelukket. Desuden skulle jeg ikke nyde noget af at stå med ble og gummibukser nede om anklerne, mens bilerne kørte forbi og familierne inden i kunne se mig.

Tissetrangen blev værre, og jeg spekulerede som en gal på, hvad jeg skulle gøre eller sige. Til sidst kom afgørelsen helt af sig selv, for jeg kunne ikke holde mig længere. Tisset begyndte at sive langsomt ud i bleen, men jeg slappede hurtigt af og lod det løbe i en lind strøm. Jeg kunne mærke varmen brede sig i bleen, mens den varme urin fordelte sig. Det begyndte at klø ved den ene benelastik, og jeg var bange for at gummibukserne måske ikke kunne holde tæt. Tænk nu, hvis bleen ikke kunne suge det hele op, så ville bilsædet alligevel blive vådt. Jeg skiftede min siddestilling en smule, og kløen fortog sig. Jeg mærkede forsigtigt på mit skridt og blev igen rød i hovedet ved tanken om den våde ble, der nu fyldte endnu mere i bukserne.

Vi trillede længe i kø, og der gik nok mere end en time, inden den løste sig op og vi kunne komme videre. Jeg legde videre med mine biler på bagsædet og glemte alt om den våde ble. Vi kørte lidt længere mod syd, inden Far drejede bilen ind på et Raststätte, som lå på en bakke et godt stykke højere end motorvejen. Mens vi trillede ind på P-pladsen, kom jeg i tanker om min våde ble igen. Jeg var lidt skræmt ved tanken om at Mor skulle skifte mig, det var simpelthen for meget. Men jeg kunne jo ikke finde på noget alternativ, så jeg tiede bare stille. Far parkerede bilen, og vi steg ud. Igen steg varmen til mit hoved, fordi jeg rødmede. Det føltes som om den tunge, våde ble hang nede om knæene på mig. Jeg kunne mærke, hvordan den trak i gummibukserne, mens taljeelastikken strittede imod med det resultat, at den snærede og næsten skar sig ind i huden på mig. Jeg synes ligefrem jeg kunne høre, hvordan det skvulpede, mens jeg gik. Da vi gik gennem indgangen til cafeteriet, gik Far forrest og Mor bagest med mig i midten. Pludselig greb Mor mig i den ene skulder, vendte mig om, mens hun satte sig på hug foran mig.
– Hvorfor siger du ikke, at du har tisset?, spurgte hun lidt vredt.
– Det ved jeg ikke, var det eneste svar, jeg kunne finde på.
– Vent her!, kommanderede hun. Så gik hun hen til Far og fik bilnøglen, hastede tilbage på P-pladsen og fandt posen frem fra bagagerummet.

Da hun kom tilbage, gav hun Far bilnøglerne og tog fat i min ene hånd for at trække mig ind på et toilet. Hun valgte et med pusleplads, og jeg var lige ved at græde af forlegenhed, da vi gik derind og Mor lukkede døren bag os.

Hun trak først mine bukser helt af. Derefter gummibukser med den våde ble inden i. Så gjorde hun et papirhåndklæde lidt fugtigt og tørrede mig grundigt i skridtet og på ballerne. Så tog hun bleen op, vred den op over toiletkummen og skyllede den derefter i koldt vand i håndvasken. Endnu en gang vred hun den op over toilettet. Derefter fik gummibukserne en tur under hanen. Så fandt hun en tynd affaldspose under håndvasken og smed det våde tøj ned i den og bandt en knude. - Lad os se, om ikke vi kan finde en møntvask et sted!, sagde hun. Hun fiskede en ny ble og et par underbukser op af posen, lagde bleen sammen til en rektangel og lagde den ned i underbukserne, som hun trak op og satte på plads rundt om mit underliv. Derefter kom et par rene gummibukser op af posen, som hun bad mig stikke fødderne i, inden hun trak dem op og sikrede sig, at bleen var lukket helt inde. Hun lod mig stå i den mundering, mens hun vaskede sine hænder grundigt i håndvasken. Til sidst hjalp hun mig med at få bukser på, knappede dem og proppede min T-shirt ned.

Vi gik tilbage til indgangen, hvor Far stod lidt utålmodigt og ventede. Det var en lettelse at få en tør ble på, og jeg tænkte ikke mere over gummibuksernes raslen. Mor gik ud til bilen og smed de to poser ned i bagagerummet, som hun lukkede ved at trykke klappen ned med begge hænder, mens hun lænede sig lidt ind over den. Kort efter var vi alle tre på vej ind i cafeteriet, hvor jeg fik pølser og pommes frites med ketchup til. Dertil en Coca-Cola, som i Tyskland var i bittesmå flasker med kun 2 deciliter i. Vi sad ved et bord ved vinduet og kunne se den endeløse strøm af biler i begge retninger drøne forbi, mens vi spiste.

Da vi var færdige med at spise, bar vi vores bakker med brugt service hen til et stort stativ, hvor vi skubbede dem ind. Mor og Far gik begge på toilet, og Mor trak mig med og tvang mig til at sidde på toilettet med ble og alting nede om hælene. Der kom kun en ganske lille tår ud, inden hun lod mig slippe og trak ble, gummibukser og bukser op igen, mens jeg stod foran toiletkummen. Så vaskede vi hænder og gik ud på P-pladsen, hvor Far stod og ventede ved bilen.

Inden længe var vi tilbage på motorvejen for at tage det sidste træk ned mod Goslar. Jeg tror klokken var omkring otte om aftenen, da vi endelig kunne stige ud af bilen på det hotel, hvor vi skulle tilbringe vores ferie. Mor og Far havde travlt med at tage kufferter og tasker ud af bagagerummet, mens jeg stod og kiggede rundt i hotellets baggård. Pludselig langede Mor mig en taske og en pose, som jeg skulle bære. jeg blev lidt rød i hovedet da jeg så, at posen var den med bleer.

Det tog laaang tid at tjekke ind i receptionen, og jeg kunne ikke gøre andet end at stå og vente. Portieren var en ret ung dame med håret sat op i en knold i nakken. Ind imellem kiggede hun på mig, og jeg var sikker på, at hun havde opdaget, at jeg havde ble på under tøjet. Jeg stod bare og kiggede ned i gulvet, for hvad skulle jeg ellers gøre?

Langt om længe kunne vi gå op på værelset, hvor vi skulle bo den næste uge. Mor skyndte sig at hjælpe mig af med bleen og lagde posen væk i et skab. Jeg var lettet over igen at kunne være stor og have helt almindeligt tøj på.

Vi havde en rigtig dejlig ferie i Harzen og så mange forskellige ting. Vi kørte med veterantog, prøvede næsten alle forlystelser i et tivoli og var på mange små bilture i området. Jeg var lettet over, at min Far lod mig køre med uden at have ble på.

Sådan gik det ikke, da vi skulle hjem. I løbet af ugen havde Mor fået vasket i et møntvaskeri, og jeg forlod vores hotelværelse den sidste dag med den tykke ble mellem benene og den højlydte raslen fra de blå gummibukser. Jeg var ildrød i hovedet, da vi stod i receptionen for at checke ud.

Hjemturen var en større succes end udturen. jeg fik klaret mine naturlige ærinder på forskellige toiletter langs motorvejen og kom hjem med en knastør ble - nemlig den, jeg fik på nede i Harzen. Jeg var stolt, da Mor som noget af det første efter hjemkomsten hjalp mig af med ble og gummibukser.

Efter den tur nærede jeg absolut intet ønske om at få hverken ble eller gummibukser på igen. Men det ændrede sig efter nogle år, og det er usandsynligt, at lysten nogensinde vil forsvinde igen.

[Fluffi]

Det var en sød historie. Tak for den!

[system]

Endnu en sjov tur ned ad Memory Lane eller snarere autobahnerne i 1960’ernes Vesttyskland. For nostalgikere som mig er Tjeksens skriverier stærkt underholdende og vækker mange våde minder.

[nap]

Ja, som Fluffi skriver, rigtig sød historie. Det er altid skønt når nogen vælger at bruge deres tid på at skrive en god historie. Tak for det.